Baggrunden for klagen

1. Den 12. oktober 2010 sendte klageren et brev til Europa-Kommissionen, hvori han gav udtryk for sine kritiske synspunkter og anmodede om oplysninger om flere emner, navnlig Tyrkiets, Ukraines og Georgiens tiltrædelse af EU, bistand til konkursramte EU-stater, visumfri rejse mellem EU og Den Russiske Føderation og en EU-dækkende tv-kanal på alle EU-sprog.

2. Da klageren ikke modtog noget svar, sendte han en påmindelse den 8. april 2011.

3. Den 31. maj 2011 sendte klageren en påmindelse til Kommissionens repræsentation i Tyskland og anmodede om at blive underrettet om de organer, som han kunne klage til over Kommissionens adfærd.

4. Den 1. juli 2011 sendte klageren endnu en påmindelse til Kommissionens repræsentation i Tyskland. Han spurgte om Kommissionens korrekte adresse og om e-mailadressen på Kommissionens repræsentation i Berlin. Han ønskede navnlig oplyst, om korrespondance, der var sendt til Kommissionens generelle adresse, men stilet til dens formand, ville blive overført til sidstnævntes adresse.

5. Den 7. juli 2011 besvarede Kommissionens repræsentation i Tyskland klagerens brev af 1. juli 2011. Den forsikrede ham om, at korrespondancen i princippet ville blive overført til den pågældende adressat. Den opfordrede ham desuden til endnu en gang at sende sine spørgsmål pr. e-mail til Kommissionens repræsentation i Tyskland, som hurtigt ville svare ham.

6. Den 15. september 2011 svarede Kommissionen klageren. Den bekræftede modtagelsen af klagerens skrivelser af 12. oktober 2010 og 8. april 2011 og undskyldte den forsinkede besvarelse. Uden at tage stilling til de spørgsmål, som klageren havde rejst, anmodede Kommissionen ham om ajourførte oplysninger om Kommissionen på webstedet "Europe Direct", hvor han kunne finde kontaktoplysninger for at få oplysninger om EU's politikker. Kommissionen gav ham også telefonnummeret »Europe Direct«.

Undersøgelsens genstand

7. Denne undersøgelse vedrører følgende påstande og påstande:

Påstande:

Kommissionen i) undlod at behandle klagerens brev af 12. oktober 2010 korrekt og ii) behandlede ham dermed på en diskriminerende og uhensigtsmæssig måde.

Påstande:

Kommissionen bør give en begrundelse for, hvorfor den i) ikke behandlede klagerens brev korrekt og ii) behandlede ham på en diskriminerende og uhensigtsmæssig måde.

8. I sine bemærkninger tilføjede klageren en påstand om, at Kommissionen skulle besvare spørgsmålene i sin skrivelse af 12. oktober 2010. Ombudsmanden besluttede at tilføje denne påstand til sin undersøgelse.

Undersøgelsen

9. Den 13. oktober 2011 indgav klageren en klage til Ombudsmanden.

10. Den 20. oktober 2011 anmodede Ombudsmanden klageren om at præcisere sin klage. Klageren svarede den 24. oktober 2011.

11. Den 15. december 2011 indledte Ombudsmanden en undersøgelse og opfordrede Kommissionen til at afgive en udtalelse om ovennævnte påstande og krav senest den 31. marts 2012. I sit brev meddelte Ombudsmanden Kommissionen, at "klageren havde gjort det klart, at hans klage til Ombudsmanden ikke havde til formål at få svar på de spørgsmål, der var rejst i hans brev af 12. oktober 2010, men i stedet at finde ud af, hvorfor Kommissionen behandlede dette brev på den måde, den gjorde."

12. Den 7. maj 2012 fremsendte klageren yderligere korrespondance og klagede over, at Kommissionen stadig ikke havde afgivet sin udtalelse.

13. Den 10. maj 2012 fremsendte Kommissionen den engelske udgave af sin udtalelse og undskyldte forsinkelsen. Den 11. maj 2012 fremsendte Ombudsmanden udtalelsen til klageren. Den 23. maj 2012 sendte Kommissionen en oversættelse af sin udtalelse til tysk. Den 29. maj 2012 fremsendte Ombudsmanden oversættelsen til klageren.

