FOR PREVIEWING & TESTING PURPOSES ONLY.
This notification will disappear once the page will be published.
This link is available for less than 30 minutes.
  • Letlæselig
  • Tekststørrelse

Har du en klage over en EU-institution eller et EU-organ?

Nuværende sprog: 
  • Dansk
Kildesprog: 
Tilgængelige sprog: 
Denne side er maskinoversat.
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.

Afsluttende notat om det strategiske initiativ til, hvordan Europa-Kommissionen sikrer, at de reviderede regler for den fælles sygeforsikringsordning for EU-ansatte garanterer omfattende dækning af handicaprelaterede sundhedsbehov (SI/2/2024/AML)

Ombudsmanden gennemførte dette strategiske initiativ for at følge op på sin tidligere undersøgelse af, hvordan sygesikringsordningen for EU-ansatte dækker handicaprelaterede sundhedsbehov. Efter denne undersøgelse forpligtede Europa-Kommissionen sig til at revidere nogle af reglerne for godtgørelse af sundhedsydelser til EU-ansatte og deres familier. Revisionen fandt sted i 2020 og indførte større fleksibilitet i begrebet "alvorlig sygdom" for at forbedre dækningen af handicaprelaterede udgifter under denne godtgørelseskategori.

For at undersøge, om revisionen opfyldte det tilsigtede mål, stillede Ombudsmanden spørgsmål til Kommissionen om de nye regler og deres gennemførelse. På grundlag af Kommissionens svar konkluderede Ombudsmanden, at hun ikke var overbevist om, at revisionen i væsentlig grad har forbedret situationen for ansatte med handicap, eller som har et familiemedlem med handicap. Hun var også skuffet over, hvordan Kommissionen havde fulgt op på spørgsmålet i løbet af det seneste årti.

Ombudsmanden opfordrede indtrængende Kommissionen til at begynde effektivt at overvåge situationen for personer med handicap under EU's sygesikringsordning og til at undersøge andre foranstaltninger, der kan gøre denne ordning mere i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

Baggrund

1. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) er en international menneskerettighedstraktat, der trådte i kraft i 2008. Efter årtiers aktivisme fra bevægelsen for handicappedes rettigheder bekræftede UNCRPD på internationalt plan de politiske, civile, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder for personer med handicap.

2. EU er part i UNCRPD, som det har anvendt siden 2011. Som arbejdsgiver er EU derfor forpligtet til at anerkende retten for personer med handicap til at nyde godt af "den højest opnåelige sundhedstilstand". Retten til sundhed omfatter navnlig adgang til gratis eller økonomisk overkommelig sundhedspleje uden forskelsbehandling samt forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med sygeforsikring. Disse to elementer er relevante for sygesikringsordningen for EU-ansatte, den fælles sygeforsikringsordning (JSIS), som regulerer godtgørelsen af sundhedsrelaterede udgifter på grundlag af ansættelsesreglerne for EU-ansatte (»personalevedtægten«)[1] og de almindelige gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen har vedtaget. 

3. EU's overholdelse af sine forpligtelser i henhold til UNCRPD gennemgås regelmæssigt af et specialiseret organ, FN's Komité for Rettigheder for Personer med Handicap ("FN-komitéen").

4. I den forbindelse blev der i 2015, da EU gennemgik sin første gennemgang i FN's komité, udtrykt bekymring over, hvorvidt den fælles sygeforsikringsordning var i overensstemmelse med UNCRPD.[2] Mere præcist påpegede civilsamfundsorganisationerne under gennemgangen, at den fælles sygeforsikringsordning krævede, at personer med handicap skulle bevise, at deres handicap svarede til en »alvorlig sygdom«, for at modtage fuld godtgørelse for deres relaterede sundhedspleje. Disse organisationer udtrykte bekymring over, at denne betingelse samt de kriterier, der anvendes til at definere »alvorlig sygdom«, efterlod mange personer med handicap med yderligere omkostninger afhængigt af deres handicap.[3] FN-komitéen gav i sine konklusioner udtryk for bekymring over, at EU-ansatte med handicap eller med familiemedlemmer med handicap blev forskelsbehandlet af den fælles sygeforsikringsordning [4] Den anbefalede en revision af ordningen for at sikre omfattende dækning af handicaprelaterede sundhedsbehov på en måde, der er i overensstemmelse med FN's handicapkonvention.

