Har du en klage over en EU-institution eller et EU-organ?

Indgiv en klage
Indgiv en klage
HjemÅrsberetning
Tilgængelige sprog: 
  • Dansk

Årsberetning 2016

Årsberetning - Dato Tirsdag | 16 maj 2017

Indledning

Emily O’Reilly, Europæisk Ombudsmand
Emily O’Reilly, Europæisk Ombudsmand

Det er mig en stor fornøjelse at fremlægge vores årsberetning for 2016.

Det har været et turbulent år for EU, og udfordringerne vil fortsætte. Arbejdsløshedskrisen, den aktuelle migrationskrise, Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU og bekymringerne med hensyn til, hvilke konsekvenser den nye regering i USA vil få for Europa, tvinger os alle til at arbejde endnu hårdere for at gøre EU-institutionerne så lydhøre og imødekommende som muligt over for de borgere, vi tjener.

Dette år viste igen, hvordan en ombudsmands arbejde med tiden kan få en positiv indvirkning på kvaliteten af EU’s forvaltning, hvilket er i overensstemmelse med min strategi om at sikre større indflydelse, vægt og synlighed for kontoret.

Ved at foretage proaktive strategiske undersøgelser bidrog mit kontor til at styrke de allerede høje standarder for gennemsigtighed og forvaltning i EU’s offentlige organer. Vi har samarbejdet med Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet om at gennemgå de ekspertgrupper, der rådgiver Kommissionen om politik. Vi har haft drøftelser med Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, om etiske spørgsmål i forbindelse med tidligere kommissærer og med Eurogruppens formand, Jeroen Dijsselbloem, om Eurogruppens gennemsigtighed. Vi har også fremsat henstillinger til Kommissionen vedrørende godkendelsen af pesticider og til Kommissionen, Rådet og Parlamentet om, hvordan gennemsigtigheden i trepartsmøder kan forbedres.

Ved udgangen af året lancerede vi prisen for god forvaltning for at anerkende ekspertise i EU’s offentlige forvaltning og det dedikerede arbejde, der udføres af så mange EU-ansatte, som arbejder på at forbedre de europæiske borgeres liv.

Det er stadig kernen i mit arbejde at hjælpe enkeltpersoner, som oplever problemer med EU’s offentlige forvaltning, og deres bekymringer indgår i langt størstedelen af de hundredvis af klager, vi behandler hvert år.

I 2016 afholdt vi også den årlige konference for det europæiske netværk af ombudsmænd i Bruxelles, som byggede på vores vellykkede samarbejde om spørgsmål som migration, gennemsigtighed i forbindelse med lobbyvirksomhed og retsstatsprincippet. Europa-Kommissionen gav også tilsagn om at samarbejde mere effektivt med netværket.

Jeg ser frem til det udfordrende år, der ligger forude, og til at arbejde sammen med EU’s forvaltning om at bidrage til at finde løsninger på de problemer, som EU-borgere står over for. Jeg glæder mig navnlig til at fortsætte det fremragende samarbejde med Europa-Parlamentet. Dets støtte har været og er fortsat afgørende for en effektiv opfyldelse af mit mandat på vegne af de borgere, vi i fællesskab tjener.

Emily O’Reilly

Kapitel 1 - Oversigt over 2016

2016 var et begivenhedsrigt år. Her er nogle af højdepunkterne:

Januar

Brev til medlemmer af det europæiske netværk af ombudsmænd vedrørende Asyl-, Migrationsog Integrationsfonden

Februar

Ombudsmanden anmoder Kommissionen om at aflægge rapport om godkendelsen af pesticider

Marts

Indledning af en undersøgelse af Euratomtraktat-ekspertgruppens dokumenter

April

Ombudsmandens arrangement »Improving transparency in tobacco lobbying«

Maj

Indledning af en undersøgelse af Kommissions evaluering af særlige rådgiveres interessekonflikter

Juni

Det europæiske netværk af ombudsmænds årlige konference i Bruxelles

Juli

Ombudsmanden opfordrer til større gennemsigtighed i triloger

August

Kommissionens håndtering af traktatbrudsklager under EU Pilot-ordningen

September

Ombudsmanden anmoder Europa-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker om at tilkendegive sin holdning til forgængerens nye rolle

Oktober

Ombudsmandens arrangement »Disrupting Europe — truth, facts and social media«

November

Ombudsmanden glæder sig over formand Jean-Claude Junckers tiltag med hensyn til adfærdskodeksen for kommissærer

December

Ombudsmandens tale på plenarmødet under det globale topmøde i Open Government Partnership

Kapitel 2 - Vigtige emner

Den Europæiske Ombudsmand hjælper borgere i deres kontakt med EU’s institutioner, organer og agenturer. De problemer, der opstår, kan omhandle alt fra kontraktlige spørgsmål og krænkelser af grundlæggende rettigheder til manglende gennemsigtighed i beslutningstagningen eller afslag på aktindsigt i dokumenter. I 2016 tegnede undersøgelser i relation til gennemsigtighed sig igen for den største andel af sager.

2.1 Gennemsigtighed i EU’s beslutningstagning

I juli offentliggjorde Ombudsmanden forslag med henblik på at gøre trepartsmøder — uformelle forhandlinger om EU-lovgivningsforslag mellem Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union under tilstedeværelse af Kommissionen — mere gennemsigtige. Disse forslag omfattede offentliggørelse af datoer for trepartsmøder og resuméer af dagsordener, begge medlovgiveres holdninger til Kommissionens forslag og navnene på de beslutningstagere, der er til stede under trepartsmøder. Hun anbefalede, at dokumenter med de vigtigste faser i processen bliver offentliggjort snarest muligt efter forhandlingernes afslutning. Ombudsmanden gennemgik dokumenterne fra trepartsmøderne om to EU-retsakter (realkreditdirektivet og forordningen om kliniske forsøg) og iværksatte en offentlig høring, hvor der blev modtaget 51 svar, herunder fem fra nationale parlamenter. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen reagerede på Ombudsmandens forslag i december og var generelt enige i Ombudsmandens argumenter for mere gennemsigtighed. I svarene beskriver institutionerne deres første opfølgning, som omfatter indbyrdes drøftelser om gennemførelsen af forslagene. #1

I maj indledte Ombudsmanden en strategisk undersøgelse af, hvordan Europa-Kommissionen foretager vurderinger af interessekonflikter for sine særlige rådgivere. Rådgiverne tilvejebringer ekspertinput efter anmodning direkte til kommissærerne. Formålet med undersøgelsen, der blev indledt efter individuelle klager, er at sikre, at reglerne er tilstrækkeligt solide til at undgå enhver utilbørlig indflydelse på den politiske beslutningstagning. I et brev til Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, foreslog Ombudsmanden, at både rådgivernes mandat og øvrige aktiviteter skulle fremgå klart, inden de udnævnes, og at vurderingen af interessekonflikter skulle ajourføres, hvis deres øvrige aktiviteter ændres. #2

Ombudsmandens sagsbehandlere gennemgik dokumenterne vedrørende særlige rådgivere, der var udnævnt i 2015 og 2016.

Ombudsmandens sagsbehandlere gennemgik dokumenterne vedrørende særlige rådgivere, der var udnævnt i 2015 og 2016. Inspektionsrapporten viste en betydelig forbedring på visse områder i 2016, en kendsgerning, der blev anerkendt i et brev fra Ombudsmanden til Jean-Claude Juncker. Ombudsmanden vil i 2017 fortsat have fokus på mulige yderligere forbedringer på følgende områder: hvordan proceduren for udnævnelse af særlige rådgivere er tilrettelagt, Kommissionens vurdering af interessekonflikter inden udnævnelsen, forpligtelsen til at oplyse om nye aktiviteter efter udnævnelsen og aktindsigt og adgang til information.

