foretages i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand ^[1]

 

Baggrunden for klagen

1. I maj 2024 trådte »loven om kritiske råstoffer« (»CRMA«)[2] i kraft. Denne EU-forordning har til formål at sikre adgang til en sikker og bæredygtig forsyning af vigtige mineraler og materialer med stor økonomisk betydning og betydelig forsyningsrisiko, som er afgørende for digitale, grønne og forsvarsrelaterede teknologier.

2. I henhold til forordningen om kritiske råstoffer kan visse mine-, forarbejdnings- og genanvendelsesprojekter anerkendes som et »strategisk projekt«[3], hvilket betyder, at disse projekter opnår en prioriteret status, der kræver, at de nationale myndigheder og domstole gennemfører enhver administrativ eller retslig procedure i forbindelse med udstedelse af tilladelse til disse projekter så hurtigt som muligt. 

3. Afgørelser om udpegelse af status som strategisk projekt træffes af Europa-Kommissionen efter høring af "Udvalget for Kritiske Råstoffer", der består af eksperter fra medlemsstaterne.

4. I maj 2024 offentliggjorde Kommissionen den første indkaldelse af ansøgninger om anerkendelse af projekter vedrørende kritiske råstoffer som strategiske projekter i henhold til forordningen om kritiske råstoffer [4] I marts 2025 udpegede Kommissionen de første 47 projekter i EU som strategiske projekter [5] I juni 2025 udpegede Kommissionen 13 projekter beliggende i lande uden for EU som strategiske projekter [6].

5. For at blive udpeget som et strategisk projekt skal projekter vedrørende kritiske råstoffer opfylde visse kriterier [7] Et kriterium er, at de vil blive gennemført på en bæredygtig måde, hvilket betyder, at projektiværksættere skal overvåge, forebygge og minimere eventuelle miljømæssige eller socialt negative virkninger af deres respektive projekter.

6. I november 2024 anmodede klageren, en miljøcivilsamfundsorganisation,[8] Kommissionen om aktindsigt i i) en liste over alle projekter, der havde ansøgt om status som »strategisk projekt«, ii) Kommissionens retningslinjer for vurdering af disse ansøgninger og iii) dokumenter, som de pågældende mineselskaber (»projektiværksættere«) havde indgivet for at påvise deres overholdelse af kravene om, at miljøvirkningerne ville blive overvåget, forebygget og minimeret, og at de ville indgå i en meningsfuld dialog med lokalsamfundene.

7. Som svar gav Kommissionen klageren en kopi af sine retningslinjer vedrørende vurderingen af projektansøgninger. Med hensyn til de resterende dokumenter nægtede Kommissionen at give aktindsigt under henvisning til behovet for at beskytte sin (daværende) igangværende beslutningsproces [9] og behovet for at beskytte de pågældende projektiværksætteres kommercielle interesser [10].

8. I februar 2025 anmodede klageren Kommissionen om at tage sin holdning op til fornyet overvejelse (ved at indgive en "genfremsat begæring"), idet klageren bl.a. hævdede, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen. Klageren mente specifikt, at dokumenterne indeholder miljøoplysninger, herunder »oplysninger vedrørende emissioner til miljøet«[11], og at projekter vedrørende kritiske råstoffer har en betydelig indvirkning på sundheden og trivslen i lokalsamfund, der ikke var blevet hørt.

9. Da klageren ikke modtog et genfremsat svar fra Kommissionen inden for den fastsatte frist (hvilket betragtes som et implicit negativt svar [12]), henvendte klageren sig til Ombudsmanden og gav udtryk for bekymring over den forsinkelse, som Kommissionen havde pådraget sig i forbindelse med behandlingen af sin begæring om aktindsigt, og over Kommissionens afslag på at udlevere de omtvistede dokumenter i den genfremsatte begæring.

Undersøgelsen

10. Ombudsmanden indledte en undersøgelse vedrørende Kommissionens implicitte afslag på aktindsigt i henhold til forordning 1049/2001.

11. I forbindelse med en strategisk undersøgelse ^[13] havde Ombudsmanden allerede konstateret, at Kommissionens systemiske forsinkelser i behandlingen af anmodninger om aktindsigt udgør fejl eller forsømmelser ^[14]. Selv om Ombudsmanden beklagede forsinkelsen i Kommissionens svar på klagerens genfremsatte begæring, indledte hun derfor ikke en undersøgelse af årsagerne til forsinkelsen i denne specifikke sag. Ombudsmanden er imidlertid klar over, at Kommissionen fortsat oplever forsinkelser i behandlingen af anmodninger om aktindsigt og overvåger sagen nøje på grundlag af de klager, der indgives til hende.

12. Som et første skridt i undersøgelsen anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at udstede en udtrykkelig bekræftende afgørelse.

13. Som svar herpå meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at den på grund af sit brede anvendelsesområde anså klagerens anmodning om aktindsigt for at medføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, og at den derfor havde foreslået klageren en "rimelig løsning"[15]. Klageren indvilligede efterfølgende i at begrænse omfanget af sin anmodning om adgang til 12 projekter i EU, der i mellemtiden var blevet anerkendt som strategiske projekter.

14. I mangel af en udtrykkelig bekræftende afgørelse inspicerede Ombudsmandens undersøgelsesteam dokumenterne inden for det begrænsede omfang af begæringen om aktindsigt samt dokumentation vedrørende udvekslinger med to af de berørte projektiværksættere, som Kommissionen havde hørt på daværende tidspunkt.

