Baggrunden for klagen

1. Klageren, der er svensk statsborger, er bekymret over mulige interessekonflikter i Kommissionens videnskabelige komité VKNNPS'[1] arbejdsgruppe om tandfyldningsamalgam. Den pågældende arbejdsgruppe udarbejdede udtalelsen fra 2014 om tandfyldningsamalgam med det formål at ajourføre den tidligere udtalelse fra 2008 om sikkerhed og ydeevne for både tandfyldningsamalgam og mulige alternativer.

2. I september 2014 gav klageren udtryk for sine betænkeligheder i en detaljeret skrivelse til Kommissionen. Klageren anførte bl.a., at "tandlægesamfundet er stærkt korporativistisk, hvor tandlægeorganisationer og -industrien udgør en tæt gruppe, der er bundet sammen af gensidige interesser, organisatoriske forbindelser og økonomisk afhængighed. ... Et flertal af medlemmerne af SCENIHR 2014 Working Group Dental Amalgam (WGA) tilhører tandlægesamfundet. En række af WGA's medlemmer er stærkt involveret i eller ansat af organisationer med stærke forbindelser til industrisektoren, hvilket skaber klare parallelle loyaliteter over for andre organisationer end EU." Klageren opregnede en række tandlægeorganisationer og beskrev, hvordan han anser dem for at være indbyrdes forbundne og knyttet til industrien. Han udtalte derefter, at "[m] gløder stærkt involveret med en af interessenterne - tandpleje - dominerer WGA. Eventuelle skadelige virkninger af kviksølvfyldninger vil [have] mulige vidtrækkende konsekvenser for både tandlægeorganisationer og tandindustrien. Ved at tillade et flertal af medlemmer fra tandlægesamfundet at danne kernen i WGA blev der skabt en alvorlig interessekonflikt helt fra begyndelsen.

3. Mere specifikt nævnte klageren seks medlemmer af arbejdsgruppen, som han anså for at befinde sig i en interessekonflikt, og han anmodede Kommissionen om at behandle disse konflikter. Han spurgte også Kommissionen, om det var hensigtsmæssigt i arbejdsgruppen fra 2014 at medtage personer, der i den endelige udtalelse fra 2008 om tandfyldningsamalgam erklærede, at det ikke var nødvendigt at foretage yderligere videnskabelige undersøgelser af kviksølvfyldninger. Han spurgte, om en sådan erklæring ikke er bevis for en interessekonflikt.

4. Da klageren ikke var tilfreds med Kommissionens svar, henvendte han sig til Ombudsmanden i oktober 2014.

Undersøgelsen

5. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af klagen og identificerede følgende påstand og påstand:

Kommissionen har ikke taget behørigt hensyn til klagerens bekymringer vedrørende mulige interessekonflikter blandt medlemmerne af VKNNPS' arbejdsgruppe om tandfyldningsamalgam fra 2014 og mere generelt vedrørende disse medlemmers egnethed og objektivitet.

Kommissionen bør ikke vedtage udtalelsen fra VKNNPS' 2014-arbejdsgruppe om tandfyldningsamalgam.

6. I sit brev til Kommissionen om indledning af undersøgelsen påpegede Ombudsmanden, at EU's offentlige forvaltnings uafhængighed og objektivitet er afgørende for at opbygge borgernes tillid. Ombudsmanden er derfor meget opmærksom på eventuelle bekymringer vedrørende interessekonflikter. Også i denne henseende er borgernes opfattelse af, at der findes sådanne konflikter, eller at de berørte personer ikke har den nødvendige egnethed og objektivitet, et spørgsmål, der skal tages alvorligt og tages op. Ombudsmanden anmodede derfor Kommissionen om at behandle følgende punkter:

1. Klageren anførte i sit brev til Kommissionen, at seks af arbejdsgruppens medlemmer muligvis befandt sig i en interessekonflikt, og redegjorde for årsagerne hertil. I sit svar til klageren forklarede Kommissionen den metode, der blev anvendt til at definere interessekonflikter i videnskabelige udvalg og til at afbøde uspecifikke og indirekte interessekonflikter. Kommissionen foretog imidlertid ikke en analyse på grundlag af sin metode af de oplysninger, som klageren havde fremlagt om de seks medlemmer af arbejdsgruppen, og forklarede dermed, hvorfor den ikke anser disse medlemmer af arbejdsgruppen for at befinde sig i en interessekonflikt.