Kommissionens pilotprogram, hvor den tilstræber at sikre, at medlemsstaterne anvender EU-retten korrekt, uden at det er nødvendigt at indlede en overtrædelsesprocedure, er genstand for en strategisk undersøgelse, som blev indledt i maj. Ombudsmanden besluttede at se nærmere på processen efter at have undersøgt flere klager. Ombudsmanden spurgte Kommissionen om, hvordan proceduren fungerer, herunder årsager til forsinkelser, hvordan den underretter klagere om indledningen og afslutningen af en pilotprocedure, og hvad Kommissionen gør, når en medlemsstat gentagne gange svarer forsinket eller ikke giver nok oplysninger. Ved udgangen af 2016 foretog Ombudsmanden en yderligere gennemgang af dokumenter for at få en bredere idé om, hvordan proceduren fungerer i praksis. Undersøgelsen fortsætter ind i 2017.

En sag, der illustrerer betydningen af en gennemsigtig beslutningstagning, vedrørte processen for godkendelse af pesticider til det europæiske marked. Den vedrørte specifikt Kommissionens praksis med at godkende den sikre anvendelse af et aktivt stof, inden den får alle de oplysninger, der er nødvendige til at understøtte den pågældende afgørelse (kaldet proceduren med bekræftende oplysninger). Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at aflægge rapport i 2018 og godtgøre, at proceduren anvendes restriktivt, at der er et bedre tilsyn med medlemsstaternes anvendelse af pesticider, og at de resterende vurderinger af de ti stoffer, som klageren havde sat fokus på, er blevet afsluttet. #1

En anden sag vedrørte forsinkelser i Kommissionens behandling af 20 ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. I forbindelse med undersøgelsen behandlede Kommissionen de pågældende 20 ansøgninger. Ombudsmanden konkluderede imidlertid, at forsinkelserne ikke var berettigede, og foreslog, at hvis Kommissionen fandt, at der ikke var tilstrækkelig tid til at træffe afgørelse i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, bør den tage spørgsmålet op i sin gennemgang af, hvordan sådanne afgørelser træffes.

2.2 Gennemsigtighed i forbindelse med lobbyvirksomhed

Ombudsmanden undersøgte også gennemsigtigheden i forbindelse med lobbyvirksomhed i EU og hermed beslægtede spørgsmål. Balancen af interesser, der er repræsenteret i de hundredvis af ekspertgrupper, som rådgiver Kommissionen om politik og lovgivning, blev genstand for en vigtig strategisk undersøgelse. I begyndelsen af 2016 anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at træffe en række foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden i forbindelse med ekspertgrupperne, herunder offentliggørelse af omfattende referater af deres møder. Parlamentet var også meget aktivt i dette spørgsmål. I maj svarede Kommissionen, at den havde til hensigt at foretage en række ændringer af systemet, herunder offentliggøre dagsordener og relevante referater, forbedre håndteringen af interessekonflikter i relation til enkeltpersoner, der er udnævnt i deres personlige egenskab, og knytte medlemskab af en ekspertgruppe sammen med forpligtelsen til at være opført i EU’s åbenhedsregister. Ombudsmanden vil gennemgå referater af møder og andre relevante dokumenter i 2017, inden hun drager sine endelige konklusioner om Kommissionens reaktion på hendes anbefalinger. #3

Efter opfordring fra Parlamentet reviderede Kommissionen EU’s åbenhedsregister i 2016. Ombudsmanden skrev til Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, med forslag til at forbedre registret ved at gøre det til et knudepunkt for åbenhed for alle EU’s institutioner og agenturer. Hun opfordrede også til fuldstændig åbenhed omkring finansieringen for alle lobbygrupper, forbedring af oplysningernes nøjagtighed og skærpet overvågning. Hun opfordrede også til, at den endelige interinstitutionelle aftale om registret nævner retten til at klage til Ombudsmanden. Det reviderede register forhandles nu mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet. #4

Ud fra den erkendelse, at ansatte i offentlige institutioner på EU-plan og nationalt plan vil bifalde vejledning i, hvordan de kan undgå utilbørlig påvirkning fra interessegrupper, udarbejdede Ombudsmanden en række praktiske retningslinjer. Listen over, hvad man skal og ikke skal gøre, blev offentliggjort som et udkast ved udgangen af året med en opfordring til feedback fra offentligheden. Vejledningen til offentligt ansatte var bl.a., at de skulle indberette uacceptabel lobbypraksis og ikke holde møder uden for normal kontortid eller andre steder end i officielle lokaler og ikke uden en anden kollegas tilstedeværelse.

I en afgørelse i slutningen af 2016 gav Ombudsmanden udtryk for stærk utilfredshed med Kommissionens holdning vedrørende gennemsigtigheden i dens møder med tobakslobbyister.

I en afgørelse i slutningen af 2016 gav Ombudsmanden udtryk for stærk utilfredshed med Kommissionens holdning vedrørende gennemsigtigheden i dens møder med tobakslobbyister. I efteråret 2015 havde Ombudsmanden anmodet Kommissionen om proaktivt at offentliggøre alle møder med tobakslobbyisterne eller deres repræsentanter samt referaterne af disse møder online for at sikre, at institutionen opfylder sine forpligtelser i henhold til FN’s rammekonvention om tobakskontrol (FCTC). Den praksis, som Ombudsmanden anbefalede, blev allerede fulgt af Kommissionens Generaldirektorat (GD) for Sundhed. Kommissionen svarede i begyndelsen af 2016, at den mente, at den allerede overholdt FCTC og ikke behøvede at indføre GD for Sundheds praksis. Ombudsmanden afsluttede sagen med en konstatering af fejl eller forsømmelser og bemærkede, at Kommissionen ikke havde givet nogen gode grunde til at afslå at tage de skridt, som hendes kontor havde foreslået. #5

Den Europæiske Ombudsmands arrangement om gennemsigtighed i forbindelse med tobaksvirksomhed.
Den Europæiske Ombudsmands arrangement om gennemsigtighed i forbindelse med tobaksvirksomhed.

Spørgsmålet om, hvordan gennemsigtigheden i forbindelse med tobakslobbyvirksomhed kan forbedres, var emnet for Ombudsmandens strategiske arrangement i foråret. Blandt talerne på seminaret var EU’s sundhedskommissær, WHO’s repræsentant ved EU og civilsamfundet. Under arrangementet så man nærmere på, hvordan GD for Sundhed gennemfører FCTC, og drøftede betydningen af, at hele Kommissionen gennemfører de samme foranstaltninger. Ombudsmanden opfordrede alle EU’s institutioner til af gennemføre konventionen fuldt ud i henhold til retningslinjerne. #1

2.3 Gennemsigtighed i beslutningstagning på det økonomiske og finansielle område

Beslutningstagning om økonomiske og finansielle anliggender er af betydelig interesse for offentligheden. Ombudsmandens kontor har behandlet individuelle klager på dette område, og Ombudsmanden finder det undertiden også mere hensigtsmæssigt at sætte fokus på problemfelter eller anmode om flere oplysninger som led i et »strategisk initiativ«. Hun roste Jeroen Dijsselbloem, Eurogruppens formand, for hans proaktive foranstaltninger til at gøre organet mere gennemsigtigt — f.eks. ved at offentliggøre en detaljeret dagsorden og et opsummerende brev i forbindelse med dets møder — og anmodede om yderligere præciseringer af hans forslag. Jeroen Dijsselbloem svarede, at Eurogruppen havde stillet en række dokumenter til rådighed efter gennemsigtighedsordningens indførelse, herunder materiale, der var anvendt til at forberede Eurogruppens drøftelser. Jeroen Dijsselbloem anførte også, at organet arbejdede for at fremme gennemsigtigheden af sine politiske drøftelser, og at de punkter, som Ombudsmanden havde fremført, ville indgå i dets yderligere overvejelser.