5. I 2016 indledte Ombudsmanden en strategisk undersøgelse af spørgsmålet. I 2018 fandt Ombudsmanden, at Kommissionens undladelse af at træffe effektive foranstaltninger som reaktion på udvalgets henstilling udgjorde fejl eller forsømmelser, og hun anbefalede, at Kommissionen reviderer de almindelige gennemførelsesbestemmelser, som er reglerne for driften af den fælles sygeforsikringsordning. Hun kom også med fem forslag til forbedringer.[5]

6. Kommissionen accepterede Ombudsmandens henstilling samt fire af forslagene til forbedringer, og i 2020 blev de almindelige gennemførelsesbestemmelser ajourført [6].

Initiativet

7. EU gennemgår endnu en periodisk gennemgang, og Ombudsmanden har derfor benyttet lejligheden til at overveje, hvad der er blevet gjort siden den første gennemgang.

8. For at vurdere, om de indførte ændringer var effektive med hensyn til at skabe konkrete og positive ændringer for EU-ansatte med handicap, eller som har et familiemedlem med handicap, skrev Ombudsmanden til Kommissionen den 16. februar 2024 [7] og anmodede om Kommissionens svar på følgende spørgsmål:

A. Hvordan Kommissionen fulgte op på Ombudsmandens henstilling og på tre af hendes forslag til forbedringer, og mere generelt hvordan revisionen af de generelle gennemførelsesbestemmelser sikrede, at den fælles sygeforsikringsordning var i overensstemmelse med UNCRPD

B. Hvordan kriterierne for vurdering af alvorlig sygdom blev anvendt på handicap, og hvilke konsekvenser det havde, hvis et eller flere af dem ikke var opfyldt

C. Hvorvidt der blev gjort nogen forskel med hensyn til handicappets art eller dets opfattede »grad«, da der blev truffet afgørelse om fuld refusion

D. Hvordan Kommissionen sikrede, at øget fleksibilitet ikke førte til øget uforudsigelighed med hensyn til refusion

E. Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet med hensyn til at øge bevidstheden om menneskerettighedstilgangen til handicap for EU's sundhedspersonale og ansatte, der arbejder med den fælles sygeforsikringsordning?

F. Enhver statistisk oversigt, som Kommissionen vil skulle overvåge situationen.

9. Ombudsmanden modtog Kommissionens svar den 10. juli 2024 [8].

Kommissionens svar

10. Som en generel erklæring understregede Kommissionen sit tilsagn om at gå foran med et godt eksempel med hensyn til handicappedes rettigheder [9]. Den forklarede, at selv om dens svar er fokuseret på revision og gennemførelse af de almindelige gennemførelsesbestemmelser, er der en lang række andre støtteforanstaltninger til rådighed for medarbejdere med et handicap, eller som har et familiemedlem med et handicap.

Opfølgning på resultaterne af OI/4/2016/EA (spørgsmål A)

11. Med hensyn til, hvordan Kommissionen fulgte op på Ombudsmandens henstilling, skitserede Kommissionen først den generelle ramme for godtgørelse af sundhedsydelser i henhold til personalevedtægten. Den forklarede, at de efter reformen af personalevedtægten i 2013 nu definerer og supplerer begreberne handicap og tilpasninger i rimeligt omfang i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Den forklarede endvidere, at udgifter til lægebehandling godtgøres af den fælles sygeforsikringsordning, som udelukkende er en sygesikringsordning. De almindelige refusionsregler for den fælles sygeforsikringsordning, som gælder for udgifter til lægebehandling for personer med handicap, er som følger:

  • Generelt godtgøres lægeudgifter med op til 80 % eller 85 % afhængigt af behandlingens art, uanset om modtageren har et handicap eller ej.
  • Hvis en modtager – herunder en modtager med et handicap – har en "alvorlig sygdom", forhøjes godtgørelsen til 100 % for alle relaterede lægeudgifter.

