Baggrunden for klagen

1. I 2011 og 2012 indledte Europa-Kommissionen to traktatbrudsprocedurer [1] mod Det Forenede Kongerige vedrørende dets anvendelse af direktiv 2004/38/EF om fri bevægelighed [2]. Traktatbrudsprocedurerne vedrører bl.a. Det Forenede Kongeriges restriktive fortolkning af kravene til anerkendelse af fast bopæl.

2. I april 2012 meddelte Kommissionen, at den gav Det Forenede Kongerige "to måneder til at overholde Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed for EU-borgere og deres familier i hele EU eller stå over for en EU-retssag".[3] Som svar på spørgsmål fra Europa-Parlamentet anførte Kommissionen imidlertid i 2017, at traktatbrudsprocedurerne stadig var i gang.

3. Den 9. marts 2017 anmodede klageren, medlem af Europa-Parlamentet Sophie in 't Veld, om aktindsigt i alle Kommissionens dokumenter vedrørende de to traktatbrudsprocedurer.

4. Den 29. marts 2017 gav Kommissionen afslag på aktindsigt i de ønskede dokumenter og begrundede sin afgørelse i henhold til bestemmelserne i EU's forordning om aktindsigt med, at udbredelse ville være til skade for de igangværende traktatbrudsprocedurer [4]. Kommissionen fandt også, at der ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumenterne.

5. Klageren anmodede Kommissionen om at tage sin beslutning op til fornyet overvejelse ved at indgive en »genfremsat begæring«[5]. Efter en fornyet undersøgelse bekræftede Kommissionen sin beslutning om at give afslag på aktindsigt i alle de ønskede dokumenter. Klageren var utilfreds med Kommissionens svar og henvendte sig til Ombudsmanden.

Undersøgelsen

6. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagen over, at Kommissionen med urette havde nægtet aktindsigt i dokumenterne vedrørende traktatbrudsprocedurerne mod Det Forenede Kongerige om anvendelsen af direktivet om fri bevægelighed (NIF/2011/2054 og NIF/2012/4106).

7. Ombudsmanden gennemgik de relevante sager. Ombudsmandens afgørelse tager hensyn til parternes argumenter og synspunkter.

Kommissionens undladelse af at give aktindsigt i de ønskede dokumenter

Argumenter forelagt Ombudsmanden

8. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke havde forklaret, hvordan udbredelsen af de ønskede dokumenter »specifikt og faktisk« ville underminere de igangværende procedurer [6]. Hun hævdede, at der var en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen i betragtning af usikkerheden om situationen for borgere fra andre EU-medlemsstater, der bor i Det Forenede Kongerige, navnlig efter Det Forenede Kongeriges formelle meddelelse om dets hensigt om at udtræde af EU.

9. I sit endelige svar bekræftede Kommissionen sit afslag på at give fuld eller delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter. Den fremførte, at EU's retspraksis havde fastslået, at Kommissionen var berettiget til at anvende en generel tilgang med ikke-videregivelse af dokumenter i igangværende traktatbrudsprocedurer [7]. Den er således ikke forpligtet til at foretage en specifik og individuel vurdering af indholdet af hvert af de ønskede dokumenter.

10. Kommissionen hævdede også, at der ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse i at give aktindsigt i de ønskede dokumenter. Den anførte, at borgere fra andre EU-medlemsstater, der bor i Det Forenede Kongerige, "ikke behøver at have adgang til dokumenterne i traktatbrudsproceduren for at vide, hvad deres nuværende rettigheder er. Hvad angår deres situation efter udtrædelsen, afhænger dette af betingelserne i udtrædelsesaftalen. dokumenterne i traktatbrudsproceduren kan på ingen måde give oplysninger om, hvilke bestemmelser i aftalen der endnu ikke er indledt forhandlinger om".

Ombudsmandens vurdering

11. EU-institutionerne kan afslå begæringer om aktindsigt i dokumenter på grundlag af en »generel formodning« om, at visse kategorier af dokumenter ikke må videregives [8]. En af disse kategorier omfatter dokumenter fra traktatbrudsprocedurer i den administrative fase [9]. EU's retspraksis [10] har fastslået, at en generel formodning om afslag på aktindsigt betyder, at den pågældende institution ikke har pligt til at vurdere, hvordan de pågældende dokumenter specifikt og individuelt skader den beskyttede interesse.

12. Ombudsmanden mener imidlertid, at ovennævnte formodning kan drages i tvivl, hvis Kommissionen ikke aktivt behandlede en traktatbrudssag.