2. Ombudsmanden anmodede Kommissionen om mere detaljeret at forklare, hvorfor de fleste af arbejdsgruppens medlemmer skal være fra tandsektoren, eftersom formålet med udtalelsen er at evaluere "videnskabelig dokumentation for den potentielle sammenhæng mellem amalgam og mulige alternativer og allergier, neurologiske lidelser eller andre sundhedsskadelige virkninger", hvilket synes at indebære et behov for medicinsk ekspertise inden for f.eks. allergier og neurologiske lidelser.

3. Ombudsmanden anmodede også Kommissionen om mere generelt at tage fat på bekymringen for, at nogle personer, der var involveret i udarbejdelsen af udtalelsen fra 2008 om tandfyldningsamalgam, er involveret i udarbejdelsen af den ajourførte udtalelse fra 2014, da disse personer kan opfattes som mindre tilbøjelige til at sætte spørgsmålstegn ved konklusionerne i udtalelsen fra 2008, ifølge hvilke yderligere forskning på dette område var unødvendig.

7. I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden Kommissionens udtalelse om klagen og efterfølgende klagerens bemærkninger som svar på Kommissionens udtalelse. Ombudsmanden har i forbindelse med undersøgelsen taget hensyn til parternes argumenter og udtalelser.

Påstand om manglende håndtering af bekymringer om mulige interessekonflikter

Argumenter forelagt Ombudsmanden

8. I sin udtalelse anførte Kommissionen, at VKNNPS i august 2014 vedtog en foreløbig udtalelse om sikkerheden ved tandfyldningsamalgam og alternative materialer til tandreparation for patienter og brugere. Der blev derefter iværksat en offentlig høring med henblik på at indsamle specifikke bemærkninger, forslag, forklaringer eller bidrag på det videnskabelige grundlag for udtalelsen, således at VKNNPS kunne fokusere på spørgsmål, der skulle undersøges nærmere. 25 organisationer og enkeltpersoner deltog i den offentlige høring og fremsatte 101 bemærkninger. Kommissionen opfordrede specifikt klageren til at deltage i den offentlige høring, men han valgte ikke at fremsætte bemærkninger.

9. Kommissionen anførte, at principperne om ekspertise, gennemsigtighed og opdeling mellem risikovurdering og risikostyring har været retningsgivende for arbejdet i dens tre uafhængige videnskabelige komitéer siden 1997. Disse principper sikrer, at EU-borgerne får det højest mulige sundhedsbeskyttelsesniveau. Det er afgørende, at eksperter fra de videnskabelige komitéer opfylder både kravet om ekspertise og uafhængighed, for at de kan arbejde i offentlighedens interesse. Med henblik herpå vedtog de videnskabelige komitéer i fællesskab et solidt sæt forretningsordener i 2009 [2].

10. Ifølge Kommissionen er der ofte uberettiget mistanke om interessekonflikter, når der overhovedet er nogen form for interaktion mellem videnskab og industri. Men videnskaben trives på udveksling af viden mellem alle forskere, herunder dem fra industrien. Navnlig når det drejer sig om at vurdere sikkerheden ved forbrugerprodukter eller medicinsk udstyr, er kliniske forsøg og afprøvning af materialer afgørende, og disse forsøg finansieres ofte af industrien. Finanskrisen og det deraf følgende fald i de offentlige midler, der er afsat til forskning, har ført til et stigende antal partnerskaber mellem offentlige og private aktører for at fremme innovation og tjene offentlighedens interesser. For at mindske industriens indflydelse sikrer offentlige organer, at videnskabelig forskning udformes, og at midlerne forvaltes på en uafhængig måde. Faglige sammenslutninger af forskere accepterer ofte sponsorering fra private virksomheder til at organisere nogle af deres virksomhedsaktiviteter (konferencer, priser, sponsorering af personer med nedsat hørelse), men dette indebærer ikke utilbørlig indflydelse fra industrien i disse sammenslutningers videnskabelige aktiviteter.