14. Den 31. maj 2012 fremsendte klageren yderligere korrespondance. Den 20. juni 2012 fremsatte han bemærkninger til Kommissionens udtalelse. Den 7. maj 2013 spurgte Ombudsmandens tjenestegrene ved brev klageren, om han ville acceptere et forslag til en mindelig løsning på hans klage [1]. Klageren blev underrettet om, at hvis Ombudsmanden ikke modtog noget svar inden for to uger efter klagerens modtagelse af brevet, ville det blive anset, at klageren ikke var enig i forslaget. Den 3. juni 2013 blev brevet returneret til Ombudsmandens kontor med angivelse af, at det ikke kunne leveres til klageren.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

A. Påstand om Kommissionens uhensigtsmæssige behandling af klagerens brev

Argumenter forelagt Ombudsmanden

15. I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at det først var den 15. september 2011, og efter at han havde sendt en påmindelse til Kommissionen og to yderligere påmindelser til Kommissionens repræsentation i Berlin, at Kommissionen besvarede hans skrivelse af 12. oktober 2010.

16. I sin yderligere korrespondance tilføjede klageren, at Kommissionens repræsentation i Tyskland aldrig svarede ham.

17. I sin udtalelse var Kommissionen enig i, at den ikke havde behandlet klagerens brev af 12. oktober 2010 korrekt, idet den først svarede den 15. september 2011.

18. Kommissionen forklarede, at Generalsekretariatets kontor SG-R2 "mailforvaltning" håndterer over 10 000 forsendelser om året, hvoraf langt størstedelen er tildelt den kompetente tjenestegren med henblik på svar eller andre passende foranstaltninger. Tildelingsprocedurens succes afhænger imidlertid af evnen til at identificere den korrekte tjeneste. Mens nogle tildelinger er rutinemæssige og enkle, er andre, såsom den i den foreliggende sag, mere komplekse eller vanskelige. Klagerens skrivelse vedrørte faktisk flere emner, som igen vedrører forskellige tjenestegrene i Kommissionen. Det var umuligt at identificere en ledende tjeneste, som klagerens e-mail kunne henføres til. Denne situation førte til forsinkelser i indsamlingen af de oplysninger, der var nødvendige for svaret.

19. Desuden påpegede Kommissionen, at den havde undskyldt over for klageren for dennes forsinkede svar i sin korrespondance af 15. september 2011. Det gentog denne undskyldning i sin udtalelse.

20. Med hensyn til klagerens påstand om, at ingen af hans to breve til Kommissionens repræsentation i Berlin modtog et svar, anførte Kommissionen, at dens repræsentation ikke havde nogen dokumentation for at have modtaget nævnte brev af 31. maj 2011. Med hensyn til klagerens brev af 1. juli 2011, der blev modtaget den 4. juli 2011, fandt Kommissionen, at dens repræsentation svarede hensigtsmæssigt og rettidigt pr. e-mail af 7. juli 2011. Klageren blev underrettet om Kommissionens postadresse, blev opfordret til at sende sine spørgsmål til repræsentationen og fik at vide, at han ville modtage et hurtigt svar.

21. I sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse accepterede klageren Kommissionens undskyldning for dens forsinkede svar. Han gjorde imidlertid gældende, at Kommissionens interne organisation og strukturer er irrelevante for de europæiske borgere, og at han i modsætning til, hvad Kommissionen hævder, ikke kontaktede Kommissionen pr. e-mail. Klageren fastholdt endvidere, at han havde sendt et brev til Kommissionens repræsentation i Berlin den 31. maj 2011. Hvis repræsentationen ikke modtog dette brev, var det ikke hans skyld. Desuden fastholdt klageren, at han ikke modtog noget svar fra repræsentationen.

