Forord

I februar 2025 startede jeg i mit embede med det faste tilsagn om, at kernen i mit arbejde skulle være at forsvare borgernes rettigheder i hele Europa. Et år senere, i et Europa i hastig forandring, har dette aldrig været vigtigere. Vores fælles værdier og demokratiske systemer står over for store udfordringer – geopolitiske spændinger, teknologiske omvæltninger og et stigende pres på offentlighedens tillid.

I usikre tider forventer borgerne med rette mere: større gennemsigtighed, mere ansvarlighed og mere meningsfuld inddragelse. Samtidig er institutioner og beslutningstagere ofte under pres, idet de skal navigere i komplicerede procedurer og samtidig stræbe efter at levere konkrete resultater. Afstanden mellem forventningerne og de faktiske resultater kan hurtigt blive stor.

I et sådant afgørende øjeblik er Den Europæiske Ombudsmands arbejde ikke blot relevant, men også absolut nødvendigt, da det udgør en grundlæggende sikkerhedsforanstaltning, der opretholder ansvarlighed og beskytter borgernes rettigheder, når der er mest brug for det.

Som en uafhængig og upartisk stemme bidrager Ombudsmanden til at bygge bro mellem borgerne og institutionerne. På den måde styrker vi det tillidsbånd, der ikke blot understøtter vores demokratiske institutioner, men også sikrer, at det europæiske projekt fortsat er tro mod sine grundlæggende værdier og principper.

Omnibus I-undersøgelsen illustrerer tydeligt de udfordringer, som den europæiske beslutningstagning står over for i en tid med konstant krisestyring. Da EU's politiske beslutningstagning accelererer på grund af det geopolitiske og teknologiske pres, bliver den hastende karakter normen. Men hastigheden må ikke gå ud over legitimiteten. Mine resultater viste, at hurtige lovgivningstiltag og overholdelsen af EU’s grundlæggende principper skal gå hånd i hånd. Hurtigere lovgivningsarbejde kræver stadig et solidt demokratisk fundament.

Fremme og sikring af god forvaltningsskik er afgørende for at kunne klare disse udfordringer. Mine møder i 2025 med lederne af EU-institutionerne var et vigtigt skridt mod at skabe en mere løsningsorienteret tilgang. Gennem en konstruktiv dialog baseret på tillid hjælper vi institutionerne med at skabe resultater og værner samtidig om inddragelse, gennemsigtighed og ansvarlighed – de grundlæggende principper for god forvaltningspraksis.

Gennemsigtighed er et andet grundlæggende element i god forvaltning. En væsentlig del af vores arbejde går ud på at sikre offentligheden adgang til dokumenter, så borgerne kan følge med i beslutningsprocesserne og undersøge dem nærmere. Her er der stadig behov for forbedringer, navnlig med hensyn til rettidig og konsekvent behandling af anmodninger om aktindsigt. En styrkelse af denne praksis vil øge ansvarligheden og offentlighedens tillid.

I 2025 fejrede vores kontor sit 30-års-jubilæum, men vi stod også over for et rekordstort antal klager. Denne stigning kan skyldes et øget kendskab til både vores rolle og borgernes rettigheder i henhold til EU-retten. Den afspejler også den generelle udvikling i den digitale tidsalder: større adgang til administrative processer, nye forventninger til svartid og kunstig intelligens’ stigende indflydelse i den offentlige forvaltning. Disse dynamikker bringer væsentlige muligheder med sig, men også nye krav.

Mine forgængere beskrev ofte dette kontor som en lille institution med et stort mandat. Mandatet er nu indarbejdet i den strategi, jeg har vedtaget. Den bygger på tre søjler: at lytte opmærksomt til borgernes klager, anvende vores beslutningsbeføjelser med sund fornuft og virkning samt styrke partnerskaber, der højner kvaliteten af EU's forvaltningsarbejde. Samlet udgør disse prioriteter grundlaget for vores arbejde, der bygger en konstruktiv bro mellem de europæiske borgere og EU-institutionerne.

Operationel ekspertise er en anden vigtig del af denne strategi. I 2026 vil vi fokusere på at tilpasse vores interne organisation til de skiftende krav, styrke vores kapacitet inden for kunstig intelligens og sikre, at den teknologiske udvikling ledsages af passende sikkerhedsforanstaltninger.

Tydelig kommunikation er lige så afgørende. Vi fungerer i stigende grad som formidlere mellem institutioner og borgere, hvor vi forklarer komplekse administrative processer i et letforståeligt sprog. At fremme et klart, forståeligt sprog er ikke et spørgsmål om stil. Det handler om tilgængelighed og retfærdighed.

Endelig præger vores engagement også vores arbejde i Det europæiske netværk af ombudsmænd, som jeg med stolthed koordinerer. Vores samarbejde på tværs af Europa styrker de administrative standarder og fremmer fælles læring. Under forberedelserne til netværkets 30-års jubilæum i 2026 vil vi benytte denne milepæl til at fremhæve vores fælles indsats for at fremme god forvaltningsskik i hele Europa.

Nu, hvor vi går ind i 2026, sættes vores ansvar som vogtere af retfærdighed, gennemsigtighed og ansvarlighed på prøve af en række udfordringer, der kræver årvågenhed og lederskab. Vi skal fortsat værne om den gode forvaltningsskik, ikke som et abstrakt ideal, men som grundlaget for en Union, der lytter til sine borgere.

»Hos Den Europæiske Ombudsmand vil vores beslutsomhed, samarbejde og urokkelige engagement i de fælles europæiske værdier blive styrket for at værne om demokratiet – én klage, én løsning og én afgørelse ad gangen.«

Teresa Anjinho, Den Europæiske Ombudsmand

1. Strategi

Opbygge tillid, skabe forandringer

Den Europæiske Ombudsmands strategi for 2025-2029

Den Europæiske Ombudsmand offentliggjorde i november sin strategi for kontoret for årene 2025-2029. Strategien vil danne grundlag for kontorets arbejde, lige fra klagebehandlingen til dets eksterne aktiviteter, kommunikation og interne administration.