15. I februar 2026 traf Kommissionen en bekræftende afgørelse. Den identificerede 55 dokumenter, der faldt ind under det begrænsede anvendelsesområde for begæringen om aktindsigt, og som bestod af fire kommissionsafgørelser, der gav (eller ikke gav) status som strategisk projekt, og 51 dokumenter vedrørende de 12 godkendte projektansøgninger.

16. Kommissionen gav fuld adgang til sine to afgørelser om udpegelse af projekter vedrørende kritiske råstoffer som strategiske projekter [16] og nægtede at offentliggøre navnene på de projektiværksættere, hvis projektansøgninger var blevet afvist (opført på listen i de to resterende afgørelser), for at beskytte deres kommercielle interesser.

17. For så vidt angår de 12 projektansøgninger, der var omfattet af det begrænsede anvendelsesområde for begæringen om aktindsigt, fastholdt Kommissionen sit standpunkt om, at der skulle gives afslag på aktindsigt i de relevante dokumenter i deres helhed for at beskytte de pågældende projektiværksætteres forretningsmæssige interesser, idet den gjorde gældende, at der gjaldt en generel formodning for afslag på aktindsigt. For så vidt angår to projekter gav Kommissionen imidlertid fuld og delvis aktindsigt i fire dokumenter, idet den anførte, at den havde hørt de pågældende projektiværksættere, eftersom deres projekter allerede havde fået en miljøtilladelse fra de ansvarlige nationale myndigheder.

18. Kommissionen har ikke længere påberåbt sig undtagelsen til beskyttelse af sin beslutningsproces, eftersom denne proces i mellemtiden var afsluttet.

19. Klageren var fortsat utilfreds med den indrømmede adgang. Ombudsmandens undersøgelseshold fortsatte derfor med at undersøge dokumenter.

Fremlagte argumenter

20. Med hensyn til de 51 dokumenter vedrørende de 12 godkendte projektansøgninger hævdede Kommissionen i sin bekræftende afgørelse, at dokumenterne indeholder kommercielt følsomme oplysninger såsom projektiværksætternes forretningsplaner, metode, ekspertise, knowhow og innovative tilgang samt oplysninger om inddragelse af eksperter og andre følsomme oplysninger om, hvordan projektiværksætterne har til hensigt at gennemføre deres projekter, herunder oplysninger om foranstaltninger til håndtering af deres projekts miljømæssige og sociale virkninger. Kommissionen fandt, at disse oplysninger illustrerer en ansøgnings tiltrækningskraft og berettigelse, og at fremlæggelse af oplysninger kunne være til skade for beskyttelsen af projektiværksætternes kommercielle interesser, da konkurrenterne kunne anvende disse oplysninger i deres fremtidige ansøgninger i forbindelse med den stadig åbne indkaldelse. Kommissionen hævdede også, at forordningen om kritiske råstoffer fastsætter [17], at oplysninger, der er indhentet i forbindelse med dens gennemførelse, kun må anvendes "til det formål", der er fastsat i den, idet den hævdede, at anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 ikke kan gøre denne bestemmelse virkningsløs.

21. I lyset af ovenstående fandt Kommissionen, at den generelle formodning om hemmeligholdelse, som EU's domstole har anerkendt i forbindelse med dokumenter, der indgår i tilbud (som typisk omfatter et teknisk, økonomisk og finansielt tilbud), der indgives inden for rammerne af EU's offentlige udbud, finder analog anvendelse [18].

22. Kommissionen anførte specifikt, at rationalet bag denne generelle formodning er behovet for at bevare ufordrejet konkurrence og legitime interesser hos økonomiske aktører, der deltager i udbudsprocedurer, og at lignende overvejelser kan anvendes på ansøgninger om status som strategisk projekt. Den fremførte, at et af hovedformålene med forordningen om kritiske råstoffer er at tilrettelægge en fair konkurrence mellem projektiværksættere, hvilket omfatter at sikre, at fremtidige applikationer "vinder på grundlag af deres egne resultater og ikke på grundlag af den metode, der er udviklet af andre", og forbedre det indre markeds funktion. Offentliggørelse ville underminere disse mål, da det ville afsløre projektiværksætternes strategi for gennemførelsen af deres projekt, herunder de foranstaltninger, der påtænkes for at overvåge, forebygge og minimere deres projekts indvirkning på miljøet og for at samarbejde med lokalsamfundene.

23. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en mere tungtvejende offentlig interesse, fandt Kommissionen, at interessen i at få adgang til miljøoplysninger kun kunne gå forud for behovet for at beskytte forretningsmæssige interesser, hvis dokumenterne indeholdt oplysninger om faktiske eller forudsigelige emissioner til miljøet. Kommissionen anså imidlertid kun dette for at være tilfældet for fem dokumenter vedrørende de to projekter, der allerede havde opnået en miljøgodkendelse på tidspunktet for deres ansøgning. For de resterende ti projekter fandt Kommissionen, at eventuelle miljøoplysninger i dokumenterne skal anses for hypotetiske, da disse projekter stadig skulle gennemgå de relevante nationale godkendelsesprocedurer, hvilket kan føre til ændringer i den planlagte overvågning, forebyggelse og afbødning af miljøpåvirkninger. Kommissionen konkluderede derfor, at de faktiske eller forudsigelige emissioner fra disse projekter først ville blive fastlagt på dette senere tidspunkt.

