Baggrunden for klagen

1. Klagen vedrører Den Europæiske Investeringsbanks (»EIB«) afslag på aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 [1] i et dokument, som en NGO, CEE Bankwatch [2] (»klageren«), har anmodet om. Dokumentet indeholder EIB's metode til vurdering af det globale drivhusgasfodaftryk [3]. Denne metode var blevet anvendt af EIB i forbindelse med et kulfyret elproduktionsanlæg i Polen, som var i færd med at opnå finansiering fra EIB [4]. Klagerens anmodning opstod i forbindelse med dens bestræbelser på at fastslå, i hvilket omfang dette projekt opfyldte EIB's screeningskriterier for nye kulkraftværker.

2. Efter at klagerens oprindelige begæring og genfremsatte begæring om aktindsigt blev afvist, henvendte klageren sig til Ombudsmanden.

Undersøgelsens genstand

3. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af følgende påstand og påstand:

Påstand:

EIB nægtede med urette at give offentligheden adgang til miljøoplysninger.

Påstand:

EIB bør give offentligheden adgang til sin metode til vurdering af det globale drivhusgasfodaftryk.

Undersøgelsen

4. Den 22. maj 2012 anmodede Ombudsmanden EIB om at afgive en udtalelse om ovennævnte påstand og krav. EIB afgav udtalelse den 24. oktober 2012. Udtalelsen blev fremsendt til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som blev modtaget den 28. december 2012. Den 11. december 2013 fremsatte Ombudsmanden et forslag til en mindelig løsning for EIB. Den 27. februar 2014 besvarede EIB Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning og accepterede det. Svaret blev videresendt til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Den 21. marts 2014 erklærede klageren, at den påskønnede Ombudsmandens bestræbelser på at løse dette spørgsmål og takkede hende for det vellykkede resultat. Den havde derfor ingen yderligere bemærkninger til dette spørgsmål.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

A. Påstand om uretmæssigt afslag på at give offentligheden adgang til miljøoplysninger og den tilhørende anprisning

Argumenter forelagt Ombudsmanden

5. Klageren hævdede, at EIB's metode til vurdering af det globale drivhusgasfodaftryk udgør miljøoplysninger om emissioner og derfor burde have været offentliggjort i overensstemmelse med Århuskonventionen [5], Århusforordningen [6] og forordning 1049/2001. Klageren bemærkede, at selv om metoden stadig var under udvikling, da anmodningen om adgang blev indgivet, var den allerede blevet anvendt, navnlig i forbindelse med projektet vedrørende et kulfyret elproduktionsanlæg i Sydpolen.

6. I sin udtalelse vedlagde EIB en tabel med en oversigt over de omfattende oplysninger og dokumenter, den havde givet klageren. Som svar på klagerens argumenter om, at EIB's gennemsigtighedspolitik ikke er i overensstemmelse med Århuskonventionen, Århusforordningen og forordning 1049/2001, forklarede EIB, at afsnit 5.2 i del A i dens gennemsigtighedspolitik skitserer de relevante undtagelser fra offentliggørelse på en udtømmende måde. Den bemærkede, at det i afsnit 5.2.3 i dens gennemsigtighedspolitik hedder:

"Medmindre der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse, gives der også afslag på aktindsigt i oplysninger, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af:

• en fysisk eller juridisk persons kommercielle interesser [7]

• intellektuel ejendomsret

• retssager og juridisk rådgivning

• formålet med inspektioner, undersøgelser og revision.

For så vidt angår første, andet og fjerde led, med undtagelse af undersøgelser, anses der at foreligge en mere tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelse, når de oplysninger, der anmodes om, vedrører emissioner til miljøet."

7. EIB anførte, at når der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, kan oplysninger om f.eks. en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser videregives.

8. EIB henviste i denne forbindelse også til afsnit 4.3.1 [8] og 4.3.2 [9] i sin gennemsigtighedspolitik. Den forklarede, at disse afsnit har til formål at informere offentligheden om, hvordan EIB håndterer oplysninger om projektcyklusser. De anfører ikke, at miljøoplysninger er udelukket fra offentliggørelse.

