Baggrunden for klagerne

1. I henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester [1] bør Kommissionen regelmæssigt undersøge, hvordan telekommunikationsmarkedet fungerer, og aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.

2. Den 11. april 2008 skrev en fransk mobiloperatør til Kommissionen om den 13. ^{statusrapport} om det indre europæiske marked for elektronisk kommunikation 2007. Den anmodede Kommissionen om at korrigere oplysningerne i ovennævnte rapport ved at anføre, at Kommissionens konklusioner ikke afspejler dens mobiltakster.

3. Den 25. marts 2009 offentliggjorde Kommissionen sin 14. statusrapport om det indre europæiske marked for elektronisk kommunikation 2008 ("den 14. ^rapport"). Kommissionen vedlagde offentliggørelsen af den 14. ^rapport følgende dokumenter: i) et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene bestående af to bilag [2] ii) en pressemeddelelse om den 14. ^rapport vedrørende alle EU-medlemsstater, iii) et faktablad for hver EU-medlemsstat.

4. Den 2. april 2009 henvendte den samme franske mobiloperatør sig igen til Kommissionen vedrørende den 14. ^rapport. Det gav igen udtryk for sin bekymring over den metode, som Kommissionen har anvendt til at foretage sin sammenlignende vurdering af mobilpriserne i hele EU.

5. Den 20. maj 2009 skrev en nederlandsk mobiloperatør til Kommissionen i forbindelse med den 14. ^rapport. Den gav udtryk for lignende betænkeligheder med hensyn til de oplysninger, som Kommissionen har fremlagt i forbindelse med den sammenlignende vurdering af mobilpriser i hele EU.

6. Kommissionen besvarede ovennævnte breve henholdsvis den 7. maj 2009 og den 22. juni 2009.

7. Den 25. august 2009 henvendte et advokatfirma, der handlede på vegne af den franske mobiloperatør, sig til Ombudsmanden med hensyn til den 14. ^rapport (reference 2131/2009/RT).

8. Den 17. september 2009 indgav samme advokatfirma, men denne gang på vegne af den nederlandske mobiloperatør, en ny klage til Ombudsmanden vedrørende den 14. ^rapport (reference 2373/2009/RT).

Forespørgslens genstand

9. Klagerne hævdede, at Kommissionen havde givet unøjagtige oplysninger i den 14. ^rapport og også i de vedlagte faktablade vedrørende medlemsstaterne ("den første påstand").

10. Klagerne hævdede endvidere, at ovennævnte oplysninger var vildledende. (herefter »den anden påstand«).

11. Til støtte for deres første og anden påstand påpegede klagerne, at Kommissionen a) fejlagtigt besluttede at anvende OECD-metoden og b) anvendte den nævnte metode på en uhensigtsmæssig måde.

12. Desuden hævdede klagerne, at Kommissionen havde undladt i) at behandle deres breve af 11. april 2008 og 2. april 2009 korrekt og ii) at give et udtømmende svar på deres brev af 20. maj 2009 ("den tredje påstand").

13. De hævdede, at Kommissionen i) effektivt burde justere den metode, den anvendte til den sammenlignende vurdering af mobilpriser, og ii) fjerne eller præcisere de unøjagtige eller vildledende oplysninger, den gav i den 14. ^rapport og i faktabladene vedrørende EU-medlemsstaterne. I den forbindelse bør Kommissionen i) tage hensyn til de takster, der er fastsat af alle mobiloperatører på markedet i hver medlemsstat, ii) tage hensyn til købekraftsparitetsfaktoren ("KKP") og iii) afspejle mangfoldigheden af mobiltilbud på tværs af de europæiske markeder. Så længe Kommissionen ikke tager hensyn til klagernes takster, bør den under alle omstændigheder i rapporten og dens bilag samt i sine pressemeddelelser præcisere, at den sammenlignende vurdering af priserne for mobiltjenester er baseret på de takster, der er fastsat af de to største mobiloperatører.

Forespørgslen

14. Da klagernes påstande og påstande i begge sager syntes at være tæt forbundne, besluttede Ombudsmanden at foretage en fælles undersøgelse af begge klager.

15. Den 9. oktober 2010 opfordrede Ombudsmanden Kommissionen til at afgive udtalelse om begge klager. Den 7. december 2009 sendte Kommissionen samme udtalelse for begge klager, som blev videresendt til klagerne [3] med en opfordring til at fremsætte bemærkninger.

16. Den 1. februar 2010 fremsendte klagerne fælles bemærkninger vedrørende begge klager.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

A. Påståede unøjagtige oplysninger

Argumenter forelagt Ombudsmanden

17. Til støtte for deres påstand påpegede klagerne oprindeligt, at Kommissionen fejlagtigt a) besluttede at anvende OECD-metoden og b) anvendte den nævnte metode på en uhensigtsmæssig måde.

18. Klagerne og Kommissionen fremlagde komplekse argumenter til støtte for deres respektive synspunkter. De kan sammenfattes som følger.

19. For det første hævdede klagerne, at Kommissionen ikke burde have valgt OECD-metoden [4], fordi sidstnævnte analyserer hele telekommunikationsmarkedet i hvert land på grundlag af kun de to største mobiloperatørers takster i hvert land. De fremførte, at der i stedet burde tages hensyn til alle mobiloperatører på det pågældende marked (dvs. tredjepartsoperatører og virtuelle mobilnetoperatører [5]). Desuden tager Kommissionen i sin analyse ikke hensyn til købekraftsparitetsfaktoren ("KKP") ved den sammenlignende vurdering af mobilpriserne. Efter klagernes opfattelse bør Kommissionen enten vedtage en metode, der tager hensyn til de priser, der er fastsat af alle mobiloperatører på markedet, eller begrænse anvendelsen af sin analyse og sine konklusioner til de to største konkurrenter på markedet og bør ikke analysere det samlede marked på grundlag af data, der kun vedrører to konkurrenter.

20. Klagerne hævdede endvidere, at OECD-metoden ikke er baseret på gennemsnitlige tal, der stammer fra en sammenligning af alle de to største operatørers tilbud, men kun de gennemsnitlige omkostninger ved deres billigste takstplaner. Hvis denne metode anvendes, er det ikke muligt at kontrollere, om de tarifplaner, der anvendes til sammenligningen, er dem, der rent faktisk anvendes, og om de er repræsentative for sektoren. Selv hvis Kommissionen skulle hævde, at rationelle forbrugere vælger de billigste takster, og at de billigste takster derfor nødvendigvis er de mest almindeligt anvendte, ville dette være en ren formodning og ikke sikre, at den anvendte metode gør det muligt for offentligheden at foretage en reel sammenligning af de takster, som mobiloperatørerne opkræver.