Der er fire overordnede mål – at styrke borgernes indflydelse, skabe positiv forandring, styrke partnerskaber samt fremme kvaliteten og effektiviteten i det daglige arbejde:

• Styrke borgernes indflydelse: Øge bevidstheden om Den Europæiske Ombudsmands rolle blandt borgerne og i civilsamfundet og sikre, at deres stemmer høres og deres rettigheder respekteres.
• Skabe positiv forandring: Skabe institutionelle forandringer og styrke god forvaltningspraksis ved at fremme retfærdighed, integritet, gennemsigtighed og tillid.
• Styrke partnerskaber: Nå ud til og pleje samarbejdsrelationer med interessenter, der kan støtte og styrke Ombudsmandens effektivitet med hensyn til at beskytte borgernes rettigheder og fremme god forvaltningspraksis.
• Fremme operationel kvalitet og effektivitet: Fremme et fremadskuende, fleksibelt og servicemindet ombudsmandskontor, der gør brug af bedste praksis, fremmer innovation og er lydhør over for nye tendenser og behov.

Disse mål understøttes af kontorets principper og værdier, bl.a. retfærdig og rimelig behandling af mennesker og organisationer, opretholdelse af de højeste standarder for faglig etik og fremme af konstruktiv dialog og samarbejde med institutioner og interessenter.

Gennemførelsen af strategien vil blive overvåget gennem en årlig plan sammen med målbare mål på årsbasis, der skal bidrage til at nå strategiens mål og prioriteter.

2. Oversigt over 2025

3. Hovedemner

Ombudsmanden hjælper private, virksomheder og organisationer, som har problemer med EU-forvaltningen. Disse kan være vanskeligheder i forbindelse med borgernes deltagelse i beslutningsprocesser, forsinkelser med eller afslag på aktindsigt, integritetsspørgsmål, krænkelser af grundlæggende rettigheder og kontraktmæssige spørgsmål. De næste afsnit giver et overblik over de mest almindelige henvendelser inden for bestemte områder.

3.1. Deltagelsesbaseret beslutningstagning

Deltagelsesbaseret beslutningstagning var et centralt anliggende for Den Europæiske Ombudsmands kontor i 2025. Her indgav civilsamfundsorganisationer klager over den måde, Kommissionen forenklede den eksisterende lovgivning på eller indførte ny lovgivning for at opfylde nye politiske prioriteter.

---

3.2. Ansvarlighed i beslutningstagningen

---

3.3. Gennemsigtighed

Spørgsmål om gennemsigtighed, og især anmodninger om aktindsigt, tegnede sig fortsat for den største andel (35 %) af henvendelserne i 2025. Ombudsmanden har til opgave at sikre, at EU-forvaltningen anvender lovgivningen om aktindsigt i EU-dokumenter (forordning nr. 1049/2001) på en konsekvent og retfærdig måde. Det betyder, at de, der anmoder om dokumenter, enten skal modtage de ønskede dokumenter i tide eller få en velbegrundet forklaring på, hvorfor de ikke kan få aktindsigt.

3.4. Integritetsstandarder

---

3.5. Grundlæggende rettigheder

---

3.6. EU-ansatte

Ombudsmanden behandlede i løbet af 2025 en række klager over Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO). I flere sager fandt Ombudsmanden, at EPSO havde handlet rimeligt, men i én sag konstaterede hun fejl og forsømmelser fra EPSO’s side i forbindelse med behandlingen af en klage vedrørende tekniske problemer under onlineprøverne i en personaleudvælgelsesprocedure. I en anden undersøgelse foreslog Ombudsmanden, at EPSO fremover giver klare og fuldstændige svar til ansøgere, der har anmodet om en fornyet vurdering. Svaret skal oplyse om, hvorvidt der er foretaget en fornyet vurdering, samt om begrundelsen for EPSO’s afgørelse. I en yderligere undersøgelse konstaterede Ombudsmanden fejl og forsømmelser i forbindelse med EPSO’s behandling af en anmodning fra en ansøger, som var nybagt mor, og som ønskede at få flyttet en mundtlig prøve.

---

3.7. Tilskud og kontrakter

4. Klager og undersøgelser: Sådan hjælper vi offentligheden

Den Europæiske Ombudsmands centrale funktion er at hjælpe personer og organisationer, der oplever problemer med EU's forvaltning, ved at behandle de klager, de indgiver. Gennem sine undersøgelser søger Ombudsmanden ikke blot at løse disse problemer, men også at fremme god forvaltningspraksis i EU-institutionerne.

Ombudsmandens kontor anlægger en løsningsorienteret tilgang til behandlingen af klager. For at nå dette mål prioriterer kontoret samarbejdet med EU-institutionerne, -organerne og -agenturerne – en fremgangsmåde, der styrker tilliden til EU-administrationen og samtidig giver Ombudsmanden mulighed for at udføre sine tilsynsopgaver på en fuldstændig uafhængig måde.

Kontorets mangfoldige team af sagsbehandlere samt dets flersprogede websted viser Ombudsmandens engagement i at hjælpe dem, der søger bistand, på alle 24 officielle EU-sprog.

Selvom Ombudsmanden ikke altid har mulighed for at undersøge alle indkomne klager, forsøger kontoret dog at hjælpe alle dem, der søger assistance.

I 2025 skete der en markant stigning i antallet af klager, som Ombudsmandens kontor behandlede – 54 % mere end i 2024. Dette menes til dels at skyldes, at klagerne er blevet bevidste om Ombudsmandens eksistens gennem deres brug af AI-værktøjer.

Det er yderst positivt, at der er en større bevidsthed i offentligheden om borgernes rettigheder og vores arbejde, og at denne øgede bevidsthed har ført til en stigning på 19 % i antallet af sager, som Ombudsmanden har indledt i løbet af det seneste år. Samtidig har den kraftige stigning i antallet af klager og det arbejde, der kræves for at behandle og analysere dem, lagt et betydeligt pres på kontorets ressourcer.

