Kære formand

Jeg har modtaget en klage over Europa-Kommissionen fra Corporate Europe Observatory. Klagen vedrører, hvordan Kommissionen sikrer, at de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO'er), der har til opgave at udvikle "harmoniserede standarder" for kunstig intelligens (AI) med henblik på at gennemføre AI-forordningen [1], gør dette på en gennemsigtig, inklusiv og ansvarlig måde.

Den 22. maj 2023 fremsatte Kommissionen en standardiseringsanmodning vedrørende kunstig intelligens til to ESO'er: Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC)[2] Kommissionen anmodede CEN og CENELEC om at sikre, at de harmoniserede standarder vil bidrage til at minimere de risici, der følger af kunstig intelligens, for sundhed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder. Det betyder, at CEN og CENELEC ikke blot skal træffe tekniske, men også bredere skønsmæssige valg med hensyn til, hvordan højrisiko-AI-systemer bør udformes og anvendes for at sikre et passende sikkerhedsniveau og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i EU.

I denne forbindelse er klageren bekymret over, at Kommissionen endnu ikke har sikret, at CEN's og CENELEC's proces med at udvikle harmoniserede standarder for kunstig intelligens er inklusiv, gennemsigtig og ansvarlig. Klageren er især bekymret over, at Kommissionen ikke har krævet, at CEN og CENELEC offentliggør oplysninger om medlemmerne af det fælles tekniske udvalg 21 (i det følgende benævnt »JTC 21«[3]), der er nedsat for at udvikle de standarder og interesser, som disse medlemmer repræsenterer. Klageren påpeger også, at arbejdsgruppens mødereferater og andre dokumenter ikke er offentlige. Desuden hævder klageren, at Kommissionen ikke har sikret en afbalanceret repræsentation af interesser i processen med at udvikle standarderne, hvor store teknologivirksomheder ifølge klageren har forrang.

Jeg har besluttet at indlede en undersøgelse af denne klage.

Selv om Kommissionen har besvaret nogle af disse spørgsmål [4], er det min opfattelse, at den endnu ikke fuldt ud har behandlet alle de rejste spørgsmål. Jeg bemærker også, at Kommissionen i sit svar til klageren sagde, at den ikke er ansvarlig for processen og dens resultater, hvilket synes at være vanskeligt at forene med nyere retspraksis.

Jeg opfordrer derfor Kommissionen til i et skriftligt svar senest den 15. januar 2026 at tilkendegive sine synspunkter vedrørende dette klagepunkt og navnlig vedrørende de spørgsmål, der er anført i bilag 1 til dette brev. Bemærk venligst, at jeg har til hensigt at dele Deres svar med klageren og offentliggøre det.

Jeg har også besluttet, at det er nødvendigt at inspicere de dokumenter, der er anført i bilag 2 til dette brev. Oplysninger eller dokumenter, som Kommissionen anser for fortrolige, vil ikke blive videregivet til klageren eller nogen anden person uden Kommissionens forudgående samtykke. [5] Kommissionen opfordres til at fremlægge de ønskede dokumenter senest den 27. oktober 2025.

I tilfælde af spørgsmål kan Kommissionens personale kontakte Michał Krajewski, den ansvarlige for undersøgelsen.

Din oprigtige, 

Teresa Anjinho
Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 26.9.2025

Bilag 1: Spørgsmål om Kommissionens rolle i overvågningen af udviklingen af harmoniserede standarder for kunstig intelligens

Baggrundsoplysninger

Kommissionen kan anmode ESO'erne om at udvikle harmoniserede standarder for at gennemføre de væsentlige sikkerhedskrav, der er fastsat i EU-lovgivningen for produkter, der markedsføres i EU. I praksis kan overholdelse af harmoniserede standarder være den eneste måde, hvorpå de erhvervsdrivende kan påvise overensstemmelse med EU-lovgivningen om deres produkters sikkerhed. Af denne grund har Domstolen for nylig fastslået, at selv om harmoniserede standarder udvikles af ESO'er, dvs. private organisationer, er disse standarder ikke desto mindre "en del af EU-retten".[6] Domstolen har desuden præciseret, at "Kommissionen spiller en central rolle i det europæiske standardiseringssystem".[7] Kommissionen skal navnlig underkaste ESO'ernes arbejde "detaljeret overvågning"[8] og inden offentliggørelsen af en henvisning til den harmoniserede standard i Den Europæiske Unions Tidende kontrollere, om denne standard " opfylder de krav, som den har til formål at dække, og som er fastsat i den tilsvarende EU-harmoniseringslovgivning"[9].