Ombudsmandens vurdering

22. Først og fremmest påpeger Ombudsmanden, at Kommissionens kodeks for god forvaltningsskik fastsætter, at "et svar på et brev stilet til Kommissionen skal sendes senest femten arbejdsdage efter datoen for den ansvarlige tjenestegrens modtagelse af brevet. [...] Hvis et svar ikke kan sendes inden for ovennævnte frist, og i alle tilfælde, hvor svaret kræver andet arbejde, f.eks. høring af tjenestegrenene eller oversættelse, bør den ansvarlige ansatte sende et foreløbigt svar med angivelse af en dato, inden hvilken adressaten kan forvente at få sendt et svar i lyset af dette yderligere arbejde, under hensyntagen til sagens relative hastende karakter og kompleksitet." I henhold til artikel 14 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik ("ECGAB") skal "[e]thvert brev eller enhver klage til institutionen modtage en kvittering for modtagelse inden for en frist på to uger, medmindre der kan sendes et materielt svar inden for denne frist." Desuden bestemmer artikel 17 i ECGAB i det væsentlige, at breve fra offentligheden skal modtage et svar inden for en rimelig frist, uden forsinkelse og under alle omstændigheder senest to måneder fra modtagelsesdatoen. I den foreliggende sag ignorerede Kommissionen imidlertid på trods af ovennævnte bestemmelser fuldstændig klagerens skrivelse af 12. oktober 2010 og hans på hinanden følgende påmindelser og forsinkede sit svar til ham med mange måneder.

23. Med hensyn til Kommissionens forklaring på årsagerne til ovennævnte forsinkelse kunne Ombudsmanden være enig i, at klagerens brev behandlede flere spørgsmål, som ikke var indbyrdes forbundne, og derfor krævede feedback fra forskellige af Kommissionens tjenestegrene.

24. Efter Ombudsmandens opfattelse kan dette imidlertid ikke give en gyldig begrundelse for den samlede varighed, dvs. ca. 11 måneder, som Kommissionen havde brug for til at afgive et svar. Institutionerne bør tilrettelægge deres arbejde på en sådan måde, at borgernes ret til at modtage et hurtigt svar sikres.

25. I lyset af ovenstående konkluderer Ombudsmanden, at den samlede tid, det tog Kommissionen at svare, var klart for lang, og at Kommissionens forklaring på den tid, det tog den at svare, ikke kan anses for at være tilfredsstillende. Dette er det første tilfælde af fejl eller forsømmelser. Da Kommissionen imidlertid undskyldte forsinkelsen både i sit svar af 15. september 2011 til klageren og i sin udtalelse om denne klage, og da klageren accepterede denne undskyldning i sine bemærkninger, vil Ombudsmanden afholde sig fra at fremsætte en kritisk bemærkning i denne henseende.

26. Endelig har Ombudsmanden med hensyn til Kommissionens repræsentations adfærd i Berlin ingen grund til at betvivle Kommissionens erklæring om, at dens repræsentation ikke har nogen dokumentation for at have modtaget brevet af 31. maj 2011. Klageren fremlagde ingen dokumentation for, at brevet var blevet afleveret til repræsentationen. Ombudsmanden mener derfor ikke, at yderligere undersøgelser vedrørende dette spørgsmål vil være nyttige. På den anden side bemærker Ombudsmanden, at repræsentationen svarede klageren allerede den 7. juli 2011. Svaret behandler de spørgsmål, som klageren har rejst, og det gør det i en tone, der er helt tilfredsstillende. Der kan derfor ikke konstateres noget tilfælde af fejl eller forsømmelser i denne sag.

B. Påstand om Kommissionens diskriminerende og uhensigtsmæssige behandling af klageren

Argumenter forelagt Ombudsmanden

27. I sin klage og yderligere korrespondance hævdede klageren, at indholdet af Kommissionens svar af 15. september 2011 er latterligt, uforskammet og fuldstændig uacceptabelt. Han anførte, at han ikke kendte til nogen enkelt økonomisk aktør i Europa, som kunne slippe afsted med en så uforskammet korrespondance. Han hævdede endvidere, at han var blevet ringeagtet, diskrimineret og ydmyget af Kommissionen.

28. I sin udtalelse var Kommissionen uenig i, at klageren var blevet behandlet på en diskriminerende og uhensigtsmæssig måde. Den fandt, at klageren ikke gav nogen oplysninger om den påståede forskelsbehandling. Efter Kommissionens opfattelse var dens brev af 15. september 2011, selv om det var forsinket, en passende og rimelig reaktion på klagerens brev af 12. oktober 2010.