Dette er især en udfordring, når de råd, som AI giver, ikke er korrekte, hvilket bl.a. fører til en stor stigning i antallet af afviste klager (+86 %). Disse klager kan ofte ikke antages, fordi klageren ikke først har henvendt sig til den pågældende institution. Mens kontoret i tidligere år ville have rådet klageren til først at henvende sig til den pågældende institution, er den nævnte institution i mange af disse nye klagesager faktisk ikke ansvarlig for den pågældende sag.

Andre klager opstår, fordi klageren ikke accepterer en EU-institutions argument om, at den ikke er ansvarlig for det rejste spørgsmål. Klageren henvender sig derefter til Ombudsmanden, som efter at have gennemgået klagen og argumenterne ender med at bekræfte, at EU-organet havde ret.

4.1. Typer af klager og hvor de kommer fra

4.1.1. Oversigt over klager og strategiske undersøgelser

Ombudsmanden kan kun indlede en undersøgelse af klager, der ligger inden for Ombudsmandens mandat, og som opfylder de nødvendige »antagelighedskriterier«, f.eks. at klageren allerede har forsøgt at løse sagen direkte med den pågældende institution.

Genstanden for Ombudsmandens undersøgelser følger af Ombudsmandens mandat og de modtagne klager. Ud over hovedopgaven med klager kan Ombudsmanden også anvende strategiske undersøgelser til at behandle bredere systemiske problemstillinger i EU-institutionerne eller under visse omstændigheder indlede undersøgelser på eget initiativ som følge af en klage, der er indgivet af en klager uden for EU.

4.1.2. Strategiske undersøgelser og initiativer i 2025

Ud over undersøgelser af specifikke klager over fejl eller forsømmelser i EU-institutionerne har Den Europæiske Ombudsmand også beføjelse til proaktivt at arbejde med bredere strategiske spørgsmål. Strategiske undersøgelser ser nærmere på bredere systemiske problemstillinger, der påvirker EU-institutionerne, mens strategiske initiativer er anmodninger om præcisering snarere end formelle undersøgelser.

I 2025 indledte Ombudsmanden en strategisk undersøgelse af, hvordan EU-agenturer håndterer »svingdørssager«, og afsluttede tre strategiske undersøgelser. To sager vedrørte ansvarlighed – hvordan Kommissionen håndterer tredjeparters betaling af rejseudgifter og udgifter til ophold og forplejning for dens medarbejdere, og hvordan Kommissionen anvender reglerne om gennemsigtighed i forbindelse med ekspertgrupper. Den tredje strategiske undersøgelse vedrørte Kommissionens risikostyring i forbindelse med farlige kemikalier. Kontoret afsluttede også et strategisk initiativ om, hvordan Kommissionen sikrer, at de reviderede regler for den fælles sygeforsikringsordning for EU-ansatte garanterer omfattende dækning af handicaprelaterede sundhedsbehov.

4.1.3. Klager, der falder uden for Ombudsmandens mandat

I 2025 behandlede kontoret et rekordstort antal klager (2 249), som ikke faldt ind under mandatet, ofte fordi de ikke vedrørte EU-forvaltningens arbejde. Denne stigning (+62 % i forhold til 2024) synes til dels at skyldes, at kunstig intelligens anvendes til at hjælpe med at formulere klager. Klager fra Spanien, Tyskland og Polen, der ikke var omfattet af mandatet, udgjorde 32 % af det samlede antal af disse klager. Spanien tegnede sig for 14 %, mens de to andre lande tegnede sig for henholdsvis 10 % og 8 %.

Klager vedrørende offentlige tjenester og administrativ gennemsigtighed var de hyppigst forekommende. Andre klager vedrørte en række forskellige emner og institutioner, herunder nationale domstole, sundhedsvæsenet og den frie bevægelighed for personer.

Andre klager, som kontoret modtog, vedrørte ganske vist EU-institutioner, især Europa-Kommissionen, men da de drejede sig om politisk arbejde eller lovgivningens indhold, lå de uden for Ombudsmandens kompetenceområde.

Ud over klager indsendt af enkeltpersoner, virksomheder eller organisationer modtog Ombudsmanden også adskillige kollektive klager, der lå uden for mandatet. De vedrørte situationen i Mellemøsten, det europæiske forsvarsinitiativ »Readiness 2030« og annulleringen af præsidentvalget i Rumænien i 2024.

Ombudsmanden svarede alle, der søgte hjælp, på enten klagens eller det foretrukne sprog. Svarene forklarede Ombudsmandens mandat og rådede så vidt muligt klagerne til at henvende sig til andre organer, der kunne hjælpe. Det var normalt nationale og regionale ombudsmandsinstitutioner, men Ombudsmanden henviste også klagere til nationale offentlige myndigheder og andre forbrugerbeskyttelsesorganer i medlemsstaterne.

Afhængigt af det rejste spørgsmål og – hvor det var relevant – rådede kontoret desuden klagerne til at henvende sig til EU-institutionerne (primært Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet) eller til europæiske netværk såsom SOLVIT og de europæiske forbrugercentre.

I tilfælde, hvor klagerne ikke var tilfredse med specifik EU-lovgivning, rådede Ombudsmanden dem generelt til at henvende sig til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender. Klagere, der rejste spørgsmål vedrørende gennemførelsen af EU-retten på nationalt plan, blev henvist til nationale eller regionale ombudsmænd eller til EU-tjenester som Europe Direct, Dit Europa og e-justiceportalen.

En vigtig forbedring i oktober 2025 var indførelsen af en struktureret procedure for klager, der modtages via e-mail. I stedet for at registrere klagerne i kontorets klagestyringssystem og behandle dem, svarer kontoret nu med en standardbesked, der oplyser om Ombudsmandens mandat og henviser klagerne til klageformularen online, som guider dem gennem de væsentligste elementer, der er nødvendige for at indgive en fuldstændig klage inden for mandatet.

Denne tilgang sikrer, at klager via e-mail behandles på en imødekommende måde, samtidig med at klagerne får hjælp til at indsende alle de nødvendige og relevante oplysninger. Denne ændring gjorde, at andelen af klager, der lå uden for mandatet, faldt fra ca. 67 % i årets første ti måneder til 47 % i november og december 2025.