Repræsentanter for Ombudsmandens kontor mødtes med Danièle Nouy, formand for Tilsynsrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB), for at drøfte gennemsigtigheden i forbindelse med tilsynskontrol- og vurderingsprocessen (SREP) — hvor den finansielle sundhed i banker i euroområdet vurderes. Ombudsmanden fulgte op med et brev til Danièle Nouy, hvori hun anførte, at ECB kunne forvente — hvis banken ikke allerede oplevede — et stigende antal anmodninger om aktindsigt i dokumenter på banktilsynsområdet. Ombudsmanden foreslog, at ECB kunne undersøge muligheden for at offentliggøre dele af tilsynsvejledningen for den fælles tilsynsmekanisme. Endvidere foreslog Ombudsmanden, at individuelle SREP-breve til enheder, der er underlagt tilsyn, kunne offentliggøres efter en passende periode. Danièle Nouy svarede, at Ombudsmandens brev ville blive forelagt for Tilsynsrådet, og bemærkede, at banken med hensyn til SREP foruden at have offentliggjort en brochure med nærmere oplysninger om SSM SREP-metoden også havde afholdt målrettede workshopper sammen med banksektoren. #6 #7

Som Ombudsmanden havde anmodet om, offentliggjorde EIB også den af EIB og Kommissionen indgåede aftale om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) på sit websted.

I februar foreslog Ombudsmanden Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) formand, Werner Hoyer, at referaterne af bestyrelsesmøderne i både EIB og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) blev offentliggjort proaktivt. I et svar, som Ombudsmanden glædede sig over, bemærkede Werner Hoyer, at banken havde indvilliget i at træffe disse gennemsigtighedstiltag. Som Ombudsmanden havde anmodet om, offentliggjorde EIB også den af EIB og Kommissionen indgåede aftale om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) på sit websted. Endvidere ajourfører EIB gradvis sit offentlige register — en elektronisk database, der er knyttet til de projekter, som banken finansierer — ved at offentliggøre flere oplysninger vedrørende miljømæssige og sociale spørgsmål.

Senere på året foreslog Ombudsmanden, at EIB ændrer sine interne etiske regler, således at medlemmerne af dens bestyrelse skulle anmode om tilladelse fra udvalget vedrørende deontologi og compliance, inden en ny aktivitet påbegyndes. Hun forhørte sig også om EIB’s adfærdskodeks for bestyrelsesmedlemmer og bemærkede, at den ikke indeholder en forpligtelse til at afgive en interesseerklæring eller oplysninger om økonomiske interesser, som det er praksis i andre internationale finansielle institutioner.

I et brev til Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, spurgte Ombudsmanden om ordningen for offentliggørelse af dokumenter vedrørende arbejdet i Det Europæiske Finanspolitiske Råd, et nyt organ, der er oprettet for at rådgive Kommissionen i finanspolitiske spørgsmål. Kommissionen svarede, at rådets dokumenter ville være omfattet af EU’s regler om aktindsigt (forordning (EF) nr. 1049/2001).

2.4 Adgang til EU-dokumenter

Hvert år modtager Ombudsmanden mange klager fra enkeltpersoner eller organisationer om EU-forvaltningens undladelse af at give aktindsigt. I disse sager undersøger Ombudsmanden, om det er berettiget, at institutionen ikke udleverede dokumentet. Hvis Ombudsmanden finder, at det ikke er berettiget, forsøger hun at få det ønskede dokument udleveret.

Én sådan sag vedrørte en anmodning om aktindsigt i udtalelser om kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet som dommer og generaladvokat ved Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Unions Ret. Rådet afslog at give aktindsigt i udtalelserne — der var udarbejdet af et udvalg af eksperter — med den begrundelse, at EU’s regler om aktindsigt (forordning (EF) nr. 1049/2001) ikke fandt anvendelse i det pågældende tilfælde.

Ombudsmanden tilskyndede Rådet til at behandle fremtidige anmodninger om aktindsigt i sådanne dokumenter med tanke på denne tilgang.

Efter Ombudsmandens indgriben meddelte Rådet, at det havde besluttet at anvende forordning (EF) nr. 1049/2001. Ombudsmanden glædede sig over Rådets ændring af sin politik og bemærkede, at denne sag rejste det meget vigtige spørgsmål om, hvordan man sikrer den rette afvejning mellem behovet for at beskytte personoplysningerne om dem, der vurderes med henblik på høje offentlige stillinger, og behovet for at sikre størst mulig gennemsigtighed i udnævnelsesprocessen. Hun bemærkede, at afvejningen i sådanne tilfælde generelt bør være til fordel for større åbenhed. Ombudsmanden tilskyndede Rådet til at behandle fremtidige anmodninger om aktindsigt i sådanne dokumenter med tanke på denne tilgang.

En anden sag vedrørte Kommissionens afslag på at give aktindsigt i dokumenter vedrørende dens undersøgelse af en angiveligt ulovlig landing af levende almindelig tun på Malta. Kommissionen accepterede Ombudsmandens henstilling om at give aktindsigt i de dokumenter, Kommissionen havde udarbejdet. Mens Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen afviste at udlevere de dokumenter, som Malta havde sendt til den, traf den senere beslutning om at følge Ombudsmandens henstilling om at udlevere dokumenterne fra Malta. Malta har nu anlagt sag mod Kommissionen ved EU’s retsinstanser i et forsøg på at forhindre Kommissionen i at udlevere dokumenterne.

Den Europæiske Ombudsmand under forelæggelsen af Europa-Parlamentets betænkning om Den Europæiske Ombudsmands Årsberetning 2015.
Den Europæiske Ombudsmand under forelæggelsen af Europa-Parlamentets betænkning om Den Europæiske Ombudsmands Årsberetning 2015.

I en sag vedrørende Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) ønskede klageren, en svensk NGO, aktindsigt i aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba. EU-Udenrigstjenesten afslog med den begrundelse, at aftalen stadig var midlertidig på det pågældende tidspunkt. Klageren henvendte sig til Ombudsmanden og anførte, at aftalen allerede var blevet paraferet. I forbindelse med undersøgelsen udleverede EU-Udenrigstjenesten dokumentet, efter at Kommissionen havde vedtaget aftalen.

Undertiden ændrer institutionerne deres tilgang til en specifik anmodning om aktindsigt. Dette var tilfældet i forbindelse med en klage over Kommissionens afslag på at give aktindsigt i dokumenter vedrørende britiske efterretningstjenesters overvågning af internettet. Efter Ombudsmandens indgriben udleverede Kommissionen ét dokument, et brev fra Det Forenede Kongeriges udenrigsminister, men ikke to breve fra Kommissionens næstformand. På denne baggrund fandt Ombudsmanden, at der forelå et tilfælde af fejl eller forsømmelser. I oktober 2016, et år efter Ombudsmandens afgørelse, udleverede Kommissionen imidlertid de pågældende dokumenter.

2.5 Etiske spørgsmål

EU’s forvaltning har forholdsvis høje etiske standarder. For at borgerne imidlertid kan have mere tillid til EU, skal de være sikre på, at både EU’s politikere og ansatte kun arbejder i offentlighedens interesse. De gældende regler skal sikre, at kommissærer, både under deres mandatperiode og efter, ikke rejser tvivl om dette. Betænkeligheder i forbindelse med tidligere kommissærers arbejde var emne for Ombudsmandens arbejde i 2016.