9. EIB konkluderede, at den har til hensigt at revidere sin gennemsigtighedspolitik i 2014, og at revisionsprocessen vil omfatte en offentlig høring. Desuden vil revisionen af forordning (EF) nr. 1049/2001 samt udfaldet af visse retssager vedrørende aktindsigt være relevant for denne revision.

10. Med hensyn til klagerens påstand om, at der bør gives adgang til metoden til vurdering af fodaftryk, forklarede EIB, at det først var den 1. september 2011, efter at EIB havde besvaret klagerens genfremsatte begæring, at den besvarede klagerens anmodning om fremlæggelse af en fuldstændig udgave af EIB's sammenfatning af de metoder, der blev anvendt til vurdering af globale drivhusgasemissioner og emissionsudsving, ved at give et link til et dokument, der blev offentliggjort på dens websted i maj 2011.[10] EIB forklarede, at det offentliggjorte dokument havde til formål at give et overblik over de forskellige metoder, der blev anvendt til at vurdere CO2-fodaftrykket af direkte enkeltinvesteringsordninger finansieret af EIB. Med hensyn til de enkelte metoder, der henvises til i dokumentet, understregede EIB, at de i skrivende stund stadig udgjorde "igangværende arbejde". Metoderne krævede yderligere arbejde for fuldt ud at kvantificere CO2-fodaftrykket af EIB's finansieringstransaktioner. EIB meddelte derfor klageren, at den på grundlag af afsnit 5.2.5 i del A i sin gennemsigtighedspolitik [11], som omhandler beskyttelsen af EIB's beslutningsprocesser, ikke ville offentliggøre detaljerede udgaver af de metoder, der er nævnt i det sammenfattende dokument på nuværende tidspunkt, men ville genoverveje anmodningen om fremlæggelse af oplysninger, når metoderne var afsluttet. I mellemtiden tilbød EIB at besvare eventuelle anmodninger om præcisering af de tilgange, der er skitseret i det offentliggjorte dokument, som efter EIB's opfattelse gav et godt teknisk overblik over metoderne.

11. EIB forklarede, at klageren efterfølgende anmodede om fremlæggelse af alle de projekter, der blev screenet på grundlag af metoderne og deres resultater. Denne anmodning blev drøftet med klageren på et møde den 17. oktober 2011, som blev fulgt op af en e-mail fra EIB. I denne e-mail forklarede EIB, at vurderingen af CO2-fodaftrykket stadig var i sit andet år af et treårigt pilotprojekt [12], og at metoden og dens anvendelse stadig var under udvikling og var ved at blive finjusteret. EIB tilbød at afholde en workshop for at forklare og drøfte sin tilgang til vurdering af CO2-fodaftryk og inddrage klagerens feedback, når metoden blev videreudviklet. Denne workshop fandt sted den 20. marts 2012. En endelig udgave af dokumentet med titlen »Methodologies for the Assessment of Project GHG Emissions and Emission Variations« af 3. august 2012 blev offentliggjort på EIB's websted den 21. september 2012 [13].

12. Som begrundelse for sit afslag på aktindsigt i det pågældende dokument henviste EIB i sin udtalelse til Århuskonventionens artikel 4, stk. 4, litra d), som omhandler "fortrolighed af forretnings- og fabrikshemmeligheder, når en sådan fortrolighed er beskyttet ved lov med henblik på at beskytte en legitim økonomisk interesse. (...)"og Århuskonventionens artikel 4, stk. 3, litra c), hvori det hedder, at "anmodningen vedrører materiale, der er under færdiggørelse, eller offentlige myndigheders interne meddelelser, når en sådan undtagelse er fastsat i national ret eller sædvanepraksis, under hensyntagen til den offentlige interesse i offentliggørelse."