4.2. Hvem blev der klaget over?

4.3. Hvad blev der klaget over?

4.4. Opnåede resultater

4.5. Indvirkning og resultater

Et af Den Europæiske Ombudsmands overordnede mål er at skabe håndgribelige forbedringer for klagerne og offentligheden i forhold til EU's forvaltningspraksis. Dette gør Ombudsmanden ved at fremsætte forslag i form af løsninger, henstillinger og forslag. Ombudsmanden kan desuden opfordre institutioner til at løse sager allerede inden der fremsættes formelle løsninger, forslag eller henstillinger.

4.5.1. Acceptgrad

Acceptgraden er procentdelen af positive reaktioner på det samlede antal forslag (løsninger, henstillinger og forslag), som Ombudsmanden fremsætter. Da Ombudsmanden giver institutionerne op til seks måneder til at følge op på forslagene i afgørelserne ved afslutningen af undersøgelser, dækker acceptgraden for 2025 desuden sager, der blev afsluttet i 2024.

Statistikkerne viser, at EU-institutionerne har reageret positivt på, at Ombudsmanden gør større brug af »løsningsforslag«, hvor Ombudsmanden skitserer en mulig fremgangsmåde for institutionen i en konkret sag. I 2024 blev 89 % af løsningsforslagene godkendt, og 78 % af forslagene til forbedring blev godkendt. Samlet set samarbejdede EU-institutionerne tilfredsstillende med Ombudsmanden i 72 % af tilfældene i 2024.

Ombudsmandens fornyede fokus på dialog med EU's institutioner, organer og agenturer fortsatte i hele 2025. Som anført i hendes strategi er Ombudsmanden fast besluttet på aktivt at fremme en meningsfuld dialog og et produktivt samarbejde med EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer. Dette er afgørende for at opnå bedre resultater for både klagere og de berørte institutioner, hvilket hjælper Ombudsmanden med at udføre sit mandat og fremme en løsningsorienteret tilgang.

5. Samarbejde med institutioner

I tråd med den nye strategi for sit kontor for 2025-2029 har Den Europæiske Ombudsmand i det forløbne år sat fokus på løsningsorienteret dialog og konstruktivt samarbejde med EU-institutionerne og interessenterne. Denne tilgang skal styrke kontorets effektivitet, når det gælder beskyttelse af borgernes rettigheder og fremme af god forvaltningspraksis.

5.1. Forbindelserne med EU

5.1.1. Europa-Parlamentet

Den Europæiske Ombudsmands mandat følger af EU-traktaterne, og Ombudsmanden er ansvarlig over for medlemmerne af Europa-Parlamentet. I marts mødtes den nyvalgte ombudsmand med formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, for at drøfte fælles prioriteter for fremtiden samt begge institutioners fælles mission om at værne om de europæiske borgeres rettigheder. De mødtes igen i maj, hvor ombudsmanden fremlagde kontorets årsberetning for 2024.

I løbet af de følgende måneder mødtes ombudsmanden med flere medlemmer af Europa-Parlamentet, især formændene for de udvalg, hvis arbejde er knyttet til kontorets opgaver. Disse oplysningsaktiviteter havde til formål at øge bevidstheden om kontorets rolle i EU og at drøfte aktuelle sager og konklusioner, hvilket i den forbindelse bidrog til at styrke samarbejdet mellem de to institutioner.

Et afgørende aspekt af dette samarbejde er ombudsmandens deltagelse i høringer og arrangementer, der afholdes af Parlamentet. Disse møder giver mulighed for at fremlægge de vigtigste resultater af større undersøgelser og styrke de henstillinger, der fremsættes til EU-institutionerne.

Ombudsmanden deltog i en række udvalgsmøder i Parlamentet i løbet af året. Hun førte eksempelvis drøftelser med Udvalget om Retlige Anliggender (JURI) om hastesager og behovet for en EU-forvaltningsret. Hun deltog desuden i drøftelser med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) om retsstatsprincippet i EU og med Udvalget om Folkesundhed (SANT) om borgernes adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser.

Disse udvekslinger var en glimrende mulighed for at styrke tilliden mellem Ombudsmandens kontor og Parlamentet og dermed bane vejen for et fortsat samarbejde. Kontoret deltog også i høringer og arrangementer tilrettelagt af medlemmer af Europa-Parlamentet for at drøfte specifikke emner såsom overvågning af EU-midler, aktindsigt og gennemsigtighed i EU's lovgivningsproces.

Under fejringen af Den Europæiske Ombudsmands 30-års jubilæum i september på rådhuset i Strasbourg holdt Parlamentets næstformand Sabine Verheyen åbningstalen.

Derudover deltog ombudsmanden i et møde med lederne af Europa-Parlamentets forbindelseskontorer (EPLO'er) for at øge kendskabet til sit kontors arbejde i medlemsstaterne.

I forlængelse af kontorets indsats for klar kommunikation holdt ombudsmanden en tale på en konference om klart sprog, som var arrangeret af Parlamentets Generaldirektorat for Oversættelse (GD TRAD).

5.1.2. Udvalget for Andragender

Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender (PETI) har til opgave at varetage forbindelserne til Den Europæiske Ombudsmand og samarbejde med denne om at sikre, at borgernes bekymringer bliver taget op på EU-plan. I 2025 fortsatte Ombudsmandens kontor sit samarbejde med PETI med henblik på at nå deres fælles mål om at sikre, at EU-institutionerne respekterer borgernes grundlæggende rettigheder.

I juni fremlagde Ombudsmanden årsberetningen for 2024 for medlemmerne af PETI og redegjorde for principperne bag sin strategi for 2025-2029. Præsentation affødte en udveksling af synspunkter med medlemmer af Europa-Parlamentet om nuværende og fremtidige udfordringer for borgerne.

Desuden afholdt ombudsmanden møder med formanden for PETI-udvalget, Bogdan Rzońca, forskellige medlemmer af Europa-Parlamentet fra udvalget, generaldirektøren for Europa-Parlamentets Generaldirektoratet for Borgernes Rettigheder og Retlige og Institutionelle Anliggender (GD IUST) samt chefen for PETI-udvalgets sekretariat.