24. Med hensyn til offentlighedens interesse i at få adgang til oplysninger på grund af de pågældende projekters forventede sociale indvirkning hævdede Kommissionen, at den er "bedre i stand til at vurdere og vurdere, om det krævede kriterium er opfyldt". Den anførte også, at klagerens påstand om, at lokalsamfundene ikke var blevet hørt, er baseret på en antagelse og ikke underbygget af noget bevis.

25. I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de miljøoplysninger, der er indeholdt i de resterende 46 dokumenter, og af oplysninger vedrørende en meningsfuld offentlig deltagelse i nogen af de omtvistede dokumenter.

26. Endelig anførte Kommissionen, at de foranstaltninger, der var planlagt i ansøgningerne med henblik på en meningsfuld dialog med lokalsamfundene, muligvis endnu ikke var blevet kendt af offentligheden, og at også de projektiværksættere, der havde offentliggjort, at de havde anvendt dem, ikke havde indvilliget i offentliggørelse af kommercielt følsomme oplysninger.

27. Med hensyn til de to afgørelser om ikke at tildele strategisk status fremførte Kommissionen, at nogle af de afviste projektiværksættere havde ansøgt igen i den (stadig åbne) indkaldelse, og at deres fornyede ansøgninger stadig er ved at blive vurderet. Den hævdede, at fremlæggelse af oplysninger kunne undergrave deres omdømme og føre til smædekampagner fra markedskonkurrenternes side, som kunne fordreje konkurrencen og dermed underminere deres og EU's kommercielle interesser.

28. I sine bemærkninger til Kommissionens bekræftende afgørelse anfægtede klageren anvendelsen af en generel formodning om hemmeligholdelse. Den fremførte, at proceduren for udpegelse af strategiske projekter ikke er konkurrencepræget og i modsætning til udbudsprocedurer ikke indebærer en sammenlignende undersøgelse af bud.

29. Klageren tilføjede, at projektiværksætterne på ansøgningstidspunktet normalt allerede havde taget visse skridt til at fremme deres projekt, f.eks. fastlæggelse af projektets grundlæggende udformning og potentielle miljøvirkninger.

30. Klageren satte også spørgsmålstegn ved projektiværksætternes mulighed for at kopiere hinandens ansøgning i betragtning af det unikke sæt fakta vedrørende hvert projekt og dets unikke placering. De kriterier, der skal opfyldes i henhold til forordningen om kritiske råstoffer, afhænger i høj grad af de specifikke miljøforhold, den sociale struktur og det specifikke behov i hvert projekt, og alle foranstaltninger skal skræddersys individuelt. For klageren bør metoden til præsentation af, hvordan disse kriterier er opfyldt, ikke betragtes som "know how".

31. Desuden hævdede klageren, at fremlæggelsen af oplysninger ikke ville skade projektiværksætternes kommercielle interesser, da den ikke søgte adgang til forretningsplaner eller andre finansielle oplysninger. Den bemærkede, at ikke alle oplysninger om en virksomhed kan betragtes som følsomme, og fremførte, at det ville være i strid med EU-rettens centrale mål om at sikre gennemsigtighed og offentlig deltagelse i forbindelse med minedriftsprojekters indvirkning på miljøet at betragte oplysninger vedrørende et mineprojekts miljømæssige og sociale virkninger som følsomme [19].

32. Klageren hævdede endvidere, at de miljøoplysninger, der er indeholdt i dokumenterne, enten allerede er offentlige eller vil blive offentlige i forbindelse med nationale godkendelsesprocedurer, eftersom de samme oplysninger skal indgå i enhver miljøkonsekvensvurdering.

33. Klageren gentog også sit synspunkt om, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, da oplysningerne i dokumenterne skal betragtes som "oplysninger vedrørende forudsigelige emissioner til miljøet". Klageren hævdede desuden, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, eftersom dokumenterne vedrører en beslutningsproces vedrørende projekter, der i væsentlig grad vil påvirke miljøet og lokalsamfundenes sundhed og trivsel, og at forordningen om kritiske råstoffer ikke indeholder bestemmelser om nogen formel inddragelse af lokalsamfundene i denne proces. Disse samfund har således ret til at modtage oplysninger om de beviser, der er fremlagt til støtte for påstanden om, at deres rettigheder er fuldt ud beskyttet.

34. Med hensyn til Kommissionens to afgørelser om ikke at tildele strategisk status hævdede klageren, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har begrundet, hvordan en manglende sikring af status som et strategisk projekt kan undergrave projektiværksætternes kommercielle interesser.

Ombudsmandens vurdering, der førte til en henstilling

35. EU-institutionerne kan afslå at give aktindsigt i et dokument, der er begæret aktindsigt i i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001, hvis der er en rimeligt forudsigelig og ikkehypotetisk risiko for, at dets udbredelse vil være til skade for en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser. EU-institutionerne kan imidlertid ikke påberåbe sig behovet for at beskytte forretningsmæssige interesser, blot fordi oplysningerne vedrører en virksomhed eller dens forretningsforbindelser. Undtagelsen har til formål at beskytte forretningsmæssigt følsomme oplysninger, f.eks. oplysninger vedrørende en virksomheds forretningsstrategi eller specifikke knowhow [20]. Når EU-institutionerne påberåber sig denne undtagelse, skal de derfor forklare, hvordan videregivelse specifikt og faktisk kan være til skade for de legitime forretningsmæssige interesser, der står på spil [21].