11. Hvis medlemskab af sådanne selskaber som foreslået af klageren blev betragtet som en interessekonflikt, ville størstedelen af de forskere, der arbejder for offentlige institutioner, befinde sig i en interessekonflikt. Hvis dette var tilfældet, ville Kommissionen kun kunne forlade sig på pensionerede videnskabsfolk eller videnskabsfolk i offentlige institutter, som ikke har nogen forbindelse til den private sektor, og som ikke drager fordel af noget partnerskab med den private sektor.

12. Efter Kommissionens opfattelse gør faglige forbindelser, herunder med partnere fra industrien, det muligt for forskere at netværke og holde sig ajour (med den videnskabelige udvikling). Dette er ikke det samme som en interessekonflikt, som den har defineret som "en situation, hvor en person er i stand til at udnytte sin egen faglige eller officielle kapacitet på en eller anden måde til personlig eller erhvervsmæssig fordel for så vidt angår den pågældende persons funktion i forbindelse med hans eller hendes samarbejde med videnskabelige komitéer"[3]. Kommissionen screener denne mulighed meget omhyggeligt på grundlag af de oplysninger, som eksperterne har givet i deres interesseerklæringer.

13. Ved at give klageren metoden til vurdering af interesseerklæringer i stedet for at forklare individuelle vurderinger sigtede Kommissionen mod at finde en rimelig balance mellem gennemsigtighed og beskyttelse af forskernes personoplysninger. Kommissionen er af den opfattelse, at der sikres tilstrækkelig gennemsigtighed gennem offentliggørelse af alle dokumenter vedrørende de videnskabelige komitéers aktiviteter, herunder eksperternes interesseerklæringer.

14. I sin udtalelse til Ombudsmanden fremlagde Kommissionen imidlertid VKNNPS' sekretariats individuelle analyse af interesseerklæringerne fra de seks personer, som klageren henviste til, og redegjorde for, hvorfor den ikke anser disse personer for at befinde sig i en interessekonflikt.

15. Som svar på spørgsmålet om, hvorfor de fleste af arbejdsgruppens medlemmer skulle være fra tandsektoren, anførte Kommissionen, at eksperterne blev udvalgt på grundlag af den specifikke ekspertise, der var nødvendig for at dække arbejdsgruppens mandat, som var vedrørende sikkerheden og ydeevnen af tandfyldningsamalgam og alternative tandreparationsmaterialer. Alle eksperter i arbejdsgruppen er respekterede videnskabsfolk, som er velkendte i Europa og resten af verden, som har udgivet talrige videnskabelige artikler, og som arbejder for internationale organisationer, universiteter og offentlige institutter i medlemsstaterne. Ingen af dem er ansat af virksomhedsledere. I alt var der fire ud af syv eksperter fra tandplejesektoren. De eksperter, der ikke kom fra tandlægesektoren, var eksperter inden for i) immunologi og epidemiologi, ii) toksikologi og iii) neurovidenskab, herunder neurologiske lidelser, methylkviksølv-neurotoksicitet og epidemiologi. To yderligere eksperter, en inden for epidemiologi, arbejdsmedicin og miljøsundhed og en inden for toksikologi, deltog også lejlighedsvis i arbejdsgruppen. Desuden deltog andre medlemmer af VKNNPS i færdiggørelsen af udkastet til udtalelse. Kommissionen mener derfor, at arbejdsgruppen var afbalanceret og egnet til at udarbejde udkastet til udtalelse.

16. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at inddrage to eksperter, der udarbejdede udtalelsen fra 2008, i udarbejdelsen af den reviderede udtalelse, anførte Kommissionen, at dette rent faktisk var tilfældet. Kommissionen opfordrer til, at der foretages vurderinger af nytten af yderligere forskning. Kommissionen har brug for denne rådgivning for at prioritere yderligere forskning i risici for folkesundheden. Svar på sådanne anmodninger fra Kommissionen kan ikke udgøre en grund til at blive udelukket fra det videre arbejde med risikovurdering om samme emne. Det er underforstået, at sådanne udsagn er baseret på aktuel viden og derfor kan ændres. Kommissionen understregede, at VKNNPS ikke udfører sin egen forskning inden for disse forskellige discipliner, men baserer sit arbejde på metaanalysen af primære videnskabelige undersøgelser offentliggjort i fagfællebedømte tidsskrifter. Desuden er tilstedeværelsen af andre eksperter (peer review-processen), input fra eksterne eksperter og den kollegiale karakter af VKNNPS' beslutningstagning samt dens sammensætning faktorer, der afbøder potentielle interessekonflikter.

17. Kommissionen konkluderede derfor, at den meget omhyggeligt undersøgte enhver potentiel interessekonflikt hos de relevante videnskabsfolk. På dette grundlag fandt Kommissionen ingen grund til at anmode VKNNPS om at overveje ikke at vedtage udtalelsen fra 2014 om sikkerheden ved tandfyldningsamalgam og alternative restaureringsmaterialer. Kommissionen mener ikke, at de bemærkninger, der blev modtaget under den offentlige høring, rejser tvivl om den overordnede gyldighed af konklusionerne i udtalelsen eller om arbejdsgruppens medlemmers uafhængighed. På grund af de betænkeligheder, som klageren har givet udtryk for, har VKNNPS' sekretariat imidlertid besluttet kun at anmode VKNNPS-medlemmer om en grundig og omfattende gennemgang af den foreløbige udtalelse om tandfyldningsamalgam og dermed imødegå borgernes opfattelse af mulig forudindtagethed og interessekonflikter.

18. Sekretariatet for de videnskabelige komitéer er desuden i færd med at udarbejde et sæt retningslinjer for håndtering af interesseerklæringer fra medlemmer, eksterne eksperter og ad hoc-eksperter, der er involveret i de videnskabelige komitéers aktiviteter, navnlig med hensyn til vurderingen af oplysningerne i interesseerklæringerne. Formålet med disse retningslinjer er at præcisere håndteringen af interesseerklæringer fra eksperter i det videnskabelige udvalg (med hensyn til metoder, ansvarsområder og procedurer) for på en gennemsigtig måde at forklare, hvordan vurderingen foretages. Kommissionen håber, at dette vil reducere antallet af modtagne spørgsmål om interessekonflikter og præcisere sondringen mellem interaktion med interesserede parter og interessekonflikter.

19. I sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse anførte klageren sammenfattende, at Kommissionen tydeligvis ikke forstår omfanget af industriens involvering på tandlægeområdet. Ifølge klageren burde et flertal af arbejdsgruppens medlemmer ikke have været fra tandlægesamfundet. Han tilføjede, at tandlægeorganisationers aktiviteter i vid udstrækning finansieres af industrien . Tandlægeorganisationerne fungerer således som en stemme for industrien. Dette giver efter hans opfattelse anledning til en klar interessekonflikt.

20. Klageren hævdede, at det var oplysninger fra ham om, at en af eksperterne havde modtaget finansiering fra industrien, der fik VKNNPS' sekretariat til at kontakte den pågældende ekspert for at anmode om præciseringer.

21. Med hensyn til denne ekspert fandt Kommissionen ifølge klageren med urette, at eksperten ikke befandt sig i en interessekonflikt. Han tilføjede, at VKNNPS' sekretariat forsøgte at nedtone denne eksperts rolle i arbejdsgruppen.

22. Ifølge klageren valgte Kommissionen også slet ikke at kommentere en anden eksperts omfattende engagement i World Dental Federation.

23. Klageren bemærkede også med bekymring, at den foreløbige udtalelse om tandfyldningsamalgam blev fjernet fra internettet, mens der stadig foreligger foreløbige udtalelser om andre spørgsmål.