21. Desuden påpegede klagerne, at OECD-metoden ikke tager hensyn til mangfoldigheden og omfanget af mobilbrug, de takster, der anvendes på tværs af de europæiske markeder, eller priserne på mobiltelefoner. OECD-metoden tager f.eks. ikke hensyn til ubegrænsede planer (opkald eller SMS). Hvis OECD-metoden anvendes, tages der i denne forbindelse kun hensyn til det billigste tilbud i kurven med medium forbrug, som består af 65 løbende opkald pr. måned + 50 SMS-beskeder + 2-3 MMS [6].

22. I sin udtalelse henviste Kommissionen først til baggrunden for rapporterne og deres sammensætning. Hvert år udsender Kommissionen en årlig rapport om fremskridtene med det fælles europæiske marked for elektronisk kommunikation (i det følgende benævnt "statusrapporten"). I hver statusrapport redegøres der for den vigtigste økonomiske og lovgivningsmæssige udvikling, der har fundet sted i løbet af rapporteringsperioden på et år, hvilket gør det muligt at sammenligne data fra de forskellige medlemsstater for et givet år og vise deres udvikling i forhold til tidligere år. Statusrapporten består af en meddelelse fra Kommissionen og et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som består af to bilag. I Kommissionens meddelelse redegøres der for de overordnede tendenser og Kommissionens resultater for det indberettede år for så vidt angår medlemsstaterne. Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene indeholder to bilag med oplysninger om den økonomiske og lovgivningsmæssige udvikling i den samlede elektroniske kommunikationssektor samt en detaljeret analyse af de forskellige sektorsegmenter. Bilag 2 til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene indeholder en række økonomiske indikatorer vedrørende sektoren for elektronisk kommunikation. Dataindikatorerne og fremlæggelsen af statusrapporten forbedres hvert år ved at medtage nye indikatorer, der tager hensyn til udviklingen i sektoren.

23. Kommissionen forklarede endvidere, hvordan statusrapporterne er udarbejdet. Det fremhævede sit tætte samarbejde i denne henseende med de relevante nationale ministerier og tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne. Ved udarbejdelsen af statusrapporterne overvåger Kommissionen dagligt udviklingen i de enkelte medlemsstater og vurderer bl.a. gennemførelsen af EU's telekommunikationsregler. Kommissionens tjenestemænd sendes hvert år til medlemsstaterne med henblik på en undersøgelse. Der afholdes møder med nationale tilsynsmyndigheder, ministerier, operatører, forbrugerorganisationer og andre relevante nationale interessenter for at drøfte den aktuelle udvikling i den pågældende medlemsstat. Efterfølgende afholdes der et "valideringsmøde" med repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder for hver statusrapport, inden rapporten færdiggøres. Udkast til diagrammerne i andet bilag til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene (bortset fra data om takster) udsendes til de nationale tilsynsmyndigheder med henblik på deres bemærkninger, inden statusrapporten færdiggøres. De fleste data leveres og valideres således af de nationale tilsynsmyndigheder. Visse data, f.eks. prisoplysninger vedrørende mobiltakster, takster for fastnettelefoni (PSTN) og detailpriser for faste kredsløb, stammer imidlertid fra specifikke undersøgelser, som uafhængige virksomheder har gennemført på Kommissionens anmodning. Selv om dataene til disse undersøgelser indsamles direkte fra operatørerne, kontrolleres de stadig af de nationale tilsynsmyndigheder. Behandlingen af data med henblik på undersøgelsen er baseret på "OECD's mobilbrugskurve".

24. Kommissionen henviste i detaljer til den 14. ^rapport. I 2008 udsendte ^{Kommissionen den 14.} udgave af rapporten, som giver et øjebliksbillede af EU's telemarked og den vigtigste lovgivningsmæssige udvikling, der fandt sted i 2008. I sin udtalelse forklarede Kommissionen indholdet af bilag 1 og 2 til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene. Bilag 1 indeholder et afsnit om mobilmarkedet, som henviser til detail- og engrospriser for mobiltjenester, brug af mobiltelefoner i hele EU ("mobildækningsgrad"), markedsaktører, udviklingen inden for datatjenester og international roaming og endelig udviklingen inden for mobilnummerportabilitet. Bilag 2 indeholder en række markedsindikatorer og den deri anvendte metode.

25. Kommissionen understregede, at formålet med at fremlægge data om gennemsnitlige mobilpriser i den 14. ^rapport ikke er at give slutbrugerne et samlet overblik over de tilgængelige faktiske detailpriser i hele EU, men at give dem sammenlignelige data om prisudviklingen.

26. Siden 1999 har statusrapporterne givet oplysninger om de typiske mobilpriser, som brugerne i de forskellige medlemsstater betaler. Siden 2002 er disse oplysninger blevet finjusteret for at afspejle intensiteten af brugen af mobiltjenester (lav, mellem eller høj). Metoden er nærmere beskrevet i bilag 2 til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene (med angivelse af de erhvervsdrivende, der blev taget i betragtning ved beregningen af en typisk pris i hver medlemsstat)[7]. Denne metode gør det muligt at foretage en tilfredsstillende sammenligning, ikke kun af priserne i de forskellige EU-medlemsstater, men også af priserne i OECD-lande, som ikke er EU-medlemsstater. Kommissionen forklarede, at metoden er udformet med henblik på at dække mindst 50% af markedet på grundlag af antallet af abonnenter. Denne procentdel opnås generelt ved at vælge to mobiloperatører. I Frankrig udgør de to mobiloperatører med de største markedsandele tilsammen ca. 77 % af markedet baseret på antallet af abonnenter. Efter Kommissionens opfattelse kan dette betragtes som en solid repræsentation af mobilmarkedet. I Belgien tegner de to mobiloperatører med de største markedsandele sig ligeledes for ca. 77 % af markedet. I Tyskland udgør de 69 % af markedet og i Spanien 76,5 %. Ifølge disse procentsatser mener Kommissionen, at den 14. ^rapport dækker en betydelig og repræsentativ andel af mobilmarkedet for hver medlemsstat og derfor kan betragtes som et passende redskab til at sammenligne mobilpristendenser i hele EU. De opnåede resultater er med andre ord repræsentative for prisudviklingen i de forskellige medlemsstater. Ifølge Kommissionen ville en inddragelse af mere end de to mest fremtrædende operatører for en medlemsstat i undersøgelsen øge omkostningerne betydeligt uden at tilføje noget til værdien af resultaterne. I betragtning af mangfoldigheden og den stigende kompleksitet af detailtaksterne for mobiltjenester i Europa er det en kompleks proces at fastlægge en metode til sammenligning af typiske mobilpriser i de forskellige medlemsstater. Af alle ovennævnte grunde fandt Kommissionen, at anvendelse af OECD-metoden var det mest effektive middel til indberetning af gennemsnitlige mobilpriser i den 14. ^rapport.