36. I den foreliggende sag støttede Kommissionen sig på behovet for at beskytte de pågældende projektiværksætteres forretningsmæssige interesser, idet den gjorde gældende, at der kunne anvendes en generel formodning for afslag på aktindsigt i de dokumenter, der indgår i projektansøgningerne. Når dette er tilfældet, er den pågældende EU-institution ikke forpligtet til at undersøge de omtvistede dokumenter individuelt eller til at redegøre for den konkrete skade, som udbredelsen af deres indhold ville medføre. De kan snarere antage, at eftersom dokumenterne er en del af en bestemt sagsmappe eller kategori af dokumenter, skal de forblive fortrolige i deres helhed.

Om den generelle formodning om afslag på aktindsigt

37. Kommissionen var af den opfattelse, at den generelle formodning om, at udbredelsen af tilbudsgivernes bud i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer ville skade de berørte tilbudsgiveres forretningsmæssige interesser, som anerkendt af Unionens retsinstanser, kunne anvendes analogt på dokumenter vedrørende udpegelsen af projekter vedrørende kritiske råstoffer som »strategiske projekter« i henhold til forordningen om kritiske råstoffer.

38. Kommissionen gjorde i det væsentlige gældende, at ansøgninger om status som strategisk projekt kan anses for at indeholde følsomme kommercielle oplysninger, der kan anvendes af konkurrenter i forbindelse med deres egne projektansøgninger, hvilket fordrejer konkurrencen i efterfølgende procedurer og underminerer de berettigede forventninger hos de projektiværksættere, der allerede har ansøgt.

39. Kommissionens standpunkt er ikke overbevisende. Navnlig er den offentlige udbudsprocedure af en anden art end den procedure, der anvendes til at afgøre, om et projekt vedrørende kritiske råstoffer bør tildeles status som et strategisk projekt i henhold til forordningen om kritiske råstoffer. Den offentlige udbudsprocedure er en sammenlignende udvælgelsesprocedure, der kræver, at den pågældende institution sammenligner forskellige kommercielle tilbud fra forskellige tilbudsgivere om den samme tjenesteydelse for at vælge den bedste. Kun den valgte tilbudsgiver vil få tildelt en tjenesteydelseskontrakt. Den offentlige udbudsprocedure er derfor konkurrencepræget.

40. Derimod er processen for udpegelse af projekter vedrørende kritiske råstoffer som strategiske projekter ikke baseret på bud, omkostninger eller konkurrence mellem markedsoperatører, men på kriterier af almen interesse. Ved vurderingen af ansøgninger om status som strategisk projekt skal Kommissionen afgøre, om det relevante projekt opfylder de lovbestemte krav, der er fastsat i forordningen om kritiske råstoffer, under udøvelse af administrative skønsbeføjelser. Hvis Kommissionen finder, at et projekt opfylder disse kriterier, vil projektet blive anerkendt som et strategisk projekt. Denne beslutning træffes uanset indholdet af andre projektansøgninger. Med andre ord kan alle projekter, der ansøger om status som strategisk projekt i en given indkaldelse, i teorien blive en succes.

41. Desuden forekommer det urimeligt at antage, at de (relevante dele af) projektansøgninger som dem, der er omhandlet i denne sag, indeholder kommercielt følsomme oplysninger hele vejen igennem. Dokumenterne er fremlagt af de pågældende projektiværksættere for at illustrere, om og hvordan deres respektive projekt vil blive gennemført på en bæredygtig måde, dvs. hvordan de vil forebygge og minimere negative indvirkninger på miljøet og samfundet.

42. Disse oplysninger vil normalt også indgå i den obligatoriske miljøkonsekvensvurdering (VVM), som projektiværksættere skal foretage i overensstemmelse med de nationale lovgivningsmæssige rammer, der gælder for dem, og/eller miljøkonsekvensvurderinger og sociale vurderinger, som projektiværksættere kan foretage på frivillig basis eller i forbindelse med opfyldelse af finansieringskrav. Et centralt element i sådanne vurderinger er typisk, at de skal gøres offentligt tilgængelige. I lyset af størrelsen og den betydelige indvirkning af projekter vedrørende kritiske råstoffer samarbejder projektiværksættere normalt med en bred vifte af interessenter for at forbedre offentlighedens opfattelse af og opnå støtte til deres projekt, eller fordi de gældende regler kræver, at de gør det. I denne forbindelse offentliggøres de oplysninger, som projektiværksættere skal give Kommissionen i henhold til forordningen om kritiske råstoffer for at påvise overholdelse af kravet om meningsfuld inddragelse af de involverede lokalsamfund, når de ansøger om status som strategisk projekt.

43. På grundlag af aktindsigten er Ombudsmanden ikke overbevist om, at de relevante dele af de pågældende ansøgningsskemaer indeholder mange oplysninger, der ville afspejle projektiværksætternes specifikke ekspertise og knowhow eller kunne anses for følsomme af andre årsager. En stor del af de oplysninger, der er indeholdt deri, er snarere af generel karakter. I ansøgningsskemaerne beskriver projektiværksætterne f.eks., hvilke nationale love der gælder for deres projekt, hvilke frivillige rammer de overholder, og hvor de er i færd med at opnå de nødvendige tilladelser til gennemførelsen af deres projekt. For så vidt angår specifikke foranstaltninger, som projektiværksætterne påtænker at træffe for at afbøde de miljømæssige og sociale virkninger af deres projekt, er oplysningerne i ansøgningsskemaet ofte ikke særlig detaljerede, men udgør et sammendrag af oplysninger, der allerede lovligt er blevet offentliggjort andre steder, f.eks. inden for rammerne af projektiværksætternes virksomhedsrapporteringsforpligtelser, tilladelsesprocessen for projekterne (herunder gennem offentlige høringer), projektiværksætternes proaktive gennemsigtighedsforanstaltninger eller deres engagement i lokalsamfundene.

