(Udarbejdet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand.(1))

Komplekset

I maj 2002 klagede L i eget navn og hos ca. 50 andre forældre til børn på Europaskolerne i Bruxelles over fordelingen af pladser på skolerne for det akademiske år 2002-3, de efterfølgende klager, der var indgivet, og mekanismerne for koordinering mellem skolerne.

Sammenfattende anførte klagerne følgende:

De pladser, der var til rådighed i den nye primærsektion i Ixelles, blev tildelt elever, der i øjeblikket deltog i de to eksisterende primærsektioner, på grundlag af to forskellige sæt kriterier, som blev fastlagt og anvendt ensidigt og uigennemsigtigt af den oprindelige skole. Der er indgivet over 200 klager, hvoraf nogle endnu ikke var blevet behandlet på tidspunktet for klagen.

Koordineringsmekanismerne mellem skolerne i Bruxelles er ganske utilstrækkelige, selv til grundlæggende opgaver som harmonisering af ferier og fridage mellem de tre skoler.

Skolernes indsats i denne sag er i strid med de grundlæggende principper for god forvaltningsskik og er derfor i strid med artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder. Der er også tale om en overtrædelse af chartrets artikel 24, stk. 2, hvori det hedder, at "i alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner, skal barnets tarv komme i første række". Det første kriterium for fordelingen af børnene mellem skolerne var de tre skolers kapacitet, som var blevet fastsat på forhånd, uden hensyntagen til børnenes behov eller forældrenes ønsker.

Klagerne kontaktede Kommissionen, som er medlem af Det Øverste Råd, og som har til opgave at beskytte sine ansattes rettigheder og interesser. Klagerne har aldrig fået et fuldstændigt svar eller en fuldstændig forklaring fra Europaskolerne, Det Øverste Råd eller Europa-Kommissionen.

Klagerne frygter yderligere kaos, når der i fremtiden oprettes en fjerde Europaskole i Bruxelles.

Sammenfattende hævder klagerne, at Europaskolernes indsats er i strid med artikel 24, stk. 2, og artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, og at koordineringsmekanismerne mellem skolerne er utilstrækkelige.

Klagerne anmoder Ombudsmanden om at gøre alt, hvad der står i hans magt, for at sikre, at:

• der hurtigst muligt findes en løsning, der tager hensyn til de involverede børns tarv
• sagen undersøges fuldt ud på højeste niveau
• der foretages en omfattende revision af forvaltningen af Europaskolerne for at sikre, at de i fremtiden fungerer efter de samme standarder for god forvaltningspraksis og god forvaltningsskik, som gælder for andre EU-institutioner, og at barnets tarv kommer i første række i alle foranstaltninger, der berører dem, jf. chartrets artikel 24, stk. 2
• Alle klager tages til følge, selv om denne løsning ville kræve, at nogle klasser opdeles i to.
• der foretages en revision af fordelingen af ressourcer mellem skolerne
• der indføres et klart og gennemsigtigt system for fordeling af børn mellem skolerne for at undgå fremtidig overførsel af børn under lignende forhold.

Forespørgslen

Ombudsmanden har konsekvent været af den opfattelse, at Europaskolerne ikke er en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan. Ombudsmanden meddelte derfor klageren, at han ikke kunne henvende sig direkte til Europaskolerne om klagen.

Ombudsmanden er imidlertid også af den opfattelse, at Kommissionen har et vist ansvar for driften af Europaskolerne, fordi den er repræsenteret i Det Øverste Råd og i vid udstrækning bidrager til finansieringen heraf. Ombudsmanden mener ikke, at Kommissionens ansvar omfatter spørgsmål vedrørende skolernes interne forvaltning.

På dette grundlag anmodede Ombudsmanden Kommissionen om en udtalelse om klagen.

Kommissionens udtalelse

Sammenfattende indeholdt Kommissionens udtalelse følgende punkter:

Omfordelingen af et vist antal elever mellem Europaskolerne i Bruxelles var en uundgåelig konsekvens af to faktorer. For det første Det Øverste Råds beslutning om at åbne den tredje skole i Ixelles for at aflaste Uccle- og Woluwe-skolerne, som var særligt overtegnet på daværende tidspunkt, og for det andet behovet for midlertidigt at flytte et antal elever fra Uccle-skolen til Woluwe-skolen som følge af større reparations- og genopbygningsarbejde.