I en afgørelse i juni fandt Ombudsmanden tilfælde af fejl eller forsømmelser, idet Kommissionen i perioden 2009-2014 havde undladt i tilstrækkeligt omfang at behandle en tidligere kommissærs tilsidesættelse adfærdskodeksen for kommissærer og ikke havde foretaget en korrekt undersøgelse af, om kommissærens arbejdskontrakt i den private sektor var forenelig med forpligtelser i henhold til EU-traktaten, selv om det etiske udvalg, der behandler disse anliggender, havde givet udtryk for betænkeligheder. Ombudsmanden opfordrede til, at adfærdskodeksen blev revideret med henblik på at gøre reglerne mere præcise og lettere at gennemføre og medtage sanktioner for tilsidesættelser af kodeksen.

Baggrunden for at ændre kodeksen blev drøftet endnu en gang, da en tidligere kommissionsformand blev ansat som ikkearbejdende bestyrelsesformand i banken, Goldman Sachs. Kommissionen anførte, at han ikke havde tilsidesat kodeksen, der fastsætter en karensperiode på 18 måneder, men Ombudsmanden bemærkede, at i henhold til EU-traktaten kan visse stillinger fortsat være problematiske, selv efter at underretningsperioden på 18 måneder er udløbet. I et brev til Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at forelægge sagen for Kommissionens etiske udvalg og gennemgå adfærdskodeksen. Jean-Claude Juncker svarede, at han havde forelagt sagen for det etiske ad hoc-udvalg. Det pågældende udvalg konkluderede, at selv om den tidligere formand ikke havde vist den omtanke, man kunne forvente af en person, der i så mange år havde bestredet så høj en post, var der ikke tilstrækkeligt grundlag til at påvise en tilsidesættelse af den pligt til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed, der er fastsat i artikel 245, stk. 2, i TEUF [traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde]. #8

Jean-Claude Juncker foreslog dog faktisk at skærpe kodeksen ved at forlænge karensperioden til to år for tidligere kommissærer og tre år for tidligere kommissionsformænd.

Jean-Claude Juncker foreslog dog faktisk at skærpe kodeksen ved at forlænge karensperioden til to år for tidligere kommissærer og tre år for tidligere kommissionsformænd. Ombudsmanden glædede sig over forslaget, men gentog den tidligere advarsel om, at den forlængede periode ikke altid vil være tilstrækkelig til at garantere, at artikel 245 er blevet overholdt.

Solide etiske regler bør finde anvendelse overalt i en institution og ikke blot på dens politiske repræsentanter. I september afsluttede Ombudsmanden sin undersøgelse af, hvordan Kommissionen gennemfører EU’s personalevedtægt i forbindelse med det såkaldte svingdørsfænomen. Kommissionen havde allerede truffet positive foranstaltninger som reaktion på Ombudsmandens forslag. I forbindelse med undersøgelsens afslutning foreslog Ombudsmanden en række yderligere foranstaltninger. Hun opfordrede Kommissionen til at offentliggøre nærmere oplysninger, navnlig vedrørende dens vurdering og konklusioner, når den godkender anmodninger fra højtstående embedsmænd om at arbejde uden for Kommissionen. Hun foreslog også, at de personer, der vurderer ansøgninger fra ansatte, der udtræder af tjenesten, ikke bør have arbejdsmæssige forbindelser til den pågældende person. Ombudsmanden vil følge op på dette spørgsmål med en strategisk undersøgelse for at vurdere, hvordan reglerne fungerer i praksis.

2.6 EU-agenturer og andre organer

EU-agenturerne — som beskæftiger sig med en række emner lige fra grundlæggende rettigheder til lægemidlers sikkerhed og virkning, miljøbeskyttelse, sundhed, miljørisici fra kemikalier og luftfartssikkerhed — var den næststørste kilde, efter Europa-Kommissionen, til Ombudsmandens undersøgelser i 2016.

Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen og udtrykte tilfredshed med den øgede gennemsigtighed i undersøgelser i forbindelse med kliniske undersøgelser.

En vigtig sag, der blev indledt i 2014, vedrørte afgørelsen fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) om kun at give delvis aktindsigt i undersøgelser i forbindelse med kliniske undersøgelser i relation til godkendelsen af Humira, et lægemiddel, der anvendes til at behandle Crohns sygdom. I juni afsluttede Ombudsmanden undersøgelsen og så med tilfredshed på den øgede gennemsigtighed på dette område. Hun udtrykte imidlertid betænkelighed over fire specifikke oplysninger, som agenturet havde tilbageholdt. Ombudsmanden bemærkede, at alle kliniske oplysninger, der er af værdi for læger, patienter og forskere, bør udleveres i offentlighedens interesse. #2

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) indvilligede i 2015 i Ombudsmandens forslag om, at ECHA skulle kræve, at de, der ønsker at registrere produkter, påviser, at de har forsøgt at undgå dyreforsøg. Agenturet fulgte i 2016 op med detaljerede oplysninger om, hvordan det præcist tilstræbte at gennemføre Ombudsmandens forslag. En ny undersøgelse, der blev indledt i 2016, havde til formål at få præciseret en fælles erklæring fra Kommissionen og ECHA om den mulige brug af dyreforsøg, under visse betingelser, til stoffer, der anvendes i kosmetik.

Hvert år deltager hundredvis af personer i udvælgelsesprøver med henblik på at få arbejde hos et EU-organ i en proces, der forvaltes af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO). I en sag, der var henvist til Ombudsmanden, ansøgte klageren om deltagelse i en EPSO-udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse af konferencetolke. Hun nåede ikke ansøgningsfristen, efter at hun kortvarigt var indlagt på hospitalet, og anmodede EPSO om en forlængelse af fristen. EPSO afslog med den begrundelse, at EPSO skulle behandle alle ansøgere lige. Ombudsmanden henstillede, at EPSO anerkendte, at der er særlige situationer, hvor det på grund af force majeure er rimeligt at give ansøgere en ny frist. EPSO indvilligede i fremover at gennemføre alle Ombudsmandens henstillinger vedrørende anvendelsen af princippet om force majeure i forbindelse med EPSO’s udvælgelsesprøver.

2.7 EU-kontrakter og -tilskud

Klager på dette område tegnede sig for 14,5 % af det samlede antal klager. Kommissionen fører tilsyn med et stort antal projekter, der finansieres af EU. Den udfører en omfattende revision for at sikre, at offentlige midler anvendes, sådan som de bør. Dette giver imidlertid undertiden anledning til tvister om, hvordan projekter bliver revideret, eller om de beløb, der potentielt bør tilbagesøges. I disse situationer henvender kontrahenter sig ofte til Ombudsmanden med henblik på en løsning.

Kommissionen anførte, at klageren ikke havde fulgt de gældende regler i kontraktaftalen, men besluttede i lyset af de særlige omstændigheder i denne sag at give afkald på tilbagesøgningen af over 86 000 EUR.

I en sådan sag havde klageren, et polsk forskningsinstitut, gennemført en række projekter, som var medfinansieret af EU, mellem 2004 og 2009. Efter at projekterne var afsluttet med godt resultat, reviderede Kommissionen tre af dem og besluttede at tilbagesøge visse omkostninger. Ombudsmanden indledte en undersøgelse og fandt, at Kommissionens projektmedarbejder skriftligt (via e-mail) havde accepteret anvendelse af underentreprise i forbindelse med nogle tjenesteydelser — hvis omkostninger Kommissionen senere besluttede at tilbagesøge — og derfor var bekendt med, og havde godkendt, klagerens tildeling af underentreprisen. Kommissionen anførte, at klageren ikke havde fulgt de gældende regler i kontraktaftalen, men besluttede i lyset af de særlige omstændigheder i denne sag at give afkald på tilbagesøgningen af over 86 000 EUR.