27. Kommissionen forklarede endvidere, at OECD-metoden blev anvendt konsekvent i forhold til hver enkelt medlemsstat.

28. Selv om Kommissionen mener, at OECD-metoden fortsat er den mest hensigtsmæssige metode til indberetning af typiske mobilpriser, erkender den endelig, at denne metode har sine begrænsninger. Derfor og som svar på drøftelser med flere mobiloperatører, hvoraf to er klagerne, udviklede den yderligere indikatorer, som også ville give oplysninger om detailmobiltjenester i de forskellige medlemsstater. Som følge heraf indeholdt den 14. rapport to nye indikatorer, nemlig en indikator for gennemsnitsprisen pr. minut for mobilkommunikation og en indikator for den gennemsnitlige indtægt pr. mobilbruger i hver medlemsstat. Ifølge indikatoren for gennemsnitsprisen pr. minut for mobilkommunikation var priserne for mobil talekommunikation i 2007 i Belgien og Frankrig henholdsvis 19 eurocent og 15 eurocent, som begge lå over EU-gennemsnittet på 14 eurocent. Kommissionen anmodede også den virksomhed, som den havde forpligtet sig til at gennemføre undersøgelsen af mobilmarkederne i EU, om i sin analyse, hvor det var relevant, at tage hensyn til forudbetalte tilbud, faste takster og ubundtede tilbud ud over OECD's standard "efterbetalte pakker" for at sikre, at undersøgelsen ville give en mere nøjagtig afspejling af de typiske europæiske forbrugeres nuværende forbrugsmønstre. Endelig forklarede Kommissionen, at den i øjeblikket arbejder sammen med OECD om at forbedre disse forbrugskurve, således at den seneste udvikling i forbrugernes forbrugsmønstre kan afspejles mere detaljeret.

29. Kommissionen anerkendte de forskelle i prisniveauer, der kunne opstå, hvis sammenligningen blev foretaget i nominelle værdier (nemlig priser i EUR) eller i justerede værdier for købekraftspariteter. Kommissionen forklarede, at den anvendte justerede priser for købekraftspariteter i statusrapporterne for 1999, 2000 og 2001 (henholdsvis den 5., 6. og 7. ^{statusrapport),} fordi OECD havde anvendt købekraftspariteter i sine årlige kommunikationsprognoser. Den påpegede imidlertid, at den 14. ^rapport har til formål at vurdere effektiviteten af markedsreguleringen, herunder med henblik herpå oplysninger om udviklingen i de faktiske priser, som forbrugerne betaler. Kommissionen fandt derfor, at anvendelsen af nominelle værdier er mere hensigtsmæssig, når prisudviklingen over en periode sammenlignes, i modsætning til de justerede værdier for købekraftspariteter, som generelt anvendes til at vurdere prisen på varer/tjenesteydelser i forhold til forbrugernes disponible indkomst på et givet tidspunkt.

30. I deres bemærkninger påpegede klagerne, at ovennævnte ændringer af vurderingsmetoden ikke behandlede spørgsmålet om antallet af operatører, der blev taget i betragtning. Selv om Kommissionen erkender, at det er vigtigt at tilpasse sin metode til nye typer tilbud, afviser den fuldstændig behovet for at tage hensyn til stigningen i antallet af uafhængige aktører på markedet.

31. Med hensyn til Kommissionens argument om, at konklusionerne i den 14. ^rapport omfatter nye indikatorer, såsom gennemsnitsprisen pr. minut for mobilkommunikation, som supplerer de resultater, der er opnået ved hjælp af OECD-metoden, påpegede klagerne, at hvis opkaldspriserne sammenlignes, er resultaterne forskellige, og i nogle tilfælde er de endda i modstrid med dem, der er opnået ved hjælp af OECD-metoden. Faktisk giver anvendelsen af de nye indikatorer et helt andet resultat end det, der opnås ved hjælp af Kommissionens traditionelle OECD-metode. Som eksempel understregede klagerne, at de nye indikatorer viser, at Frankrig rangerer som ^det land med de dyreste opkaldspriser i modsætning til at blive portrætteret som det næstdyreste land i EU, hvis OECD-metoden anvendes. Lignende konklusioner gælder for Spanien, der rangerer som det 9. dyreste land med hensyn til prisen på mobil talekommunikation i modsætning til at blive portrætteret som det dyreste land i EU. På samme måde rangerer Tyskland som det 20. dyreste land, mens det, hvis OECD-metoden anvendes, rangerer ^{som det 13. dyreste} land. Belgien er det eneste land, hvor OECD's rangordning til en vis grad korrelerer med pris pr. minut-klassifikationen. Sammenligningen mellem den rangordning, der er opnået ved hjælp af OECD-metoden, og den rangordning, der er opnået på grundlag af opkaldspriser, viser således, at Kommissionen næppe kan underbygge sine OECD-konklusioner med en sammenligning af opkaldspriser. I gennemsnit er der en forskel på syv positioner mellem OECD-rangordningen og pris pr. minut-rangordningen.

32. Klagerne påpegede også, at Kommissionens prisanalyse ved kun at anvende tre kurve for 27 lande ikke kunne beskrives som pålidelig. De tre kurve kan ikke tage hensyn til de store forskelle i brugen, der findes mellem medlemsstaterne. I den forbindelse påpegede de, at f.eks. det franske statistiske institut (INSEE) i Frankrig også anvender kurvmetoden. INSEE udpeger imidlertid 18 kurve pr. operatør eller i alt 54 kurve, der tegner sig for mangfoldigheden af mobile forbrugsprofiler. Mobilbrugen kan variere betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, og det forekommer ikke statistisk tilstrækkeligt at udpege tre kurve for de 27 medlemsstater til at tage højde for forskelligartetheden i mobilbrugen [8]. Desuden er de tre kurve blevet konstrueret og defineret af OECD på grundlag af data fra OECD-landene. OECD består af 30 lande, hvoraf kun 19 også er EU-medlemsstater. Efter klagernes opfattelse kunne de tre OECD-kurve ikke være repræsentative for EU-medlemsstaterne. Desuden omfatter Kommissionens "høje" kurv f.eks. ca. 250 udgående minutter om måneden, dvs. ca. fire timers brug om måneden. Efter klagernes opfattelse er fire timers mobilt forbrug pr. måned i betragtning af, hvor ubegrænsede planer der er ved at blive udviklet, ikke repræsentativt for et højt forbrug.