13. EIB bemærkede også, at artikel 4, stk. 4, litra d), i Århuskonventionen fastsætter, at "oplysninger om emissioner, der er relevante for beskyttelsen af miljøet, skal offentliggøres". Den fremførte, at det er tvivlsomt, om en intern vurdering af et projekt som led i et pilotprojekt, der har til formål at fastlægge EIB's metode (nemlig en metode, der har til formål at kvantificere indvirkningen og/eller ændringerne på emissioner til miljøet), i sig selv kan udgøre "oplysninger" , som er relevante for beskyttelsen af miljøet. EIB henviste i denne forbindelse til definitionen af "miljøoplysninger" i Århuskonventionens artikel 2, stk. 3. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

""Miljøoplysninger": alle oplysninger i skriftlig, visuel, lydlig, elektronisk eller anden materiel form om:

a) tilstanden af miljøelementer såsom luft og atmosfære, vand, jord, landskaber og naturområder, den biologiske mangfoldighed og dens bestanddele, herunder genetisk modificerede organismer, og samspillet mellem disse elementer

b) Faktorer såsom stoffer, energi, støj og stråling samt aktiviteter eller foranstaltninger, herunder administrative foranstaltninger, miljøaftaler, politikker, lovgivning, planer og programmer, der påvirker eller kan påvirke de miljøelementer, der er omfattet af litra a) ovenfor, og cost-benefit-analyser og andre økonomiske analyser og antagelser, der anvendes i beslutningsprocessen på miljøområdet

c) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, menneskers levevilkår, kulturminder og bygningsværker, for så vidt som de påvirkes eller kan blive påvirket af miljøelementernes tilstand eller gennem disse elementer af de faktorer, aktiviteter eller foranstaltninger, der er omhandlet i litra b)

14. Med hensyn til spørgsmålet om tungtvejende offentlig interesse hævdede EIB, at det kun finder anvendelse på emissioner til miljøet, mens de oplysninger, som klageren har anmodet om, vedrører EIB's interne vurdering af kulstofintensiteten.

15. EIB gik under alle omstændigheder endnu videre, end hvad der kræves i henhold til dens gennemsigtighedspolitik, idet den på sit møde den 17. marts 2011 via sit websted og på den workshop om drivhusgasemissioner, der blev afholdt den 20. marts 2012, gav klageren detaljerede oplysninger om pilotprojektet, som den mindede om er en intern proces til fastlæggelse af en mulig metode, der skal anvendes og anvendes på fremtidige projekter, og som endnu ikke er blevet godkendt af EIB's bestyrelse.

16. Det kan konkluderes, at selv om EIB anså kravet for fuldstændig ubegrundet af de grunde, der er forklaret ovenfor, mente den, at grunden til kravet var forsvundet, senest ved offentliggørelsen på dens websted og workshoppen, som begge fandt sted forud for klagen til Ombudsmanden.

17. I sine bemærkninger til EIB's udtalelse henviste klageren først til sine andre begæringer om dokumenter. Den fremhævede, at EIB besvarede sin genfremsatte begæring om aktindsigt i disse dokumenter den 14. april 2011, dvs. efter at finansieringen af det kuldrevne projekt var blevet godkendt af EIB’s bestyrelse, dvs. den 10. marts 2011. Ifølge klageren tilbageholdt EIB bevidst dokumenter, som indeholdt miljøoplysninger om projektets CO2-emissioner, uden at forklare, hvordan offentliggørelse af disse oplysninger i alvorlig grad ville underminere integriteten af EIB's beslutningsproces.

18. Med hensyn til genstanden for denne undersøgelse insisterede klageren på, at EIB ikke fremlagde sin metode til vurdering af det globale drivhusgasfodaftryk. I stedet fremlagde EIB udvalgte oplysninger, såsom energiforbruget i den gamle/nye enhed, og hvad der synes at være en fotokopi af et begrænset elektronisk regneark med beregninger.

19. Ifølge klageren er de spørgsmål, der skal besvares i denne henseende: Er oplysningerne i metoden til vurdering af det globale drivhusgasfodaftryk "miljøoplysninger" , ville offentliggørelsen af dette dokument være til skade for en beskyttet interesse, og er der i bekræftende fald en mere tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelsen?