29. Faktisk blev Kommissionens svar udarbejdet på det grundlag, at klageren søgte oplysninger om Kommissionens holdning til de fem pågældende emner. De spørgsmål, der blev rejst, var imidlertid meget filosofiske og meget vidtrækkende. Det ville således ikke have været muligt at besvare dem inden for rammerne af et almindeligt brev.

30. Ifølge Kommissionen indeholder de fem spørgsmål, som klageren behandlede, og de spørgsmål, han stillede, i alt 18 delspørgsmål. Efter Kommissionens opfattelse kunne disse spørgsmål ikke med rette forventes at fremkalde de ønskede oplysninger ved hjælp af individuelle, detaljerede svar på hvert enkelt spørgsmål. Henvisningerne i Kommissionens svar på dens websted, til kontaktpunkter for de relevante politikker og til et telefonnummer til gratis oplysninger udgjorde derfor en reel og rimelig reaktion på spørgsmålene.

31. Desuden hævdede Kommissionen, at klagerens spørgsmål var delvis retoriske og ikke egnede sig til at blive besvaret. Kommissionen påpegede, at spørgsmålene systematisk blev efterfulgt af, efterfulgt af eller afbrudt af lange supplerende bekræftelser af klagerens holdning til de forskellige berørte punkter. Hans efterfølgende korrespondance bekræfter det synspunkt, at hans brev til Kommissionen var motiveret af frustration og hovedsageligt indeholdt hans egne beskyldninger eller kritik af, snarere end spørgsmål til, Kommissionen.

32. Med henvisning til klagerens indlæg, dvs. at klagen til Ombudsmanden ikke havde til formål at få svar på de spørgsmål, der blev rejst i brevet af 12. oktober 2010, fandt Kommissionen endvidere, at klagerens brev til Kommissionen ikke i alvorlig grad havde til formål at få svar på de retoriske spørgsmål, den rejste.

33. I sine bemærkninger anfægtede klageren Kommissionens opfattelse af, at hans spørgsmål på nogen måde var filosofiske eller retoriske. Med hensyn til Kommissionens svar påpegede han, at Kommissionen ventede næsten et år på at se, om han ville kontakte den igen, og sendte ham derefter et svar, der kun indeholdt tre sætninger. Han anførte endvidere, at det var umuligt at finde de nøjagtige svar på hans spørgsmål på internettet. I stedet for at henvise klageren til et andet sted kunne Kommissionen have bedt ham om at holde sine spørgsmål korte eller givet ham instrukser. Klageren bekræftede, at han gerne ville deltage aktivt i udviklingen af EU, hvis han ikke blev frataget denne mulighed af Kommissionen.

34. Klageren fastholdt endvidere, at indholdet af Kommissionens svar til ham var upassende og diskriminerende. Han anførte, at han ønsker at få svar på sine fem spørgsmål [2], som han endnu ikke har modtaget.

Ombudsmandens vurdering

35. Med hensyn til påstanden om forskelsbehandling er Ombudsmanden enig med Kommissionen i, at den er fuldstændig ubegrundet og derfor ubegrundet.

36. Ombudsmanden er endvidere enig med Kommissionen i, at formuleringen af skrivelsen af 12. oktober 2010 viser, at klageren ønskede at give udtryk for sine kritiske synspunkter om de fem emner vedrørende EU. Ombudsmanden er også enig med Kommissionen i, at klagerens spørgsmål til en vis grad var "retoriske" eller indeholdt hans egne kritiske synspunkter eller beskyldninger. På den anden side deler Ombudsmanden klagerens opfattelse af, at de ikke var "filosofiske", selv om de måske ikke har lånt sig til et simpelt, ligefremt svar. Ombudsmanden forstår også, at klageren ved at udtrykke kritik havde til hensigt at deltage aktivt i udviklingen af det europæiske projekt og ønskede at indhente relevante oplysninger om de pågældende spørgsmål.

37. Henset til karakteren af de forelagte spørgsmål, dvs. den omstændighed, at: i) de dækkede flere forskellige områder ii) rejste komplekse og muligvis følsomme spørgsmål af politisk, økonomisk, diplomatisk eller historisk karakter og iii) var formuleret på en måde, der gav udtryk for klagerens holdning til de pågældende spørgsmål, forstår Ombudsmanden Kommissionens bekymring over formuleringen af et svar. Ikke desto mindre, i overensstemmelse med retten til god forvaltning, selv disse typer af breve bør modtage passende behandling.