5.1.3. Europa-Kommissionen og Rådet

Ud over Europa-Parlamentet er Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union centrale samarbejdspartnere på EU-plan for Ombudsmandens kontor.

Som EU’s største institution og EU’s udøvende organ er Kommissionens arbejde genstand for mange af de klager, som Ombudsmandens kontor modtager. Det er derfor afgørende at opretholde en konstruktiv dialog mellem disse to institutioner for at finde praktiske løsninger for borgerne.

I juni mødtes ombudsmanden med formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, for at drøfte vigtige emner såsom rettidig adgang til dokumenter og inklusiv beslutningstagning. Hun mødtes også med Maros Šefčovič, kommissæren med ansvar for interinstitutionelle forbindelser. Disse møder resulterede i et klart tilsagn om at fremme en åben og løbende dialog mellem Ombudsmandens kontor og Kommissionen.

På medarbejderniveau var Ombudsmandens kontor ligeledes i tæt kontakt med Kommissionens tjenestegrene for at sikre en effektiv og løsningsorienteret tilgang til behandlingen af henvendelser.

Desuden mødtes ombudsmanden med António Costa, formanden for Det Europæiske Råd, for at drøfte gennemsigtighed og etik i EU's forvaltningspraksis. De så også nærmere mulighederne for fremtidigt samarbejde med henblik på at sikre, at EU's institutioner og agenturer bevarer deres troværdighed over for borgerne.

I december deltog ombudsmanden i en konference, der markerede 25-året for proklamationen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og som var arrangeret af Europa-Kommissionen, det danske formandskab for Rådet og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Arrangementet gav mulighed for at se nærmere på, hvordan chartret har præget kulturen omkring de grundlæggende rettigheder i EU, og til at overveje fremtidige udfordringer og muligheder. Ombudsmanden bemærkede, at chartret som et instrument i den primære EU-ret, der værner om borgernes grundlæggende rettigheder, er blevet en afgørende søjle i vores Union.

5.1.4. Andre institutioner, agenturer og organisationer

Styrkelse af samarbejdet med EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer samt med vigtige ikke-EU-institutioner er afgørende for at sikre, at Den Europæiske Ombudsmands rolle forstås og respekteres. Dette samarbejde er også afgørende for at sikre hurtige og retfærdige afgørelser i klagesager, fremme positive forandringer for borgere og virksomheder og fremme god forvaltningspraksis.

Dette princip lå til grund for ombudsmandens kontakter og møder i løbet af 2025, hvor hun var i dialog med flere ledere af EU-institutioner og -agenturer, herunder Nadia Calviño, formand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Sirpa Rautio, direktør for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Bernhard Url, fungerende administrerende direktør for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og Oliver Salles, direktør for Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO).

Ombudsmanden deltog desuden i plenarmødet i EU-Udenrigstjenestens personaleudvalg for at drøfte personalerelaterede sager, f.eks. vedrørende chikane, og i Regionsudvalgets præsidium for at udveksle synspunkter om relevante sager.

I begyndelsen af sin mandatperiode mødtes ombudsmanden med Michael O'Flaherty, Europarådets menneskerettighedskommissær, og Louise Holck, formand for det europæiske netværk af nationale menneskerettighedsinstitutioner (ENNHRI). Ombudsmanden deltog også i konferencen på højt plan for ombudsmandsinstitutioner og nationale menneskerettighedsinstitutioner, der blev afholdt i marts i Europarådet.

5.1.5. Ombudsmandens besøg i EU-medlemsstaterne

Som led i sine regelmæssige besøg i EU-medlemsstaterne og hos EU-agenturerne var ombudsmanden i 2025 i Polen, Malta og Spanien. Disse besøg i medlemsstaterne omfatter møder med EU-agenturer, ngo'er, ombudsmænd, nationale myndigheder og universiteter med det formål at øge kendskabet til Ombudsmandens kontor på nationalt plan.

I Polen deltog ombudsmanden i en konference arrangeret af det polske justitsministerium med titlen »civilsamfundets rolle i beskyttelsen af retsstatsprincippet«. Under sit besøg afholdt hun møder med de polske og ukrainske ombudsmænd og deltog i et besøg hos Det Europæiske Grænse- og Kystvagtagentur (Frontex), hvor hun mødtes med agenturets administrerende direktør.

På Malta faldt ombudsmandens besøg sammen med 30-årsjubilæet for den maltesiske parlamentariske ombudsmand, hvilket gav hende lejlighed til at deltage i et arrangement med fokus på god forvaltningspraksis i udfordrende tider. Sideløbende med drøftelser med forskellige ombudsmænd fra hele Europa mødtes ombudsmanden med ikkestatslige organisationer (ngo'er) med fokus på menneskerettigheder, asyl og migration. Hun aflagde også besøg hos Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) for at føre indgående drøftelser.

I Spanien afholdt ombudsmanden et bilateralt møde med den spanske ombudsmand, deltog i drøftelser med spanske miljø-ngo'er, holdt en hovedtale om fremme af ligestilling mellem kønnene i Den Europæiske Union ved et arrangement, der var organiseret af Forbes Women, og holdt en forelæsning på Universidad Autónoma de Madrid om Den Europæiske Ombudsmands rolle og indvirkning på borgerne.

Desuden holdt ombudsmanden et foredrag for studerende på den europæiske masteruddannelse i menneskerettigheder og demokratisering (EMA) på Global Campus of Human Rights i Venedig i Italien.

---

5.2. FN's handicapkonvention

Den Europæiske Union har underskrevet FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UN CRPD), et bindende internationalt menneskerettighedsinstrument, der skal fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt fremme respekten for deres naturlige værdighed.

Overholdelsen af FN's handicapkonvention (CRPD) i EU overvåges gennem EU’s CRPD-ramme. Som medlem af denne ramme er Den Europæiske Ombudsmand meget opmærksom på EU-forvaltningens gennemførelse af FN's handicapkonvention. I begyndelsen af 2025 fremlagde rammen et ajourført bidrag, som omfattede input fra Ombudsmandens kontor til FN's komité for rettigheder for personer med handicap's regelmæssige gennemgang af EU's overholdelse af konventionen.