44. Med hensyn til de omtvistede støttedokumenter bemærker Ombudsmanden, at et betydeligt antal af disse dokumenter (og/eller resuméer eller andre sprogversioner af dem) allerede er offentligt tilgængelige, herunder på den respektive projektiværksætters websted og/eller på den ansvarlige nationale myndigheds websted.

45. Ombudsmanden bemærker også, at den metode, som projektiværksætterne anvender til at formulere og strukturere deres ansøgninger, er beskrevet i en vejledning [22] fra Kommissionen samt i selve det relevante ansøgningsskema. Den type oplysninger, der er indeholdt i ansøgningsskemaerne, er derfor meget ens, og bilagene er af samme art. Hvis der er fremlagt VVM'er eller lignende dokumenter, følger deres struktur desuden national lovgivning og/eller retningslinjer fra nationale myndigheder. Det er derfor usandsynligt, at deres offentliggørelse under alle omstændigheder ville give andre projektiværksættere en urimelig fordel med hensyn til at kopiere hinandens tilgang.

46. Desuden vedrører de projektansøgninger, som Kommissionen gennemgår i forbindelse med en given runde af indkaldelsen, ikke de samme eller endda lignende projekter. Projekter vedrørende kritiske råstoffer er snarere unikke på grund af deres geografiske placering, de råstoffer, der skal udvindes eller forarbejdes, de nationale lovgivningsmæssige rammer, der gælder for dem, de miljøfaktorer, der kan blive berørt, og det berørte lokalsamfunds behov. Derfor er den virkning, som hvert projekt kan have, og hvordan det bedst kan håndteres, også unik.

47. Endelig skal det bemærkes, at Kommissionen selv har offentliggjort nogle af oplysningerne i projektansøgningerne, nemlig i sit svar på en »anmodning om intern prøvelse«[23] fra et konsortium af civilsamfundsorganisationer, der blev udstedt inden vedtagelsen af den bekræftende afgørelse i denne sag [24].

48. I lyset af alt dette mener Ombudsmanden, at det var urimeligt for Kommissionen at antage, at de dokumenter, der udgør en del af projektansøgningerne, ville indeholde følsomme oplysninger under hele forløbet, og at der derfor kunne anvendes en generel formodning om, at de ikke ville blive videregivet. Kommissionen burde således have foretaget en individuel vurdering af projektansøgningerne med henblik på at give bred delvis aktindsigt.

Om forekomsten af en mere tungtvejende offentlig interesse

49. Når en EU-institution har fastslået, at aktindsigt i dokumenter med rimelighed ville være til skade for beskyttelsen af forretningsmæssige interesser, skal den give afslag på aktindsigt, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet [25].

50. I denne forbindelse hævdede klageren under henvisning til Århusforordningen [26], at dokumenterne sandsynligvis indeholder miljøoplysninger, herunder »oplysninger vedrørende emissioner til miljøet«[27], og at sådanne oplysninger skal offentliggøres uanset deres kommercielle følsomhed.

51. Århusforordningen har til formål at sikre, at »miljøoplysninger« gradvist stilles til rådighed for og formidles til offentligheden [28]. Formålet med adgangen til disse oplysninger er at fremme offentlighedens deltagelse i den dermed forbundne beslutningsproces og derved øge ansvarligheden og bidrage til offentlighedens bevidsthed om og støtte til de beslutninger, der træffes. Der anses således at foreligge en offentlig interesse i at få adgang til »miljøoplysninger«, og EU-institutionerne bør tage hensyn hertil ved vurderingen af anmodninger om aktindsigt [29].

52. Den offentlige interesse i at få adgang til »miljøoplysninger«går imidlertid ikke automatisk forud for den interesse, der skal beskyttes ved ikke at udlevere de ønskede dokumenter. Den skal derimod vurderes på grundlag af en individuel undersøgelse af dokumenterne og deres sammenhæng [30]. Dette er anderledes, når der er tale om en bestemt form for »miljøoplysninger«, dvs. oplysninger, der »vedrører emissioner til miljøet «. For denne specifikke type miljøoplysninger antages der at foreligge en mere tungtvejende offentlig interesse, når det drejer sig om beskyttelse af forretningsmæssige interesser [31].

53. Begrebet "oplysninger vedrørende emissioner til miljøet" er ikke begrænset til oplysninger om "faktiske emissioner". Det omfatter også oplysninger, der gør det muligt for offentligheden at vide, "hvad der kan forventes at blive udledt i miljøet (...)"[32], og oplysninger om virkningerne af disse emissioner [33].

54. I den foreliggende sag var Kommissionen af den opfattelse, at de dokumenter, der indgik i projektansøgningerne vedrørende alle de pågældende projekter på nær to, ikke indeholdt nogen oplysninger, der med rimelighed kunne anses for »oplysninger vedrørende emissioner til miljøet«, eftersom miljøtilladelserne til disse projekter stadig var under behandling på tidspunktet for deres ansøgning i henhold til forordningen om kritiske råstoffer. Af denne grund fandt Kommissionen, at alle oplysninger om emissioner til miljøet, der måtte være indeholdt i projektansøgningerne, skal betragtes som rent hypotetiske snarere end faktiske eller forudsigelige.