Ved beslutningen om at omfordele sprogafdelingerne mellem de tre skoler har Det Øverste Råd bestræbt sig på at sikre, at det dobbelte princip om geografisk ligevægt og rationel udnyttelse af ressourcerne respekteres. Ledernes beslutning krævede på intet tidspunkt en omfordeling af eleverne i løbet af valgperioden.

For bedre at kunne styre disse bevægelser nedsatte repræsentanten for Det Øverste Råd en koordineret ledelsesgruppe for de tre skoler i Bruxelles, hvor lederne, undervisningspersonalet og forældresammenslutningerne var repræsenteret.

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har forældrenes valg fået forrang, men de begrænsninger, der følger af skoleorganisationens struktur og behovet for at udnytte de disponible ressourcer optimalt, har gjort det umuligt at opfylde alle familiers forventninger og krav. Ifølge skolen ville det have været vanskeligt at begrunde opdelingen af sektioner eller klasser i én skole, når de tilsvarende sektioner og klasser i en anden skole stort set var tomme.

Skolerne har gjort gældende, at de i deres vurdering af individuelle sager anvendte kriterierne om tilstedeværelse af søskende, geografisk nærhed til familiens hjem og oprettelse af afbalancerede klasser i de tre skoler. Ledernes beslutninger om, hvor eleverne skulle anbringes, var baseret på forældrenes oplysninger til skolen om søskendes skolegang og familiehjemmets beliggenhed.

Kommissionen er klar over, at der er indgivet et betydeligt antal klager. Disse klager er blevet behandlet individuelt af udvalg inden for hver skole, der består af medlemmer af bestyrelsen og forældrerepræsentanter. En stor del af klagerne blev taget til følge.

Som svar på klagernes anmodninger fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:

1 Den procedure, der er fulgt, og de kriterier, som skolerne har anvendt ved overførsel af elever, samt muligheden for at klage tyder på, at elevernes tarv var et primært hensyn, som der så vidt muligt blev taget hensyn til.

2 På sit møde den 21.-23. maj 2002 gennemgik Det Øverste Råd den rapport, som dets repræsentant havde udarbejdet om fordelingen af elever fra førskole-, primær- og sekundærtrinnet mellem Bruxelles I-, II- og III-skolerne. Kommissionen er ikke blevet gjort opmærksom på nogen uregelmæssigheder i denne henseende.

Principperne i chartret om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 24, stk. 2, og artikel 41, gælder fuldt ud for Europaskolerne og er bindende for dem. Disse principper gælder også for den fremtidige reform af skolerne.

4 Ifølge de oplysninger, som Kommissionen har modtaget, har skolerne bestræbt sig på først og fremmest at tage hensyn til forældrenes valg. Faktisk blev der gjort en indsats for at tilpasse fordelingen af klasser fra september 2002 med den deraf følgende overførsel af stillinger samt for at fravige reglerne for gruppering af primærklasser i 2002/2003 for visse sektioner. På trods af disse bestræbelser kunne der ikke ses bort fra visse begrænsninger som følge af skoleorganisationens struktur og behovet for at udnytte de tilgængelige ressourcer optimalt. Opdeling af sektioner eller klasser i én skole, når de tilsvarende sektioner og klasser i en anden skole var næsten tomme, ville ikke have været god administrativ praksis.

5 Det Øverste Råd er enekompetent til at træffe afgørelse om fordelingen af midler mellem de forskellige Europaskoler. Den skal være styret af principperne om geografisk balance og optimal udnyttelse af de tilgængelige ressourcer.

6 Forældreorganisationernes deltagelse, først i den koordinerede styringsgruppe for de tre skoler i Bruxelles, der blev oprettet med henblik på en bedre forvaltning af overførslen af elever, og derefter i de udvalg, der er ansvarlige for behandlingen af klager, vidner om systemets gennemsigtighed. Denne gennemsigtighed skal opretholdes i forbindelse med eventuelle fremtidige elevoverførsler.

Klagerens bemærkninger

L. fremsatte kortfattede bemærkninger til følgende punkter:

Klagerne fremsendte oplysninger til Kommissionen og anmodede den om at gribe ind i Det Øverste Råd på vegne af børnene og deres familier. Kommissionens repræsentant burde derfor have haft kendskab til situationen på styrelsesrådets møde den 21.-23. maj 2002. Fordelingen af ressourcer mellem skolerne uden en grundig evaluering af børnenes behov er et eksempel på den værste administrative praksis.