12. Kommissionen forklarede, at vedtægten udtrykkeligt opregner en række sygdomme, for hvilke godtgørelsen forhøjes til 100%[10]. Andre sygdomme, der er anerkendt som værende af »sammenlignelig alvorlighed«, giver også ret til fuld godtgørelse. For at en sygdom kan kvalificeres som sådan, skal den indeholde fire elementer, der er anført i de almindelige gennemførelsesbestemmelser som: a) en sygdom, der kan forventes at blive fremkaldt b) behovet for aggressive diagnostiske og/eller terapeutiske procedurer c) tilstedeværelsen af eller risikoen for et alvorligt handicap og d) en forkortet forventet levetid.

13. Selv om de fire kriterier er kumulative, forklarede Kommissionen, at den allerede tidligere havde anlagt en fleksibel og holistisk tilgang med hensyn til opfyldelsen af dem i individuelle sager. Efter Ombudsmandens undersøgelse i OI/4/2016/EA besluttede Kommissionen i 2020 at kodificere denne fleksibilitet i de almindelige gennemførelsesbestemmelser. Kommissionen medtog derfor følgende erklæring efter listen over kriterier i de almindelige gennemførelsesbestemmelser: "Disse kumulative kriterier skal gøres til genstand for en samlet vurdering af alvoren af følgerne af den pågældende sygdom. I betragtning af den måde, hvorpå de kan være indbyrdes forbundne, kan vurderingen af et af kriterierne påvirke vurderingen af de øvrige kriterier, navnlig i tilfælde af et alvorligt handicap. Undersøgelsen af et kriterium i lyset af vurderingen af de andre kriterier kan føre til den konklusion, at det pågældende kriterium, navnlig kriteriet om forkortet forventet levetid, er opfyldt."[11]

14. Kommissionen præciserede, at dette ikke ændrer kriteriernes kumulative karakter. Således indebærer "alene tilstedeværelsen af et "alvorligt handicap" ikke nødvendigvis anerkendelse af en alvorlig sygdom".

15. Endelig anførte Kommissionen, at denne målrettede ændring af de almindelige gennemførelsesbestemmelser ikke berører en mere omfattende revision af de almindelige gennemførelsesbestemmelser i fremtiden.

16. Med hensyn til Ombudsmandens forslag til forbedringer [12] kan Kommissionens svar sammenfattes som følger:

  • Ikke-udtømmende liste over kompenserende hjælpemidler: Processen er kompleks og langvarig, også på grund af sektorens hurtige udvikling, men et særligt team er i øjeblikket ved at udarbejde en sådan liste for at supplere den eksisterende liste i de almindelige gennemførelsesbestemmelser.
  • Uddannelse af ledere og personale, der arbejder med handicaprelaterede spørgsmål: Kommissionens introduktionskursus for nye ledere imødekommer behovene hos personale med handicap, eller som har familiemedlemmer med handicap, og alt personale har adgang til videreuddannelses- og læringsmateriale online. Kontoret for Mangfoldighed og Inklusion (DIO), der blev oprettet i 2020 under Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed, har afholdt en række oplysningsarrangementer og workshopper i 2021 og 2022 om handicaprelaterede emner for ledere, personaleeksperter, andre specifikke grupper og alt personale.
  • Høring af sammenslutninger af personer med handicap: Kommissionen drøfter lovgivningsforslag og politikker vedrørende ansatte i de fora, der er fastsat i personalevedtægten (personalerepræsentanter og i mange tilfælde personaleudvalget), og sikrer dermed inddragelse af personalet som helhed. Kommissionen har også regelmæssige kontakter med handicaprelaterede sammenslutninger af EU-ansatte, som høres sammen med Det Blandede Udvalg for Ligestilling om forslag vedrørende handicap. Sådanne høringer fandt sted, da de almindelige gennemførelsesbestemmelser blev revideret i 2020.

