(Udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand (1))

Komplekset

Klageren tilbød tidligere sportsvæddemål i Niedersachsen (Tyskland). I sin klage til Ombudsmanden, som blev indgivet af hans advokat i januar 2005, rapporterede klageren, at de tyske myndigheder havde beordret ham til at ophøre med at tilbyde sportsvæddemål, hvilket tvang ham til at lukke sin virksomhed. Efter klagerens opfattelse var de tyske myndigheders adfærd i strid med EU-retten i almindelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser i særdeleshed.

Ifølge klageren indgav hans advokat den 20. februar 2004 en overtrædelsesklage mod Tyskland og de tyske myndigheder til Europa-Kommissionens repræsentation i Berlin. Ifølge klageren fik han efterfølgende som svar på en undersøgelse at vide, at klagen hverken var blevet behandlet eller sendt til Bruxelles. Klagerens advokat sendte derefter klagen direkte til Kommissionen, hvor den blev registreret under referencen 2004/4463.

Ved brev af 30. november 2004 spurgte klagerens advokat Kommissionen om status for undersøgelsen. Ifølge klageren forblev dette brev ubesvaret.

I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren grundlæggende, at Kommissionen ikke havde behandlet hans traktatbrudsklage korrekt. Han hævdede, at der var et presserende behov for en hurtig reaktion fra Kommissionens side, fordi han pådrog sig skader som følge af, at han ikke var i stand til at drive sin virksomhed.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

I sin udtalelse fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:

På tidspunktet for fremsendelsen af udtalelsen (juni 2005) havde Kommissionen modtaget syv klager over Tyskland vedrørende spiltjenester (2003/4350, 2003/5288, 2004/4054, 2004/4463, 2004/4899, 2004/4685 og 2005/4017). Disse klager vedrørte nationale restriktioner for tilrettelæggelsen af spilletjenester, kommerciel kommunikation vedrørende spilletjenester og etablering.

Den første klage fra en udbyder af sportsvæddemål blev registreret i april 2003. Kommissionen havde ikke truffet beslutning om at indlede en traktatbrudsprocedure, da en afgørelse fra EU-Domstolen i en beslægtet sag vedrørende Italien var blevet anset for at være afgørende for vurderingen af denne begrænsning. Domstolens dom af 6. november 2003 i sag C-243/01 (Gambelli m.fl.) havde givet Kommissionen retningslinjer for vurderingen af sådanne klager.

I lyset af Domstolens retspraksis havde Kommissionen vurderet berettigelsen og proportionaliteten af en række nationale forbud mod sportsvæddemålstjenester. Den 30. marts 2004 blev der sendt en åbningsskrivelse til Danmark i en sag vedrørende sportsvæddemål.

På sine møder den 13. oktober og den 14. december 2004 havde Kommissionen imidlertid besluttet at udsætte beslutningerne om at indlede overtrædelsesprocedurer i sager vedrørende begrænsninger svarende til dem, klageren havde rejst i sin overtrædelsesklage i sager vedrørende Tyskland (2003/4350), Italien (2003/4616) og Nederlandene (2002/5443). Disse klager afventede nu yderligere behandling.

Klagerens overtrædelsesklage blev modtaget den 26. april 2004. Ved brev af 27. maj 2004 meddelte Kommissionen klagerens advokat, at klagen var blevet registreret.

I en telefax af 30. november 2004 havde klageren anmodet om en kopi af Kommissionens korrespondance med de tyske myndigheder. Kommissionen har endnu ikke haft kontakt med de tyske myndigheder vedrørende sportsvæddemål i almindelighed eller vedrørende en konkret sag.

Kommissionen var stadig aktivt i gang med at undersøge specifikke aspekter af klagerens overtrædelsesklage. Den 30. maj 2005 havde den sendt et brev til klagerens advokat, hvori den havde redegjort for situationen og anmodet klageren om at fremlægge en kopi af sin bookmakertilladelse.

Med hensyn til klagerens påstand om, at Kommissionen skulle handle hurtigt, skulle det bemærkes, at Kommissionen hverken havde beføjelse til at gribe ind og standse foranstaltninger eller til at forhindre enhver strafferetlig efterforskning indledt af en medlemsstat.

