- DA Dansk
Kommissionen og Parlamentet standser anvendelsen af aldersdiskrimination i ansættelse
Pressemeddelelse nr. 12/2002 - Dato Onsdag | 08 maj 2002
Sag EPSO/2002
Den Europæiske Ombudsmand, Jacob Söderman, byder Kommissionens og Parlamentets beslutninger om øjeblikkeligt at standse anvendelsen af aldersbegrænsninger i ansættelse velkommen. "Beslutningerne viser, at de reelt har påtaget sig at handle i overensstemmelse med chartret for grundlæggende rettigheder, som blev proklameret i Nice 2000", udtaler Ombudsmanden.
Ved offentliggørelsen af nyheden udtalte Parlamentets Præsident Pat Cox, at "Det glæder mig at kunne meddele Dem, at Parlamentets Præsidium har besluttet, på dets møde af 8. april 2002, at det ikke mere vil anvende aldersbegrænsninger i dets udvælgelsesprøver".
Kommissionens Præsident Romano Prodi udtalte i et brev til Ombudsmanden, at "Ingen udvælgelsesprøve offentliggjort efter dags dato vil fastsætte en aldersbegrænsning for ansøgere".
Begge institutioner gør opmærksom på, at de ikke vil indvilge i at anvende aldersbegrænsninger i nogen som helst udvælgelsesprocedure organiseret af EU's Ansættelseskontor. Dette kontor, som vil organisere udvælgelsesprøver for at ansætte embedsmænd i alle EU's institutioner og organer, skulle påbegynde sit arbejde i slutningen af 2002. Ombudsmanden havde nægtet at underskrive en oprettelsesbeslutning for kontoret, hvis aldersbegrænsninger ville blive anvendt.
De fleste EU institutioner or organer anvender ikke mere aldersbegrænsninger. Ombudsmanden vil fortsætte sin kamp for at gøre end ende på diskrimination i dem alle. I et nyligt brev til Rådets Generalsekretær, Javier Solana, kritiserede Söderman de argumenter, som var blevet fremført til støtte for anvendelsen af aldersbegrænsninger, såsom henvisningen til en domstolsafgørelse fra 1972.
Ombudsmandens handlinger er baseret på Artikel 21 af chartret for grundlæggende rettigheder. Denne artikel forbyder blandt andet aldersdiskrimination. Ombudsmandens synspunkt er, at chartret skulle finde anvendelse i praksis, eftersom det blev højtideligt proklameret i Nice af præsidenterne for de tre vigtigste institutioner. "En manglende overholdelse af deres løfter vil bestemt have en negativ effekt på det allerede dårlige forhold mellem EU og dets borgere", udtaler han.
Brevene fra Præsident Prodi og Cox, og Södermans
brev til Solana, er at finde på:
http://www.ombudsman.europa.eu/age/da/default.htm
For yderligere information, kontakt Ian Harden, Leder af den Juridiske Tjeneste,
tlf.: +32 (0) 2 284 38 49.
Seneste pressemeddelelser
Ombudsmanden finder fejl eller forsømmelser i den måde, hvorpå Kommissionen udarbejdede presserende lovgivningsforslag
Ombudsman calls for changes to EU search and rescue rules and a public inquiry into deaths in Mediterranean
Pressehenvendelser
Yderligere oplysninger om Ombudsmandens medievirksomhed fås ved henvendelse til: Honor Mahony, Vicekommunikationschef, Tel. +32 (0)2 283 47 33.