Den Europæiske Ombudsmand, Jacob Söderman, har fremsat to kritiske bemærkninger til Europa-Kommissionen om dens behandling af en klage vedrørende opførelsen af en metro i Thessaloniki, Grækenland. Ombudsmanden har konkluderet, at Kommissionen fejlinformerede klageren om årsagerne til afslutningen af sin undersøgelse og afsluttede sagen uden at give klageren en reel mulighed for at fremlægge yderligere beviser. Ombudsmanden har foreslået, at der fastsættes klare procedureregler for Kommissionen for at forhindre, at en sådan situation opstår igen.

Ombudsmandens afgørelse er resultatet af den mest komplekse undersøgelse, han nogensinde har foretaget. I løbet af den toårige undersøgelse gennemlæste Ombudsmanden hundredvis af sider med beviser, indhentede mundtlige vidneudsagn fra højtstående tjenestemænd i Kommissionen og inspicerede snesevis af dokumenter, som Kommissionen var i besiddelse af. Ombudsmandens mandat er begrænset til at undersøge de aktiviteter, der udøves af Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer. Ombudsmandens undersøgelse i denne sag vedrørte Kommissionens rolle som traktatens vogter med hensyn til at sikre medlemsstaternes overholdelse af fællesskabsretten. Ombudsmandens undersøgelse havde til formål at fastslå, om Kommissionen overholdt principperne om god forvaltningsskik ved behandlingen af en klage over de græske myndigheders overtrædelse af fællesskabsretten.

Klagen vedrørende tildelingen af metroprojektet i Thessaloniki blev indgivet til Ombudsmanden i september 1998. Klageren, der repræsenterer det makedonske Metro Joint Venture Company, hævdede, at de græske myndigheder ved at tildele kontrakten til Thessaloniki Metro Joint Venture Company overtrådte Fællesskabets lovgivning om offentlige indkøb. Klageren satte spørgsmålstegn ved den måde, hvorpå Kommissionen havde undersøgt og afsluttet sin klage.

På trods af resultaterne af den undersøgelse, der blev foretaget af Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked, afsluttede Kommissionen sagen uden at sende en åbningsskrivelse til de græske myndigheder. Kommissærkollegiet anvendte sine skønsbeføjelser, som bekræftet af Domstolens eksisterende retspraksis, til at afslutte sagen. Den konkluderede, at det i betragtning af den begrænsede mulighed for at ændre resultatet af udbudsproceduren var bedre at indhente skriftlige forsikringer fra de græske myndigheder om deres fremtidige adfærd i sådanne tilfælde.

Da Kommissionen underrettede klageren om sin beslutning, antydede den imidlertid, at den havde afsluttet sagen, fordi den ikke havde konstateret nogen overtrædelse af fællesskabsretten. En sådan konklusion er i strid med kommissionskollegiets afgørelse, som viser, at Kommissionen afsluttede sagen, samtidig med at den anerkendte, at der forelå en mulig overtrædelse.

Selv om Kommissionen gav klageren mulighed for at fremlægge yderligere beviser i et brev modtaget fra Kommissionen den 19. august 1998, afsluttede Kommissionen sagen otte dage senere, inden klageren havde haft tid til at svare. Den underrettede først klageren om sagens afslutning mere end tre måneder senere, hvorefter klageren havde skrevet fire gange om yderligere beviser.

Den Europæiske Ombudsmand mener, at den fejlagtige underretning af klageren om årsagerne til sagens afslutning udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Nægtelsen af klagerens ret til at få yderligere beviser hørt er i strid med principperne om grundlæggende rettigheder, som nu også er nedfældet i Nicechartret om grundlæggende rettigheder. Ombudsmanden mener derfor, at det kan være nødvendigt at udarbejde en kodeks for, hvordan Kommissionen håndterer borgerne i traktatbrudsprocedurens administrative fase.

Den fuldstændige afgørelse findes på følgende internetadresse: http://www.ombudsman.europa.eu/decision/en/980995.htm

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: