FOR PREVIEWING & TESTING PURPOSES ONLY.
This notification will disappear once the page will be published.
This link is available for less than 30 minutes.
  • Letlæselig
  • Tekststørrelse

Har du en klage over en EU-institution eller et EU-organ?

Nuværende sprog: 
  • Dansk
Kildesprog: 
Tilgængelige sprog: 
Denne side er maskinoversat.
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.

Betænkning om mødet mellem Den Europæiske Ombudsmands undersøgelseshold og repræsentanter for Europa-Kommissionen om Kommissionens risikostyring i forbindelse med farlige kemiske stoffer

Dato: Tirsdag den 19. september 2023

Fjernmøde via WebEx

Nuværende

Europa-Kommissionen

To medlemmer af Generalsekretariatet (SG)

Fire medlemmer af Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er ("GD GROW")

Fire medlemmer af Generaldirektoratet for Miljø ("GD ENV")

Den Europæiske Ombudsmand (undersøgelsesdirektoratet)

KRAJEWSKI Michał, undersøgelsesmedarbejder

KING Jennifer, juridisk ekspert

EHNERT Tanja, forespørgselskoordinator

KOSMOPOULOU Maria Eleni, praktikant i forbindelse med undersøgelser

WAWRZYCZEK-SEIFERT Krzesimir, praktikant i forbindelse med undersøgelser

Formålet med mødet

Formålet med mødet var, at Ombudsmandens undersøgelseshold skulle forstå indholdet af sager vedrørende optagelse i bilag XIV, individuelle godkendelser og begrænsninger i henhold til REACH-forordningen [1] og præcisere visse aspekter af Kommissionens skriftlige svar i denne undersøgelse.

Mere specifikt havde mødet til formål bedre at forstå den administrative tilrettelæggelse af risikostyringsprocessen, Kommissionens rolle heri og gennemsigtigheden i denne proces.

Indledning og proceduremæssige oplysninger

Ombudsmandens undersøgelseshold præsenterede sig, takkede Kommissionens repræsentanter for at mødes med dem og redegjorde for formålet med mødet. De skitserede den retlige ramme, der gælder for møder afholdt af Ombudsmanden, navnlig at Ombudsmanden ikke vil videregive oplysninger, som Kommissionen har identificeret som fortrolige, til andre personer uden for Ombudsmandens kontor uden Kommissionens forudgående samtykke [2].

Undersøgelsesholdet forklarede, at de ville udarbejde et udkast til rapport om mødet, der skulle sendes til Kommissionen for at sikre, at indholdet var faktuelt korrekt og fuldstændigt. Møderapporten ville derefter blive færdiggjort og medtaget i dossieret. Ingen fortrolige oplysninger vil indgå i rapporten eller på anden måde blive offentliggjort.

Udveksling af oplysninger

Dokumenter udarbejdet i forbindelse med risikostyringsprocessen i Kommissionen

Som svar på et spørgsmål fra Ombudsmandens undersøgelseshold redegjorde Kommissionens repræsentanter for de forskellige trin i risikostyringsprocessen i Kommissionen og de typer dokumenter, der udarbejdes i løbet af denne proces.

· Udarbejdelse af foranstaltningen: Det ansvarlige GD for godkendelse og begrænsninger – GD GROW – udarbejder et første udkast til foranstaltningen, som derefter drøftes med det andet ansvarlige GD – GD ENV. Udvekslingerne mellem GD GROW og GD ENV registreres normalt ikke i Ares. De omfatter indledende uformelle kontakter og drøftelser mellem sagsbehandlere, som rapporterer om dem til deres respektive hierarkier. På nuværende tidspunkt udarbejdes, ændres og kommenteres tidlige arbejdsudkast for nylig i forbindelse med afgørelser om godkendelse i delte mapper.

Det første dokument, der registreres i dossieret, er udkastet til foranstaltning ledsaget af et følgenotat til andre GD'er, der er sendt til høring på tværs af tjenestegrenene.

· Høring på tværs af tjenestegrenene: Der finder høringer sted med Generalsekretariatet, Den Juridiske Tjeneste, GD AGRI,[3] GD JUST,[4] GD SANTE, GD TRADE, GD EMPL, GD ENER, GD MOVE, GD TAXUD, JRC, RTD og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som er en standardliste over tjenester, der er blevet hørt i forbindelse med denne form for REACH-proces. Dokumenter, der er udarbejdet under den tværtjenstlige høring, omfatter også notater, der er sendt til de respektive kabinetter for de kommissærer, der er ansvarlige for de to ledende generaldirektorater, et udkast til anmeldelsesformular til Verdenshandelsorganisationen ("WTO") i henhold til aftalen om tekniske handelshindringer (i tilfælde af optagelse i bilag XIV eller begrænsninger) og en forklarende note i tilfælde af begrænsninger som omhandlet i artikel 73 i REACH-forordningen.

Derefter udarbejdes på grundlag af svar fra de hørte tjenestegrene det endelige udkast til foranstaltning, der skal forelægges medlemsstaterne i REACH-Udvalget [5].

Kommissionens repræsentanter bekræftede, at der forud for afslutningen af den tværtjenstlige høring generelt ikke finder nogen udveksling af synspunkter sted i REACH-udvalget om udkastet til foranstaltning.

· Drøftelser i REACH-udvalget: Kommissionens repræsentanter sagde, at de dokumenter, der blev udvekslet med REACH-udvalget, omfatter en indbydelse til mødet og et forslag til dagsorden, det endelige udkast til foranstaltning, den forklarende note i tilfælde af begrænsninger, eventuelle holdninger fra interessenter, modtagne bemærkninger til anmeldelsen til WTO, opfordringer til at stemme og oplysninger om afstemningsresultaterne, mødereferater og anmodninger til REACH-udvalgets medlemmer om at fremlægge sproglige forslag til deres respektive sprogudgaver.

Inden møderne i REACH-udvalget fremsætter medlemsstaterne ofte skriftlige bemærkninger til udkast til foranstaltninger. Disse bemærkninger rundsendes til alle medlemmer af REACH-udvalget. Medlemsstaterne kan dog også kun fremsætte bemærkninger til en foranstaltning under mødet uden forinden at have fremsat deres synspunkter skriftligt.

Administrativ tilrettelæggelse af risikostyringsprocessen

Som svar på en række spørgsmål fra Ombudsmandens undersøgelseshold gav Kommissionens repræsentanter yderligere oplysninger om den administrative tilrettelæggelse af risikostyringsprocessen.

1) Hvordan letter den omstændighed, at Kommissionens personale deltager i møderne i ECHA's udvalg for risikovurdering (herefter »RAC«) og socioøkonomisk analyse (herefter »SEAC«), Kommissionens risikostyringsproces?

Kommissionens repræsentanter bekræftede, at Kommissionens personale deltager i møderne i RAC og SEAC som observatører. Dette gør det muligt for Kommissionen at holde sig ajour med de sager, der er under vurdering, og med udarbejdelsen af udkastet til udtalelse. Kommissionens repræsentanter anførte, at Kommissionen kun giver input for at sikre, at udvalgenes konklusioner og begrundelser til støtte for disse konklusioner er tilstrækkeligt fuldstændige, klare og robuste af hensyn til den efterfølgende beslutningsproces.

Kommissionens repræsentanter forklarede, at Kommissionen ikke kan indlede sin egen risikostyringsproces, før den har modtaget de endelige udtalelser fra RAC og SEAC, da der ofte er betydelige forskelle mellem de forslag til udtalelser, der drøftes, og de endelige udtalelser, der vedtages. Ikke desto mindre kan rollen som observatør spare nogen tid, idet Kommissionen kan begynde at arbejde på sagen, når en udtalelse er blevet vedtaget, selv før den formelt er modtaget fra ECHA.

2) Hvordan fordeles opgaverne mellem GD GROW og GD ENV? Findes der en procedure for eller vejledning i, hvordan de når frem til en fælles holdning?

Kommissionens repræsentanter præciserede, at både GD GROW og GD ENV er ledende tjenestegrene med ansvar for REACH. Af organisatoriske årsager går GD GROW imidlertid forrest med hensyn til opførelser i bilag XIV, restriktioner og tilladelser. GD GROW er derfor ansvarligt for at udarbejde de forskellige første udkast (til foranstaltningen, følgeskrivelsen til andre GD'er, det forklarende notat osv., bortset fra notatet til kabinettet for den kommissær, der er ansvarlig for GD ENV), på grundlag af på forhånd aftalte skabeloner i tilfælde af godkendelsesafgørelser. Drøftelserne mellem de to ledende GD'er fortsætter, efterhånden som udkastene cirkulerer mellem de ansvarlige sagsbehandlere fra de to GD'er. Som svar på et opfølgende spørgsmål om, hvordan disse udvekslinger koordineres, bekræftede Kommissionens repræsentanter, at der i praksis findes samarbejdsordninger mellem de to generaldirektorater. 

Ombudsmandens undersøgelseshold spurgte, om der er nogen udfordringer i dette samarbejde. Kommissionens repræsentanter sagde, at det er vanskeligt at give et generelt svar på dette spørgsmål og identificere specifikke udfordringer. Kommissionens repræsentanter forklarede, at der på grund af GD'ernes forskellige politiske mål og de mange forskellige interesser, der skal tages hensyn til, med rette er forskelle mellem de synspunkter, som forskellige GD'er har givet udtryk for vedrørende specifikke sager. Selv om GD ENV og GD GROW normalt har lignende synspunkter om REACH-sagerne (f.eks. behovet for en vis begrænsning), er der normalt behov for at drøfte visse detaljer, og der kan opstå problemer i individuelle sager.

Kommissionens repræsentanter forklarede, at det er en usædvanlig ordning i Kommissionen, at der er to ledende GD'er med ansvar for de samme sager, men det er spekulativt, om og i hvilket omfang denne ordning øger den tid, der er nødvendig for at behandle disse sager. De bemærkede, at divergenspunkterne sandsynligvis ville opstå uanset risikostyringsprocessens organisatoriske struktur, senest under høringen på tværs af tjenestegrenene.

3) Hvordan håndterer Kommissionen overlapninger mellem forslag til begrænsninger og henstillinger om optagelse i bilag XIV?

Kommissionens repræsentanter anførte, at når der opstår overlapninger, vurderer Kommissionen de relevante sager og ser på den passende vej frem fra sag til sag. I de tilfælde, hvor der hidtil har været en igangværende begrænsningsproces for et stof, som ECHA har anbefalet prioriteret med henblik på optagelse i bilag XIV, har Kommissionen udsat sin afgørelse om optagelse af et stof i bilag XIV. Kommissionens repræsentanter nævnte to eksempler: et vedrørende stoffet "Dechlorane Plus", som var opført i ECHA's anbefaling fra 2019 om prioriterede stoffer til optagelse i bilag XIV, og et andet vedrørende syv blyforbindelser, som var opført i samme anbefaling og hovedsagelig er til stede i genanvendt PVC.

Kommissionens repræsentanter anførte, at Kommissionen ikke kan forhindre medlemsstaterne i at foreslå begrænsninger i henhold til REACH-forordningen, og at dette kan medføre overlapning i reguleringsværktøjerne for begrænsning og godkendelse af det samme stof. Kommissionen har imidlertid opfordret medlemsstaterne til, inden de forelægger et forslag om begrænsning eller et forslag om identifikation af et stof som et særligt problematisk stof (som er dem, der skal opføres i bilag XIV), at medtage en analyse af reguleringsmodellen (RMOA). Denne analyse gør det muligt at fastslå, om f.eks. en begrænsning kan være det mest hensigtsmæssige reguleringsværktøj i hvert enkelt tilfælde. Kommissionens repræsentanter bemærkede, at hvert reguleringsværktøj har sine egne fordele og ulemper. Hidtil har udsættelsen af proceduren for optagelse af et stof i bilag XIV imidlertid givet positive resultater.

Kommissionens rolle i risikostyringsprocessen

4) Kommissionen anførte i sit skriftlige svar, at "udtalelserne fra RAC og SEAC ikke altid indeholdt alle de elementer, der var nødvendige for, at Kommissionen kunne træffe effektive beslutninger, eller ikke altid gjorde det tilstrækkeligt klart". Hvad var årsagerne til, at alle de nødvendige elementer ikke var tilstrækkeligt klare/manglende?

Kommissionens repræsentanter understregede, at ECHA er et uafhængigt agentur, og at Kommissionen ikke kan påvirke ECHA's beslutningsproces. Kommissionen kan dog vende tilbage til ECHA, når den mener, at dens udtalelser er ufuldstændige eller ikke tilstrækkeligt klare.

Kommissionens repræsentanter forklarede, at dette kan ske, hvis en udtalelse mangler klarhed, eller hvis der ikke er tilstrækkelig argumentation til støtte for de videnskabelige komitéers konklusioner. Kommissionens repræsentanter henviste til en række eksempler, hvor det blev vurderet, at ECHA's udtalelser manglede klarhed eller ikke indeholdt alle de elementer, der var nødvendige for en effektiv beslutningstagning.

  • Det første eksempel vedrørte tre udtalelser fra RAC om individuelle godkendelser af stoffet "trichlorethylen". RAC's oprindelige udtalelser indeholdt nogle uklare erklæringer om risikoen og anbefalinger om at forbedre risikostyringsforanstaltningerne og de operationelle betingelser for at reducere arbejdstagernes eksponering. Som sådan anmodede Kommissionen ECHA om at præcisere udtalelserne. I dette tilfælde fremlagde ECHA tillæg til udtalelserne med præciseringer med hensyn til vurderingen og konklusionerne om hensigtsmæssigheden og effektiviteten af risikostyringsforanstaltningerne og driftsbetingelserne i ansøgningerne. Tillæggene forklarede også RAC's begrænsninger i disse tilfælde med hensyn til muligheden for yderligere at præcisere anbefalingerne, men angav, hvor det var muligt, de samme aspekter, der kunne overvejes for at imødekomme dem.
  • Det andet eksempel, som Kommissionens repræsentanter gav, vedrørte omfattende ansøgninger om individuel godkendelse af chromtrioxid, hvor udtalelserne manglede klarhed, fordi ansøgningerne i sig selv manglede detaljeringsgrad og detaljeringsgrad. I disse tilfælde havde både RAC og SEAC afgivet en samlet positiv udtalelse, men med forbehold for, at der fortsat var usikkerhed. Kommissionen havde betænkeligheder i betragtning af usikkerheden i ansøgningerne, og disse sager har krævet mere langvarige vurderinger fra Kommissionens side, da Kommissionens repræsentanter understregede, at Kommissionen skal sikre, at der kun er ubetydelig usikkerhed tilbage, hvis den skal foreslå en foranstaltning til udstedelse af en godkendelse i henhold til REACH.
  • Det tredje eksempel vedrørte en foreslået begrænsning af formaldehyd, som SEAC's udtalelse måtte basere sig på utilstrækkelige data om på grund af RAC's forslag om en lavere emissionsgrænse i forhold til den i det dossier, som ECHA havde udarbejdet. Selv om SEAC ikke er forpligtet til at søge efter flere data, tog det hensyn til de oplysninger om virkninger, der blev indsendt under tredjepartshøringerne, for at udfylde hullet og vurdere de virkninger, der er forbundet med at sænke grænseværdien, herunder andre grænser, som RAC overvejer. RAC's og SEAC's udtalelser pegede således ikke klart på en specifik emissionsgrænse, der skal betragtes som den mest hensigtsmæssige til at imødegå risikoen, idet der også tages hensyn til dens socioøkonomiske virkninger, og Kommissionen var derfor nødt til at foretage sin egen omfattende vurdering for at udarbejde en forholdsmæssig foranstaltning til begrænsning af formaldehyd.

Ombudsmandens undersøgelsesteam spurgte, hvad der er en almindelig årsag til manglende klarhed i ECHA's udtalelser. Kommissionens repræsentanter svarede, at der undertiden mangler oplysninger fra ansøgeren. De henviste til omfattende forudgående ansøgninger om godkendelse, som har været genstand for retssager [6] Ansøgere i forudgående led har ofte utilstrækkelige data og/eller en utilstrækkelig forståelse af de præcise eksponeringsscenarier på hvert downstream-brugersted samt mulige alternative stoffer og teknologier til erstatning af det særligt problematiske stof for de specifikke anvendelser, der er omfattet af ansøgningen om godkendelse. applikationer fra downstream-brugere er generelt mere præcise og bedre underbygget.

5) Hvordan behandler Kommissionen ansøgninger om individuelle godkendelser af utilstrækkelig kvalitet? Hvordan gennemfører Kommissionen den seneste retspraksis, der præciserer, at bevisbyrden i processen for udstedelse af individuelle tilladelser påhviler ansøgerne?

Kommissionens repræsentanter bemærkede, at der kan udstedes en godkendelse på grundlag af metoden med "tilstrækkelig kontrol" (hvor risiciene ved anvendelsen af stoffet påviseligt er tilstrækkeligt kontrolleret) eller den "socioøkonomiske" metode (hvor fordelene ved anvendelsen af stoffet påviseligt opvejer risiciene, og der ikke findes egnede alternativer). Kommissionens repræsentanter forklarede, at en substitutionsplan ifølge ECHA’s tidligere vejledning kun blev anset for at være nødvendig i forbindelse med »tilstrækkelig kontrol«. Retten præciserede imidlertid, at ansøgere også skal indgive en substitutionsplan i forbindelse med den »socioøkonomiske« rute, hvis der generelt findes egnede alternativer, men disse alternativer endnu ikke er gennemførlige for ansøgeren [7]. For så vidt angår sidstnævnte opfordrede Kommissionen i februar 2020 flere ansøgere til at indgive en substitutionsplan for at supplere deres ansøgninger. SEAC vurderede disse substitutionsplaner og udsendte tillæg til de berørte udtalelser i sommeren 2021.

Ombudsmandens undersøgelseshold spurgte, hvorfor Kommissionen i lyset af den nylige dom ikke afviste ansøgninger om godkendelse via den "socioøkonomiske" rute, der ikke indeholdt en substitutionsplan. Undersøgelsesholdet spurgte også, om afvisning af sådanne ansøgninger, der ikke indeholdt en substitutionsplan, ville føre til suspension af anvendelsen af det pågældende skadelige stof, og om ansøgerne ville have mulighed for at indgive en ny ansøgning i sådanne tilfælde.

Kommissionens repræsentanter forklarede, at Domstolens dom tog hensyn til alternativer, der generelt var tilgængelige, mens Kommissionens og SEAC's vurdering havde fokuseret på alternativer, der var gennemførlige for ansøgeren. Domstolen præciserede, at hvis der generelt findes alternativer, men de endnu ikke er gennemførlige for ansøgeren, kan der gives godkendelse, hvis ansøgeren forelægger en substitutionsplan. Da dette krav om at indgive en substitutionsplan i forbindelse med ansøgninger om individuelle godkendelser ad den "socioøkonomiske" vej fulgte af Domstolens dom, og ansøgningerne blev indgivet før denne dom, var dossieret ikke fuldstændigt med henblik på Kommissionens vurdering og afgørelse om de pågældende ansøgninger og gav de respektive ansøgere mulighed for at fremlægge de manglende planer. Sådanne planer vil blive vurderet af ECHA. Desuden ville en afvisning af ansøgninger, der ikke indeholdt en substitutionsplan, fordi de fulgte ECHA’s vejledning, efter deres opfattelse være urimelig for sagsøgerne i betragtning af ECHA’s vejledning.

Kommissionens repræsentanter præciserede, at Kommissionen har afvist ansøgninger på grund af utilstrækkelige oplysninger fra ansøgeren. Kommissionens repræsentanter understregede imidlertid, at REACH-udvalget for at afvise en ansøgning skal opnå kvalificeret flertal, og bemærkede, at der til tider er blokerende mindretal. De bemærkede endvidere, at kvaliteten af de indgivne ansøgninger er blevet forbedret for nylig som følge af Domstolens retspraksis, som bl.a. har præciseret, at ansøgerne ikke blot skal overveje de teknisk og økonomisk gennemførlige alternativer for dem, men også dem, der generelt er tilgængelige i EU [8].

Ombudsmandens undersøgelsesteam spurgte til formen og kvaliteten af ECHA's udtalelser i de sager, hvor Kommissionen afviste ansøgningen. Kommissionens repræsentanter henviste til sagen om en forudgående ansøgning, hvor ECHA forud for Domstolens ovennævnte dom generelt havde konkluderet positivt på en ansøgning om en individuel godkendelse, men med forbehold på grund af usikkerhed. Efter dommen anmodede Kommissionen ansøgeren om en substitutionsplan, som derefter blev vurderet af SEAC. I et tillæg til den oprindelige udtalelse konkluderede SEAC, at substitutionsplanen ikke var troværdig. Efter sin undersøgelse fandt Kommissionen, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden, og den afslog derfor at give tilladelse. Kommissionens repræsentanter præciserede, at da Kommissionen anmodede ansøgeren om en substitutionsplan, gav den ikke ansøgeren mulighed for at ajourføre, supplere eller berigtige andre dele af ansøgningen, og SEAC-tillægget vedrører kun substitutionsplanen.

Generelt understregede Kommissionens repræsentanter, at godkendelsessystemet i øjeblikket er overbelastet. Selv om Domstolen har givet visse præciseringer vedrørende den procedure, der skal følges, har denne præcisering kun haft en positiv indvirkning på de ansøgninger, der er blevet indgivet, siden denne afgørelse blev bekendtgjort. Tidligere indsendte ansøgninger, der ikke indeholder en substitutionsplan baseret på ECHA's tidligere vejledning, anses nu for at være ufuldstændige, hvilket påvirker den tid, der er nødvendig for at afslutte vurderingsprocessen. Kommissionens repræsentanter bemærkede, at ECHA har anslået sin kapacitet til at vedtage ca. 60 udtalelser om året, mens ca. 250 ansøgninger i øjeblikket er under behandling.

Endelig spurgte Ombudsmandens undersøgelsesteam, i hvilket omfang Rettens præciseringer kan lette ECHA's vurdering, og om der har været drøftelser mellem ECHA og Kommissionen om, hvordan Domstolens seneste dom skal gennemføres. Kommissionens repræsentanter svarede, at der har været drøftelser om den seneste retspraksis. Kommissionen har navnlig underrettet SEAC og RAC om sin holdning til denne retspraksis, og hvordan den vil påvirke udvalgenes vurdering. Kommissionens repræsentanter bemærkede også, at Kommissionen vil samarbejde med ECHA om at ajourføre sin vejledning til ansøgerne.

6) Hvornår har Kommissionen "taget hensyn til oplysninger og aspekter, der ikke er indeholdt i ECHA's anbefalinger eller udtalelser"?

I forbindelse med godkendelsesafgørelser nævnte Kommissionens repræsentanter et ekstraordinært tilfælde, hvor Kommissionen tog hensyn til oplysninger og aspekter, der ikke var indeholdt i ECHA's udtalelser om stoffet 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)phenol, ethoxyleret ("4-tert-OPnEO"). RAC havde i nogle ansøgninger anbefalet, at alt spildevand, der var blevet forurenet med dette stof, skulle opsamles til forbrænding. Dette ville have påvirket tusindvis af hospitaler og laboratorier, der udledte tusindvis af ton spildevand med en minimal koncentration af stoffet og kræver transport og forbrænding af så store mængder spildevand, som kræver store mængder energi. I forbindelse med sin risikostyring vurderede Kommissionen under hensyntagen til oplysninger fra medlemsstaternes systemer til forvaltning af vandaffald og ansøgerne andre alternativer og anlagde et bredere perspektiv og fastsatte specifikke mål for reduktion af anvendelsen af mellemprodukter, som ansøgerne skulle opfylde, samt omfattede forpligtelser for ansøgerne til at underrette de relevante lokale myndigheder om udledningen. Disse tilfælde var imidlertid mere undtagelser end reglen.

Om gennemsigtigheden i risikostyringsprocessen

7) Hvordan sikrer Kommissionen gennemsigtighed i processen, inden den forelægger et udkast til foranstaltning for REACH-udvalget?

Kommissionens repræsentanter forklarede, at Kommissionen regelmæssigt offentliggør CARACAL's rullende arbejdsplan [9], som ser frem til de næste tre eller fire møder i REACH-udvalget. Hver rullende arbejdsplan dækker de udkast til foranstaltninger, der allerede er forelagt REACH-udvalget, og viser, hvornår nye udkast til foranstaltninger forventes fremlagt. Kommissionens repræsentanter bekræftede, at kun de punkter, der er opført på arbejdsplanen, drøftes i REACH-udvalget. I lyset af ovenstående fremførte Kommissionens repræsentanter, at der opnås en tilfredsstillende grad af gennemsigtighed med det materiale, der allerede er offentliggjort.

Kommissionens repræsentanter tilføjede, at den har andre gennemsigtighedsværktøjer til rådighed. For så vidt angår restriktioner og optagelser i bilag XIV underretter Kommissionen f.eks. WTO om udkastet til foranstaltninger, som derefter gøres tilgængeligt på Kommissionens offentligt tilgængelige database over tekniske handelshindringer (TBT). ECHA's udtalelser og anbefalinger er også offentligt tilgængelige. Hvis Kommissionen har brug for supplerende udtalelser fra ECHA, offentliggøres anmodningerne om sådanne supplerende udtalelser og de deraf følgende udtalelser.

Ombudsmandens undersøgelsesteam spurgte, om Kommissionen har overvejet at tilføje udkastene til portalen Deltag i debatten for at modtage kommentarer fra offentligheden. Kommissionen bemærkede, at optagelser af stoffer i bilag XIV offentliggøres på portalen "Deltag i debatten", mens ECHA gennemfører offentlige høringer om hvert begrænsningsdossier og hver ansøgning om godkendelse. Desuden offentliggøres der allerede mange oplysninger efter den tværtjenstlige høring, f.eks. den allerede nævnte WTO-meddelelse, som omfatter det endelige udkast til foranstaltning.

Kommissionens repræsentanter var af den opfattelse, at så længe Kommissionen ikke internt er nået til enighed om det endelige udkast til en foranstaltning (dvs. afslutning af den tværtjenstlige høring), kan offentliggørelse af yderligere oplysninger være vildledende. De tilføjede, at det er vanskeligt at meddele oplysninger om timingen af Kommissionens afgørelser på grund af uforudsigeligheden af visse elementer i processen.

8) Hvordan kan offentligheden få kendskab til status for en sag, der drøftes, inden REACH-Udvalget stemmer?

Kommissionens repræsentanter gentog, at oplysninger om status for en sag offentliggøres gennem den rullende arbejdsplan.

Ombudsmandens undersøgelseshold bemærkede, at information af offentligheden om status for en sag gennem de rullende arbejdsplaner kun fungerer, hvis sagen drøftes aktivt. Ellers er offentligheden ikke opdateret.

Kommissionens repræsentanter forklarede, at også hvert udkast til foranstaltning offentliggøres i sin helhed i komitologiregistret forud for hvert møde i REACH-udvalget, som det vil blive drøftet i. Med hensyn til begrænsningerne for mikroplast offentliggøres f.eks. de forskellige udgaver af udkastet til foranstaltning, som offentligheden kan sammenligne. Det kortfattede referat af møderne i REACH-udvalget stilles også altid til rådighed kort efter hvert møde og angiver, om der var en drøftelse og/eller afstemning.

Kommissionens repræsentanter bemærkede, at REACH-udvalget ikke er pålagt nogen frister for at afslutte sine forhandlinger. De erkendte, at det ikke er muligt i detaljer at udlede status for forhandlingerne i REACH-Udvalget.  

I denne henseende anførte Kommissionens repræsentanter, at Kommissionen også foretager opdateringer til offentligheden ved at besvare anmodninger om oplysninger, og at den forsøger at være så gennemsigtig som muligt i sine svar. De præciserede endvidere, at Kommissionen for det meste modtager anmodninger om oplysninger fra interesserede parter, ofte sammen med bemærkninger til specifikke sager.

9) Hvordan behandlede Kommissionen disse begæringer med hensyn til de sager om aktindsigt, der henvises til i Kommissionens skriftlige svar? Har den givet fuld eller delvis aktindsigt?

Med henvisning til tredje punkt på side 19 i sit skriftlige svar [10] henviste Kommissionen til en anmodning om aktindsigt i resultatet af en afstemning i REACH-udvalget om en bestemt begrænsning. Ansøgeren havde specifikt spurgt, hvordan de enkelte medlemsstater havde stemt. Kommissionens repræsentanter anførte, at Kommissionen havde nægtet aktindsigt i de ønskede dokumenter i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, andet led, i forordning 1049/2001, da det ønskede dokument vedrører en afgørelse, der endnu ikke var truffet, og Kommissionen fandt, at udbredelse ville være til alvorlig skade for dens beslutningsproces, og at der ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet.

Med henvisning til fjerde led på s. 19 i sit skriftlige svar henviste Kommissionen til to begæringer om aktindsigt i Kommissionens korrespondance med en bestemt medlemsstat om samme begrænsning. Kommissionens repræsentanter præciserede, at den første anmodning vedrørte et dossier, for hvilket der ikke var truffet afgørelse på det pågældende tidspunkt, mens der på tidspunktet for den anden anmodning var truffet afgørelse, og bemærkede, at begge anmodninger var indgivet af den samme anmodende part. Efter den anden anmodning nægtede Kommissionen fuld aktindsigt i to dokumenter i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, første led, i forordning 1049/2001, da den fandt, at udbredelse ville være til alvorlig skade for dens igangværende beslutningsproces, og at der ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet. Den identificerede ikke en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen. Kommissionen tog også hensyn til holdningen i den medlemsstat, hvorfra visse dokumenter stammede, jf. artikel 4, stk. 5, i ovennævnte forordning. Den gav imidlertid delvis aktindsigt i syv ud af ni dokumenter, der var omfattet af den anden anmodning, og redigerede personoplysninger og medlemsstatens holdninger.

Der blev ikke genfremsat nogen begæringer vedrørende disse tre anmodninger.

Endelig undlod Kommissionens repræsentanter som svar på et spørgsmål fra Ombudsmandens undersøgelseshold at kommentere Rettens Pollinis-dom [11]. De anførte, at Kommissionen forbeholder sig sin stilling, indtil Domstolen har truffet afgørelse om Kommissionens appel af dommen.

Afslutning af mødet

Undersøgelsesholdet takkede Kommissionens repræsentanter for deres tid og for de afgivne forklaringer, og mødet sluttede.

Bruxelles, den 29. november 2023

 

Michał Krajewski Jennifer King (flertydig)

Forespørgselsmedarbejder Juridisk ekspert

 

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (EUT L 396 af 18.12.2006, s. 1), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02006R1907-20140410.

[2] Artikel 4, stk. 8, i Den Europæiske Ombudsmands gennemførelsesbestemmelser.

[3] Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

[4] Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere.

[5] Består af repræsentanter for medlemsstaterne som led i "komitologiproceduren".

[6] Rettens dom af 7. marts 2019 i sag T-837/16 og Domstolens dom af 25. februar 2021, Sverige mod Kommissionen, sag C-389/19,

https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=211428&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=561546; Domstolens dom af 20. april 2023, Parlamentet mod Kommissionen, sag C-144/21, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=272682&pageIndex=0&doclang=en&mode=req&dir=&occ=first&part=1&cid=480945

[7] Rettens dom af 7. marts 2019, Sverige mod Kommissionen, sag T-837/16, præmis 74-76, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=211428&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=561546

[8] Ibid.

[9] En gruppe af kompetente myndigheder for registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og klassificering, mærkning og emballering, https://ec.europa.eu/transparency/expert-groups-register/screen/expert-groups/consult?lang=en&do=groupDetail.groupDetail&groupID=2385

[10] Findes på https://www.ombudsman.europa.eu/en/case/en/63908.

[11] Rettens dom af 14. september 2022, Pollinis France mod Europa-Kommissionen, https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=265442&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=566540

Hvad syntes du om denne automatiske oversættelse? Vi vil gerne høre din mening.