Kære
C. Den 14. marts 1997 indgav De en klage til Europa-Kommissionens repræsentation i Wien vedrørende aldersgrænsen i den udvælgelsesprøve, som Rådet for Den Europæiske Union afholdt. Repræsentationen i Østrig fremsendte Deres klage til Den Europæiske Ombudsmand den 2. april 1997.
Den Europæiske Ombudsmand modtog en række klager fra utilfredse unionsborgere, der klagede over aldersgrænser. Derfor besluttede jeg den 14. juli 1997 på eget initiativ at indlede en undersøgelse 626/97/BB af anvendelsen af aldersgrænser ved ansættelse i de europæiske institutioner.
Den 24. juli 1997 underrettede jeg Rådets generalsekretær om Deres klage, da jeg allerede havde indledt en undersøgelse på eget initiativ om emnet. Rådet sendte sin udtalelse om min undersøgelse på eget initiativ den 12. maj 1998, og jeg sendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det. Den 22. maj 1998 modtog jeg Deres bemærkninger til Rådets udtalelse. Den 4. november 1998 afsluttede jeg min undersøgelse på eget initiativ.
Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Klageren forklarede i sin klage, at han havde læst i en avis, at Rådet ansætter administratorer. Ifølge meddelelsen om udvælgelsesprøven skulle sagsøgerne være født efter den 31. december 1960. Ifølge klageren diskriminerede dette faktisk potentielle ansøgere.
Han skrev til Rådets generalsekretær og formand Santer og påpegede, at beslutningen om at anvende aldersgrænser må have været uovervejet, især i en periode, hvor Europa står over for høj arbejdsløshed, især blandt velkvalificerede kandidater over 40 år. Han anmodede Rådet om at tage stilling til ovennævnte påstand. Han anmodede endvidere Rådet om at beslutte at give afkald på enhver forskelsbehandling på grund af alder og offentliggøre en ny "aldersneutral" meddelelse om udvælgelsesprøve.

Forespørgslen

Rådets udtalelse på eget initiativ om anvendelsen af aldersgrænser
Den 2. marts 1998 fremsendte Rådet for Den Europæiske Union sine bemærkninger, der kan sammenfattes som følger:

Institutionerne har ikke blot et vidt skøn ved valget af de bedst egnede midler til at opfylde deres personalebehov, men også et vidt skøn ved udformningen af kravene til en udvælgelsesprøve.

Alder er ikke blandt de kriterier, på grundlag af hvilke enhver sondring, der foretages i forbindelse med ansættelsen, er forbudt i henhold til vedtægten.

I henhold til artikel 1, litra g), i bilag III til vedtægten er en af de betingelser, som ansættelsesmyndigheden i givet fald lovligt kan fastsætte, en aldersgrænse.

Tilbage står at undersøge, om vedtægten i denne henseende er i overensstemmelse med fællesskabsrettens almindelige principper, navnlig med respekten for de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, og således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for fællesskabsretten.

Rådet noterede sig, at Amsterdam-traktaten endnu ikke er trådt i kraft.

I begyndelsen af 1990'erne blev spørgsmålet om, hvorvidt alder skulle spille nogen rolle som udvælgelseskriterium, undersøgt. Efter at have bemærket de uønskede konsekvenser for institutionen af at afskaffe alle aldersgrænser, såsom beståede ansøgere, der når pensionsalderen, blev aldersgrænsen fastsat til 50 år for en lang række udvælgelsesprøver.

Efter 1995 blev der indført en ordning med fælles afholdelse af udvælgelsesprøver og harmoniserede betingelser for adgang hertil, som omfattede fastsættelse af en aldersgrænse på 35 år for ansøgere til stillinger i de første lønklasser under hensyntagen til arbejdsløshedsproblemerne blandt unge, der bor i Den Europæiske Union.

Hvad angår de seneste udvælgelsesprøver vedrørende de nye medlemsstater, blev aldersgrænserne fastsat til 55 og 45 år for at tage hensyn til den erfaring, der kræves til sådanne stillinger.

Nyligt offentliggjorte meddelelser om udvælgelsesprøver giver mulighed for at forlænge aldersgrænsen med højst seks år i visse tilfælde.

Reglerne om aldersgrænser er ikke fastsat mekanisk, men varierer alt efter tjenestens behov i overensstemmelse med kravene i vedtægtens artikel 27 og gør det muligt at sondre mellem ansøgerne for at tage hensyn til deres respektive situation.

Generalsekretariatet for Rådet fandt, at anvendelsen af aldersgrænser på grundlag af de stillinger, der skal besættes af beståede ansøgere fra en udvælgelsesprøve - som fastsat i personalevedtægten, navnlig artikel 1, litra g), i bilag III - sammen med muligheden for en forlængelse for at tage hensyn til særlige situationer ikke er en "diskriminerende" foranstaltning i den betydning, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og De Europæiske Fællesskabers Domstol tillægger dette begreb.

Til orientering tilføjede Generalsekretariatet, at det i øjeblikket er i færd med at drøfte et forslag til ændring af personalevedtægten for så vidt angår ligebehandling (1).

Klagerens bemærkninger
I sine bemærkninger fastholdt klageren sin klage til Ombudsmanden. Han erklærede, at han ikke er enig i Rådets holdning. Ifølge ham er der stadig tale om forskelsbehandling på grund af alder, og Rådet synes ikke at være villig til at gøre noget ved det.