33. Med hensyn til anvendelsen af OPP anførte klagerne, at OECD anvender OPP-faktoren til at foretage en nøjagtig sammenlignende vurdering af mobilpriserne. Den metode, som Kommissionen har anvendt, giver ikke nøjagtige oplysninger om den faktiske pris, som f.eks. franske forbrugere betaler for mobiltjenester, fordi den ikke tager hensyn til OPP-faktoren. Hvis Kommissionen havde taget hensyn til OPP-faktoren, ville Frankrig være ^nr. 11 i stedet for nr. 2 ⁱ EU's generelle rangordning med hensyn til det prisniveau, som forbrugerne betaler for at bruge deres mobiltelefoner.

34. Klagerne påpegede også, at Kommissionen ikke forklarede, hvorfor den mente, at det ville være mindre hensigtsmæssigt at medtage OPP-justerede tal i modsætning til de faktiske priser. Klagerne satte så meget desto mere spørgsmålstegn ved dette i betragtning af, at Kommissionen tidligere anvendte OPP-justerede tal i sin 5., 6. og 7. statusrapport. For så vidt angår det påståede behov for at vurdere reguleringens indvirkning på taksterne, kan der opnås en pålidelig årlig sammenligning, påpegede klagerne, ved hjælp af OPP-justerede tal. Dette kan gøres ved blot at multiplicere de nominelle priser med OPP-faktoren. Selv om Kommissionens erklærede mål var kun at vurdere prisudviklingen og ikke også prisniveauet i de enkelte medlemsstater (selv om Kommissionen i landebladet for Frankrig vurderede både prisniveauet og prisudviklingen [9]), ville anvendelsen af justerede tal for købekraftspariteter ikke betyde, at prisudviklingen over en periode ikke kunne sammenlignes.

35. Klagerne understregede, at de nationale tilsynsmyndigheder i hver medlemsstat tager hensyn til de økonomiske forhold i deres respektive lande, når de vedtager en markedsregulering. Hvis formålet med OECD-metoden er at vurdere effektiviteten af markedsreguleringen, bør der derfor foretages prissammenligninger under særlig hensyntagen til de respektive landes velstandsniveauer.

36. Klagerne hævdede også, at Kommissionens egne udtalelser i den 14. ^rapport modsiger dens argumenter. I den forbindelse anfører Kommissionen f.eks., når den undersøger årsagerne til store takstforskelle i EU, at "lokale omkostninger og købekraft" kan være en af årsagerne til sådanne forskelle.

Ombudsmandens vurdering

37. Ombudsmanden påpeger igen, at mange af klagernes og Kommissionens argumenter er komplekse og af meget teknisk karakter. Sammenfattende var klagerne af den opfattelse, at Kommissionen gav unøjagtige oplysninger i den 14. ^rapport. For det første fandt de, at Kommissionen ikke burde have anvendt OECD-metoden til at vurdere mobiltaksterne på EU-markedet. For det andet skulle den nævnte metode efter dette (uheldige) valg have været anvendt korrekt, hvilket ikke var tilfældet.

38. Ombudsmanden henviser således til fast retspraksis, hvorefter domstolskontrollen i sager, der vedrører en vurdering af komplekse økonomiske og tekniske situationer, er begrænset. Under sådanne omstændigheder er analysen af begge parters argumenter og modargumenter begrænset til at fastslå, at de faktiske omstændigheder var korrekt angivet, og at der ikke blev anlagt et åbenbart urigtigt skøn [10]. Ombudsmanden finder det hensigtsmæssigt at anvende den samme tilgang i sin nuværende undersøgelse i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om Kommissionens valg af metode til at basere den 14. ^beretning og om, hvorvidt den anvendte denne metode korrekt. Hans prøvelse vil således være begrænset til en undersøgelse af, om Kommissionens argumenter for at anvende OECD-metoden er rimelige, og til en undersøgelse af den procedure, som Kommissionen har anvendt ved udarbejdelsen af den 14. ^rapport på grundlag af denne metode. Ombudsmanden minder i denne forbindelse om, at formodningen om et åbenbart urigtigt skøn ikke kan baseres på den blotte omstændighed, at klagerne havde en anden økonomisk opfattelse end Kommissionen. Hvis de faktiske omstændigheder med rimelighed giver mulighed for forskellige økonomiske vurderinger, udgør Kommissionens præference for en af dem, hvis den er behørigt begrundet, ikke et åbenbart urigtigt skøn.

39. For det første mener Ombudsmanden, at Kommissionens 14. rapport gav tilstrækkelige og sammenhængende oplysninger om hovedtrækkene i OECD-metoden. I afsnit 1.5 i bilag 2 II til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, hvori det hedder, at analysen af nationale mobiltjenester i den 14. ^rapport er baseret på OECD-metoden fra 2006 ("Baskets for digital mobile services"), beskrives metoden i detaljer på følgende måde: "OECD-kurve har gennemgået en revision, der resulterede i et nyt sæt kurve i begyndelsen af 2006 i modsætning til de gamle OECD-kurve fra 2002. … Kurvene indeholder et SMS-element, de omfatter opkald til flere mobilnetværk, og de dækker ikke internationale opkald. Derudover er MMS-elementet inkluderet i kurven, mens både MMS og SMS er adskilt for spidsbelastnings- og off-peak-tider og on-net- og off-net-destinationer. Også voicemail er inkluderet i kurvene, mens off-net opkald kan rettes til flere netværk. Der findes tre forskellige kurve baseret på et lavt, mellemhøjt og højt forbrug [11]. … De to mest fremtrædende operatører i hvert land er dækket, baseret på tilgængelige abonnentnumre. Alle relevante pakker fra hver operatør tages i betragtning, men de endelige resultater, der præsenteres her, viser kun den billigste pakke for hver kurv." Disse oplysninger svarer til de oplysninger, som OECD har givet på sit websted [12].