I marts 2025 fremsatte FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap sine afsluttende bemærkninger. Den satte fokus på en række tilbagevendende problematikker, som Ombudsmandens kontor også havde konstateret gennem klager og arbejde på eget initiativ. Disse omfatter afinstitutionalisering og anvendelse af EU-midler, arbejdsvilkår for personer med handicap i EU-forvaltningen, herunder rekruttering, ydelser til omsorgspersoner og rimelig tilpasning, og sygeforsikringsdækning for EU-personale med handicap. CRPD-komitéen bemærkede desuden, at EU-institutionerne bør følge Ombudsmandens henstillinger.

Ombudsmandens kontor behandlede flere klager i 2025 vedrørende rettigheder for personer med handicap, navnlig vedrørende EU-ansættelse og personalespørgsmål. Et af spørgsmålene drejede sig for eksempel om, hvordan Kommissionen behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap samt gennemførelsen af rimelige tilpasninger.

Den Europæiske Ombudsmand og EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder foretog i fællesskab en undersøgelse blandt EU-agenturer med fokus på rettighederne for personer med handicap, herunder EU-ansatte med handicap.

Ombudsmandens kontor præsenterede også sit arbejde vedrørende handicappedes rettigheder ved flere arrangementer i løbet af året, f.eks. i forbindelse med CRPD's gennemgang af EU's overholdelse af handicapkonventionen. Desuden deltog ombudsmanden i den årlige workshop om rettigheder for personer med handicap, der blev afholdt af Parlamentets Udvalg for Andragender (PETI) under ugen for rettigheder for personer med handicap.

6. Kommunikation

Synliggørelse er et vigtigt element i Ombudsmandens arbejde med at nå ud til interessenter, EU-forvaltningen og civilsamfundet. Kontorets kommunikationsaktiviteter fokuserer ikke kun på undersøgelser, men også på fremme af gennemsigtighed, etik og ansvarlighed i EU-forvaltningen.

Ombudsmanden præsenterede årsberetningen for 2024 for journalister i april, og fik dermed god lejlighed til at fortælle om sine planer for embedsperioden og til at annoncere sin første undersøgelse på eget initiativ.

Ombudsmanden deltog desuden i og holdt taler ved flere arrangementer, der blev afholdt af EU-institutioner og internationale institutioner. Disse omfattede ligestillingsugen og en række panel- og udvalgsmøder arrangeret af Europa-Parlamentet; European Citizen Action Service (ECAS)-dagen; den europæiske journalistsammenslutnings kongres; et panel under Det Verdensøkonomiske Forum om god forvaltningsskik samt en række andre oplæg for interessenter, borgere og unge, herunder i forbindelse med Det Europæiske Ungdomsarrangement i maj.

Hvad angår pressens dækning af Ombudsmandens arbejde i 2025, var der omkring 3 800 artikler, der nævnte eller direkte omtalte undersøgelser.

Endelig fortsatte ombudsmanden og medarbejderne deres opsøgende aktiviteter ved at give interviews til pressen, deltage i videnskabelige konferencer og tale til besøgsgrupper.

For at gøre Ombudsmandens arbejde og politikker mere tilgængelige for borgerne blev Ombudsmandens strategi for 2025-2029 samt det tematiske område vedrørende undersøgelser af offentlige indkøb og tilskud præsenteret i form af webhistorier, man kan scrolle igennem. Denne fremgangsmåde med at præsentere vigtige emneområder vil fortsætte i 2026.

I 2025 blev kontorets kommunikationsaktiviteter udvidet til også at omfatte regelmæssige videoer på de sociale medier, der beskriver kontorets arbejde og Ombudsmandens aktiviteter og sætter fokus på visse specialemner.

Disse bestod bl.a. i »debriefingvideoer«, hvor ombudsmanden gav et overblik over den seneste udvikling inden for undersøgelser samt hendes møder og taler, og i explainere om sager, hvor hun beskrev specifikke vigtige undersøgelsesresultater.

Desuden gennemførte kontoret en kampagne på de sociale medier med titlen »Bag kulisserne«, hvor medarbejdere fra forskellige afdelinger på kontoret – sagsbehandlere, juridiske rådgivere og eksperter i digital kommunikation – fortalte om deres rolle og daglige arbejdsopgaver. Formålet var at fremhæve Den Europæiske Ombudsmand som en tilgængelig, imødekommende og professionel institution, og samtidig sætte fokus på kontorets kerneværdier. I 2025, takket være disse aktiviteter, steg antallet af følgere på de sociale medier støt på alle de platforme, hvor kontoret er aktivt. Samlet set oplevede de sociale medier en stigning på 13 338 følgere og et visning/engagement-forhold på 5,36 % på kontorets tre største platforme (LinkedIn, Instagram, Bluesky). Besøg på webstedet fra indhold på de sociale medier viste også gode resultater, idet 8 416 besøgende kom direkte fra opslag. Samlet set er webstedet fortsat et vigtigt kommunikationsværktøj for kontoret med 1 786 995 besøg i løbet af året.

6.1. Ombudsmandens 30-årsjubilæum

I 2025 fejrede Den Europæiske Ombudsmands kontor sit 30-års jubilæum.

I løbet af året var størstedelen af Ombudsmandens oplysningsaktiviteter tilrettelagt og organiseret omkring 30-årstemaet og den visuelle identitet.

En »Vidste du?«-kampagne fremhævede forskellige fakta om kontoret, herunder dets mission, historie og hvordan det arbejder.

En kampagne på de sociale medier med videoer med medarbejdere i hovedrollerne og en videoerklæring fra ombudsmanden blev kombineret med en scrollbar-historie med disse elementer i et format, som appellerede til kontorets bredere målgruppe af interessenter.

Jubilæet blev også fejret ved et arrangement, der blev afholdt i samarbejde med Strasbourg Kommune, og som faldt sammen med indvielsen af en bysporvogn, som rådhuset havde stillet til rådighed, og som var forsynet med Ombudsmandens logo og værdier. Sporvognen var i drift i byen indtil udgangen af 2025.