Godtgørelse af handicaprelaterede udgifter under de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser (spørgsmål B, C og D)

17. Med hensyn til, hvordan de fire kriterier anvendes på personer med handicap (spørgsmål B), mindede Kommissionen om, at disse kriterier var baseret på en udtalelse fra lægerådet for den fælles sygeforsikringsordning på daværende tidspunkt, som konkluderede, at de udgør elementer, der er fælles for alle alvorlige sygdomme, der er opført i vedtægten. Formålet med disse kriterier er fortsat at identificere helbredstilstande af »sammenlignelig alvor« som dem, der udtrykkeligt er anført. Kriterierne er derfor fortsat kumulative og gælder på samme måde for personer med eller uden handicap, selv når det vurderes, om de samlet set er opfyldt eller ej i en individuel situation.

18. Kommissionen forklarede, at den i praksis har anlagt en "fleksibel og holistisk tilgang"ved vurderingen af den indbyrdes afhængighed mellem disse kriterier. Lægerne fastlægger de faktiske omstændigheder og foretager ligeledes en omfattende lægelig vurdering af disse faktiske omstændigheder, hvorunder de analyserer hvert kriterium uafhængigt og derefter foretager en samlet vurdering af deres indbyrdes afhængighed. I denne sammenhæng er kriteriet »behovet for en aggressiv diagnostisk og/eller terapeutisk procedure«vigtigt, navnlig når sygdommen har medført eller kan medføre et »alvorligt handicap«. Når der er behov for omfattende terapeutiske eller diagnostiske foranstaltninger (herunder betydelige finansielle omkostninger) i tilfælde af (risiko for) "alvorlige handicap", kan sådanne foranstaltninger føre til den konklusion, at kriteriet om forkortet forventet levetid er opfyldt, selv om dette ikke var klart fastslået. 

19. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt afgørelser om fuld godtgørelse kan variere afhængigt af typen af funktionsnedsættelse eller deres opfattede »grad« (spørgsmål C), gentog Kommissionen, at ordningen for godtgørelse i henhold til vedtægten havde til formål at dække lægeudgifter, og at kun sådanne udgifter, der er forbundet med en anerkendt alvorlig sygdom, er berettiget til fuld godtgørelse. Den forklarede, at når den vurderer kriteriet om tilstedeværelsen af eller risikoen for et »alvorligt handicap«, er risikoen i sig selv tilstrækkelig til, at kriteriet er opfyldt. Der foretages derfor ingen sondring på grundlag af typen af funktionsnedsættelse eller nogen vurdering af denne funktionsnedsættelses indvirkning på personens funktion eller på vedkommendes personlige, familiemæssige eller sociale aktiviteter. Det afgørende er sygdommens naturhistorie og lægens medicinske diagnose for at afgøre, om en sådan risiko foreligger, eller om den har materialiseret sig.

20. Som svar på spørgsmålet om fleksibilitetens indvirkning på forudsigeligheden af godtgørelser (spørgsmål D) anførte Kommissionen, at selv om fleksibilitet nødvendigvis indebærer en vis uforudsigelighed, er denne tilgang mere i overensstemmelse med behovet for en individuel analyse af hver sag. Kommissionen anførte, at for at sikre konsekvens og en harmoniseret tilgang mødes de rådgivende læger to gange om måneden for at drøfte de mest komplekse sager, og når en alvorlig sygdom er anerkendt, udarbejder den rådgivende læge en intern liste over foranstaltninger, der er berettiget til fuld godtgørelse, for at lette behandlingen af anmodninger fra den rådgivende medarbejder i den fælles sygeforsikringsordning.

Oplysnings- og overvågningsaktioner (spørgsmål E og F)

21. Ombudsmandens to sidste spørgsmål vedrørte de foranstaltninger, som Kommissionen havde truffet for at sikre og overvåge gennemførelsen af en menneskerettighedstilgang til handicap i den fælles sygeforsikringsordning som krævet i UNCRPD.