Et forskningsinstitut med base i Kroatien deltog i et EU-finansieret projekt under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Efter at en revision havde vist nogle uregelmæssigheder, søgte Kommissionen at få tilbagebetalt et betydeligt beløb. Instituttet indgav en klage til Ombudsmanden, som fandt, at revisorernes resultater var baseret på en række usikkerheder. Da det vigtigste spørgsmål i denne henseende var fastlæggelsen af den faktiske startdato for projektet, foreslog Ombudsmanden, at Kommissionen rådførte sig hos en ekspert for at kontrollere revisorernes konklusion eller bestille en teknisk revision. Kommissionen accepterede Ombudsmandens forslag.

En yderligere sag vedrørte spørgsmålet om, hvordan Kommissionen reviderede et projekt, der havde til formål at bevare vandressourcer i Marokko. Klageren, den franske nonprofitorganisation Association pour la Participation et l’Action Régionale (APARE), som er aktiv inden for miljøuddannelse og økoborgerskab, var uenig i Kommissionens revisionsresultat — hvorefter over 20 000 EUR skulle tilbagebetales til Kommissionen — og henvendte sig til Ombudsmandens kontor. Efter Ombudsmandens indgriben indvilligede Kommissionen i at nedsætte det tilbagesøgte beløb med næsten 75 %.

2.8 Fremtidige udfordringer

Ombudsmandens arbejde formes af den bredere politiske kontekst. På baggrund af en udbredt offentlig bekymring over den manglende gennemsigtighed i forhandlingerne mellem EU og USA om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) indledte Ombudsmanden f.eks. en strategisk undersøgelse på eget initiativ af spørgsmålet.

Ved udgangen af 2016 havde Ombudsmanden modtaget fem klager vedrørende administrative spørgsmål i forbindelse med Brexit, hvoraf tre vedrørte adgang til oplysninger.

Ombudsmanden afholder også arrangementer for at drøfte aktuelle spørgsmål, f.eks. arrangementet i oktober om »Disrupting EU — Truth, Facts and Social Media«. Sammen med repræsentanter for Kommissionen, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og civilsamfundet drøftede Ombudsmanden, hvordan man kan forbedre kommunikationen om EU på et tidspunkt med hidtil usete udfordringer. Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU vil forme Unionen i 2017 og fremefter. Spørgsmål i tilknytning til folkeafstemningen om Brexit begyndte at blive rejst over for Ombudsmandens kontor kort tid efter afstemningen. Ved udgangen af 2016 havde Ombudsmanden modtaget fem klager vedrørende administrative spørgsmål i forbindelse med Brexit, hvoraf tre vedrørte adgang til oplysninger. #9 #10

Den Europæiske Ombudsmands arrangement: »Disrupting Europe: Truth, Facts and Social Media«.
Den Europæiske Ombudsmands arrangement: »Disrupting Europe: Truth, Facts and Social Media«.

Året sluttede godt, idet Ombudsmanden spillede en væsentlig rolle i forbindelse med det globale topmøde i Open Government Partnership (OGP) i Paris i december. Ombudsmanden opfordrede EU til at spille en stærkere rolle i OGP. OGP er et multilateralt initiativ, der har til formål at sikre konkrete tilsagn fra regeringer om at fremme gennemsigtighed, give borgerne større indflydelse og bekæmpe korruption, blandt andre mål. I denne forbindelse er Ombudsmanden og OECD i fællesskab ved at gennemføre en undersøgelse om åben forvaltning for at identificere måder til at sikre, at ombudsmænd spiller en større rolle i OGP. Ombudsmandens deltagelse har til formål at fremme og distribuere undersøgelsen inden for det europæiske netværk af ombudsmænd og andre internationale ombudsmandsnetværk. Netværket vil drøfte de foreløbige resultater af undersøgelsen på sin konference i juni 2017 og offentliggøre resultaterne ved udgangen af året. #11 #12

Den Europæiske Ombudsmands arrangement: »Disrupting Europe: Truth, Facts and Social Media«.
Den Europæiske Ombudsmands arrangement: »Disrupting Europe: Truth, Facts and Social Media«.

Kapitel 3 - Pris for god forvaltning

Pris for god forvaltning
Pris for god forvaltning

Tildelingen har til formål at anerkende ansatte i EU’s institutioner, agenturer og organer, som fremmer god forvaltning, samtidig med at de udfører deres opgaver.

For at forfølge sit kontors generelle opgave med at forbedre EU’s offentlige forvaltning og bidrage til at gøre dens foranstaltninger så borgervenlige som muligt iværksatte Ombudsmanden i oktober 2016 en indkaldelse af ansøgninger til en pris for god forvaltning. Tildelingen har til formål at anerkende ansatte i EU’s institutioner, agenturer og organer, som fremmer god forvaltning, samtidig med at de udfører deres opgaver. Dette er et pilotinitiativ, der har til formål at fastlægge bedste praksis i EU’s forvaltning og sætte større fokus herpå i offentligheden.

Ombudsmanden har til hensigt at fremvise denne praksis i hele EU’s forvaltning. Priskategorierne omfatter ekspertise inden for gennemsigtighed og etik, ekspertise inden for kommunikation og ekspertise inden for borgerfokuseret levering af tjenester. Med støtte fra et rådgivende udvalg vil Ombudsmanden udvælge vinderne, og der vil blive afholdt en ceremoni i Bruxelles i 2017. #3 #13

Kapitel 4 - Kommunikation

Ombudsmandens strategi (»Hen imod 2019«) er større indflydelse, vægt og synlighed for kontoret. Større synlighed bidrager til at sikre, at borgerne ved, hvem de skal henvende sig til, såfremt de oplever problemer med EU’s institutioner.

Ud over specifikt opsøgende arbejde i forhold til interessenter som f.eks. virksomheder, sammenslutninger og NGO’er forsøger kontoret at styrke Ombudsmandens medieprofil og anvender sociale medier til at kommunikere om specifikke sager, udbrede kendskabet til nye projekter og regelmæssigt informere om Ombudsmandens aktiviteter.

Antallet af mediehits

Antallet af mediehits

Mediernes omtale af Ombudsmandens arbejde er steget hvert år siden 2012 og navnlig i 2015 og 2016.

Mediernes omtale af Ombudsmandens arbejde er steget hvert år siden 2012 og navnlig i 2015 og 2016. Flere følger Ombudsmandens arbejde på Twitter, hvor kontorets konto oplevede en stigning på 21 procent i antallet af følgere mellem 2015 og 2016. Vores top tweet indeholdt en infografik med retningslinjer for »do’s« og »dont’s« for offentligt ansatte i deres samarbejde med interesserepræsentanter. Andre populære tweets omfattede en tweet med en infografik om ekspertgrupper, en tweet med en video om Ombudsmandens nye pris for god forvaltning og en tweet om iværksættelse af en offentlig høring om gennemsigtigheden i uformelle forhandlinger om EU-lovgivning (trepartsmøder). #14

Kontoret har også påbegyndt en gennemgang af sit websted for at gøre det mere brugervenligt — dette projekt forventes afsluttet i 2017 — og anmoder regelmæssigt om feedback fra interessenter om, hvordan kontorets arbejde opfattes, og hvordan det kan forbedres. #15

Kapitel 5 - Forbindelser med EU’s institutioner

Den Europæiske Ombudsmand fremlægger sin Årsberetning 2015 for den daværende formand for Europa-Parlamentet, Martin Schulz.
Den Europæiske Ombudsmand fremlægger sin Årsberetning 2015 for den daværende formand for Europa-Parlamentet, Martin Schulz.

5.1 Europa-Parlamentet

Ombudsmanden mødtes med formanden, Martin Schulz, igen i 2016 samt en lang række medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er) på tværs af det politiske spektrum og fra hele Europa.