Ombudsmandens vurdering

24. VKNNPS afgiver med hjælp fra sine arbejdsgrupper udtalelser om nye eller nyligt identificerede sundheds- og miljørisici. Det er vigtigt at sikre, at den videnskabelige rådgivning fra de eksperter, der arbejder for VKNNPS, er af højeste kvalitet, og at den er fuldstændig uafhængig og objektiv. Enhver faktor, der ville underminere uafhængigheden og objektiviteten af denne rådgivning, ville være til stor skade for EU's legitimitet. Gennemsigtigheden og ansvarligheden i VKNNPS og dets arbejdsgrupper bidrager til at sikre, at den videnskabelige rådgivning fra de eksperter, der arbejder for VKNNPS, er fuldstændig uafhængig og objektiv.

25. I forretningsordenen for VKNNPS' medlemmer og eksterne eksperter er det udtrykkeligt fastsat, at VKNNPS' medlemmer og eksterne eksperter "forpligter sig til at handle uafhængigt af udefrakommende indflydelse".

26. Ombudsmanden roser Kommissionen for dette klare krav. Kommissionen skal imidlertid sikre, at denne regel bliver effektiv, ved nøje at undersøge de enkelte eksperters interesser for at sikre, at de kan yde rådgivning uden utilbørlig påvirkning.

27. Det er også af afgørende betydning, at Kommissionen og VKNNPS' sekretariat kan forsikre borgerne om, at en sådan undersøgelse har fundet sted på en korrekt måde.

28. Kommissionen har anført, at medlemmerne af den pågældende arbejdsgruppe blev udvalgt på grundlag af den specifikke ekspertise, der var nødvendig for at dække arbejdsgruppens mandat. I betragtning af Ombudsmandens mandat finder Ombudsmanden det helt rimeligt, at en række medlemmer af arbejdsgruppen kommer fra tandlægesektoren. Ombudsmanden bemærker også, at medlemmerne omfatter specialister på andre områder såsom immunologi, epidemiologi, toksikologi og neurovidenskab.

29. Klageren er af den opfattelse, at hele tandlægeområdet er så påvirket af industrien, at det er et problem at have arbejdsgruppemedlemmer fra tandlægeområdet. På grundlag af de oplysninger, hun har modtaget, er Ombudsmanden ikke enig af følgende grunde.

30. Klageren henviser i vid udstrækning til forbindelserne mellem tandlægevidenskaben og industrien. Det ser ud til, at de fleste tandlæger er medlem af en dental repræsentative organisationer. Forskere, der arbejder inden for tandpleje, kan også være medlemmer. Det kan også være rigtigt, at virksomheder, der arbejder inden for tandlægeområdet, er medlemmer eller partnere i disse tandlægeorganisationer. Det kan endda være tilfældet, at tandindustrien delvist finansierer nogle af disse organisationer. Disse kendsgerninger ville imidlertid ikke betyde, at enhver tandlæge og enhver videnskabsmand, der tilslutter sig disse organisationer, på en eller anden måde kontrolleres af industrien. En sådan bred konklusion har intet faktisk eller logisk grundlag. Klageren har ikke fremført noget argument for at vise, hvordan industrien ville bruge sit medlemskab af disse organisationer til at udøve kontrol over alle medlemmerne af organisationerne.

31. Klageren mener også, at det udgør en interessekonflikt for arbejdsgruppens medlemmer at være tæt involveret i arbejdet i Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO). Tilsyneladende er mindst to medlemmer af arbejdsgruppen aktive i forskellige ISO-tekniske udvalg, hvoraf den ene er ISO's tekniske udvalg for tandpleje. Klageren hævder til støtte for sit synspunkt, at formålet med ISO er at hjælpe industrien.