40. Med hensyn til valget af OECD-metoden forstår Ombudsmanden, at Kommissionens hovedformål med udarbejdelsen af den 14. ^rapport var at a) give offentligheden oplysninger om tendenserne i de faktiske priser, som forbrugerne betaler for elektroniske kommunikationstjenester, og dermed b) give offentligheden mulighed for at foretage en sammenlignende vurdering af prisudviklingen for mobiltjenester på EU-markedet. Efter Kommissionens opfattelse kan dette mål bedre nås ved at anvende OECD-metoden af følgende grunde: i) OECD-metoden er et almindeligt anerkendt værktøj til analyse af meget komplekse økonomiske miljøer ii) de to største mobiloperatører i hvert land dækker normalt mere end 50 % af markedet, og denne procentdel er tilstrækkelig til at vise prisudviklingen iii) OECD-metoden er blevet anvendt med succes med ændringer siden 1999, og de omkostninger, der er forbundet med at udvikle en ny metode, vil ikke være forholdsmæssige iv) OECD-metoden gør det muligt at sammenligne EU-medlemsstater med hinanden og også med OECD-lande, der ikke er EU-medlemsstater v) Siden 2002 er OECD's kurve blevet revideret for at afspejle intensiteten af brugen af mobiltjenester. I den anfægtede 14. ^rapport anvendte Kommissionen for første gang en indikator for den gennemsnitlige pris pr. minut for mobilkommunikation og en indikator for den gennemsnitlige indtægt pr. mobilbruger i hver medlemsstat. Desuden anmodede Kommissionen den virksomhed, som den havde forpligtet sig til at gennemføre undersøgelser af mobilmarkederne i EU, om i sin fremtidige analyse, hvor det er relevant, at tage hensyn til forudbetalte tilbud, faste takster og ubundtede tilbud ud over OECD's standardpakker med efterfølgende betaling for at sikre, at de nævnte undersøgelser giver et mere nøjagtigt billede af de typiske europæiske forbrugeres nuværende forbrugsmønstre.

41. Med hensyn til Kommissionens argument i præmis 40, nr. i), vedrørende OECD-metodens internationale omdømme bemærker Ombudsmanden, at denne metode blev fastlagt på grundlag af uafhængige økonomiske undersøgelser og efter høringer af interessenter og nationale tilsynsmyndigheder. Han bemærker også, at klagerne ikke foreslog en alternativ, internationalt anerkendt metode, men foreslog at tilpasse OECD-metoden. Ombudsmanden forstår, at Kommissionen allerede overvejer nogle af disse forslag, og at den agter at gennemføre dem i sine fremtidige beretninger. De bebudede ændringer, der har til formål at tage fat på mangfoldigheden af mobiltilbud i hele EU, udgør et eksempel herpå. Ombudsmanden finder derfor Kommissionens argument rimeligt.

42. Med hensyn til argumenterne i punkt ii) og iii) i præmis 40 ovenfor vedrørende en bedre udnyttelse af ressourcerne, som Kommissionen henviste til i sin udtalelse og i sin skrivelse til klagerne af 20. maj 2009 [13], er Ombudsmanden enig med Kommissionen. Klagerne foreslog, at oplysninger om de takster, der er fastsat af alle mobiloperatører på telemarkedet, skulle medtages i Kommissionens statusrapporter. Ombudsmanden mener, at dette uundgåeligt vil føre til en større efterspørgsel efter ressourcer og ekstra omkostninger. Indførelsen af en sådan ny vurderingsmetode ville ikke øge værdien af Kommissionens statusrapport væsentligt og ville derfor ikke være forholdsmæssig.

43. Med hensyn til klagernes argument om, at det ville være bedre at sammenligne tendenserne i mobilpriserne ved at anvende OPP-faktoren, påpeger Ombudsmanden, at hovedformålet med statusrapporten, som anført af Kommissionen i dens udtalelse, er at vise tendenserne i mobilpriserne i visse perioder. Ombudsmanden mener, at det for at nå dette mål er tilstrækkeligt at sammenligne de nominelle priser i euro.

44. Ombudsmanden noterer sig endvidere Kommissionens forklaring, som klagerne ikke har bestridt, om, at OECD-metoden gør det muligt at sammenligne mobilpriser, ikke kun mellem EU-medlemsstater, men også mellem EU-medlemsstater og OECD-lande, der ikke er en del af EU (jf. punkt iv) i præmis 40 ovenfor).

45. Ombudsmanden mener, at Kommissionen fremlagde tilstrækkelige argumenter til at begrunde sin beslutning om at vælge OECD-metoden. Kommissionens erklæring om, at den samarbejder med OECD om at udvikle denne metode yderligere og om andre nye indikatorer, er også værd at bemærke.

46. Med hensyn til anvendelsen af metoden bemærker Ombudsmanden, at Kommissionens 14. ^rapport er baseret på data fra hovedsagelig mobiloperatører og nationale tilsynsmyndigheder [14]. Ud over det arbejde, der udføres af den uafhængige virksomhed, som Kommissionen har engageret sig i at indsamle ovennævnte data, har Kommissionens tjenestemænd regelmæssige møder med nationale tilsynsmyndigheder, ministerier, operatører, forbrugerorganisationer og andre relevante interessenter. Desuden blev både Kommissionens undersøgelse og den endelige 14. ^rapport gennemgået og valideret af de nationale tilsynsmyndigheder inden offentliggørelsen. Ombudsmanden mener derfor, at Kommissionen ved udarbejdelsen af den 14. ^rapport vedtog en tilfredsstillende procedure for at opnå en høj grad af nøjagtighed i oplysningerne i denne rapport.

47. I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden ikke, at det lykkedes klagerne at påvise, at Kommissionens valg af OECD-metoden ikke var egnet, og at Kommissionen undlod at vedtage og anvende en korrekt procedure ved udarbejdelsen af den 14. ^rapport. Ombudsmanden finder derfor ikke, at der er tale om en åbenbar fejl i Kommissionens anfægtede handlinger. Han konkluderer, at der ikke er tale om fejl eller forsømmelser for så vidt angår den første påstand.