22. Kommissionen forklarede, at dens sundhedspersonale med hensyn til bevidstgørelse om konventionen om rettigheder for personer med handicap og menneskerettighedstilgangen til handicap (spørgsmål E) som led i deres nationale uddannelse er bundet af videreuddannelsesforpligtelser og derfor kan deltage i relevante eksterne seminarer. Kommissionen råder dem også til at følge et onlinekursus om "Lovgivning, mangfoldighedspolitik og handicap" på nationalt plan. Desuden giver de syv medlemmer af afregningskontoret for den fælles sygeforsikringsordnings specialiserede team vedrørende handicap en personlig og dedikeret tilgang til EU-ansatte, der har et handicap, eller som har et familiemedlem med et handicap. Medlemmerne af dette team arbejder tæt sammen med Kommissionen og andre institutioners menneskerettighedstjenester og deltager også i relevante seminarer eller konferencer. 

23. Endelig havde Kommissionen ikke de statistiske data (spørgsmål F), som Ombudsmanden havde anmodet om vedrørende antallet af modtagne handicaprelaterede ansøgninger om anerkendelse af en alvorlig sygdom og resultatet heraf. Kommissionen anførte ikke desto mindre, at den siden 2020 havde modtaget 39 klager i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, vedrørende manglende anerkendelse af en alvorlig sygdom. Selv om den ikke kunne fastslå andelen af klager indgivet af personer med handicap, bemærkede den, at ansøgeren i ni tilfælde nævnte et påstået handicap.

Ombudsmandens vurdering

24. FN's handicapkonvention fastslår, at personer med handicap har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand uden forskelsbehandling på grund af handicap. Ved ratifikationen af konventionen forpligtede EU sig som deltagerstat til at træffe passende foranstaltninger på dette område. Dette omfatter bl.a. en forpligtelse til at forbyde forskelsbehandling i forbindelse med sygeforsikring, som skal ydes på en retfærdig og rimelig måde [13].

25. Da Ombudsmanden i 2016 først undersøgte dette spørgsmål, fulgte hendes undersøgelse FN-komitéens bekymringer om, at den fælles sygeforsikringsordning diskriminerede personer med handicap. På daværende tidspunkt fandt Ombudsmanden, at Kommissionens undladelse af at reagere på henstillingen fra FN's komité om at revidere den fælles sygeforsikringsordning udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Hun opfordrede indtrængende Kommissionen til at fortolke personalevedtægten i lyset af UNCRPD og til at ændre de almindelige gennemførelsesbestemmelser for at sikre, at de er mere hensigtsmæssige og effektive med hensyn til at vurdere alvoren af den specifikke situation for personer med handicap. Ombudsmanden fremsatte en række forslag til, hvordan dette kunne gøres i de almindelige gennemførelsesbestemmelser, f.eks. ved at præcisere den nuværende tekst, indføre specifikke supplerende bestemmelser eller indføre et sæt alternative kriterier for handicap [14].  

26. Formålet med dette strategiske initiativ var at vurdere, om de ændringer af den fælles sygeforsikringsordning, som Kommissionen havde indført, effektivt adresserede de bekymringer, som FN's Komité gav udtryk for i 2015 og Ombudsmanden i 2018. På grundlag af Kommissionens svar er Ombudsmanden desværre ikke overbevist om, at dette er tilfældet af de grunde, der er anført nedenfor.

27. For det første er den vigtigste ændring, der blev indført med revisionen af de almindelige gennemførelsesbestemmelser i 2020, den udtrykkelige kodificering af en praksis, der ikke blot allerede eksisterede, men også allerede var påkrævet i henhold til EU's retspraksis [15] Arten og den kumulative virkning af de fire kriterier i tilfælde af handicap var uændret. 2020-revisionen af de almindelige gennemførelsesbestemmelser opretholder således i vid udstrækning systemet, som det allerede eksisterede før FN-komitéens henstilling.