38. Efter Ombudsmandens opfattelse kan indholdet af Kommissionens svar af 15. september 2011 ikke på nogen måde beskrives som krænkende, uforskammet eller upassende. I betragtning af karakteren af klagerens bemærkninger og spørgsmål er Ombudsmanden af den opfattelse, at Kommissionen i princippet frit kunne henvise klageren til Europe Direct, hvis funktion netop er at give de europæiske borgere oplysninger om EU og dets politikker. Kommissionen kunne imidlertid ikke frit sende et standardsvar efter 11 måneders fuldstændig administrativ tavshed.

39. Ombudsmanden er af den opfattelse, at når Kommissionen havde forsinket sit svar til klageren betydeligt, burde den i det mindste i dette svar have behandlet de spørgsmål, som klageren havde rejst, i stedet for at henvise ham til Europe Direct.

40. Ombudsmanden finder det hensigtsmæssigt at forklare, at dette ikke betyder, at Kommissionen burde have givet et udtømmende indholdsmæssigt svar på alle de spørgsmål, som klageren har rejst. Ombudsmanden er enig i, at dette hverken ville have været praktisk muligt eller hensigtsmæssigt i betragtning af karakteren af de spørgsmål og bemærkninger, som klageren fremsatte i sit oprindelige brev. Kommissionen kunne og burde imidlertid have videreudviklet sit svar, så vidt det med rimelighed var muligt, med henblik på på en høflig måde at give klageren objektive oplysninger om den aktuelle situation med hensyn til de fem spørgsmål og dens holdning til dem. Hvis disse spørgsmål stadig var under forandring, eller hvis Kommissionen ikke havde en fast holdning til nogen af de pågældende spørgsmål, kunne den have underrettet klageren herom.

41. I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden, at selv om klageren udtrykte kritik med hensyn til de fem pågældende spørgsmål, udtrykte han også interesse for EU-anliggender. Derfor var det vigtigt at give ham et fyldestgørende svar. Det er faktisk i situationer svarende til den i denne klage omhandlede, at borgernes tillid kan vindes eller tabes.

42. I lyset af ovenstående bestræbte Ombudsmanden sig på at kontakte klageren for at drøfte muligheden for en mindelig løsning på hans klage [3]. Ombudsmandens skrivelse blev imidlertid returneret, da den ikke kunne leveres, og der ikke var andre muligheder for at kontakte ham. Ombudsmanden konkluderer derfor, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser af klagen.

C. Konklusioner

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

Ingen yderligere undersøgelser er berettigede.

Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

P. Nikiforos Diamandouros

Udfærdiget i Strasbourg, den 23. juli 2013

[1] Brevet blev sendt med almindelig post, da Ombudsmandens tjenestegrene ikke havde andre muligheder for at kontakte klageren.

[2] Klageren fremlagde en kortere udgave af sine spørgsmål, som kan oversættes som følger:

1. Hvad er de egentlige årsager til, at Tyrkiet endnu ikke er blevet optaget i EU som medlemsstat?

2. Hvad er de reelle årsager til den nuværende suspension af de indledende forhandlinger om Ukraines og Georgiens integration i EU og NATO?

3. Hvorfor skal jeg som pensionist med utilstrækkelige økonomiske midler have fradrag i min pension for at betale for europæiske politikeres, bankfolks og spekulanters fejl for at sikre deres gæld?

4. Hvad er årsagerne til fraværet af et område med fri bevægelighed mellem EU og Rusland, et fravær, der gør det umuligt at rejse uden visum?

5. Hvad er årsagerne til, at der ikke findes et EU-tv-program, som vil blive udsendt på alle europæiske sprog i alle EU-lande 24 timer i døgnet for både unge og gamle?

[3] Statuttens artikel 3.5 har følgende ordlyd: "Ombudsmanden søger så vidt muligt at finde en løsning sammen med den pågældende institution eller det pågældende organ for at afhjælpe fejl eller forsømmelser og imødekomme klagen."