I sin "Meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten" (KOM(2002) 141 endelig, EFT 2002 C 244, s. 5) havde Kommissionen anført, at den som hovedregel foreslog at undersøge klager med henblik på at nå frem til en afgørelse om at udstede en åbningsskrivelse eller afslutte sagen inden for højst et år fra datoen for registreringen af klagen. Kommissionen overvejede ikke desto mindre muligheden for, at denne regel ikke kunne overholdes. Dette vil navnlig være tilfældet, når Kommissionen står over for sager, der indebærer en vanskelig vurdering af berettigelsen og proportionaliteten af den pågældende nationale foranstaltning på grundlag af hensynet til den offentlige orden. Dette var tilfældet i den foreliggende sag. Under sådanne omstændigheder havde Kommissionen forpligtet sig til "at underrette klageren skriftligt". Dette var sket i den foreliggende sag ved skrivelse af 30. maj 2005.

Kommissionen fremsendte en kopi af sit brev af 30. maj 2005. I dette brev henviser Kommissionen til klagerens overtrædelsesklage, som blev indgivet den 5. april 2004, og til yderligere breve fra klageren eller dennes advokat af 15. juni 2004, 30. november 2004 og 18. april 2005. Kommissionen anførte, at den "intensivt" behandlede klagerens klage og andre klager vedrørende sportsvæddemålstjenester i Tyskland. Med hensyn til tidsplanen hedder det i brevet, at "på grund af de særlige proceduremæssige frister for Kommissionens undersøgelser i forbindelse med overtrædelser af traktaten kan Kommissionens stillingtagen sandsynligvis ikke forventes i den nærmeste fremtid".

Klagernes bemærkninger

I sine bemærkninger gjorde klageren gældende, at Kommissionens udtalelse var forkert og ufuldstændig med hensyn til datoer, eftersom han allerede havde indgivet sin klage til Kommissionens repræsentation i Berlin den 20. februar 2004. Ifølge klageren var denne klage hverken blevet behandlet eller videresendt. Det var først, da klagerens advokat ringede til repræsentationen, at han fandt ud af, at klagen stadig lå i Berlin. Efter klagerens opfattelse var kostbar tid således gået tabt. Klageren fremførte endvidere, at han ikke kunne se, hvordan Kommissionen foreslog at gå videre, og hvornår den endelig ville anmode Tyskland om en udtalelse.

Klageren fremsendte kopier af to breve til Kommissionen den 5. april 2004 og den 4. juli 2005. I sit brev til Kommissionen af 5. april 2004 henviser klagerens advokat til, at han allerede havde sendt klagen til Kommissionens repræsentation i Berlin den 20. februar 2004.

Afgørelsen

1 Indledende bemærkning

1.1 Klageren plejede at tilbyde sportsvæddemål i Niedersachsen (Tyskland). I sin klage til Ombudsmanden, som blev indgivet af hans advokat i januar 2005, rapporterede klageren, at de tyske myndigheder havde beordret ham til at ophøre med at tilbyde sportsvæddemål, hvilket tvang ham til at lukke sin virksomhed. Efter klagerens opfattelse var de tyske myndigheders adfærd i strid med EU-retten i almindelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser i særdeleshed. Den foreliggende sag vedrører behandlingen af den overtrædelsesklage, som klageren indgav til Europa-Kommissionen i 2004, og som sidstnævnte registrerede under referencen 2004/4463.

1.2 Klageren gjorde i sin klage til Ombudsmanden gældende, at hans advokat allerede havde sendt hans traktatbrudsklage til Kommissionens repræsentation i Berlin den 20. februar 2005. Ifølge klageren fik han efterfølgende som svar på en undersøgelse at vide, at klagen hverken var blevet behandlet eller sendt til Bruxelles. Klageren indgav derefter sin klage direkte til Kommissionen ved brev af 5. april 2004.

1.3 I sin udtalelse afstod Kommissionen fra at behandle klagerens påstand om, at hans overtrædelsesklage allerede var blevet indgivet den 20. februar 2004, men ikke var blevet behandlet i første omgang.

1.4 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionens påståede manglende korrekte behandling af den skrivelse, som klageren hævder at have sendt til Kommissionens repræsentation, klart nævnes i den klage, som klageren indgav til ham i januar 2005. Det kan være nyttigt at minde om, at dette klagepunkt består af en enkelt side og en række bilag. Under disse omstændigheder forstår Ombudsmanden ikke, hvorfor Kommissionen ikke behandlede dette spørgsmål i sin udtalelse. For at afklare dette spørgsmål vil det derfor være nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser. Sådanne yderligere undersøgelser vil uundgåeligt medføre yderligere forsinkelser i en sag, der ifølge klageren haster. I lyset af Ombudsmandens konklusioner vedrørende de øvrige aspekter af sagen (se punkt 2 nedenfor) mener Ombudsmanden derfor, at den bedste fremgangsmåde er at udelukke ovennævnte spørgsmål fra denne undersøgelses anvendelsesområde, således at Ombudsmanden kan behandle sagens kerne så hurtigt som muligt. Klageren kan dog frit indgive det pågældende spørgsmål til ham igen i en særskilt klage.