Den Europæiske Ombudsmand tillægger sine forbindelser med Europa-Parlamentet stor værdi. Ombudsmanden mødtes med formanden, Martin Schulz, igen i 2016 samt en lang række medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er) på tværs af det politiske spektrum og fra hele Europa. Ombudsmanden fortalte om sit arbejde og sine erfaringer, da hun talte i Parlamentet under et plenarmøde og i Udvalget for Andragender og Retsudvalget. Ombudsmandens medarbejdere repræsenterer hyppigt institutionen i forbindelse med udvalgsmøder, høringer og Parlamentets tværpolitiske grupper.

5.2 Udvalget for Andragender

Ombudsmanden tillægger det tætte samarbejde med Udvalget for Andragender stor værdi. Den løbende dialog er nødvendig for at tjene de enkelte borgere, der fremlægger deres problemer for Ombudsmandens kontor eller Udvalget for Andragender. Ombudsmanden behandler klager over EU’s institutioner, organer og agenturer, mens Udvalget for Andragender behandler andragender vedrørende EU’s aktivitetsområder i hele Europa. Den fortsatte støtte, som udvalgets formand, Cecilia Wikström, og MEP’er fra alle politiske grupper giver Ombudsmanden, er højt værdsat. Denne støtte er afgørende for Ombudsmandens evne til yderligere at bistå EU’s institutioner med at sætte den »gyldne standard« for god forvaltning. #16

5.3 Europa-Kommissionen

Den Europæiske Ombudsmand mødes med Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.
Den Europæiske Ombudsmand mødes med Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

Ombudsmanden roste Kommissionens formand, Jean- Claude Juncker, for det konstruktive samarbejde med sit kontor og for de stærke positive skridt mod en mere åben forvaltning, selv om der selvfølgelig fortsat er udfordringer.

Som EU’s udøvende magt har Europa-Kommissionen direkte indflydelse på millioner af europæiske borgeres liv. Selv om den er politisk, er den også det største administrative organ i EU, og det er derfor naturligt, at en stor del af klagerne til Ombudsmanden vedrører Kommissionens arbejde. Ombudsmanden roste Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, for det konstruktive samarbejde med sit kontor og for de stærke positive skridt mod en mere åben forvaltning, selv om der selvfølgelig fortsat er udfordringer. Ombudsmanden mødtes med Jean-Claude Juncker igen i 2016 samt flere næstformænd og en række kommissærer. Hun mødtes også med generaldirektører på et møde, som generalsekretæren var vært for. Det tætte samarbejde på tjenestegrensniveau sikrer, at borgernes problemer kan behandles mere effektivt. #17



5.4 Andre institutioner, agenturer og organisationer

Agenturet har også forbindelser med Europarådet i Strasbourg.

Ombudsmanden har fortsat tætte forbindelser med mange andre institutioner, agenturer og organisationer. I 2016 havde Ombudsmanden tæt kontakt med Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Det Europæiske Asylstøttekontor og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Agenturet har også forbindelser med Europarådet i Strasbourg. Alle disse forbindelser er en integreret del af Ombudsmandens strategi »Hen imod 2019«, som har til formål at øge Ombudsmandens vægt, synlighed og indflydelse med henblik på at skabe en mere åben og serviceorienteret EU-forvaltning til fordel for borgerne.

5.5 FN’s konvention om handicappedes rettigheder

Som en del af EU’s ramme beskytter, fremmer og overvåger Ombudsmanden gennemførelsen af FN’s konvention om handicappedes rettigheder (UNCRPD) i EU-institutionerne. I 2015 gennemgik komitéen for UNCRPD EU’s gennemførelse af konventionen og fremsatte afsluttende bemærkninger. Disse har navnlig været vigtige med hensyn til Ombudsmandens strategiske arbejde i 2016 vedrørende UNCRPD, da de viser eventuelle mangler i EU’s forvaltning. #18 #19

Ombudsmanden gennemførte en høring af interessenter, som viste, at en række medlemsstater giver ekstra tid til studerende med nedsat hørelse, når de deltager i skriftlige prøver.

I 2016 undersøgte Ombudsmanden en klage fra en hørehæmmet ansøger, som ikke fik ekstra tid til udvælgelsesprøver arrangeret af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO). Ombudsmanden gennemførte en høring af interessenter, som viste, at en række medlemsstater giver ekstra tid til studerende med nedsat hørelse, når de deltager i skriftlige prøver. Hun foreslog, at EPSO nøje genovervejer, om kontoret i fremtidige tilfælde bør give ekstra tid til ansøgere med nedsat hørelse, som anmoder om det i forbindelse med computerbaserede og skriftlige prøver.

I maj 2016 iværksatte Ombudsmanden en undersøgelse af, om EU’s fælles sygeforsikringsordning (JSIS) overholder UNCRPD. Fuld godtgørelse af lægeudgifter under JSIS ydes ved anerkendelse af en alvorlig sygdom. Med henblik på denne anerkendelse skal kriteriet om en nedsat forventet levetid opfyldes. Ombudsmanden fandt, at denne lægelige tilgang til handicap i givet fald ikke er i overensstemmelse med UNCRPD, og spurgte Kommissionen, om den har til hensigt at indføre særskilte kriterier for JSIS’ godtgørelse af lægeudgifter til handicappede. Denne undersøgelse var stadig i gang i 2017.

På grundlag af to af de afsluttende bemærkninger fra komitéen for UNCRPD iværksatte Ombudsmanden endvidere to strategiske initiativer. Hun skrev til formanden for Kommissionen om tilgængeligheden af websteder og onlineværktøjer, som Kommissionen forvalter, og til den daværende næstformand, Kristalina Georgieva, for at høre, hvordan Europaskolerne håndterer problemstillinger, som komitéen for UNCRPD har rejst med hensyn til gennemførelsen af konventionen. Kommissionen besvarede begge breve. Den bemærkede, at den var ved at opbygge et enkelt websted for alle sine tjenester, og at et af de underliggende principper er at gøre tjenesterne så tilgængelige for så mange brugere som muligt. Med hensyn til Europaskolerne anførte Kommissionen, at den ville støtte alle systemiske forsøg på at opfylde anbefalingerne fra UNCRPD, og bemærkede, at Europaskolernes politik vedrørende særlige uddannelsesbehov bliver vurderet regelmæssigt.

I 2016 tilstræbte Ombudsmandens kontor at gøre sit eget websted mere tilgængeligt og brugervenligt. En læs-let-forklaring af Ombudsmandens arbejde og af, hvordan man klager, er tilgængelig online på de 24 officielle EU-sprog. Endvidere er en ekstern tjenesteudbyder i gang med at gennemgå Ombudsmandens websted for at finde måder til at øge dets tilgængelighed for handicappede.

Kapitel 6 - Det europæiske netværk af ombudsmænd

Klager oversendt til andre institutioner og organer; klagere rådet til at kontakte andre institutioner og organer af Den Europæiske Ombudsmand i 2016

I 2016 gennemførte Den Europæiske Ombudsmand sammen med medlemmer af det europæiske netværk af ombudsmænd en reform af netværket. Netværket består nu af 96 kontorer i 36 europæiske lande. Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender er også medlem af netværket.

En af de strategiske ændringer inden for netværket er at sætte øget fokus på parallelle undersøgelser og initiativer blandt interesserede ombudsmandskontorer på områder af fælles interesse, f.eks. migration. I 2016 gennemførte Ombudsmanden og netværket én parallel undersøgelse og iværksatte ét strategisk initiativ, som netværket deltog i. I april 2016 iværksatte Ombudsmanden en undersøgelse af en klage vedrørende Kommissionens rolle med hensyn til evalueringen af medlemsstaternes overholdelse af forordning (EU) nr. 1233/2011 om menneskerettigheder og miljøbeskyttelse ved finansieringen af eksportkreditagenturer. Eksportkreditagenturer er offentlige eller private finansielle institutioner, der tilbyder finansiering til indenlandske selskaber, der ønsker at drive virksomhed, navnlig i usikre og politisk og kommercielt risikofyldte udviklingslande og nye markeder. To af de seks nationale ombudsmænd (Polen og Spanien), hvis mandat dækker eksportkreditagenturer, reagerede på Ombudsmandens opfordring til at iværksætte parallelle undersøgelser.