20. Ifølge klageren er et projekts kulstofintensitet "miljøoplysninger" med henblik på Århuskonventionens artikel 2, stk. 3, og Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra d). Da EIB's metode er blevet fastlagt til beregning af kulstofintensiteten eller med andre ord til kvantificering af indvirkningen på emissioner til miljøet fra projekter, der finansieres af EIB, er metoden til vurdering af det globale drivhusgasfodaftryk oplysninger om emissioner til miljøet i henhold til konventionens artikel 2, stk. 3, litra b), og Århusforordningens artikel 2, stk. 1, litra d), nr. ii). På grundlag af denne metode vil EIB beslutte at finansiere eller ikke at finansiere visse projekter afhængigt af mængden af emissioner, der udledes, eller af de ændringer i emissionerne til miljøet, der følger af projektet.

21. Klageren anfægtede endvidere EIB's fortolkning af Århuskonventionen for så vidt angår kriteriet om tungtvejende offentlig interesse. Ifølge klageren anførte EIB, at "det vigtigste spørgsmål at bemærke er, at den tungtvejende offentlige interesse kun gælder for emissioner til miljøet". Det er ikke korrekt, siger klageren. Den automatiske eksistens af en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen gælder kun for oplysninger om emissioner. Århuskonventionen kræver imidlertid en vurdering af, om der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af alle de undtagelser fra retten til aktindsigt, der er fastsat i Århuskonventionens artikel 4. På samme måde kræver forordning 1049/2001, at undersøgelsen af, om der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, skal foretages i forhold til alle undtagelser.

Ombudsmandens foreløbige vurdering, der fører til et forslag til en mindelig løsning

Indledende bemærkninger

22. Ombudsmanden anerkendte, at mange aspekter af, hvordan EIB havde samarbejdet med klageren, var prisværdige. EIB havde forsøgt at forstå og besvare mange komplekse og forskelligartede anmodninger fra klageren. Ud over at give klageren en lang række dokumenter og oplysninger havde EIB afholdt en workshop for interessenter, herunder klageren, for at forklare og drøfte sin tilgang til vurdering af CO2-fodaftryk. I den forbindelse anførte EIB, at den havde medtaget klagerens feedback, da metoden blev videreudviklet. Disse prisværdige bestræbelser viste, at EIB i store træk havde vist en klar vilje til at handle på en gennemsigtig måde og indgå i et positivt samarbejde med civilsamfundet.

23. På trods af EIB's prisværdige indsats understregede Ombudsmanden, at EIB har en generel retlig forpligtelse til efter anmodning at gøre ethvert dokument, som den er i besiddelse af, offentligt tilgængeligt, medmindre der gælder en undtagelse fra aktindsigt. Hvis en undtagelse fra aktindsigten anses for at gælde for udbredelsen af dette dokument, skal EIB undersøge, om der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet.

24. Ombudsmanden bemærkede, at EIB havde henvist til, at et dokument med titlen "Methodologies for the Assessment of Project GHG Emissions and Emission Variations" af 3. august 2012 blev offentliggjort på EIB's websted den 21. september 2012. EIB foreslog, at det at stille dette dokument til rådighed indebar, at den opfyldte klagerens krav i denne undersøgelse. Ombudsmanden forstod, at det dokument, der blev offentliggjort den 21. september 2012, fastsætter de metoder, som EIB skal anvende fremover efter afslutningen af pilotprojektet. Dette dokument var imidlertid ikke det dokument, der er omhandlet i den foreliggende undersøgelse, som var den specifikke metode til vurdering af det globale drivhusgasfodaftryk, der blev anvendt til at vurdere det kulfyrede elproduktionsanlæg i Polen, og som gik forud for den endelige udgave af det metodologidokument, som EIB nu har vedtaget og offentliggjort.

Retlige rammer

25. Århuskonventionen udgør nu en integrerende del af Unionens retsorden [14] EU-institutionerne er bundet af Århuskonventionen, som har forrang for afledt EU-ret [15].

26. Århusforordningen, som anvender Århuskonventionen på EU's institutioner og organer, fastsætter, at offentlig adgang til "miljøoplysninger" på EU-plan bør gives ved hjælp af forordning (EF) nr. 1049/2001 [16], med forbehold af eventuelle mere specifikke bestemmelser om undtagelser fra aktindsigt i Århusforordningen.