Afgørelsen

1. Undersøgelse på eget initiativ 626/97/BB af anvendelsen af aldersgrænser ved ansættelse i EU-institutionerne
1.1 Ombudsmandens beslutning af 14. juli 1997 om at indlede en undersøgelse på eget initiativ 626/97/BB af anvendelsen af aldersgrænser ved ansættelse i EU-institutionerne var begrundet i et betydeligt antal klager, herunder klagerens. Ombudsmanden har i henhold til artikel 138 E i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab beføjelse til at foretage en undersøgelse af mulige tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer.
1.2 Inden Ombudsmanden indledte sin undersøgelse på eget initiativ, foretog han en sammenlignende undersøgelse af anvendelsen af aldersgrænser i de forskellige medlemsstater. Denne forskning viste, at der i øjeblikket ikke findes et fælles juridisk eller forfatningsmæssigt princip, der enten tillader eller forbyder forskelsbehandling på grund af alder i den offentlige sektor. Medlemsstaterne anvender en aldersgrænse, der generelt er højere end 35 år. Der var dog en tendens til at forbyde aldersgrænser som diskriminerende i nogle medlemsstater.
1.3 Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ og hans undersøgelser af individuelle klager viste, at de aldersgrænser, der anvendes af fællesskabsinstitutionerne, varierer fra 35, 40 og 45 til 55 år. Årsagerne til at anvende dem er f.eks. blevet forklaret med hensyn til en afbalanceret ledelse i karrierestrukturen, geografisk balance, et godt forhold mellem mandlige og kvindelige ansatte, problemer med at tilpasse sig et multikulturelt og flersproget miljø, mulighed for mobilitet, der falder med alderen, arbejdsløshed blandt unge og mulighed for at begrænse antallet af ansøgere.
1.4 Med hensyn til menneskerettighedsbestemmelserne om ikke-forskelsbehandling viste undersøgelsen på eget initiativ, at det ikke kan udelukkes, at anvendelsesområdet for den europæiske menneskerettighedskonvention også kan omfatte forskelsbehandling på grund af alder i tilfælde, hvor der ikke findes nogen objektiv og rimelig begrundelse for en sådan forskelsbehandling.
1.5 Ombudsmanden fandt, at alder skal betragtes som en mulig årsag til forskelsbehandling. Med hensyn til Den Europæiske Union er dette blevet særligt præciseret i Amsterdamtraktaten, og behovet for at bekæmpe forskelsbehandling på grund af alder vil derfor først kulminere med dens ikrafttræden.
1.6 Ombudsmanden er på grundlag af sin undersøgelse på eget initiativ af den opfattelse, at alle unionsborgere bør have mulighed for at søge beskæftigelse i Den Europæiske Unions administration. Hvis det anses for hensigtsmæssigt at begrænse denne mulighed, skal dette ske med tilstrækkelig begrundelse, således at elementer, der kan betragtes som diskriminerende eller vilkårlige, undgås i ansættelsesprocedurerne.
2. Retsgrundlaget for anvendelsen af aldersgrænser
2.1 Ombudsmanden forstår, at Rådet for Den Europæiske Union og andre fællesskabsinstitutioner på grundlag af artikel 1, stk. 1, litra g), i bilag III til vedtægten kan fastsætte en aldersgrænse i meddelelser om udvælgelsesprøver. Ombudsmanden er imidlertid af den opfattelse, at den nuværende praksis i fællesskabsinstitutionerne med at fastsætte forskellige aldersgrænser med forskellige begrundelser og uden tilstrækkelig begrundelse ikke kan betragtes som korrekt anvendelse af aldersgrænser.
2.2 Ombudsmandens undersøgelser synes at vise, at fællesskabsinstitutionerne kunne overveje at fastsætte en fælles aldersgrænse med passende begrundelse og tilstrækkelig begrundelse.
3. Europa-Parlamentet
besluttede den 20. oktober 1997 at hæve aldersgrænsen til 45 år for de kommende udvælgelsesprøver for de første lønklasser med en revision efter to år på grundlag af en rapport fra personaletjenesten til Parlamentets generalsekretær.
3.2 Endvidere vedtog Europa-Kommissionen den 21. januar 1998 et politisk princip om at afskaffe aldersgrænser i sin ansættelsespolitik. I sine bemærkninger til Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ fandt Kommissionen det nødvendigt at gennemføre sin afgørelse i praksis efter fælles aftale med andre institutioner, og at Kommissionen i mellemtiden vil anvende en aldersgrænse på 45 år.
3.3 Hvis fællesskabsinstitutionerne ikke er i stand til at opgive anvendelsen af aldersgrænser, ville det være at foretrække at præcisere den relevante bestemmelse i vedtægten for at sikre, at aldersgrænserne ikke anvendes på en diskriminerende eller vilkårlig måde.
3.4 I lyset af ovennævnte udvikling erkender Ombudsmanden, at der virkelig er behov for en fælles interinstitutionel aftale. På grundlag af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser på eget initiativ og under hensyntagen til Kommissionens meddelelse om et politisk princip om at opgive anvendelsen af aldersgrænser med en eventuel interinstitutionel aftale fandt Ombudsmanden ingen grund til at fortsætte sin undersøgelse på eget initiativ af anvendelsen af aldersgrænser.
Konklusion Den
Europæiske Ombudsmands undersøgelse af denne klage har ikke afsløret et tilfælde af fejl eller forsømmelser fra Rådet for Den Europæiske Unions side, og han har derfor besluttet at henlægge sagen.

Yderligere bemærkninger:

Ombudsmanden har anmodet Europa-Kommissionen om at holde ham underrettet om de foranstaltninger, der er truffet for at opnå en sådan fælles interinstitutionel aftale om afskaffelse af aldersgrænser.
Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Din oprigtige
Jacob SÖDERMAN

---

(1) Forslag til Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber for så vidt angår ligebehandling, KOM(96) 77 endelig udg. af 4.3.1996.