1.5 Denne undersøgelse vil derfor ikke behandle klagerens påstand om, at Kommissionen ikke har behandlet hans brev af 20. februar 2004 korrekt.

2 Påstået manglende behandling af traktatbrudsklage

2.1 Klageren hævdede, at Kommissionen ikke havde behandlet hans overtrædelsesklage 2004/4463 korrekt. Han understregede, at han havde forhørt sig om situationen i et brev af 30. november 2004 uden at modtage et svar.

2.2 Kommissionen påpegede i sin udtalelse, at den på tidspunktet for fremsendelsen af udtalelsen (juni 2005) havde modtaget syv klager over Tyskland vedrørende spilletjenester (2003/4350, 2003/5288, 2004/4054, 2004/4463, 2004/4899, 2004/4685 og 2005/4017). Kommissionen forklarede, at den havde registreret den første klage i april 2003, og at den ikke havde truffet beslutning om at indlede en traktatbrudsprocedure, da en afgørelse fra EU-Domstolen i en relateret sag vedrørende Italien var blevet anset for at være afgørende for vurderingen af denne begrænsning. Ifølge Kommissionen havde Domstolens dom af 6. november 2003 i sag C-243/01 (Gambelli m.fl.) givet Kommissionen retningslinjer for vurderingen af sådanne klager.

Kommissionen tilføjede, at den i lyset af Domstolens praksis havde vurderet berettigelsen og proportionaliteten af en række nationale forbud mod sportsvæddemålstjenester, og at der var blevet sendt en åbningsskrivelse til Danmark den 30. marts 2004 i en sag vedrørende sportsvæddemålstjenester.

På sine møder den 13. oktober og den 14. december 2004 havde Kommissionen imidlertid besluttet at udsætte beslutningerne om at indlede overtrædelsesprocedurer i sager vedrørende begrænsninger svarende til dem, klageren havde rejst i sin overtrædelsesklage i sager vedrørende Tyskland (2003/4350), Italien (2003/4616) og Nederlandene (2002/5443). Disse klager er nu ved at blive undersøgt nærmere.

Kommissionen forklarede, at klageren i en telefax af 30. november 2004 havde anmodet om en kopi af sin korrespondance med de tyske myndigheder. Den understregede, at den endnu ikke havde haft kontakt med de tyske myndigheder vedrørende sportsvæddemål i almindelighed eller vedrørende en konkret sag.

Ifølge Kommissionen var den stadig aktivt i gang med at undersøge specifikke aspekter af klagerens overtrædelsesklage. Den 30. maj 2005 havde den sendt et brev til klagerens advokat, hvori den havde redegjort for situationen og anmodet klageren om at fremlægge en kopi af sin bookmakertilladelse.

Kommissionen bemærkede, at den i sin "Meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten" (KOM(2002) 141 endelig, EFT 2002 C 244, s. 5) havde anført, at den som hovedregel foreslog at undersøge klager med henblik på at nå frem til en afgørelse om at udstede en åbningsskrivelse eller afslutte sagen senest et år efter datoen for klagens registrering. Ifølge Kommissionen udelukkede dette imidlertid ikke, at dens undersøgelse kunne tage længere tid end dette. Kommissionen anførte, at dette navnlig ville være tilfældet, når den stod over for sager, der indebar en vanskelig vurdering af berettigelsen og proportionaliteten af den pågældende nationale foranstaltning på grundlag af hensynet til den offentlige orden. Ifølge Kommissionen var dette tilfældet i den foreliggende sag. Kommissionen bemærkede, at den havde forpligtet sig til "at underrette klageren skriftligt" under sådanne omstændigheder. Ifølge Kommissionen var dette sket i den foreliggende sag ved skrivelse af 30. maj 2005.