27. Ombudsmanden bemærkede, at EIB's gennemsigtighedspolitik i overensstemmelse med disse regler i afsnit ii.8 specifikt fastsætter, at: "Gennemsigtighedspolitikken fortolkes i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1049/2001 og Århusforordningen, når de finder anvendelse."

28. Som det fremgår af anden betragtning til forordning nr. 1049/2001, er offentlighedens ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter knyttet til disse institutioners demokratiske karakter [17] Med henblik herpå har forordning nr. 1049/2001, således som det fremgår af fjerde betragtning hertil og af forordningens artikel 1, til formål at give retten til aktindsigt i institutionernes dokumenter størst mulig virkning [18].

29. Denne ret er ikke desto mindre underlagt visse begrænsninger af hensyn til offentlige eller private interesser. Nærmere bestemt og i overensstemmelse med 11. betragtning hertil fastsætter artikel 4 i forordning nr. 1049/2001 en række undtagelser, som institutionerne kan påberåbe sig for at afslå aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af en af de interesser, der er beskyttet ved denne bestemmelse. Da disse undtagelser imidlertid fraviger princippet om den videst mulige aktindsigt, skal disse undtagelser fortolkes og anvendes strengt [19].

30. Henset til behovet for at fortolke og anvende enhver undtagelse fra retten til aktindsigt strengt kan den omstændighed, at et dokument vedrører en institutions beslutningsproces som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001, ikke i sig selv begrunde anvendelsen af denne undtagelse, eftersom denne undtagelse kun finder anvendelse, hvis udbredelsen af det eller de pågældende dokumenter faktisk kan være til alvorlig skade for beskyttelsen af beslutningsprocessen. Endvidere skal risikoen for, at denne beskyttede interesse skades, være rimeligt forudsigelig og ikke rent hypotetisk [20].

31. Ombudsmanden bemærkede, at en institutions beslutningsproces kan blive undermineret i perioden, inden der træffes en afgørelse, på grund af muligheden for, at tredjeparter som følge af at have adgang til det dokument, som beslutningstagerne vil anvende til at træffe deres afgørelse, vil udøve "utilbørligt pres" på beslutningstagerne. Dette "unødige pres" på beslutningstagerne kan være rettet mod at ændre timingen (f.eks. ved at lægge unødigt pres på beslutningstagerne for at få dem til at ophøre med at forhandle og træffe en hurtig beslutning) eller mod at ændre indholdet af beslutningen (f.eks. ved at lobbye for alternative resultater). For at bevise, at artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1049/2001 finder anvendelse, skal institutionen fremlægge en forklaring, der godtgør, at et sådant urimeligt pres på beslutningstagerne med rimelighed kan forudses og ikke er rent hypotetisk. Denne forklaring bør ikke kun vedrøre sandsynligheden for, at der foreligger et urimeligt pres på beslutningstagerne, men også sandsynligheden for, at et sådant urimeligt pres på beslutningstagerne vil være af en sådan art og intensitet, at det i alvorlig grad undergraver beslutningsprocessen [21].

32. Ombudsmanden bemærkede endvidere, at Århusforordningens artikel 6, stk. 1, som en særlig regel i forhold til bestemmelserne i artikel 4 i forordning 1049/2001 indeholder præciseringer vedrørende den strenge fortolkning af de undtagelser, der er fastsat i denne bestemmelse, og afvejningen af de forskellige interesser, hvilket kan føre til en mere fuldstændig adgang til miljøoplysninger end til andre oplysninger i dokumenter, som institutionerne er i besiddelse af [22]. Artikel 6, stk. 1, tager hensyn til en specifik bestemmelse i Århuskonventionen vedrørende videregivelse af oplysninger om emissioner til miljøet. Den omstændighed, at denne formodning kun gælder for oplysninger om emissioner til miljøet, bør imidlertid ikke forstås således, at den indebærer, at andre miljøoplysninger ikke er underlagt en skærpet test af offentlighedens interesse med hensyn til offentliggørelse. Århusforordningens artikel 6, stk. 1, pålægger EU’s institutioner og organer i forbindelse med alle begæringer om aktindsigt i dokumenter, som de er i besiddelse af, og som indeholder miljøoplysninger, at foretage en afvejning med henblik på at afgøre, om offentlighedens interesse i adgang til miljøoplysninger, som altid eksisterer, går forud for interessen i ikke at videregive dem [23].