32. Ombudsmanden bemærker, at ISO's Tekniske Udvalg for Tandpleje har til formål at mindske handelshindringer; forbedring af produkternes kvalitet på markedet forbedring af kvaliteten af den pleje, der ydes patienterne beskyttelse af tandpatienters og -brugeres sundhed og sikkerhed og ensartetheden af den terminologi, der anvendes i tandplejen. Forretningsplanen for ISO's tekniske udvalg for tandpleje fastsætter også, at et af dets mål er at sikre, at særinteresser aldrig dikterer udviklingen af tandstandarder [4]. Ombudsmanden er af den opfattelse, at arbejde for eller sammen med et anerkendt standardiseringsorgan, der er underlagt ovennævnte principper, ikke i sig selv kan udgøre bevis for, at en person er partisk til fordel for industrien. Det er tilstrækkeligt at bemærke, at klageren ikke har foreslået nogen mekanisme, hvorved industrien kunne bruge en eksperts arbejde for ISO som et middel til at undergrave ekspertens uafhængighed.

33. Med hensyn til klagerens bekymring over, at arbejdsgruppemedlemmer er tilknyttet NIOM (Nordisk Institut for Tandmaterialer), hævder klageren, at "NIOM's indtægter stammer fra tandmaterialeindustrien". Ombudsmanden bemærker, at NIOM er et nordisk kooperativt organ for tandbiomaterialer. NIOM ejes delvist af universitetet i Oslo og af det norske sundhedsministerium. Vi arbejder for at fremme patientsikkerheden. NIOM udfører forskning, materialetest, standardisering [5] og forskningsbaseret rådgivning rettet mod sundhedsmyndigheder og tandpleje i de nordiske lande. Som det er tilfældet med ISO, er Ombudsmanden af den opfattelse, at arbejdet for eller med et anerkendt standardiseringsorgan, der arbejder for at fremme patientsikkerheden, ikke som sådan kan anses for at være forudindtaget til fordel for industrien. Selv om NIOM's indtægter (delvis) stammer fra dentalmaterialeindustrien, f.eks. i form af akkrediteringsgebyrer, betyder det ikke, at en person, der er tilknyttet NIOM, befinder sig i en interessekonflikt. Industrien skal betale gebyrer for materialeprøvning og -akkreditering, uanset hvilke materialer der betragtes som sikre, og uanset resultatet af prøvningen. Der er således ikke noget økonomisk incitament for en person, der er tilsluttet NIOM, til at erklære visse materialer sikrere end andre. Igen har klageren kort sagt ikke foreslået nogen mekanisme, hvorved industrien kunne bruge en eksperts arbejde for NIOM som et middel til at undergrave ekspertens uafhængighed.

34. Efter at have undersøgt VKNNPS-sekretariatets individuelle analyse af interesseerklæringerne fra de seks medlemmer af arbejdsgruppen, som klageren er bekymret over, finder Ombudsmanden fire af dem uproblematiske uden yderligere bemærkninger. Et femte medlem af arbejdsgruppen blev anset for at have en interesse i et produkt, bisphenol A. Kommissionen traf imidlertid passende afbødende foranstaltninger: den pågældende person har ikke bidraget til de dele af den foreløbige udtalelse, der vedrører bisphenol A.

35. VKNNPS' sekretariat kontaktede det sjette medlem af arbejdsgruppen, som klageren havde betænkeligheder ved ^[7]. Den fastslog, at det pågældende medlem af arbejdsgruppen ikke havde angivet alle relevante interesser, før han blev udnævnt til medlem af arbejdsgruppen, dvs. hans arbejde i forbindelse med to kliniske undersøgelser. Det pågældende medlem af arbejdsgruppen forklarede derefter, hvorfor han ikke mente, at det var nødvendigt at anmelde disse kliniske undersøgelser til VKNNPS' sekretariat. VKNNPS' sekretariat fandt, at undersøgelserne faktisk burde have været erklæret. Den tilføjede imidlertid efter efterfølgende at have undersøgt detaljerne i det arbejde, som arbejdsgruppemedlemmet havde udført, at de ikke bragte arbejdsgruppemedlemmet i en interessekonflikt.

36. Ombudsmanden mener, at VKNNPS' sekretariat handlede korrekt i forhold til de ikke-angivne interesser. Den kontaktede det pågældende medlem af arbejdsgruppen og indhentede de nødvendige oplysninger.