55. Ombudsmanden finder ikke denne holdning overbevisende.

56. I henhold til forordningen om kritiske råstoffer er Kommissionen ikke forpligtet til at foretage en omfattende vurdering af miljøvirkningerne af et projekt, der ansøger om status som et strategisk projekt. Det er snarere op til de ansvarlige nationale myndigheder at foretage en fuldstændig og detaljeret miljøvurdering, når projekter ansøger om den krævede miljøgodkendelse. For at kontrollere, om et projekt vedrørende kritiske råstoffer vil blive gennemført på en bæredygtig måde, skal Kommissionen imidlertid »tage hensyn til en samlet vurdering af et projekts overensstemmelse med relevant EU-ret eller national ret samt relevant supplerende dokumentation under hensyntagen til projektets placering«[34]. Det betyder, at projektiværksættere skal give Kommissionen omfattende miljøoplysninger, så den kan vurdere, om deres projekts miljøvirkninger vil blive tilstrækkeligt overvåget, forebygget og minimeret.

57. Som det fremgik af inspektionen, indeholder de dokumenter, der indgår i projektansøgningerne, nemlig detaljerede oplysninger, der kan betegnes som »miljøoplysninger« i henhold til Århusforordningen, herunder oplysninger om projekternes tidligere og forventede fremtidige emissioner og disse emissioners indvirkning på miljøet. Disse oplysninger synes at være baseret på en evaluering foretaget af uafhængige eksperter, laboratorieundersøgelser og/eller projektiværksætternes erfaringer med minedrift på samme eller lignende steder. Desuden er disse oplysninger også blevet indsendt til offentlige myndigheder for at illustrere, at projekterne opfylder de relevante lovkrav for status som strategisk projekt og/eller for udstedelse af en miljøgodkendelse.

58. Som nævnt ovenfor omfatter begrebet »oplysninger vedrørende emissioner til miljøet« »oplysninger om forudsigelige emissioner til miljøet« [35]. Ombudsmanden forstår, at oplysninger om emissioner anses for at være forudsigelige, hvis disse oplysninger er baseret på en konkret vurdering af objektive data. Derimod vil oplysninger om emissioner blive anset for at være rent hypotetiske, hvis disse oplysninger ikke er baseret på en konkret vurdering af objektive data, men snarere på formodninger.

59. På grundlag af inspektionen af de relevante dokumenter mener Ombudsmanden, at oplysningerne vedrørende de anslåede fremtidige emissioner fra de deri indeholdte projekter er baseret på en konkret vurdering af objektive data, og at disse emissioner derfor sandsynligvis vil forekomme på grundlag af arten og omfanget af de påtænkte arbejder. Selv om det ikke er umuligt, at planlægningen af et projekt stadig kan ændre sig en smule (eller at et projekt måske ikke gennemføres i sidste ende), bør de oplysninger om emissioner, der er indgivet til Kommissionen i henhold til forordningen om kritiske råstoffer, derfor i det mindste betragtes som "forudsigelige" og dermed være omfattet af begrebet "oplysninger [som] vedrører emissioner til miljøet" i EU's Århusforordning. Kommissionen accepterede den nemlig som grundlag for sin vurdering af de pågældende projekters bæredygtighed.

60. Desuden er det klart, at de pågældende projekter vedrørende kritiske råstoffer vil have stor indvirkning på miljøet og menneskers liv i udvidede områder i de lande, hvor de befinder sig. Hvis Kommissionen anerkender et projekt vedrørende kritiske råstoffer som et strategisk projekt, bør den derfor kunne forklare offentligheden, hvorfor den mente, at et projekts miljøvirkninger ville blive tilstrækkeligt overvåget og håndteret.

61. At offentligheden kan kontrollere Kommissionens beslutning om at udpege et projekt som et strategisk projekt og drage Kommissionen til ansvar forekommer særligt presserende i ét tilfælde. Heri havde det pågældende projekt vedrørende kritiske råstoffer tidligere opnået en miljøgodkendelse, men godkendelsen blev tilbagekaldt af de nationale domstole forud for indgivelsen af projektets ansøgning om strategisk status i henhold til forordningen om kritiske råstoffer. Blandt årsagerne til tilbagekaldelsen var manglen på en egentlig miljøkonsekvensvurdering, manglende inddragelse af uafhængige eksperter og manglende engagement i lokalsamfundet. Uden denne tilladelse kan projektet ikke gennemføres. På trods af dette besluttede Kommissionen at anerkende projektet som et strategisk projekt, hvilket betyder, at projektiværksætteren nu kan forvente privilegeret behandling fra offentlige myndigheder og lettere adgang til offentlig finansiering. Som dette eksempel viser, er der en stærk offentlighed, der er interesseret i at forstå, hvilke oplysninger Kommissionen baserede sine beslutninger om at udpege de pågældende projekter som strategiske projekter og kontrollere disse oplysninger.

62. Det ser også ud til, at mere end to projekter (eller dele heraf) allerede havde opnået en miljøgodkendelse eller en "positiv miljøkonsekvensvurdering" fra de kompetente nationale eller lokale myndigheder på tidspunktet for vedtagelsen af Kommissionens bekræftende afgørelse. Det er uklart, hvorfor Kommissionen ikke tog hensyn til dette, da den besvarede klagerens genfremsatte begæring.