Adgang til metoden til vurdering af det globale drivhusgasfodaftryk

33. EIB satte først spørgsmålstegn ved, om den metode til vurdering af det globale drivhusgasfodaftryk, som klageren havde anmodet om, rent faktisk var "miljøoplysninger" . (Se punkt 13 ovenfor for definitionen af "miljøoplysninger" i artikel 2, stk. 3, i Århuskonventionen [24] )

34. Ombudsmanden var af den opfattelse, at en metode, som en offentlig forvaltning anvender til at måle og evaluere globale drivhusgasfodaftryk med henblik på at vurdere, om opgraderingen af et kraftværk kan finansieres af EIB, udgør en del af en "plan eller et program" , der påvirker eller sandsynligvis vil påvirke" tilstanden af miljøelementer såsom luft og atmosfære, vand, jord, jord, landskaber og naturområder, den biologiske mangfoldighed og dens bestanddele, herunder genetisk modificerede organismer, og samspillet mellem disse elementer". Metoden er således "miljøoplysninger" i henhold til Århuskonventionen og Århusforordningen.

35. EIB hævdede derefter, at offentliggørelse af metoden ville være til alvorlig skade for EIB's beslutningsproces. Den anførte, at den ville tage klagerens anmodning om fremlæggelse af oplysninger op til fornyet overvejelse, når metoderne var afsluttet.

36. EIB syntes at hævde, at metoden (på trods af, at den blev anvendt til at evaluere det kulfyrede elproduktionsanlæg i Polen) var blevet gennemgået og ændret af EIB med henblik på at afgøre, hvad der ville udgøre passende endelige metoder. Den syntes også at hævde, at den beslutningsproces, der førte til vedtagelsen af endelige metoder, ville blive alvorligt undermineret af offentliggørelsen af den metode, der blev anvendt til at evaluere Sydpolen-projektet.

37. Ombudsmanden var ikke overbevist om, at EIB i tilstrækkelig grad havde gjort gældende, at udbredelsen af det pågældende dokument ville være til alvorlig skade for denne beslutningsproces. Kommissionen havde ikke godtgjort, at den ved at offentliggøre dokumentet ville blive udsat for et pres af en sådan art og intensitet, at dens beslutningsproces ville blive alvorligt skadet. EIB havde ikke angivet, end ikke generelt, fra hvem den ville forvente, at dette urimelige pres ville blive udøvet. Den havde heller ikke forklaret, hvorfor et sådant unødigt pres på beslutningstagerne ville være af en sådan art og intensitet, at det i alvorlig grad ville undergrave beslutningsprocessen. Det forhold, at EIB havde indbudt til drøftelser med klageren og andre interessenter om sine metoder på dette område, tydede snarere på, at EIB havde været ivrig efter at høre synspunkter om styrkerne og svaghederne ved sine udkast til metoder, herunder den metode til vurdering af fodaftryk, der blev anvendt med henblik på at evaluere Sydpolen-projektet. Det fremgik af disse initiativer, at EIB havde set dialogen som et middel til at forbedre metoderne snarere end som et middel til at underminere den proces, der førte til vedtagelsen af endelige metoder.

38. Ombudsmanden bemærkede også, at selv om EIB hævdede, at den pågældende metode var "i gang" , var det stadig en kendsgerning, at EIB havde anvendt metoden i forbindelse med sin vurdering af det sydpolske kraftvarmeprojekt.

39. Det var derfor Ombudsmandens foreløbige opfattelse, at EIB med urette havde påberåbt sig undtagelsen i forordning 1049/2001 vedrørende beskyttelsen af institutionens beslutningsproces, idet den ikke havde begrundet sin afgørelse tilstrækkeligt.

40. I lyset af denne konklusion foreslog Ombudsmanden EIB at overveje at give fuld aktindsigt i det ønskede dokument. Hvis EIB insisterer på, at dokumentets udbredelse vil være til alvorlig skade for dens beslutningsproces, bør den give en detaljeret begrundelse for sin holdning [25]. Desuden bør EIB foretage den afvejning, der er nødvendig for at afgøre, om der er en mere tungtvejende offentlig interesse i at give aktindsigt i dette tilfælde. Hvis den konkluderede, at der ikke var en sådan mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, bør den give detaljerede forklaringer på, hvorfor den ikke gjorde det.