B. Påståede vildledende oplysninger

Argumenter forelagt Ombudsmanden

48. Ifølge klagerne fremlagde Kommissionen vildledende oplysninger, hovedsagelig i faktabladene vedrørende de enkelte lande ("landefaktabladene"), som ledsagede offentliggørelsen af den 14. ^rapport. I den forbindelse henviste klagerne f.eks. til landedatabladet vedrørende Frankrig med titlen "På vej mod et fælles europæisk marked for telekommunikation: Fokus på Frankrig. På trods af et fald i mobilpriserne i 2008 ville en fransk forbruger, der bruger sin mobiltelefon i mellemstørrelse, betale den næsthøjeste månedlige pris i EU, lige under 30 EUR.

49. Klagerne bemærkede også, at Kommissionen den 22. juni 2009 i en brevveksling med en af dem anførte, at "specifikke priser for udfordrere ville blive citeret i specifikke landekapitler [i den 14. ^rapport], hvor det var relevant". Bilag 1 til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, som vedrører hver enkelt medlemsstat, henviser imidlertid ikke til taksterne for nogen udfordreroperatør.

50. Desuden findes diagrammet over "[t] den gennemsnitlige pris pr. minut for mobilkommunikation" kun i den 14. ^rapport og er ikke medtaget i landefaktabladene. Klagerne understregede, at landefaktabladene er mere almindeligt anvendte end rapporten og i vid udstrækning citeres af medlemsstaternes nationale medier for at afspejle Kommissionens syn på sektoren. Hvis indikatoren for mobilprisen pr. minut for talekommunikation var relevant for den sammenlignende vurdering af, hvordan priserne for mobiltjenester udviklede sig, burde Kommissionen også have medtaget diagrammet i landefaktabladene.

51. Desuden medtog Kommissionen to diagrammer i landefaktabladene. Den første havde titlen "Typisk forbrugerpris for gennemsnitligt mobilforbrug i 2007 og 2008" og den anden "Telekommunikationssektorens nøgletal". Klagerne påpegede, at det første diagram, der er placeret på den første side, ikke henviser til, at sammenligningen af mobilpriser i hele EU kun tager hensyn til de billigste priser, der er fastsat af de to største mobiloperatører i hver medlemsstat. Det andet diagram, der er placeret på den anden side af landefaktabladet, indeholder disse oplysninger, men kun i fodnoten [15]. Denne fodnote indeholder imidlertid ingen oplysninger om de 2007-takster, der blev anvendt til den sammenlignende vurdering, og giver ikke læseren mulighed for at konkludere, at de takster, som klagerne har fastsat, er lavere end deres vigtigste konkurrenters takster.

52. Kommissionen påpegede i sin udtalelse, at både den generelle pressemeddelelse og de enkelte landefaktablade har til formål at give en læservenlig sammenfatning af de samlede resultater af den 14. ^rapport ved at understrege de spørgsmål, hvor der blev konstateret de største fremskridt i de enkelte medlemsstater, og de områder, hvor der er behov for en vis forbedring. I den forbindelse var et af de vigtigste resultater af den 14. ^rapport den høje og stigende tendens til brug af mobiltelefoner i EU. En anden årsag var, at priserne på mobiltjenester er faldet betydeligt i løbet af de seneste fem år.

53. Med hensyn til medtagelsen i landefaktabladene af diagrammet med titlen "Typisk forbrugerpris for gennemsnitligt mobilforbrug i 2007 og 2008" i stedet for diagrammet med titlen "Gennemsnitsprisen pr. minut for mobilkommunikation" anførte Kommissionen, at det første diagram efter dens opfattelse "gav en tilstrækkelig solid sammenligning af prissituationen for mobiltjenester i hver medlemsstat samt dens udvikling i forhold til det foregående år". Desuden ville en sammenligning af, hvordan gennemsnitsprisen pr. minut for mobilkommunikation havde udviklet sig over tid, ikke have været mulig, da denne indikator først blev medtaget for første gang i den 14. ^rapport. Kommissionen påpegede ligeledes, at den på den anden side af hvert landedatablad anførte, at det diagram, der viste sammenligningen af mobilpriserne, kun afspejlede de to største mobiloperatørers priser.

54. Begge klagere var enige i det synspunkt, der blev fremført i deres bemærkninger, nemlig at to fodnoter nederst på side 2 i de respektive landefaktablade, som henviser til den metode, der anvendes til at sammenligne priser, ikke var tilstrækkeligt klare. Desuden findes de samme fodnoter ikke i diagrammet med titlen "Typisk forbrugerpris for gennemsnitligt mobilforbrug i 2007 og 2008" på første side, som fokuserer på prissammenligning og rangordning mellem EU-landene. Der er ingen angivelse af antallet af erhvervsdrivende, der tages i betragtning med henblik på prissammenligningen. Henvisningen til, at kun taksterne for de to mest fremtrædende operatører er citeret, findes kun på anden side i diagrammet med titlen "Telecoms sector key figures" (nøgletal for telesektoren). Det betyder, at den brede offentlighed og journalisterne ikke med rimelighed kunne forventes at forstå, at de skulle supplere forklaringen vedrørende den anvendte metode, som ledsagede sammenligningstabellen på den første side i landefaktabladet, med bemærkningen i de to fodnoter vedrørende diagrammet på den anden side i landefaktabladet.

55. Klagerne gentog, at de oplysninger, som Kommissionen fremlagde i diagrammet på den første side i de respektive landes faktablade, i vid udstrækning er blevet citeret af den nationale presse som udtryk for de gennemsnitlige mobilpriser, som forbrugerne i de forskellige lande betalte.

Ombudsmandens vurdering

56. Ombudsmanden analyserede de landespecifikke faktablade, der ledsagede offentliggørelsen af Kommissionens 14. ^rapport. Han forstår, at formålet med landefaktabladene var at give et resumé af oplysningerne i den 14. ^rapport for at gøre oplysningerne let tilgængelige for offentligheden. Ombudsmanden bemærker endvidere, at det er rimeligt at forvente, at offentligheden vil anvende landefaktabladene uden at læse hele rapporten. Derfor bør de være så selvforklarende som muligt, og de bør ikke vildlede læserne.

57. I lyset af ovenstående indledende betragtninger bemærker Ombudsmanden, at den første side i hvert faktablad indeholdt et diagram med titlen "Typisk forbrugerpris for gennemsnitligt mobilforbrug i 2007 og 2008" ("det typiske prisdiagram"). Forklaringen, der ledsager dette diagram, har følgende ordlyd: "Ovenstående tabel vedrører det billigste tilbud i mediekurven ved hjælp af OECD-metodologien fra 2006. Den består af 65 udgående opkald om måneden + 50 SMS-beskeder + 2-3 MMS. 21 % af opkaldene går til fastnettelefoner, 72 % til mobiltelefoner og 7 % til voicemail. Hvor det er relevant, omfatter det månedlig leje og eventuelle registreringsgebyrer (især efterbetalte tilbud)."

