Strasbourg, den 21. april 2010

Hr. formand,

Den 1. februar 2010 meddelte jeg Dem, at jeg havde besluttet at indlede en undersøgelse på eget initiativ vedrørende en sag, hvor der opstod en betydelig forsinkelse, inden Europa-Kommissionen foretog en betaling i henhold til en kontrakt. Jeg meddelte Dem også, at jeg for at undgå unødvendigt arbejde fra Kommissionens side fandt det hensigtsmæssigt at indlede min undersøgelse med at undersøge dokumenterne vedrørende den pågældende sag for at fastslå, om det ville være nødvendigt at anmode Kommissionen om en formel udtalelse i denne sag.

Den 15. marts 2010 gennemgik mine repræsentanter Kommissionens sagsakter.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Årsagerne til den egennyttige undersøgelse

Artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver Den Europæiske Ombudsmand beføjelse til på eget initiativ at foretage undersøgelser af mulige tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, agenturer og kontorer.

Den 17. februar 2009 meddelte Ombudsmanden Kommissionen, at han havde besluttet at indlede en undersøgelse på eget initiativ vedrørende spørgsmålet om rettidigheden af Kommissionens betalinger (undersøgelse OI/1/2009/GG).

Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet.

Den 30. oktober 2009 gav Kommissionen Ombudsmanden visse oplysninger, som han havde anmodet om ved skrivelse af 24. juni 2009. Kommissionen gav bl.a. nærmere oplysninger om de fem sager, hvor de højeste morarenter var blevet betalt i 2008.

Ifølge disse oplysninger vedrørte en sag en betaling til et "offentligt institut", hvor der var opstået en forsinkelse på 754 dage.

Det var en usædvanlig forsinkelse. Ombudsmanden var derfor af den opfattelse, at det var hensigtsmæssigt at se nærmere på denne sag.

Ved første øjekast synes det rimeligt at antage, at denne sag udgjorde en undtagelse. Ombudsmanden bemærkede også, at der var blevet betalt morarenter i denne sag, og at der ikke syntes at være indgivet nogen klage til ham vedrørende dette spørgsmål.

Ombudsmanden var derfor af den opfattelse, at det var hensigtsmæssigt at undersøge denne sag særskilt fra ovennævnte generelle undersøgelse på eget initiativ vedrørende spørgsmålet om rettidigheden af Kommissionens betalinger (undersøgelse OI/1/2009/GG).

Han besluttede derfor at indlede denne undersøgelse på eget initiativ.

Forespørgslen

Den 15. marts 2010 gennemgik Ombudsmandens repræsentanter Kommissionens sagsakter vedrørende ovennævnte sag.

Resultaterne af inspektionen kan sammenfattes som følger:

Det relevante projekt havde til formål at fremme rene energi- og transportteknologier i Latinamerika og Caribien ("OLA", projektnummer NNE5/81/2002). Det involverede en projektkoordinator og 14 kontrahenter.

I 2005 suspenderede Kommissionen betalingerne til en af kontrahenterne på grund af mistanke om svig. I henhold til bestemmelserne i den pågældende kontrakt påvirkede dette imidlertid ikke situationen for de øvrige parter i denne kontrakt.

I henhold til denne kontrakt skulle den endelige betaling af Fællesskabets finansielle bidrag finde sted inden for en frist på højst 60 dage fra den dato, hvor Kommissionen godkendte eller ansås for at have godkendt det sidste projektleverance.

Det sidste projektleverance blev sendt den 29. april 2005.

Den 26. maj 2005 registrerede Kommissionen projektkoordinatorens anmodning om endelig betaling. Der blev anmodet om et beløb på 522 249,84 EUR.

Den 29. juli 2005 fremsendte Kommissionens projektleder detaljerede tekniske bemærkninger og anmodede konsortiet om yderligere oplysninger. Denne anmodning blev afvist af projektkoordinatoren med den begrundelse, at den var blevet sendt efter udløbet af fristen for godkendelse af det sidste projektleverance.

Betalingen fandt først sted den 17. oktober 2007.

Den 22. november 2007 anmodede projektkoordinatoren om betaling af morarenter.

Den 7. april 2008 meddelte Kommissionen projektkoordinatoren, at denne anmodning var blevet imødekommet. Ifølge Kommissionen skulle betalingen have fundet sted den 23. september 2005. Der blev udbetalt et beløb på 38 298,80 EUR til dækning af forsinkelsen på 754 dage, som Kommissionen havde beregnet.

Den 14. april 2008 skrev et medlem af Den Europæiske Revisionsret til Piebalgs, næstformand i Kommissionen, om visse fejl, der var konstateret i forbindelse med håndteringen af det pågældende projekt.

Afgørelsen

1. For så vidt angår den forsinkelse, der er indtrådt i den foreliggende sag

1.1 Ombudsmanden bemærker, at der i den foreliggende sag indtraf en ekstraordinær forsinkelse eller mere end to år. Kommissionen har selv beregnet forsinkelsen til 754 dage. Da projektkoordinatoren tilsyneladende ikke har gjort indsigelse, mener Ombudsmanden, at hans vurdering kan baseres på dette tal.

1.2 Selv om dette ikke er relevant for beregningen af forsinkelsen i henhold til kontrakten, er det nyttigt at bemærke, at Kommissionen synes at have genoptaget arbejdet med kontrakten i slutningen af marts eller begyndelsen af april 2007. Den forsinkelse, der indtraf, ville imidlertid fortsat være meget betydelig, selv hvis man kun tog perioden fra september 2005 til marts 2007 i betragtning.

1.3 I forbindelse med kontrolundersøgelsen påpegede Kommissionens repræsentant, at den betydelige forsinkelse, der var indtruffet i den foreliggende sag, skyldtes en alvorlig personalemangel på daværende tidspunkt, som i sig selv skyldtes en stor personaleudskiftning. Kommissionens repræsentant understregede, at rettidigheden af betalingerne i hendes direktorat var blevet væsentligt forbedret siden da.

1.4 Ombudsmanden bemærker, at de oplysninger, han fik under gennemgangen af Kommissionens sagsakter, synes at bekræfte denne erklæring.

1.5 Efter Ombudsmandens opfattelse synes den foreliggende sag således at udgøre et ekstremt eksempel på en forsinket betaling, men ikke et tegn på et endemisk problem. For at være mere præcis er der, selv om betalingsforsinkelser stadig udgør et reelt problem (som vil blive behandlet i OI/1/2009/GG), intet, der tyder på, at ekstreme situationer som den i den foreliggende sag kan gentage sig på nuværende tidspunkt eller i fremtiden.

1.6 Under alle omstændigheder bemærker Ombudsmanden, at den foreliggende sag og de problemer, den har givet anledning til (herunder spørgsmålet om den forsinkelse, der har fundet sted), allerede er blevet undersøgt af Revisionsretten.

2. Konklusion

2.1 På baggrund af ovenstående finder Ombudsmanden, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser i denne sag.

2.2 Denne undersøgelse kan derfor afsluttes på grundlag af resultaterne af undersøgelsen af Kommissionens sagsakter uden at skulle anmode Kommissionen om en udtalelse.

Din oprigtige,

P. Nikiforos DIAMANDOUROS