41. Ombudsmanden bemærkede, at offentlighedens interesse i offentliggørelse, som undersøges i sager om aktindsigt i dokumenter, der involverer miljøoplysninger, er offentlighedens interesse i at sikre en mere effektiv miljøbeskyttelse gennem større gennemsigtighed i forbindelse med et miljøspørgsmål. Hun var af den opfattelse, at der faktisk synes at være en sådan mere tungtvejende offentlig interesse i den foreliggende sag. Hvad for det første angår Århusforordningens artikel 6, stk. 1 (jf. præmis 33 ovenfor), synes oplysningerne faktisk at vedrøre emissioner til miljøet, for så vidt som den pågældende metode blev anvendt til at bestemme projektets kulstofintensitet [26]. For det andet synes der at være en yderligere offentlig interesse i at belyse den proces, der førte til godkendelsen af EIB's finansiering af det kulfyrede elproduktionsanlæg i Sydpolen, med henblik på at sikre, at dette projekt blev analyseret korrekt af EIB.

Argumenter forelagt Ombudsmanden efter hans forslag om en mindelig løsning

42. Ved skrivelse af 27. februar 2014 meddelte EIB Ombudsmanden, at den i overensstemmelse med hendes forslag havde givet klageren fuld adgang til sin metode til vurdering af det globale drivhusgasfodaftryk, således som den fandt anvendelse på kraftvarmeprojektet i Sydpolen.

43. Den 21. marts 2014 erklærede klageren sig tilfreds med resultatet af Ombudsmandens undersøgelse.

Ombudsmandens vurdering efter hans forslag om en mindelig løsning

44. Ombudsmanden glæder sig over, at EIB accepterede hendes forslag til en mindelig løsning og dermed opfyldte klagerens krav.

B. Konklusioner

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

EIB accepterede den mindelige løsning, som Ombudsmanden havde foreslået. Hun afslutter derfor sin undersøgelse.

Klageren og EIB vil blive underrettet om denne afgørelse.

 

Emily O'Reilly

Udfærdiget i Strasbourg, den 21. maj 2014

---

[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

[2] Ifølge sin hjemmeside arbejder CEE Bankwatch Network i hele den central- og østeuropæiske region for at overvåge internationale finansielle institutioners aktiviteter og foreslå konstruktive miljømæssige og sociale alternativer til de politikker og projekter, de støtter. Se http://bankwatch.org/

[3] Klagen opstod i forbindelse med klagerens anmodninger til EIB om en lang række relaterede dokumenter. Nærværende klage vedrører imidlertid kun offentlighedens adgang til en metode til vurdering af det globale drivhusgasfodaftryk.

[4] Ifølge EIB indebærer det EIB-finansierede projekt opførelse af en avanceret højeffektiv enhed for stenkulsfyret kraftvarmeproduktion og tilhørende infrastruktur. Når denne enhed er sat i drift, vil den erstatte en ineffektiv stenkulsfyret kraftvarmeenhed.

[5] Konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet af 25. juni 1998. Det (tidligere) Europæiske Fællesskab tiltrådte Århuskonventionen i februar 2005. Jf. Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17.2.2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (EUT L 124, s. 1).

[6] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT 2006, L 264, s. 13).

[7] Udtrykket "forretningsmæssige interesser" omfatter fortrolighedsaftaler indgået af banken.

[8] Punkt 4.3.1 har følgende ordlyd:

""Forslag fra direktionen til bestyrelsen" til finansiering af et projekt frigives ikke, før bestyrelsen har godkendt det. For projekter i den offentlige sektor vil forvaltningskomitéens forslag blive offentliggjort efter anmodning. For projekter i den private sektor kan oplysninger, som bankens modparter i den private sektor har betegnet som fortrolige, ikke videregives."