37. Ombudsmanden bemærker også, at dette spørgsmål igen understreger betydningen af at efterkomme Ombudsmandens nylige forslag om, at Kommissionen bør præcisere over for eksperter, at de skal afgive fuldstændige erklæringer om alle relevante interesser, og ikke kun de interesser, som eksperterne mener udgør interessekonflikter. Det er først, når eksperterne erklærer, at de har alle relevante interesser, at Kommissionen kan foretage grundige vurderinger af eksperternes uafhængighed [8]. I mangel af sådanne procedurer vil Kommissionen i praksis basere sig på eksperter til selv at vurdere interessekonflikter. Dette ville ikke være tilstrækkeligt eller hensigtsmæssigt.

38. Med hensyn til Kommissionens sene konstatering af, at arbejdsgruppemedlemmet ikke desto mindre ikke befandt sig i en interessekonflikt, bemærker Ombudsmanden, at den virksomhed, for hvilken den pågældende havde foretaget to kliniske undersøgelser, havde en personlig interesse i resultatet af arbejdet i arbejdsgruppen om tandfyldningsamalgam. Spørgsmålet er imidlertid, om arbejdsgruppemedlemmet i kraft af arbejdet med kliniske undersøgelser for dette selskab havde en selvstændig interesse i resultatet af arbejdet i arbejdsgruppen om tandfyldningsamalgam. Efter Ombudsmandens opfattelse afhænger svaret på dette spørgsmål af omfanget og karakteren af hans arbejdsforhold med dette selskab. Hvis arbejdsgruppemedlemmet havde et omfattende og langvarigt samarbejde med dette selskab i en sådan grad, at hans fremtidige økonomiske interesser kunne være sammenflettet med dette selskabs, kunne hans uafhængighed af dette selskab være tvivlsom. I den foreliggende sag finder Ombudsmanden imidlertid, at arten og graden af afhængighed ikke var af en sådan art, at den kunne skabe en interessekonflikt. VKNNPS-sekretariatets konklusion i denne henseende er derfor korrekt.

39. Endelig bemærker Ombudsmanden med hensyn til de medlemmer af arbejdsgruppen, der tidligere rådgav Kommissionen om tandfyldningsamalgam, at klageren ikke var enig i den rådgivning, som disse eksperter tidligere havde givet, og udleder heraf, at eksperterne ikke bør yde yderligere rådgivning til Kommissionen. Ombudsmanden kan ikke se nogen logik i klagerens argumenter. Ombudsmanden finder, at sådanne personers uafhængighed på ingen måde bringes i fare af, at de tidligere har rådgivet Kommissionen.

40. På grundlag af ovenstående finder Ombudsmanden ingen fejl eller forsømmelser fra Kommissionens og VKNNPS' sekretariats side for så vidt angår dets vurdering af uafhængigheden og egnetheden af medlemmerne af arbejdsgruppen om tandfyldningsamalgam.

41. Ombudsmanden håber, at ovennævnte konklusioner vedrørende objektivitetsspørgsmålet sammen med den omfattende gennemgang af den foreløbige udtalelse om tandfyldningsamalgam, som Kommissionen har anmodet om, at kun VKNNPS-medlemmer skal foretage, bør forsikre offentligheden om, at arbejdet blev udført uden utilbørlig påvirkning fra industrien.

42. Med hensyn til klagerens bekymring over, at den foreløbige udtalelse om tandfyldningsamalgam er blevet fjernet fra internettet, mens andre foreløbige udtalelser stadig er tilgængelige, bemærker Ombudsmanden, at ældre foreløbige udtalelser faktisk ikke er tilgængelige på internettet. Dette gælder ikke kun for den foreløbige udtalelse om tandfyldningsamalgam, men også for andre ældre foreløbige udtalelser. Ombudsmanden finder derfor ikke, at denne omstændighed tyder på, at der er nogen hensigt om at hemmeligholde arbejdet i arbejdsgruppen om tandfyldningsamalgam. Ikke desto mindre viser det forhold, at Ombudsmanden i løbet af det seneste år har modtaget en række klager over mulige interessekonflikter i VKNNPS og dets arbejdsgrupper, at borgerne er meget bekymrede over det arbejde, der udføres i denne forbindelse. Selv borgernes opfattelse af, at det arbejde, der udføres inden for rammerne af VKNNPS, ikke udføres uafhængigt og objektivt, og deres bekymring for, at dette er noget, VKNNPS forsøger at "dække", er meget skadelig for EU og skal tages alvorligt. For at løse dette meget alvorlige spørgsmål om opfattelse mener Ombudsmanden, at det er vigtigt, at Kommissionen indfører meget solide procedurer for de eksperter, der erklærer deres interesser, og for, at Kommissionen vurderer dem, og at disse procedurer gøres så gennemsigtige som muligt. Som nævnt ovenfor har Ombudsmanden allerede foreslået Kommissionen at forbedre sine procedurer for at sikre, at alle interesser, der kunne tænkes at give anledning til en konflikt, erklæres på samme måde af alle eksperter [9].