Om den delvise aktindsigt i de to afgørelser om opførelse af afviste projekter

63. Kommissionen har offentliggjort sine to afgørelser om anerkendelse af projekter vedrørende kritiske råstoffer i og uden for EU som strategiske projekter i henhold til forordningen om kritiske råstoffer [36]. Kommissionen har imidlertid ikke offentliggjort sine afgørelser med en liste over de projekter, der har været resultatløse. På klagerens anmodning gav Kommissionen delvis aktindsigt i disse afgørelser og redigerede navne og kontaktoplysninger på de pågældende projektiværksættere. I den forbindelse hævdede Kommissionen, at fremlæggelse af oplysninger ville skade projektiværksætternes kommercielle interesser og deres omdømme og kunne anvendes mod dem af konkurrenter. Kommissionen bemærkede også, at nogle projektiværksættere havde ansøgt igen i anden runde af indkaldelsen, og at deres ansøgninger i øjeblikket er ved at blive behandlet.

64. Ifølge forordningen om kritiske råstoffer er Kommissionen forpligtet til at offentliggøre afgørelser om tildeling af status som strategisk projekt i henhold til forordningen om kritiske råstoffer [37]. Derimod er der ikke en sådan forpligtelse med hensyn til ansøgninger, der ikke blev imødekommet.

65. Ombudsmanden mener, at afslaget på aktindsigt i oplysninger vedrørende de pågældende projektiværksætteres identitet generelt forekommer rimeligt. Selv om nogle af projektiværksætterne åbent har kommunikeret om deres mislykkede forsøg på at opnå status som strategisk projekt, betyder det ikke, at der ikke er nogen risiko. Ombudsmanden kunne heller ikke påvise en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af disse oplysninger. Kommissionens afslag på aktindsigt i denne henseende forekommer derfor berettiget.

Om den (delvise) aktindsigt i dele af fem dokumenter vedrørende to projekter

66. Hvad angår to af de omhandlede projekter gjorde Kommissionen gældende, at eftersom de allerede havde opnået en miljøgodkendelse forud for deres ansøgning om status som strategisk projekt, kunne emissionerne til miljøet i forbindelse med disse projekter, således som de var beskrevet i deres ansøgninger, anses for »forudsigelige«. Med andre ord anerkendte Kommissionen, at der anses at foreligge en mere tungtvejende offentlig interesse i at få adgang til disse oplysninger.

67. I lyset heraf foretog Kommissionen en individuel vurdering af de dele af de fem dokumenter, der indeholder oplysninger om disse projekters indvirkning på miljøet, og hørte de to berørte projektiværksættere. På grundlag heraf besluttede Kommissionen at give offentligheden fuld eller delvis aktindsigt i disse dokumenter.  

68. Med hensyn til ét projekt (Talga) fremlagde Kommissionen alle relevante dele af tre dokumenter vedrørende dets indvirkning på miljøet. Selv om Kommissionen foretog begrænsede redigeringer med hensyn til den angivne tidsplan for gennemførelsen af projektet i ansøgningsskemaet, falder disse oplysninger uden for anvendelsesområdet for anmodningen om adgang.

69. Med hensyn til det andet projekt (Aguablanca) fremlagde Kommissionen et dokument (som allerede er offentligt tilgængeligt) i sin helhed og gav delvis aktindsigt i de relevante dele af ansøgningsskemaet [38]. I den forbindelse henviste Kommissionen til høringen af den pågældende projektiværksætter, som havde gjort indsigelse mod fremlæggelsen af oplysninger, og anførte, at den måde, hvorpå visse elementer sammenfattes, omorganiseres og forbindes på en sammendraget måde i formen, ville give mulighed for en selektiv fortolkning eller anvendelse af aggregerede oplysninger uden for den oprindelige lovgivningsmæssige kontekst og dermed skade projektiværksætterens kommercielle interesser. Kommissionen forklarede ikke, hvorfor den fandt disse argumenter rimelige.

70. På baggrund af inspektionen er det ikke klart, hvorfor de redigerede oplysninger i forbindelse med det andet projekt skal betragtes som følsomme. Det ser navnlig ud til, at de samme oplysninger også indgår i det dokument, der er blevet offentliggjort i sin helhed, og som er blevet offentliggjort i forbindelse med den nationale procedure for udstedelse af miljøtilladelser. Selv om oplysningerne består af uddrag og således ikke gengives på nøjagtig samme måde, har de ikke undergået megen redigering. Det er derfor ikke klart, hvorfor Kommissionen fandt, at eventuelle risici for projektiværksætterens kommercielle interesser bør veje tungere end behovet for, at offentligheden deltager meningsfuldt i beslutningsprocessen på miljøområdet.

71. Med hensyn til de dele af dokumenterne, der vedrører projekternes sociale indvirkning, og som ikke blev vurderet individuelt af Kommissionen, bemærker Ombudsmanden, at disse ikke synes følsomme hele vejen igennem. Mere specifikt var nogle af de beskrevne foranstaltninger allerede blevet gennemført på ansøgningstidspunktet, hvilket Kommissionen også har anført, hvilket betyder, at de berørte lokalsamfund allerede var bekendt med dem. Andre dele var allerede lovligt blevet offentliggjort af offentlige myndigheder, enten i forbindelse med de nationale tilladelsesprocedurer eller i forbindelse med finansieringen af projekterne. Dette illustrerer endnu en gang, at anvendelsen af en generel formodning i forbindelse med denne del af ansøgningsskemaerne forekommer urimelig, og at Kommissionen burde have foretaget en individuel vurdering.