[9] Punkt 4.3.2 har følgende ordlyd:

"Alle projekter i den offentlige sektor er opført på projektlisten på bankens websted mindst tre uger før bestyrelsens godkendelse, og det samme gælder alle projekter i den private sektor, hvor der er offentliggjort et internationalt udbud i Den Europæiske Unions Tidende, og/eller som har været genstand for en miljøkonsekvensvurdering (VVM). Visse projekter i den private sektor offentliggøres imidlertid ikke før bestyrelsens godkendelse og i nogle tilfælde ikke før undertegnelsen af lånet for at beskytte berettigede kommercielle interesser."

[10] EIB forklarede endvidere, at den i maj 2011 for første gang offentliggjorde »EIB's pilotøvelse vedrørende CO2-fodaftryk: et resumé af de udkast til metoder, der anvendes til vurdering af projektets drivhusgasemissioner og emissionsvariationer". På grundlag af udvekslinger med civilsamfundet blev dokumentet finjusteret, ajourført og offentliggjort den 26. oktober 2011.

[11] I afsnit 5.2.5 hedder det: "Der gives afslag på aktindsigt, hvis offentliggørelse ville være til alvorlig skade for integriteten af bankens beslutningsproces. Banken kan afslå at give aktindsigt i dokumenter, hvis anmodningen vedrører materiale, der er under udarbejdelse, eller ufærdige dokumenter eller data, eller hvis anmodningen vedrører interne meddelelser, hvor en sådan undtagelse er fastsat i national lovgivning eller sædvane, under hensyntagen til den offentlige interesse i offentliggørelse."

[12] I januar 2009 iværksatte EIB et pilotprojekt for at vurdere CO2-fodaftrykket af de projekter, den finansierer, med henblik på bedre at forstå dens bidrag til de globale drivhusgasemissioner.

[13] http://www.eib.org/about/documents/footprint-methodologies.htm

[14] Jf. Rettens dom af 13.9.2013, sag T-111/11, ClientEarth mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 85 og den deri nævnte retspraksis.

[15] Se sag T-338/08, Stichting Natuur en Milieu og Pesticide Action Network Europe mod Kommissionen, Rettens dom (Syvende Afdeling) af 14. juni 2012, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 52.

[16] Punkt 15 i præamblen til Århusforordningen.

[17] Jf. Rettens dom af 13.9.2013, sag T-111/11, ClientEarth mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis.

[18] Idem, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis.

[19] Idem, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis.

[20] Se forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P, Sverige og Turco mod Rådet, Sml. 2008 I, s. 4723, præmis 43 og 63.

[21] Se Den Europæiske Ombudsmands afgørelse i sag 1817/2010/(DK)RA, som findes på: http://www.ombudsman.europa.eu/cases/decision.faces/en/51791/html.bookmark, punkt 43.

[22] Århusforordningens artikel 6, stk. 1, bestemmer i forbindelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001, at "[...] grundene til afslag skal fortolkes restriktivt under hensyntagen til den offentlige interesse i, at oplysningerne offentliggøres, og til, om de oplysninger, der anmodes om, vedrører emissioner til miljøet."

[23] Jf. i denne retning dom af 11.7.2008, forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P, Sverige og Turco mod Rådet, Sml. I, s. 4723, præmis 44, 45 og 67.

[24] Definitionen af miljøoplysninger i Århusforordningen er baseret på Århuskonventionens ordlyd.

[25] Ombudsmanden bemærker i denne forbindelse, at det treårige pilotprojekt, som EIB henviser til, er afsluttet, og at EIB allerede den 21. september 2012 offentliggjorde de metoder, som den nu anvender. Jf. fodnote 14 ovenfor.

[26] I denne forbindelse noterer Ombudsmanden sig Rettens seneste retspraksis i sag T-545/11, Stichting Greenpeace Nederland mod Europa-Kommissionen af 8. oktober 2013 (endnu ikke offentliggjort) i præmis 72, hvor Domstolen antyder, at oplysninger om metoder til analyse og validering af data kan udgøre oplysninger om emissioner til miljøet, hvis det fremgår af analysen af det ønskede dokument, at det indeholder oplysninger, der gør det muligt på en tilstrækkelig direkte måde at fastslå niveauet for emissioner til miljøet.