En fysisk udstilling med informationstavler, der skildrede Ombudsmands kontors historie og arbejdsområder, blev vist året igennem forskellige steder. Disse omfattede Strasbourg, Europa-Parlamentet under plenarmødet samt konferencen for Det europæiske netværk af ombudsmænd – en begivenhed, der afholdes hvert andet år og arrangeres af Ombudsmandens kontor.

---

6.2. Prisen for god forvaltning

I oktober åbnede Ombudsmanden officielt for indstillinger til den femte udgave af Den Europæiske Ombudsmands pris for god forvaltning.

Prisen uddeles for tiltag i EU-forvaltningen, der har en synlig og direkte positiv indvirkning på borgernes liv. Ud over en hovedvinder vil der blive udpeget en række vindere i bestemte kategorier.

Kategorierne for ansøgningerne til denne udgave omfatter fremragende præstationer inden for teknologisk innovation og anvendelse af AI, fremragende præstationer inden for borger- og civilsamfundets deltagelse, fremragende præstationer inden for mangfoldighed og inklusion samt fremragende præstationer inden for åben forvaltning.

Et rådgivende udvalg vil opstille en shortliste, hvorefter Den Europæiske Ombudsmand udvælger vinderne og offentliggør dem ved en særlig ceremoni i juni 2026. Der vil også blive afholdt en offentlig onlineafstemning for at finde det mest populære projekt.

7. Det europæiske netværk af ombudsmænd

Det europæiske netværk af ombudsmænd (ENO) er et uformelt netværk, der koordineres af Den Europæiske Ombudsmand. Det består af over 95 ombudsmandskontorer og lignende organer i Europa samt Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender.

Et vigtigt værktøj i netværket er forespørgselsproceduren. Gennem denne procedure kan medlemmerne af netværket stille spørgsmål om EU-retten, der opstår i forbindelse med deres undersøgelser, og Den Europæiske Ombudsmand kan indhente ekspertsvar på disse fra EU-institutionerne. De forespurgte emner i 2025 vedrørte koordinering af de sociale sikringsordninger med hensyn til børneydelser, EU-borgeres ret til fri bevægelighed for familiemedlemmer fra tredjelande og adgang til sygeforsikring for kroatiske studerende i et andet EU-land.

I 2025 besøgte ombudsmanden også nogle af de nationale ombudsmænds kontorer. Hun mødtes med den polske menneskerettighedskommissær og det ukrainske parlaments menneskerettighedskommissær i Warszawa, den spanske ombudsmand i Madrid og det maltesiske parlaments ombudsmand i Valletta. Under disse besøg drøftede ombudsmanden spørgsmål af fælles betydning med de nationale ombudsmænd og søgte måder, hvorpå man bedre kunne samarbejde om at løse borgernes problemer.

7.1. Konferencen i Det europæiske netværk af ombudsmænd

Det europæiske netværk af ombudsmænd afholdt sin årlige konference i Bruxelles i november 2025. Konferencen gav ombudsmænd fra hele Europa mulighed for at styrke samarbejdet, udveksle ideer og drøfte fremtidige udfordringer, som vil kræve opmærksomhed.

Konferencens format var udformet, så det tilskyndede til individuelle input og diskussion. Ud over åbnings- og afslutningsmøderne bød konferencen på otte workshopper om forskellige emner, der blev afholdt over to dage. Dermed kunne ombudsmændene fokusere på de emner, der er af særlig interesse for deres land eller region.

De otte workshopper handlede om:

• Praktiske hindringer for mobilitet inden for EU
• Udfordringer og muligheder i forbindelse med overvågning af overholdelsen af EU-retten
• Bevarelse af ombudsmændenes uafhængighed i udfordrende tider
• Udveksling af ombudsmænds erfaringer med behandling af miljøklager
• Ombudsmandens tilsyn med halvprivate og halvoffentlige forvaltninger
• Forebyggelse af fragmentering af beskyttelsen af borgernes rettigheder
• Ombudsmændenes skiftende rolle i forbindelse med klager vedrørende migration og asyl
• Forenkling af lovgivningen – og hvad det kan betyde for beskyttelsen af rettigheder

Repræsentanter for EU-organer såsom Europa-Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder deltog også i nogle af workshopperne og delte deres viden og ekspertise.

Efter konferencen var der planlagt et møde for forbindelsesofficerer i Málaga i Spanien i begyndelsen af 2026 for at følge op på konklusionerne fra workshopperne, og for at overveje potentielle fremtidige projekter.

8. Kunstig intelligens

I takt med at digitale værktøjer ændrer den måde, offentlige institutioner betjener borgerne på, har Ombudsmandens kontor grebet muligheden for at bruge kunstig intelligens (AI) til at levere en mere lydhør og effektiv service. I løbet af 2025 tog kontoret skridt til at tage AI i brug med udgangspunkt i principperne om god forvaltningsskik, ansvarlighed og gennemsigtighed.

For at sikre, at anvendelsen af AI er i overensstemmelse med disse principper, har kontoret nedsat en AI-arbejdsgruppe på tværs af afdelingerne, der vejleder i den strategiske beslutningstagning og fremmer vidensudvekslingen med interne og eksterne interessenter. Der blev ansat en særlig AI-ansvarlig, der skal varetage det faglige tilsyn og koordinere alle AI-relaterede tiltag, således at den teknologiske udvikling forbliver fast forankret i Ombudsmandens opgave med at tjene borgerne. Kontoret deltog også i netværket af AI-korrespondenter, der var organiseret af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), et forum for frivillig udveksling af bedste praksis blandt EU-institutionerne.

Ombudsmanden iværksatte et pilotprojekt for at afprøve brugen af GPT@EC, et generativt AI-system til generelle formål, der anvender store sprogmodeller, og som er udviklet af Europa-Kommissionen til brug i alle EU-institutionerne. Pilotprojektet undersøger, hvordan AI kan udføre støtteopgaver i forbindelse med sagsbehandling, administrativt arbejde og kommunikation, samtidig med at man bevarer den uafhængighed og integritet, der er afgørende for Ombudsmandens mandat. Pilotprojektet undersøger AI's potentiale til at understøtte en række specifikke opgaver, bl.a. at forbedre klarheden og stilen i udkast til f.eks. breve, henstillinger og afgørelser; udføre research inden for EU-lovgivning og national lovgivning; sammenfatte og analysere omfattende dokumenter, der er vedlagt klager eller indhentet i forbindelse med undersøgelser; redigere udkast inden for administrative områder såsom personale og økonomi; hjælpe med kodning i it-projekter; og bistå med kommunikationsopgaver såsom grammatikkontrol og dokumentresuméer.