Harmoniserede standarder vil spille en afgørende rolle i gennemførelsen af forordningen om kunstig intelligens. I sit forslag til denne retsakt gav Kommissionen udtryk for sit ønske om, at EU bliver den globale leder inden for sikker kunstig intelligens ved at tilvejebringe "en stærk lovgivningsmæssig ramme baseret på menneskerettigheder og grundlæggende værdier"[10].

I lyset af Kommissionens centrale rolle i det europæiske standardiseringssystem, som fremhævet ovenfor, opfordrer Ombudsmanden Kommissionen til at behandle følgende spørgsmål.

Spørgsmål til Kommissionen

A. Kommissionens rolle i gennemgangen af processen med at udvikle harmoniserede standarder for kunstig intelligens og resultaterne heraf

I sit svar til klageren anførte Kommissionen, at den er involveret i standardiseringsprocessen vedrørende kunstig intelligens i langt højere grad end i andre standardiseringsprocesser. Samtidig erklærede Kommissionen, at den "ikke er ansvarlig for det indhold, som [ESO'erne] producerer, eller den måde, hvorpå de producerer det".

Ombudsmanden vil gerne have flere oplysninger om, hvordan Kommissionen specifikt er involveret i forvaltningen og overvågningen af standardiseringsprocessen, og hvordan den vil gennemgå resultaterne heraf.

For så vidt angår processen:

1. Hvordan kan Kommissionens udtalelse om, at den ikke har noget ansvar for processen og dens resultater, forenes med James Elliott Construction-dommen, hvori Domstolen fastslog, at Kommissionen skal underkaste ESO'ernes arbejde en "detaljeret overvågning"og bekræfte "overholdelsen af de endelige udkast til de harmoniserede standarder, inden de offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende"[11]?

2. Hvordan sikrer Kommissionen generelt, at dens overvågning er tilstrækkeligt "detaljeret" som omhandlet i ovennævnte afgørelse? Sikrer Kommissionen, at ESO'erne anvender Kommissionens vademecum om europæisk standardisering [12]? Har Kommissionen f.eks. udpeget "observatører og rådgivere i standardiseringsarbejdet"som nævnt i vademecummet [13]? I bekræftende fald, hvilke tjenestegrene i Kommissionen repræsenterer de, og hvilken rolle spiller de?  

For så vidt angår substansen:

3. Hvordan agter Kommissionen at gennemgå indholdet af harmoniserede standarder vedrørende kunstig intelligens? Hvilke tjenestegrene i Kommissionen vil blive inddraget i denne revision, hvilke kriterier vil de anvende, og hvordan? Har Kommissionen intern ekspertise til at foretage denne gennemgang, og hvilken standard vil der blive anvendt for gennemgangen?

4. Hvordan vil Kommissionen afhjælpe eventuelle mangler, som den konstaterer i harmoniserede standarder fra CEN og CENELEC? Vil Kommissionen navnlig overveje at udstede sine egne »fælles specifikationer«[14] for at erstatte mangelfulde harmoniserede standarder?

5. Har Kommissionen foretaget midtvejsevalueringer af de foreløbige resultater af CEN's og CENELEC's arbejde?

B. Gennemsigtighed i processen

I sit svar til klageren anførte Kommissionen, at mødeprotokollerne og deltagerlisten for JTC 21 deles mellem deltagerne. Af hensyn til både beskyttelsen af personoplysninger og ophavsretten kan [mødeprotokollen] imidlertid ikke deles bredt med den brede offentlighed.

Dette rejser spørgsmål om standardiseringsprocessens gennemsigtighed med hensyn til de deltagere, der er involveret i processen, de interesser, de repræsenterer, og indholdet af de igangværende drøftelser.

Ombudsmanden ønsker derfor at få flere oplysninger om følgende spørgsmål:

6. Hvilke fortrolighedsregler anvender CEN og CENELEC i forbindelse med udviklingen af harmoniserede standarder for kunstig intelligens?

7. Hvilke gennemsigtighedspraksisser anvender CEN og CENELEC i processen med at udvikle harmoniserede standarder for kunstig intelligens? De bedes dele henvisninger til oplysninger offentliggjort af CEN og CENELEC vedrørende den pågældende proces med Ombudsmanden.

8. Hvad er Kommissionens holdning til klagerens argument om, at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i at offentliggøre oplysninger om medlemskabet af JTC 21, de interesser, de repræsenterer, og deres igangværende arbejde i betragtning af standardernes indvirkning på de grundlæggende rettigheder og standardernes retlige status?