58. Det fremgår ikke af det typiske prisdiagram, at kun de takster, der var fastsat af de to største operatører i hver medlemsstat, blev taget i betragtning ved sammenligningen af taksterne. Disse oplysninger er imidlertid nødvendige, fordi landefaktabladet ellers kunne vildlede offentligheden ved at antyde, at den billigste pris, der fremgår af landefaktabladet, er den billigste pris, der findes på det pågældende marked, mens det i virkeligheden kun afspejler de to største operatørers laveste pris. Dette kunne ganske vist skade mobiloperatørernes image, idet deres takster er lavere end de to største operatørers, men ikke desto mindre ikke blev taget i betragtning ved sammenligningen af mobilpriserne på EU’s telemarked.

59. Ombudsmanden bemærker i denne forbindelse, at anden side af hvert landefaktablad indeholder et andet diagram med titlen "Telecom-sektorens nøgletal", som giver en detaljeret sammenligning af EU's og medlemsstaternes gennemsnitlige nøgletal på telekommunikationsmarkedet. Under diagrammet med titlen "Telecom-sektorens nøgletal" kan følgende forklaring læses: "Tallet … henviser til det billigste tilbud fra de to største operatører på markedet" (Ombudsmandens fremhævelse). Ombudsmanden kan derfor ikke se, hvorfor de samme oplysninger ikke var medtaget i den typiske pristabel, der blev placeret på den første side i landefaktabladet. I denne forbindelse er Ombudsmanden enig med klagerne i, at den brede offentlighed og journalister, for hvem oplysningerne i landefaktabladene hovedsagelig var beregnet, ikke med rimelighed kunne forventes at forstå, at de skulle supplere den forklaring, der ledsagede diagrammet på den første side af landefaktabladet, med den bemærkning, der ledsagede diagrammet på den anden side af landefaktabladet. Desuden blev denne vigtige bemærkning kun nævnt i fodnoten.

60. I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden, at Kommissionen ved at undlade at informere læserne på den allerførste side i landefaktabladet med diagrammet med titlen "Typisk forbrugerpris for gennemsnitligt mobilforbrug i 2007 og 2008" om, at diagrammet kun var baseret på data fra de to største mobiloperatører, vildledte dem og derfor begik et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden vil fremsætte en kritisk bemærkning nedenfor. Han har også tillid til, at Kommissionen med hensyn til sine fremtidige rapporter klart vil angive i landefaktabladene, at sammenligningen af de priser, der betales for mobiltjenester, er baseret på takster, der fastsættes af de to største mobiloperatører på hvert nationalt marked.

C. Påstand om, at klagerne ikke har håndteret deres korrespondance korrekt og ikke har besvaret den udtømmende

Argumenter forelagt Ombudsmanden

61. Klagerne hævdede, at i) Kommissionen slet ikke besvarede deres brev af 11. april 2008, og at ii) dens svar af 7. maj 2009 og 22. juni 2009 ikke besvarede deres breve af 2. april 2009 og 20. maj 2009 udtømmende.

62. Kommissionen forklarede først, at de breve, som klagerne henviste til, ikke var deres eneste kontakt eller korrespondance med Kommissionen. I den forbindelse anførte Kommissionen, at der regelmæssigt blev ført drøftelser med klagerne om genstanden for deres klager. Som følge heraf blev klagerne fuldt informeret om den metode, som Kommissionen anvendte til at beregne mobilpristendenser i hele EU, og de fik en begrundelse for, hvorfor denne metode blev vedtaget. Dette skete ved brev, på møder med Kommissionens tjenestemænd og gennem kontakt med de sammenslutninger, som klagerne tilhører. Kommissionen fremsendte kopier af sin korrespondance med klagerne om emnet for deres klager samt en liste over de forskellige møder, der blev afholdt for at drøfte sagen.

63. Kommissionen mener, at ovennævnte kopier udgør tilstrækkeligt bevis for, at der var regelmæssig kommunikation og udveksling af idéer mellem Kommissionens tjenestegrene og klagerne. Kommissionen påpegede endvidere, at den den 8. maj 2008 besvarede klagernes brev af 11. april 2008. Med hensyn til klagernes brev af 2. april 2009 anførte Kommissionen, at eftersom klagerne gav udtryk for betænkeligheder svarende til dem, de havde givet udtryk for i deres tidligere korrespondance, sendte Kommissionen dem et mere kortfattet svar den 7. maj 2009. Endelig påpegede Kommissionen, at den i sit brev af 22. juni 2009 besvarede klagernes argumenter i deres brev af 20. maj 2009, og at den gav en passende begrundelse for den metode, den anvendte som svar på klagernes betænkeligheder.

64. Klagerne anførte i deres bemærkninger, at de aldrig havde modtaget Kommissionens brev af 8. maj 2008. Selv hvis de havde modtaget det, mente de ikke, at dette brev ville have været et fyldestgørende svar i henhold til artikel 18 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik. I den forbindelse påpegede klagerne, at de i deres brev af 11. april 2008 hævdede, at den 13. ^{statusrapport} (2007) indeholdt unøjagtige og vildledende erklæringer om de franske mobilpriser, da Kommissionens analyse kun afspejlede priserne hos de to største mobiloperatører, der var aktive på det franske marked, uden at tage klagernes takster i betragtning. Klagerne anmodede Kommissionen om klart at tilpasse sin metode til at omfatte taksterne for alle mobiloperatører, der er aktive på det franske marked, eller alternativt klart at præcisere, at den generelle erklæring om pristendenser i dens rapport ikke omfatter klagernes takster. I sit svar anførte Kommissionen blot, at det klart fremgik af den ^13. statusrapport, at prissammenligningen blev foretaget på grundlag af data fra to mobiloperatører i overensstemmelse med en metode, der generelt anses for at være tilfredsstillende, og som har været anvendt siden 2000.

65. Med hensyn til Kommissionens svar på klagernes brev af 2. april 2009 erkendte Kommissionen, at dens svar var endnu mere kortfattet, fordi Kommissionen allerede havde svaret den 8. maj 2008. Kommissionen underrettede imidlertid ikke klagerne om, at den 14. ^rapport indeholder et nyt sæt sammenligninger af mobiltakster pr. minut, som ikke indgik i den 13. ^rapport.