13. Ombudsmanden undersøgte sagerne vedrørende de to traktatbrudsprocedurer. Inspektionen bekræftede, at begge traktatbrudsprocedurer stadig er i gang, og at Kommissionen arbejder aktivt på dem. Sagsbehandlerne undersøgte navnlig interne dokumenter og korrespondance, som bekræfter, at sagsakterne er aktive. De seneste dokumenter var fra udgangen af juni 2017 efter datoen for anmodningen.

14. Det følger heraf, at Kommissionen var berettiget til at give afslag på aktindsigt i de ønskede dokumenter under anvendelse af den generelle formodning om, at udbredelsen heraf sandsynligvis ville skade de igangværende traktatbrudsprocedurer [11].

15. Selv om der gælder en generel formodning, bør dokumenterne ikke desto mindre udleveres, hvis der er en klar offentlig interesse i udbredelsen, som går forud for den generelle formodning om ikke-videregivelse. Med henblik herpå havde klageren gjort gældende, at udbredelsen af dokumenterne var begrundet i "interessen hos mere end 3 millioner europæiske borgere i Det Forenede Kongerige, som hurtigst muligt har brug for at vide, hvad deres situation er, navnlig i lyset af den officielle meddelelse om brexit i henhold til artikel 50 (....)".

16. Klageren hævder for det første, at udbredelsen af disse dokumenter vil skabe klarhed for borgere fra andre EU-medlemsstater, der i øjeblikket er bosiddende i Det Forenede Kongerige, og for det andet, at disse oplysninger er særlig vigtige i betragtning af Det Forenede Kongeriges planlagte udtræden af EU.

17. Efter at have undersøgt dokumenterne mener Ombudsmanden, at udbredelse ikke ville behandle disse argumenter af offentlig interesse.

18. Ombudsmanden accepterer, at dokumenterne ikke vil give borgere fra andre EU-medlemsstater, der i øjeblikket er bosiddende i Det Forenede Kongerige, oplysninger om den nuværende situation med hensyn til deres rettigheder i henhold til EU-traktaten og direktivet om fri bevægelighed. Der er derfor ingen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af disse grunde.

19. Med hensyn til EU-borgernes rettigheder efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU bemærker Ombudsmanden, at forhandlingerne mellem Det Forenede Kongerige og EU er i gang. Offentliggørelse af de ønskede dokumenter ville ikke opfylde offentlighedens interesse i at præcisere rettighederne for EU-borgere, der bor i Det Forenede Kongerige, efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU.

20. Ombudsmanden finder derfor, at der ikke er nogen klar, mere tungtvejende offentlig interesse i at erstatte den generelle formodning og begrunde udbredelsen af de ønskede dokumenter. Hun konkluderer således, at Kommissionens afgørelse om at give afslag på aktindsigt i de ønskede dokumenter ikke var i strid med forordning nr. 1049/2001.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:

Der var ingen fejl eller forsømmelser fra Europa-Kommissionens side, da den nægtede at give aktindsigt i dokumenterne vedrørende to traktatbrudsprocedurer mod Det Forenede Kongerige om, hvordan det anvender direktivet om fri bevægelighed.

Klageren og Europa-Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Emily OľReilly
Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 19. december 2017

[1] NIF/2011/2054 og NIF/2012/4106

[2] Direktiv om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område

[3] Kommissionens pressemeddelelse af 26. april 2012, http://europa.eu/rapid/press-release_IP-12-417_EN.htm.

[4] Forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i EU-dokumenter giver EU-institutionerne mulighed for at afslå aktindsigt med henblik på at beskytte »inspektioner, undersøgelser og revision«, artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT 2001, L 145, s. 43).

[5] Artikel 7, stk. 2, i forordning 1049/2001.

[6] Dom af 4. maj 2012, Sophie in ’t Veld, mod Rådet, sag T-529/09, ECLI:EU:T:2012:215.

[7] Dom af 14. november 2013, LPN og Finland mod Kommissionen, sag C-514/11 P og C-605/11 P, EU:C:2013:738, præmis 55 og 65-68.

[8] Jf. dom af 16.7.2015, ClientEarth mod Kommissionen, C-612/13 P, EU:C:2015:486 (herefter »ClientEarth-dommen«), præmis 77 og den deri nævnte retspraksis.

[9] Den administrative fase i en traktatbrudsprocedure er, når proceduren hverken er blevet afsluttet af Kommissionen eller indbragt for Domstolen.

[10] Jf. »LPN og Finland mod Kommissionen«, præmis 45, og den citerede retspraksis.

[11] Se fodnote 6.