Undersøgelsen resulterede i, at Europa-Kommissionen fulgte op over for medlemsstaterne for at sikre, at alle oplysninger om nationale AMIF-programmer bliver offentliggjort online.

Det strategiske initiativ vedrørte EU’s Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF). Med et budget på 3 mia. EUR dækker fonden perioden 2014-2020. Ombudsmanden spurgte Kommissionen og netværket, om alle AMIF-relaterede oplysninger fandtes online. Hun spurgte også netværket, om anvendelsen af midlerne i medlemsstaterne var i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder. Tretten medlemmer svarede. Undersøgelsen resulterede i, at Europa-Kommissionen fulgte op over for medlemsstaterne for at sikre, at alle oplysninger om nationale AMIF-programmer bliver offentliggjort online.

Endvidere gav Ombudsmandens tidligere undersøgelse på eget initiativ vedrørende Frontex konkrete resultater i 2016, idet agenturet etablerede den klagemekanisme, som Ombudsmanden havde anbefalet. I december mødtes Frontex’ ansvarlige for grundlæggende rettigheder, repræsentanter for Den Europæiske Ombudsmand, nationale ombudsmænd og forvaltninger og for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder i Bruxelles for at drøfte Frontex’ klagemekanisme.

I et andet eksempel på tematisk samarbejde konsulterede Ombudsmanden netværket for at få mere at vide om, hvordan medlemsstaterne regulerer gennemsigtigheden i forbindelse med lobbyvirksomhed, og fastslå behovet for en praktisk vejledning for offentligt ansatte på dette område. Det fremgik af svarene, at der manglede specifikke bestemmelser om lobbyvirksomhed, og at der ikke fandtes nogen praktisk vejledning for offentligt ansatte i de fleste medlemsstater. Ombudsmanden udarbejdede derpå et udkast til praktiske retningslinjer og udbad sig feedback fra medlemmer af netværker og offentligheden. Hun tilstræber at forelægge en endelig version af retningslinjerne i 2017 på alle 24 officielle EU-sprog.

Årlig konference i det europæiske netværk af ombudsmænd i Bruxelles.
Årlig konference i det europæiske netværk af ombudsmænd i Bruxelles.

På konferencen behandledes aktuelle emner i relation til Europas migrationskrise, fremme af gennemsigtighed i forbindelse med lobbyvirksomhed som et krav til god forvaltning og udfordringer for retsstatsprincippet.

Det vigtigste arrangement i netværket i 2016 var den første årlige konference, der blev afholdt i Bruxelles i juni og var tilrettelagt af Den Europæiske Ombudsmand. Denne konference samlede hele netværket og var åben for ikkemedlemmer, f.eks. paraplyorganisationer og journalister med base i Bruxelles. I alt deltog 250 personer i dette særdeles interaktive arrangement. På konferencen behandledes aktuelle emner i relation til Europas migrationskrise, fremme af gennemsigtighed i forbindelse med lobbyvirksomhed som et krav til god forvaltning og udfordringer for retsstatsprincippet. Umiddelbart efter konferencen udarbejdedes Network in Focus, en årlig publikation fra netværket om de vigtige emner, der blev drøftet i forbindelse med arrangementet. #4

I slutningen af november 2016 tog Ombudsmanden til Madrid for at mødes med den spanske ombudsmand, Soledad Becerril Bustamante, og hendes team og med det spanske gennemsigtighedsråd, civilsamfundsorganisationer, repræsentanter for erhvervslivet, diplomater, journalister og andre. Selv om antallet af klager fra Spanien traditionelt er højt, var formålet med besøget at øge kendskabet i Spanien til, hvad Den Europæiske Ombudsmand konkret kan gøre for spanske borgere og virksomheder. #20

Siden reorganiseringen af netværket har Ombudsmanden registreret flere forespørgsler fra medlemmer af netværket, der ønsker bistand i forbindelse med fortolkningen af komplekse spørgsmål i relation til EU-lovgivningen.

Siden reorganiseringen af netværket har Ombudsmanden registreret flere forespørgsler fra medlemmer af netværket, der ønsker bistand i forbindelse med fortolkningen af komplekse spørgsmål i relation til EU-lovgivningen. Med den hurtigere forespørgselsprocedure behandlede Ombudsmanden otte forespørgsler i 2016. De spørgsmål, der blev rejst, omfattede godtgørelsen af visse grænseoverskridende lægeudgifter og betalinger i forbindelse med europæiske landbrugsudviklingsfonde.

Den Europæiske Ombudsmand i et interview med den spanske TV-kanal TVE i Madrid.
Den Europæiske Ombudsmand i et interview med den spanske TV-kanal TVE i Madrid.

I 2016 fik netværket status som ex officio-medlem af det rådgivende forum under Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), og den græske ombudsmand repræsenterede netværket under forummets drøftelser i november i Athen. De mest fremtrædende initiativer, som netværket kan forventes at arbejde med i de kommende år, er: deltagelse i EASO’s rådgivende forum, ydelse af ekspertise om asylprocedurer til Europa-Parlamentet i forbindelse med vedtagelsen af et nyt fælles europæisk asylsystem og oprettelse af en fælles platform med henblik på behandling af »Brexit-klager« fra EU-borgere, der bor i Det Forenede Kongerige og omvendt. Netværket vil også blive involveret i oprettelsen af EASO’s kommende klagemekanisme. #21

Kapitel 7 - Dag-til-dag-sagsbehandling

Den Europæiske Ombudsmand udveksler synspunkter med Europa-Parlamentets Retsudvalg.
Den Europæiske Ombudsmand udveksler synspunkter med Europa-Parlamentets Retsudvalg.

Den Europæiske Ombudsmand har til opgave at bistå borgere, virksomheder, sammenslutninger, NGO’er og andre organisationer, og det bør være så ligetil som muligt for dem at henvende sig til Ombudsmanden og få denne bistand. Ombudsmanden ajourførte sine sagsbehandlingsprocedurer i 2016 efter omfattende interne og eksterne konsultationer. Dette er en del af strategien med henblik på at gøre undersøgelserne mere effektive og give dem mere gennemslagskraft for flere borgere.

Ombudsmanden lægger også vægt på at foretage undersøgelser, som er i offentlighedens interesse. Hun gennemfører bredere strategiske undersøgelser, når hun mener, at dette er begrundet, selv om størstedelen af hendes arbejde fortsat udgøres af sager på grundlag af klager.

Ombudsmandens nye gennemførelsesbestemmelser gør proceduren mere effektiv for dem, der søger hjælp.

Ombudsmandens nye gennemførelsesbestemmelser gør proceduren mere effektiv for dem, der søger hjælp. Ved at indføre en mere fleksibel tilgang til behandling af klager sigter den nye procedure mod at sikre en mere rationel og resultatorienteret tilgang til undersøgelser.