C. Standardiseringsprocessens rummelighed

I sit svar til klageren anførte Kommissionen, at inklusiviteten i denne proces er dens prioritet, hvorfor den sikrer finansiering til bl.a. bilag III-organisationer [15] for at gøre det muligt for dem at deltage. Den nævnte også en taskforce om inklusivitet, der var organiseret af ESO'erne, og som skulle fremlægge tal om de involverede aktører. Selv om Kommissionen anerkendte, at der er plads til yderligere forbedringer, bemærkede den, at antallet af eksperter fra civilsamfundet er usædvanligt højt i denne standardiseringsproces.

Ombudsmanden vil gerne have flere oplysninger om, hvordan Kommissionen sikrer, at standardiseringsprocessen vedrørende kunstig intelligens er inklusiv:

9. Hvor mange medlemmer af JTC 21 repræsenterer erhvervslivet, private konsulentfirmaer, andre private enheder, offentlige myndigheder, civilsamfundsorganisationer og akademiske institutioner? De bedes give ombudsmanden alle statistiske oplysninger i denne henseende.

10. Angiv listen over de bilag III-organisationer, der deltager i standardiseringsprocessen vedrørende kunstig intelligens.

11. Hvordan har vademecummet om europæisk standardisering hjulpet bilag III-organisationer med at overvinde hindringer for deres effektive deltagelse i standardiseringsprocessen?

12. Del flere oplysninger om sammensætningen af og arbejdet i taskforcen om inklusivitet.

13. Kan Kommissionen tage stilling til klagerens forslag om at indføre regler for ESO'er baseret på reglerne for Kommissionens ekspertgrupper vedrørende gruppernes sammensætning, interessekonflikter og gennemsigtighed [16]?

Bilag 2: Dokumenter til brug ved inspektion

Vedlæg følgende dokumenter med henblik på inspektion:

• resultaterne af eventuelle interimsundersøgelser af de udkast til harmoniserede standarder, som CEN og CENELEC har udarbejdet, og eventuelle dokumenter vedrørende disse undersøgelser
• regler eller politikker om gennemsigtighed og fortrolighed, der gælder for CEN's og CENELEC's arbejde med harmoniserede standarder for kunstig intelligens
• en liste over navne og tilhørsforhold (virksomheder, myndigheder, organisationer osv.) til medlemmerne af JTC 21
• en liste over navne og tilhørsforhold for medlemmerne af taskforcen om inklusivitet
• en liste over møder i taskforcen om inklusivitet, herunder eventuelle dagsordener, referater eller rapporter
• resultaterne af møderne i taskforcen om inklusivitet, herunder eventuelle afgørelser, der er truffet.

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens (EUT L 2024/1689, https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj/eng).

[2] https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=C(2023)3215&lang=en

[3] https://jtc21.eu/

[4] https://corporateeurope.org/sites/default/files/2025-01/response-CEO-8Jan.pdf

[5] Angiv tydeligt dette materiale "Fortroligt". Krypterede e-mails kan sendes til vores dedikerede postkasse. Oplysninger og dokumenter af denne art vil blive slettet fra Den Europæiske Ombudsmands sagsakter kort tid efter, at undersøgelsen er afsluttet.

[6] Domstolens dom af 5. marts 2024, Public.Resource.Org Inc. mod Kommissionen, sag C‑588/21 P, præmis 80, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=283443&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=26696941.

[7] Ibidem, præmis 72.

[8] Domstolens dom af 27. oktober 2016, James Elliott Construction Limited, sag C‑613/14, præmis 45, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=184891&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=26431641.

[9] Artikel 10, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering (...) (EUT L 316/12, https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2012/1025/oj/eng).

[10] https://commission.europa.eu/news-and-media/news/ai-act-enters-force-2024-08-01_en

[11] Domstolens dom af 27. oktober 2016, James Elliott Construction Limited, sag C‑613/14, præmis 45, https://curia.europa.eu/juris/document/jsf?text=&docid=184891&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=26431641.

[12] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – Vademecum om europæisk standardisering til støtte for EU's lovgivning og politikker, SWD(2015) 205 final, https://single-market-economy.ec.europa.eu/single-market/european-standards/vademecum-european-standardisation_en.

[13] Som fastsat i Vademecum, ibid., del 1, punkt 4.2.2, s. 12.

[14] I henhold til artikel 41 i forordningen om kunstig intelligens.

[15] Det vil sige organisationer, der opfylder kriterierne i bilag III til forordning nr. 1025/2012 (fodnote 9), såsom ikke-statslige organisationer og nonprofitorganisationer.

[16] https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=C(2016)3301&lang=en.