28. I lyset heraf er Ombudsmanden af den opfattelse, at sådanne overfladiske ændringer sandsynligvis ikke vil være tilstrækkelige til at imødekomme FN-komitéens grundlæggende bekymring for, at den fælles sygeforsikringsordning diskriminerer personer med handicap. Hun minder, som hun gjorde i 2018, om, at ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling kræver, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet [16]. For at sikre den fulde virkning heraf bør Kommissionen tage hensyn til både forskelsbehandlingen af personer med handicap som gruppe (da de fire kriterier, selv om de tilsyneladende er neutrale, ikke var udformet med handicap for øje) og inden for deres gruppe (da funktionsnedsættelser med sammenlignelige virkninger på dagligdagen, afhængigt af deres art, mere eller mindre let kan opfylde de fire kriterier). Ombudsmanden opfordrer endnu en gang Kommissionen til at overveje, hvordan reglerne for den fælles sygeforsikringsordning kan revideres for at sikre omfattende dækning af handicaprelaterede sundhedsbehov i overensstemmelse med, hvad FN's komité har opfordret til og krævet af EU som deltagerstat i UNCRPD.

29. For det andet er Ombudsmanden, for så vidt angår andre foranstaltninger til at sikre overholdelse af UNCRPD i forbindelse med levering af sundhedsydelser og sygesikring, bekymret over, at Kommissionen måske ikke opfylder de standarder, der forventes af den med hensyn til bevidstgørelses-, uddannelses- og overvågningsforanstaltninger.

30. I henhold til de nuværende almindelige gennemførelsesbestemmelser afhænger den fælles sygeforsikringsordnings overholdelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap navnlig af den øgede fleksibilitet, der gives til den rådgivende læge, der er ansvarlig for dossieret. Kommissionen synes imidlertid ikke at have udviklet uddannelse eller vejledning for at sikre, at dens sundhedspersonale anvender denne fleksibilitet i overensstemmelse med konventionen [17]. Det ser snarere ud til, at Kommissionen baserer sig på sundhedspersonalets forpligtelse til løbende faglig udvikling, men uden at gennemgå indholdet af disse programmer eller afholde yderligere specifik uddannelse i menneskerettighedstilgangen til handicap i forbindelse med de almindelige gennemførelsesbestemmelser.

31. Ombudsmanden er ikke overbevist om, at det forhold, at de mest komplekse sager kan drøftes kollegialt af læger, er tilstrækkeligt til at sikre konsekvens, forudsigelighed og overholdelse af UNCRPD i behandlingen af handicaprelaterede sager. Dette er endnu mere bekymrende i betragtning af, at det ikke ser ud til, at Kommissionen har indført et system til at overvåge antallet af ansøgninger om anerkendelse af »alvorlig sygdom«, der indgives af eller på vegne af personer med handicap, og resultatet heraf [18]. I lyset af ovenstående er det tvivlsomt, hvordan Kommissionen med sikkerhed kan bekræfte, at den fælles sygeforsikringsordning gennemføres på en måde, der er i overensstemmelse med UNCRPD.

32. Ombudsmanden glæder sig således over og anerkender Kommissionens indsats med hensyn til visse aspekter af hendes tidligere undersøgelse, men hun er fortsat skuffet over Kommissionens overordnede engagement i dette spørgsmål i løbet af det seneste årti. Hun minder om, at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap indeholder udtrykkelige forpligtelser for de deltagende stater med hensyn til indsamling af oplysninger med henblik på udformning og gennemførelse af politikker, der skal sikre konventionens fulde virkning [19] På denne baggrund opfordrer hun indtrængende Kommissionen til at begynde effektivt at overvåge situationen for personer med handicap under den fælles sygeforsikringsordning og undersøge andre foranstaltninger, der kan bringe denne ordning i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

33. Som medlem af EU's ramme for UNCRPD vil Ombudsmanden fortsat overvåge sagen og afvente resultatet af FN-komitéens anden gennemgang af EU.  

Konklusioner

Ombudsmanden afslutter dette strategiske initiativ med følgende konklusioner:

Ombudsmanden er ikke overbevist om, at den revision af reglerne for den fælles sygeforsikringsordning, som Kommissionen foretog i 2020, var tilstrækkelig til at imødekomme FN's Komités bekymringer om, at den fælles sygeforsikringsordning forskelsbehandler personer med handicap.

Ombudsmanden vil som medlem af EU's ramme for UNCRPD fortsat overvåge dette spørgsmål og afvente resultatet af FN-komitéens anden gennemgang af EU.