66. Hvad endelig angår Kommissionens svar af 22. juni 2009, der blev sendt som svar på klagerens brev af 20. maj 2009, påpegede klagerne, at Kommissionen i forbindelse med de to første spørgsmål, der blev rejst i deres brev, nemlig udelukkelsen af udfordrere fra de årlige gennemførelsesrapporter og den manglende hensyntagen til de seneste forbrugs-/brugsmønstre, blot anførte, at i) det ville være uforholdsmæssigt ud fra et omkostningsperspektiv at inddrage alle markedsaktører i sin analyse, og ii) at dens nuværende vurderingsmetode er baseret på en model, der er udviklet af OECD, og som har været anvendt siden 2000, og som indtil nu på tilfredsstillende vis har illustreret de vigtigste tendenser i sektoren. Med hensyn til klagernes argument om, at Kommissionen ikke tog hensyn til udfordreroperatørernes takster, bestred Kommissionen ikke, at den rapporteringsmetode, der i øjeblikket anvendes, ikke var tilpasset til at håndtere visse spørgsmål, der påvirker konkurrencen, såsom prisforskelle mellem opkald på og uden for nettet og vanskeligheder med portabilitet. Den anførte blot, at den var opmærksom på disse spørgsmål, og at den samarbejdede med OECD om at indføre ændringer med henblik på at løse disse specifikke problemer.

67. Endelig var klagerne af den opfattelse, at Kommissionen efter dens opfattelse ikke henviste til nogen specifik brancheorganisation, som den nederlandske mobiloperatør tilhører, og gennem hvilken den ville have haft indirekte kontakt med Kommissionens tjenestegrene om de spørgsmål, der var rejst i klagen.

Ombudsmandens vurdering

68. Med hensyn til den nederlandske klagers argument om, at Kommissionen ikke nævnte, hvilke organisationer den tilhører, og hvorigennem den kunne underrettes om Kommissionens synspunkter, bemærker Ombudsmanden, at klageren i sidste ende ikke benægtede, at de pågældende oplysninger blev givet til organisationer, som den er medlem af.

69. Ombudsmanden bemærker, at der fandt en intensiv korrespondance sted mellem klagerne og Kommissionen. Han bemærker også, at Kommissionen besvarede alle klagernes skrivelser.

70. Desuden besvarede Kommissionen i sin udtalelse om denne klage klagernes bekymringer i detaljer. Ombudsmanden finder derfor, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser af klagernes påstand.

D. Konklusioner

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende kritiske bemærkning:

På den allerførste side i faktabladet med diagrammet med titlen "Typisk forbrugerpris for gennemsnitligt mobilforbrug i 2007 og 2008"oplyste Kommissionen ikke læserne om, at diagrammet var baseret på data fra kun de to største mobiloperatører. Dette kan være vildledende. Kommissionens undladelse af at henlede læserens opmærksomhed på dette forhold udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Klagerne og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

Udfærdiget i Strasbourg, den 30. juli 2010.

---

[1] EUT L 108, s. 33.

[2] SEK(2009) 376 af 24. marts 2009. Den 30. juli 2009 offentliggjorde Kommissionen en berigtigelse til den engelske udgave af dette dokument (SEK(2009) 376/2).

[3] "Klagere" i flertal henviser til klageren i sag 2131/2009/RT og klageren i sag 2373/2009/RT, som begge er omfattet af den fælles undersøgelse.

[4] Analysen af nationale mobiltjenester i den 14. ^rapport er baseret på OECD's kurve for digitale mobiltjenester. Der er 3 forskellige kurve, baseret på lave, mellemstore og høje forbrugsniveauer.

[5] Operatører af virtuelle mobilnetværk.

[6] Multimediebeskedtjeneste.

De to mest fremtrædende operatører i hvert land er dækket, baseret på tilgængelige abonnent numre. Alle relevante pakker fra hver operatør tages i betragtning, men de endelige resultater, der præsenteres her, viser kun den billigste pakke for hver kurv".

[8] F.eks. svarer det gennemsnitlige mobilforbrug til ca. 100 minutter pr. måned pr. bruger i Polen og Luxembourg, mens det gennemsnitlige mobilforbrug er dobbelt så højt i Irland og Østrig.

[9] Klagerne henviste til følgende erklæring i landefaktabladet for Frankrig: "priserne faldt, men forblev høje for forbrugerne".

[10] Se forenede sager C-403/04 P og C-405/04 P, Sumitomo Metal Industries og Nippon Steel mod Kommissionen, Sml. 2007 I, s. 729, præmis 40, Sag C-413/06 P, Bertelsmann og Sony Corporation of America mod Impala ("Impala"), Sml. 2008 I, s. 4951, præmis 117, og sag C-47/07 P, Masdar (UK) mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 77.

[11] Kurv med lavt forbrug med:

30 udgående opkald (44 minutter) pr. måned + 33 SMS-beskeder + 2/3 MMS

22 % af opkaldene går til fastnettelefoner, 70 % til mobiltelefoner og 8 % til voicemail;

Mellemstor brugskurv med:

65 udgående opkald (114 minutter) pr. måned + 50 SMS-beskeder + 2/3 MMS

21 % af opkaldene går til fastnettelefoner, 72 % til mobiltelefoner og 7 % til voicemail;

Høj brugskurv med:

140 udgående opkald (246 minutter) pr. måned + 55 SMS-beskeder + 1 MMS

20 % af opkaldene går til fastnettelefoner, 73 % til mobiltelefoner og 7 % til voicemail.

[12] OECD Communications Outlook 2009 findes på følgende adresse: http://www.oecd.org/document/44/0,3343,en_2649_34225_43435308_1_1_1_1,00.html#TOC

[13] I sit brev af 20. maj 2009 til klagerne, som Kommissionen fremsendte en kopi af sammen med sin udtalelse, anførte Kommissionen f.eks., at det ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt ville være uforholdsmæssigt at inddrage alle markedsaktører i sin analyse.

[14] Undersøgelsen findes på Kommissionens websted på følgende adresse: http://ec.europa.eu/information_society/policy/ecomm/doc/library/ext_studies/price_developments_1998_2008/tariff_trends_report_1998_2008.pdf

[15] I den forbindelse skal det bemærkes, at OECD-kurven, som forklaret af Kommissionen i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2009) 376, der er knyttet som bilag til rapporten (s. 149), tager hensyn til "de to operatører med det største antal abonnenter i hvert land, som har en samlet markedsandel på 50 % baseret på abonnentnumrene".