Kommissionen mener, at Det Øverste Råd alene har kompetence til at træffe afgørelse om fordelingen af ressourcer mellem skolerne. Dette viser, at Kommissionen ikke har lært noget og nægter at påtage sig sit ansvar. Kommissionen stiller de fleste af pengene til rådighed for skolerne og bør sætte børnenes behov og interesser i første række.

Afgørelsen

1 Tildeling af pladser på Europaskolerne
Klagerens sag

1.1 I maj 2002 klagede L over fordelingen af pladser for det akademiske år 2002-3, de efterfølgende appeller og koordineringsmekanismerne mellem skolerne i sit eget navn og over 50 andre forældre til børn ved Europaskolerne i Bruxelles. Klagerne kontaktede Kommissionen, som er medlem af Det Øverste Råd, og som har til opgave at beskytte sine ansattes rettigheder og interesser.

Sammenfattende hævder klagerne, at Europaskolernes indsats er i strid med artikel 24, stk. 2, og artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, og at koordineringsmekanismerne mellem skolerne er utilstrækkelige. De anmoder Ombudsmanden om at gøre alt, hvad der står i hans magt, for at sikre, at:

• der hurtigst muligt findes en løsning, der tager hensyn til de involverede børns tarv
• sagen undersøges fuldt ud på højeste niveau
• der foretages en omfattende revision af forvaltningen af Europaskolerne for at sikre, at de i fremtiden fungerer efter de samme standarder for god forvaltningspraksis og god forvaltningsskik, som gælder for andre EU-institutioner, og at barnets tarv kommer i første række i alle foranstaltninger, der berører dem, jf. chartrets artikel 24, stk. 2
• Alle klager tages til følge, selv om denne løsning ville kræve, at nogle klasser opdeles i to.
• der foretages en revision af fordelingen af ressourcer mellem skolerne
• der indføres et klart og gennemsigtigt system for fordeling af børn mellem skolerne for at undgå fremtidig overførsel af børn under lignende forhold.

Kommissionens argumenter

1.2 Kommissionen oplyste, at den var bekendt med et betydeligt antal klager. Disse blev behandlet individuelt, og et stort antal blev opretholdt. Den procedure og de kriterier, som skolerne anvender ved overførsel af elever, samt muligheden for at klage tyder på, at elevernes tarv var et primært hensyn, som der så vidt muligt blev taget hensyn til.

Det er alene Det Øverste Råd, der har kompetence til at træffe afgørelse om fordelingen af ressourcer mellem de forskellige skoler. Den skal være styret af principperne om geografisk balance og optimal udnyttelse af de tilgængelige ressourcer. Styrelsesrådet har gennemgået en rapport herom, og Kommissionen er ikke bekendt med nogen uregelmæssigheder i denne henseende.

Skolerne gjorde alt for at tage hensyn til forældrenes valg som en primær overvejelse. Der blev gjort en indsats for at tilpasse fordelingen af klasser, men opdeling af sektioner eller klasser i en skole, når tilsvarende sektioner og klasser i en anden skole var næsten tomme, ville ikke have været god administrativ praksis.

Principperne i chartret om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 24, stk. 2, og artikel 41, gælder fuldt ud for Europaskolerne og er bindende for dem. Disse principper gælder også for den fremtidige reform af skolerne.

Forældreorganisationernes deltagelse, først i den koordinerede styringsgruppe for de tre skoler i Bruxelles, som blev oprettet for bedre at forvalte overførslen af elever, og derefter i de udvalg, der er ansvarlige for behandlingen af klager, er et bevis på systemets gennemsigtighed. Denne gennemsigtighed skal opretholdes i forbindelse med eventuelle fremtidige elevoverførsler.

Ombudsmandens konklusioner

1.3 Ombudsmanden bemærker, at Europaskolerne oprindeligt blev oprettet af medlemsstaterne, som undertegnede vedtægten for Europaskolerne i 1957. I 1994 undertegnede medlemsstaterne og De Europæiske Fællesskaber en konvention, som ophæver og erstatter statutten fra 1957. Konventionen trådte i kraft den 1. oktober 2002.