Projektet blev iværksat, efter at der var blevet indført solide forvaltningsforanstaltninger, herunder rammer for risikostyring, konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse, retningslinjer for anvendelse samt sikkerhedsforanstaltninger inden for databeskyttelse, sikkerhed, overholdelse af ophavsretten og menneskelig overvågning. En serviceleveranceaftale med Europa-Kommissionen sikrer, at Ombudsmandens udkast, arbejdsmaterialer, sagsrelaterede oplysninger og personoplysninger er beskyttede, og ikke er tilgængelige for Kommissionens medarbejdere og tredjeparter uden tilladelse. Data, der behandles af Ombudsmanden, anvendes ikke til at træne eller forbedre AI-modeller.

Det centrale princip, der styrer pilotprojektet, er menneskelig kontrol. Medarbejdere, der anvender AI, bærer det fulde ansvar for alle resultater, og AI anvendes ikke til at træffe beslutninger, fremsætte henstillinger, vurdere en sags antagelighed, fastlægge udfaldet eller prioritere klager.

Alt AI-genereret indhold kontrolleres omhyggeligt af medarbejderne for nøjagtighed inden brug, hvilket sikrer, at teknologien bidrager til at øge effektiviteten, samtidig med at menneskelig vurdering og beslutningstagning fortsat udgør kernen i behandlingen af klager og henvendelser.

I overensstemmelse med Ombudsmandens tilsagn om gennemsigtighed og ansvarlighed i anvendelsen af AI blev der offentliggjort en meddelelse om AI på Ombudsmandens websted, som giver borgerne klare oplysninger om, hvordan AI-systemer anvendes, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er indført, og hvilke rettigheder klagerne har i deres interaktion med kontoret.

9. Ressourcer

9.1. Budget

Den Europæiske Ombudsmands budget udgør en selvstændig del af EU-budgettet, og er opdelt i tre afsnit. Afsnit 1 omfatter lønninger, godtgørelser og andre udgifter til personale. Afsnit 2 dækker bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter. Afsnit 3 dækker udgifter i forbindelse med institutionens udførelse af generelle opgaver. De budgetterede bevillinger beløb sig til 15 558 918 EUR i 2025.

For at sikre effektiv forvaltning af ressourcerne udfører Ombudsmandens interne revisor regelmæssig kontrol af de interne kontrolsystemer og de økonomiske transaktioner, kontoret udfører. Som det er tilfældet med andre institutioner, er Ombudsmanden også underlagt en gennemgang foretaget af Den Europæiske Revisionsret, som ikke afdækkede specifikke problemer i forbindelse med det revisionsarbejde, der blev udført eksternt.

---

9.2. Anvendelse af ressourcer

Hvert år vedtager Ombudsmanden en årlig forvaltningsplan, der beskriver de konkrete tiltag, som kontoret forventer at iværksætte for at opfylde målene og prioriteterne i Ombudsmandens strategi. Eftersom 2025 var et overgangsår mellem den afgående og den nyvalgte ombudsmand, blev den årlige forvaltningsplan vedtaget af den tidligere ombudsmand inden valget og var baseret på hendes strategi »Hen imod 2024.« I oktober 2025 vedtog den nye ombudsmand sin strategi »Opbygning af tillid, fremme af forandring«, som vil danne grundlag for de kommende årlige forvaltningsplaner.

Ombudsmandens kontor har højt kvalificerede, flersprogede medarbejdere. Det betyder, at kontoret kan behandle klager på alle 24 officielle EU-sprog og skabe større opmærksomhed om dets arbejde i hele EU. Kontorets politik for hybridarbejde, der er resultatorienteret og baseret på tillid, understøtter Ombudsmandens ambition om at fremme et moderne, digitalt og fleksibelt arbejdsmiljø.

I 2025 omfattede Ombudsmandens stillingsfortegnelse 75 stillinger, og derudover var der i gennemsnit otte kontraktansatte ansat ved kontoret. I løbet af 2025 fik 18 praktikanter desuden erhvervserfaring i Ombudsmandens kontor, hvor 2024/25-årgangen afsluttede sin praktik i august, og 2025/26-årgangen startede i september.

Der findes mere information om sammensætningen af Ombudsmandens kontor og de forskellige enheders opgaver på Ombudsmandens websted.

Hvordan kontakter man Den Europæiske Ombudsmand?

Postadresse

Médiateur européen
1 avenue du Président Robert Schuman
CS 30403
F-67001 Strasbourg Cedex

Besøgsadresse

Strasbourg

Bâtiment Václav Havel (HAV)
Allée Spach
F-67000 Strasbourg

Bruxelles

Bâtiment Froissart (FRS)
Rue Froissart 87
B-1000 Bruxelles

På nettet

• Websted ombudsman.europa.eu
• Bluesky bsky.app/profile/ombudsman.europa.eu
• Instagram instagram.com/euombudsman
• LinkedIn linkedin.com/company/european-ombudsman
• Threads threads.net/euombudsman
• YouTube youtube.com/user/eotubes

Pr. telefon

+33 (0)3 88 17 23 13

---

© Den Europæiske Union, 2026

Alle fotografier, infografikker og infobilleder er underlagt © Den Europæiske Union. Visse illustrative billeder og grafiske elementer i visuelt materiale er hentet fra Adobe Stock's billedbibliotek.
Gengivelse til uddannelsesmæssige og ikkekommercielle formål er tilladt med kildeangivelse.
Sat med FrutigerNext.

HTML	ISBN 978-92-9483-423-2	ISSN 1680-3906	doi:10.2869/0225618	QK-01-26-001-DA-Q