2.3 Det er god administrativ praksis at besvare breve fra borgere inden for en rimelig frist. I den foreliggende sag besvarede Kommissionen klagerens brev af 30. november 2004 den 30. maj 2005, dvs. seks måneder efter at det var blevet sendt. Ombudsmanden mener ikke, at der er givet nogen forklaring eller undskyldning for denne betydelige forsinkelse. Kommissionens undladelse af at besvare klagerens skrivelse af 30. november 2004 inden for en rimelig frist udgør således et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

2.4 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen i sin "meddelelse" fra 2002 forpligtede sig til at undersøge klager med henblik på at nå frem til en afgørelse om at udstede en åbningsskrivelse eller afslutte sagen inden for højst et år fra datoen for registreringen af klagen. Det fremgår klart af meddelelsens ordlyd ("som hovedregel"), at dette ikke udelukker muligheden for, at en undersøgelse kan tage mere end et år, hvis der er gyldige grunde hertil, navnlig hvis en klage rejser vanskelige eller komplekse spørgsmål. Som Kommissionen med rette har bemærket, hedder det i meddelelsen fra 2002, at klageren skal underrettes skriftligt i sådanne tilfælde.

Ombudsmanden mener imidlertid, at de oplysninger, der skal gives til en klager i sådanne sager, for at være meningsfulde mindst skal forklare årsagerne til, at behandlingen af klagen vil tage mere end et år.

I sit brev til klageren af 30. maj 2005 anførte Kommissionen imidlertid blot, at "på grund af de særlige proceduremæssige frister for Kommissionens undersøgelser i forbindelse med traktatovertrædelser kan Kommissionens stillingtagen sandsynligvis ikke forventes i den nærmeste fremtid".

Efter Ombudsmandens opfattelse er denne "forklaring" åbenbart utilstrækkelig, da den ikke henviser til særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at Kommissionens undersøgelse oversteg den periode på et år, der ifølge "meddelelsen" fra 2002 "som hovedregel" skulle overholdes. Kommissionens undladelse af at give en tilstrækkelig begrundelse for ikke at kunne afslutte sin undersøgelse af klagerens overtrædelsesklage inden for et år efter dens registrering udgør således et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

2.5 Hvad angår behandlingen af overtrædelsesklagen som sådan, er det god administrativ praksis at undersøge sådanne klager omhyggeligt og uden unødig forsinkelse. Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen i sin udtalelse hævdede, at den stadig aktivt undersøgte specifikke aspekter af klagerens traktatbrudsklage. Han bemærker endvidere, at Kommissionen i sit brev til klageren af 30. maj 2005 anførte, at den behandlede klagerens klage og andre klager vedrørende sportsvæddemålstjenester i Tyskland "intensivt".

Efter Ombudsmandens opfattelse synes disse påstande imidlertid ikke at være understøttet af de oplysninger, der er blevet forelagt Ombudsmanden.

Det skal først bemærkes, at Kommissionen understregede, at Domstolens dom af 6. november 2003 i sag C-243/01 (Gambelli m.fl.) havde givet den retningslinjer for vurdering af klager som den, klageren havde indgivet til den. Men denne dom blev allerede afsagt for mere end 1 ½ år siden. Det skal endvidere bemærkes, at Kommissionen hævdede, at klagerens overtrædelsesklage gav anledning til en sag, der indebar en vanskelig vurdering af berettigelsen og proportionaliteten af den pågældende nationale foranstaltning på grundlag af hensynet til den offentlige orden. Ombudsmanden bemærker imidlertid, at Kommissionen selv i sin udtalelse anerkendte, at den endnu ikke havde haft kontakt med de tyske myndigheder vedrørende sportsvæddemålstjenester generelt eller vedrørende en konkret sag. Det er vanskeligt at se, hvordan Kommissionen kunne vurdere berettigelsen og proportionaliteten af de relevante bestemmelser i tysk ret uden i det mindste at anmode de tyske myndigheder om oplysninger og forklaringer vedrørende de "hensyn til den offentlige orden", som disse bestemmelser var baseret på.

2.6 På baggrund af ovenstående er Ombudsmanden af den opfattelse, at Kommissionen ikke har behandlet klagerens overtrædelsesklage korrekt.

3 Konklusion

På baggrund af ovenstående fremsætter Ombudsmanden følgende udkast til henstilling til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Ombudsmandens statut:

Udkastet til henstilling

Kommissionen bør behandle klagerens overtrædelsesklage omhyggeligt og uden unødig forsinkelse.

Kommissionen og klageren vil blive underrettet om dette udkast til henstilling. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Ombudsmandens statut sender Kommissionen en detaljeret udtalelse senest den 31. oktober 2005. Den detaljerede udtalelse kan bestå af en accept af Ombudsmandens afgørelse og en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre udkastet til henstilling.

Strasbourg, den 27. juli 2005

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Europa-Parlamentets afgørelse 94/262 af 9.3.1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (EFT L 113, s. 15).