72. I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at Kommissionens afslag på at give bred aktindsigt i alle de omtvistede dokumenter udgjorde fejl eller forsømmelser. Hun fremsætter derfor en tilsvarende anbefaling nedenfor.

Henstilling

På grundlag af undersøgelsen af denne klage fremsætter Ombudsmanden følgende henstilling til Kommissionen:

Europa-Kommissionen bør tage sin holdning til anmodningen om aktindsigt op til fornyet overvejelse med henblik på at give bred offentlig adgang. Kommissionen bør om nødvendigt høre de pågældende projektiværksættere.

Kommissionen og klageren vil blive underrettet om denne henstilling. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Den Europæiske Ombudsmands statut sender Kommissionen en detaljeret udtalelse senest den 15. oktober 2026.

 

Teresa Anjinho

Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 15.7.2026

 

[1] Findes på: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1163/oj.

[2] Forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1252/oj.

[3] Jf. navnlig artikel 6, stk. 1, artikel 7 og artikel 10 i forordning 2024/1252.

[4] Findes på: https://single-market-economy.ec.europa.eu/calls-expression-interest/call-applications-strategic-projects-under-critical-raw-materials-act_en.

[5] Kommissionens afgørelse med en liste over alle projekter i EU, der blev udpeget som strategiske projekter, findes på: https://webgate.ec.europa.eu/circabc-ewpp/d/d/workspace/SpacesStore/1958718b-21e9-40f4-9c9f-42a58dc4c5a3/download.

[6] Kommissionens afgørelse med en liste over alle projekter uden for EU, der blev udpeget som strategiske projekter, findes på: https://single-market-economy.ec.europa.eu/document/download/808502c2-21c7-4ca8-855f-ff0b528f91c4_en?filename=C_2025_3491_1_EN_ACT_part1_v4.pdf.

[7] I overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2024/1252.

[8] I henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1049/oj.

[9] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[10] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[11] I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (»Århusforordningen«): http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1367/oj.

[12] I overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[13] Strategisk undersøgelse OI/2/2022/OAM af den tid, det tager Europa-Kommissionen at behandle begæringer om aktindsigt: https://www.ombudsman.europa.eu/en/case/en/60766.

[14] Afgørelse i ovennævnte strategiske undersøgelse OI/2/2022/OAM: https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/175321.

[15] I overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[16] Se fodnote 5 og 6 ovenfor.

[17] Artikel 46 i forordningen om kritiske råstoffer.

[18] Kommissionen henviste bl.a. til Rettens dom af 29. januar 2013, Cosepuri mod EFSA, T-339/10 og T-532/10, præmis 101: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:62010TJ0339 og Domstolens dom af 14. februar 2008, Varec SA mod den belgiske stat, C-450/06, præmis 34 og 35: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:62006CJ0450.

[19] Som eksempel henviste klageren til artikel 6 i direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/92/oj.

[20] Jf. f.eks. Rettens dom af 7.2.2018, PTC mod EMA, T-718/15: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=199044&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=13039858.

[21] Se f.eks. Domstolens dom af 4. september 2018, ClientEarth mod Kommissionen, C‑57/16 P, præmis 51: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=205322&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=19039430.

[22] Den seneste udgave af denne vejledning for ansøgere findes på: https://single-market-economy.ec.europa.eu/sectors/raw-materials/areas-specific-interest/critical-raw-materials/strategic-projects-under-crma/guide-applicants_en.

[23] I overensstemmelse med Århusforordningens artikel 10.

[24] Se Kommissionens detaljerede vurdering, der er vedlagt dens svar af 2. december 2025: https://circabc.europa.eu/ui/group/3b48eff1-b955-423f-9086-0d85ad1c5879/library/74edffdc-0eb5-4658-bb6c-a5674127feb1/details.

[25] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[26] Forordning 1367/2006, se fodnote 11 ovenfor.

[27] Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra d).

[28] Århusforordningens artikel 1, stk. 1.

[29] Se også Ombudsmandens afgørelse i sag 1132/2022/OAM og 1374/2022/OAM (https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/168684), punkt 34.

[30] Se også Ombudsmandens afgørelse i sag 1132/2022/OAM og 1374/2022/OAM, punkt 35.

[31] I overensstemmelse med Århusforordningens artikel 6, stk. 1.

[32] Rettens dom af 11. juli 2018, Rogesa Roheisengesellschaft Saar mbH mod Kommissionen, T-643/13: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:62013TJ0643.

[33] Se f.eks. Rettens dom af 13. november 2024, PAN Europe mod Kommissionen, T-104/23, præmis 66: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:62023TJ0104.

[34] I overensstemmelse med punkt 5 i bilag III til forordningen om kritiske råstoffer.

[35] Se også Domstolens dom af 23. november 2016, Europa-Kommissionen mod Stichting Greenpeace Nederland og Pesticide Action Network Europe (PAN Europe), sag C-673/13 P, præmis 74: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A62013CJ0673.

[36] Jf. fodnote 5 og 6 ovenfor.

[37] I overensstemmelse med betragtning 14 og 16 i forordningen om kritiske råstoffer.

[38] Benævnt »dokument 5« i den bekræftende afgørelse.