1.4 Ombudsmanden har konsekvent været af den opfattelse, at Europaskolerne ikke er en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan, men at Kommissionen har et vist ansvar for deres funktion, fordi den er repræsenteret i Det Øverste Råd og i vid udstrækning bidrager til finansieringen heraf. Ombudsmanden mener ikke, at Kommissionens ansvar omfatter spørgsmål vedrørende skolernes interne forvaltning.

Appellerne

1.5 Med hensyn til klager vedrørende fordelingen af børn mellem skolerne mener Ombudsmanden, at afgørelser om individuelle klager ikke henhører under Kommissionens ansvarsområde og derfor ligger uden for Ombudsmandens undersøgelse. Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen har anført, at et stort antal klager er blevet taget til følge.

Chartret om grundlæggende rettigheder

1.6 Med hensyn til de påståede overtrædelser af chartret om grundlæggende rettigheder glæder Ombudsmanden sig over Kommissionens anerkendelse af, at retten til god forvaltning (artikel 41) og børns rettigheder (navnlig artikel 24, stk. 2, nr. 2) er bindende for Europaskolerne og også gælder for deres fremtidige reform. Som et generelt princip mener Ombudsmanden, at respekten for disse rettigheder er i overensstemmelse med, at der også tages hensyn til effektiviteten i fordelingen af ressourcer mellem skolerne. I den foreliggende sag mener Ombudsmanden ikke, at hans undersøgelse har ført til bevis for krænkelse af børns rettigheder som sikret ved chartrets artikel 24, stk. 2, navnlig i betragtning af, at den oprindelige fordeling af børn mellem skolerne synes at være blevet ændret af det store antal vellykkede klager.

Retten til god forvaltning behandles nærmere nedenfor.

Koordinering og god forvaltning

1.7 Med hensyn til påstanden om, at koordineringsmekanismerne mellem skolerne er utilstrækkelige, minder Ombudsmanden om, at der blev indgivet et stort antal klager, og at mange af dem ifølge Kommissionen blev taget til følge. Ombudsmanden mener, at dette er bevis for, at der findes et effektivt og responsivt system til behandling af klager.

1.8 Samtidig påpeger Ombudsmanden, at når et bestemt forvaltningsområde genererer et usædvanligt stort antal klager eller klager, er det god praksis at undersøge, om der er et underliggende problem, og i bekræftende fald træffe foranstaltninger til at håndtere det i fremtiden. Dette gælder navnlig, når det viser sig, at en stor del af appellerne eller klagerne er berettigede.

1.9 Ombudsmanden påpeger også, at Kommissionen er repræsentant for De Europæiske Fællesskaber, som i vid udstrækning finansierer Europaskolerne, og som har undertegnet aftalen om vedtægten for skolerne fra 1994. Ombudsmanden er af den opfattelse, at Kommissionens ansvar i denne rolle omfatter fremme af god forvaltning i Europaskolerne. Ombudsmanden mener, at Kommissionens svar på de begivenheder, der gav anledning til denne klage, ikke viser, at Kommissionen fuldt ud anerkender dette ansvar. Dette er et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

2 Konklusion

2.1 Af ovennævnte grunde mener Ombudsmanden, at Kommissionens svar på de begivenheder, der gav anledning til denne klage, ikke viser, at den fuldt ud anerkender sit ansvar for at fremme god forvaltning i Europaskolerne.

2.2 Ovenstående konstatering rejser et spørgsmål af generel betydning, som ikke er modtageligt for en mindelig løsning. Ombudsmanden fremsætter derfor følgende forslag til henstilling til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Ombudsmandens statut:

Udkastet til henstilling

Kommissionen bør anerkende sit ansvar for at fremme god forvaltning i Europaskolerne og skitsere konkrete foranstaltninger, som den vil træffe for at opfylde dette ansvar i fremtiden.

Kommissionen og klageren vil blive underrettet om dette udkast til henstilling. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i Ombudsmandens statut sender Kommissionen en detaljeret udtalelse inden den 31. marts 2003. Den detaljerede udtalelse kunne bestå i en accept af Ombudsmandens udkast til henstilling og en beskrivelse af, hvordan den er blevet gennemført.

Strasbourg, den 10. december 2002

 

Jacob SÖDERMAN

---

(1) Europa-Parlamentets afgørelse 94/262 af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv, EFT L 113/5.

I alle handlinger vedrørende børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner, skal barnets tarv komme i første række.