43. Ombudsmanden mener også, at det er et meget positivt skridt i retning af større gennemsigtighed og ansvarlighed, at sekretariatet for de videnskabelige komitéer er i færd med at udarbejde et sæt " retningslinjer for håndtering af interesseerklæringer fra medlemmer, eksterne eksperter og ad hoc-eksperter, der er involveret i de videnskabelige komitéers aktiviteter", med henblik på på en gennemsigtig måde at forklare, hvordan interessevurderingen foretages. I den forbindelse har Ombudsmanden allerede anmodet Kommissionen om at holde hende ajour med udviklingen i udarbejdelsen af disse retningslinjer ^[10]. Den 17. november 2015 meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at retningslinjerne for håndtering af interesseerklæringer fra eksperter i de videnskabelige udvalg findes som et udkast, der vil blive færdiggjort og offentliggjort online, når kommissærkollegiet har vedtaget de konsoliderede horisontale regler om ekspertgrupper, herunder f.eks. bestemmelser om interessekonflikter. Ifølge Kommissionen skulle disse konsoliderede regler om ekspertgrupper snart blive vedtaget.[11] Ombudsmanden gentager derfor sin anmodning til Kommissionen om at sende hende en kopi af de endelige retningslinjer, når de er blevet færdiggjort.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

Ombudsmanden konstaterer ingen fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Yderligere bemærkning

Kommissionen bør give Ombudsmanden en kopi af "Retningslinjer for behandling af interesseerklæringer fra medlemmer, eksterne eksperter og ad hoc-eksperter, der er involveret i de videnskabelige komitéers aktiviteter " , når de er afsluttet.

Emily O'Reilly

Strasbourg, den 17. december 2015

[1] Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici. Udvalget afgiver udtalelser til Kommissionen om nye eller nyligt identificerede sundheds- og miljørisici og om brede, komplekse eller tværfaglige spørgsmål, der kræver en omfattende vurdering af risici for forbrugernes sikkerhed eller folkesundheden og relaterede spørgsmål, der ikke er omfattet af andre EU-risikovurderingsorganer. http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/emerging/index_en.htm

[2] http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/docs/rules_procedure_en.pdf

[3] Forretningsordenen, fodnote 12 på side 12.

[4] http://isotc.iso.org/livelink/livelink/fetch/2000/2122/687806/ISO_TC_106__Dentistry_.pdf?nodeid=800823&vernum=-2

[5] Akkreditering i henhold til ISO 17025 Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence hos den norske akkreditering: http://www.niom.no/content/accredited-testing.

[6] http://www.niom.no/content/about-niom-0

[7] Klageren anfører, at det var ham, der advarede sekretariatet.

[8] Ombudsmandens afgørelse i sag 174/2015/FOR: http://www.ombudsman.europa.eu/cases/decision.faces/en/61195/html.bookmark

[9] Ombudsmandens afgørelse i sag 174/2015/FOR: http://www.ombudsman.europa.eu/cases/decision.faces/en/61195/html.bookmark

[10] http://www.ombudsman.europa.eu/register/2015/OUT2015-005217/OUT2015-005217_M0.pdf

[11] http://www.ombudsman.europa.eu/register/2015/INC2015-005454/INC2015-005454_M0.pdf