Kapitel 8 - Klagetyper og kilder

8.1 Oversigt over klager og strategiske undersøgelser

Vejledning, klager og undersøgelser i 2016

Vejledning, klager og undersøgelser i 2016

Den Europæiske Ombudsmand har forbedret sine arbejdsmetoder for at gøre dem mere effektive og give dem mere gennemslagskraft for flere borgere. Med henblik herpå indførte hun i 2016 en ny strømlinet sagsbehandlingsprocedure med større fleksibilitet og en mere pragmatisk tilgang til undersøgelser. Som tidligere kan sager på grundlag af klager med et lignende indhold i givet fald endvidere behandles under ét som strategiske undersøgelser. Et eksempel på denne tilgang er undersøgelsen af den rolle, der spilles af de særlige rådgivere, som Europa-Kommissionen anvender. Denne proaktive strategiske tilgang kom helt sikkert andre individuelle klager i forkøbet.

Strategisk arbejde i 2016

Strategisk arbejde i 2016

National oprindelse af klager registreret og undersøgelser indledt af Den Europæiske Ombudsmand i 2016

8.2 Klager, der falder uden for Ombudsmandens mandat

Den Europæiske Ombudsmand modtager mange klager om spørgsmål, der ikke falder inden for hendes mandat, hovedsagelig fordi de ikke vedrører en EU-institutions eller et EU-organs arbejde. Klager, der involverer EU-institutioner, men vedrører rent politiske spørgsmål, f.eks. lovgivning, eller Domstolens judicielle virksomhed falder heller ikke inden for Ombudsmandens mandat.

Da disse klager ikke er kernen i Ombudsmandens arbejde, registrerer kontoret kun begrænsede oplysninger om dem. Der er primært tale om klager over nationale offentlige organer, nationale eller internationale domstole og en række private enheder. Undertiden er klager baseret på den fejlopfattelse, at Ombudsmanden er et klageorgan i forhold til nationale ombudsmænd. Klagerne omfatter en lang række områder. Tilbagevendende temaer er forbrugerbeskyttelse, beskatning, socialsikring, sundhedspleje og, i de senere år, spørgsmål vedrørende banker.

Kontoret behandler klager, der falder uden for mandatet, med stor omhu, rådgiver, når det er muligt, eller oversender dem til andre organer, der måske kan hjælpe.

Kontoret behandler klagerne med stor omhu, rådgiver, når det er muligt, eller oversender dem til andre organer, der måske kan hjælpe. I forbindelse med klager, hvori der gives udtryk for utilfredshed med EU-lovgivning, råder Ombudsmanden normalt klageren til at henvende sig til Europa-Parlamentet. Med hensyn til komplekse gennemførelsesspørgsmål rådes klagerne til at henvende sig til Europa-Kommissionen eller EU-netværk som SOLVIT eller Dit Europa — Råd & Vink. Klageren kan også henvises til en national ombudsmand. Eksempler i 2016 omfattede klager oversendt til den portugisiske ombudsmand i relation til anvendelsen af EU-lovgivning om støjforurening, til den belgiske føderale ombudsmand om pensionsspørgsmål og til den polske og den rumænske ombudsmand om spørgsmål vedrørende fængselsforhold.

Kontoret forsøger at nedbringe antallet af klager, der falder uden for Ombudsmandens ansvarsområde. Formålet hermed er at undgå, at borgere bliver skuffede, fordi de ikke kan blive hjulpet direkte af Ombudsmanden. I 2016 faldt antallet til et rekordlavt niveau på 1 169 (1 239 i det foregående år), et resultat, som i vidt omfang blev opnået gennem en effektiv kommunikation om kontorets arbejde og den interaktive vejledning på Ombudsmandens websted.

Antallet af klager 2003-2016

Kapitel 9 - Hvem blev der klaget over?

De undersøgelser, der blev foretaget af Den Europæiske Ombudsmand i 2016, vedrørte følgende institutioner

Kapitel 10 - Hvad blev der klaget over?

Genstanden for undersøgelser afsluttet af Den Europæiske Ombudsmand i 2016

Kapitel 11 - Opnåede resultater

Foranstaltninger truffet af Den Europæiske Ombudsmand i forbindelse med klager modtaget i 2016

Undersøgelser, hvor der af Den Europæiske Ombudsmand blev konstateret tilfælde af fejl eller forsømmelser i 2016

Udvikling i antallet af undersøgelser foretaget af Den Europæiske Ombudsmand

Resultater af undersøgelser afsluttet af Den Europæiske Ombudsmand i 2016

Varighed af undersøgelser afsluttet af Den Europæiske Ombudsmand i 2016

Kapitel 12 - Efterkommelse af Ombudsmandens forslag

Efterkommelse af Den Europæiske Ombudsmands forslag i 2015

Ombudsmanden har i de seneste fem år offentliggjort en årlig omfattende beretning om, hvordan EU-institutionerne reagerer på de forslag, som Ombudsmanden fremsætter med henblik på at forbedre EU’s forvaltning. Sådanne forslag fremsættes som mindelige løsninger, henstillinger, kritiske bemærkninger og yderligere bemærkninger. Graden af efterkommelse er vigtig for at måle Ombudsmandens arbejdes indvirkning og relevans.

Rapporten Putting it Right? — How the EU institutions responded to the Ombudsman in 2015 afslører, at EU-institutionerne efterkom 83 % af Ombudsmandens forslag, hvilket er det til dato næsthøjeste tal. 12 af de 18 institutioner, der blev undersøgt, efterkom 100 %, mens Kommissionen — som tegner sig for den største andel af Ombudsmandens undersøgelser — efterkom 82 %. Som rapporten viser, kan graden af efterkommelse variere betydeligt fra den ene institution til den anden — fra 100 % i nogle tilfælde til 33 % i værste fald. F.eks. efterkom Europa-Parlamentet, Frontex og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) 100 %.

Rapporten for 2016 vil foreligge i slutningen af 2017.

Kapitel 13 - Ressourcer

13.1 Budget

Ombudsmandens budget er en uafhængig sektion i EU-budgettet. Det er opdelt i tre afsnit. Afsnit 1 omfatter lønninger, godtgørelser og andre udgifter til personale. Afsnit 2 dækker bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter. Afsnit 3 indeholder udgifter i forbindelse med institutionens udførelse af generelle opgaver. De budgetterede bevillinger beløb sig i 2016 til 10 658 951 EUR.

Med henblik på at sikre en effektiv forvaltning af ressourcerne udfører Ombudsmandens interne revisor regelmæssig kontrol af institutionens interne kontrolsystemer og de økonomiske opgaver, kontoret udfører. Som det er tilfældet med andre EU-institutioner, reviderer Den Europæiske Revisionsret også ombudsmandsinstitutionen.

Den Europæiske Ombudsmands medarbejdere.
Den Europæiske Ombudsmands medarbejdere.

13.2 Anvendelse af ressourcer

Hvert år vedtager Ombudsmanden en årlig forvaltningsplan, der identificerer konkrete foranstaltninger, som kontoret skal træffe for at udmønte institutionens prioriterede målsætninger. Forvaltningsplanen for 2016 er den anden, der er baseret på Den Europæiske Ombudsmands strategi »Hen imod 2019«.

Institutionen har højt kvalificerede, flersprogede medarbejdere. Det sikrer, at den kan behandle klager over fejl eller forsømmelser på de 24 officielle EU-sprog og øge kendskabet til Ombudsmandens arbejde. I 2016 havde Ombudsmanden 75 medarbejdere.

En fuldstændig og løbende opdateret liste over medarbejdere, herunder detaljerede oplysninger om Ombudsmandens kontors opbygning og hver sektions opgaver, findes på Ombudsmandens websted.

Hvordan kontakter man Den Europæiske Ombudsmand?

Pr. post

Den Europæiske Ombudsmand
1 avenue du Président Robert Schuman
CS 30403
F - 67001 Strasbourg Cedex

Pr. telefon

+33 (0)3 88 17 23 13

Pr. e-mail

eo@ombudsman.europa.eu

Online

Hent denne publikation i PDF format (2.95 MB)
Bestil denne publikation fra EU Bookshop