Kommissionen vil blive underrettet om dette afsluttende notat.

 

Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand


Strasbourg, den 12. februar 2025

 

[1] Artikel 72 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte som fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68.

[2] Artikel 25 i De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, som findes på: https://www.un.org/disabilities/documents/convention/convoptprot-e.pdf

[3] Det Europæiske Handicapforums alternative rapport om gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, s. 75, findes på: https://www.autismeurope.org/wp-content/uploads/2017/08/2015-03-04-edf-alternative-report-final-accessible.pdf

[4] Afsluttende bemærkninger om Den Europæiske Unions indledende rapport, CRPD/C/EU/CO/1, punkt 86-87, findes på: https://digitallibrary.un.org/record/812354?ln=en&v=pdf

[5] Nærmere oplysninger om undersøgelse OI/4/2016/EA, anbefalingen og forslagene til forbedringer findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/112191

[6] Kommissionens afgørelse C(2020) 3002 final.

[7] Brev og liste over spørgsmål findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/da/opening-summary/da/18217 0

[8] Findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/en/doc/correspondence/en/194374

[9] EU-strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030, som findes på: https://employment-social-affairs.ec.europa.eu/policies-and-activities/social-protection-social-inclusion/persons-disabilities/union-equality-strategy-rights-persons-disabilities-2021-2030_en

[10] Nemlig tuberkulose, poliomyelitis, kræft og psykisk sygdom.

[11] Kommissionens afgørelse C(2020) 3002 final.

[12] Kommissionen blev anmodet om at kommentere følgende tre forslag til forbedringer: (1) Kommissionen bør offentliggøre en ikke-udtømmende liste over hjælpemidler, der kan godtgøres i henhold til de almindelige gennemførelsesbestemmelser. (4) Kommissionen bør, hvor det ikke allerede sker, sikre, at særlig uddannelse i håndtering af handicap indgår i introduktionsprogrammet for dens personale, der arbejder med relaterede spørgsmål, samt for personale på ledelsesniveau. (5) Kommissionen bør etablere regelmæssig kontakt med sammenslutninger af EU-ansatte med handicap, eller som har familiemedlemmer med handicap, for at modtage feedback om den daglige anvendelse af den fælles sygeforsikringsordning og af de sociale ordninger for personer med handicap. Kommissionen bør også høre disse sammenslutninger på en meningsfuld, rettidig og struktureret måde i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af lovgivning og politikker, der vedrører dem.

[13] Artikel 25, litra e), i UNCRPD, tilgængelig på: https://www.un.org/disabilities/documents/convention/convoptprot-e.pdf

[14] Ombudsmandens henstilling i OI/4/2016/EA, navnlig punkt 32-34, findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/en/recommendation/en/99578

[15] Se f.eks. sag F-23/10, Allen mod Kommissionen, præmis 79: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=F-23/10&language=EN ; eller senest sag T-685/21, IR mod Kommissionen, præmis 61-62: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=en&td=ALL&num=T-685/21

[16] Domstolens dom af 10. januar 2006 i sag C‑344/04, IATA og ELFAA, præmis 95, findes på: https://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?language=en&num=c-344/04

[17] Som krævet i henhold til artikel 25, litra d), i UNCRPD, tilgængelig på: https://www.un.org/disabilities/documents/convention/convoptprot-e.pdf

[18] Spørgsmålet om tilgængelige data til konkret vurdering af inklusionen af personer med handicap i EU's arbejdsstyrke er også blevet påpeget i en nylig rapport fra Den Europæiske Revisionsret, "Supporting persons with disabilities. Den praktiske virkning af EU's indsats er begrænset", navnlig punkt 61-69 og 92, som findes på: https://www.eca.europa.eu/ECAPublications/SR-2023-20/SR-2023-20_EN.pdf

[19] Artikel 31 i UNCRPD, tilgængelig på: https://www.un.org/disabilities/documents/convention/convoptprot-e.pdf

Hvad syntes du om denne automatiske oversættelse? Vi vil gerne høre din mening.