BAGGRUNDEN TIL KONKLUSIONEN

1. Klageren er universitetsprofessor. I 2004 indgik han for første gang en tjenesteydelseskontrakt med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop). Cedefop er et europæisk agentur, der hjælper med at fremme og udvikle erhvervsuddannelse i Den Europæiske Union. På grundlag af denne kontrakt udarbejdede han et videnskabeligt dokument (»rapporten fra 2004«), som senere blev offentliggjort af Cedefop. Klageren blev nævnt som forfatter på forsiden [1].

2. Den 15. juni 2006 underskrev klageren endnu en tjenesteydelseskontrakt [2] (»kontrakten«) med Cedefop med henblik på at udarbejde et nyt videnskabeligt dokument (»rapporten fra 2006«).

3. Klagerens rapport fra 2006 blev godkendt til offentliggørelse i marts 2007 og offentliggjort i 2008 under titlen Fra politik til praksis, En systemisk ændring til livslang vejledning i Europa [3] Hans navn blev imidlertid ikke nævnt på forsiden. I stedet blev han kun nævnt som en af bidragyderne i afsnittet "Bekræftelser" i rapporten.

4. I januar 2008 forklarede Cedefop som svar på en forespørgsel fra klageren, at det havde ændret sin henvisningspolitik i oktober 2007. Som følge heraf blev forfatterskabet til eksterne rapporter ikke længere anerkendt i Cedefops publikationer.

5. Den 10. februar 2008 henvendte klageren sig til Ombudsmanden.

Forespørgslens genstand

6. Klageren hævdede, at Cedefops afvisning af at anerkende ham som forfatter til rapporten fra 2006 var i strid med centrets tidligere praksis og var urimelig.

7. Klageren hævdede, at Cedefop burde anerkende sit forfatterskab i rapportens afsnit om anerkendelser i overensstemmelse med de vilkår, der var aftalt med ham.

Forespørgslen

8. Den 16. april 2008 anmodede Ombudsmanden Cedefop om at afgive en udtalelse, hvilket den gjorde den 24. juli 2008. Udtalelsen blev fremsendt til klageren med henblik på bemærkninger, som han fremsendte den 16. oktober 2008.

9. Den 10. februar 2009 kontaktede Ombudsmandens tjenestegrene klageren for at drøfte et forslag til en mindelig løsning.

10. Den 19. marts 2009 fremsatte Ombudsmanden et forslag til en mindelig løsning for Cedefop.

11. Den 7. maj 2009 meddelte Cedefop, at det ikke kunne acceptere Ombudsmandens forslag.

12. Den 9. juni 2009 fremsendte klageren sine bemærkninger til Cedefops svar på Ombudsmandens forslag.

13. Den 5. januar 2010 fremsatte Ombudsmanden et udkast til henstilling til Cedefop.

14. Den 15. januar 2010 accepterede Cedefop Ombudsmandens udkast til henstilling.

15. Den 18. marts 2010 tilkendegav klageren, at han var tilfreds med resultatet, og takkede oprigtigt Ombudsmanden og hans team.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

A. Tilladelse af, at Cedefop handlede uforsvarligt og ubevidst

Argumenter forelagt Ombudsmanden

16. Klageren hævdede, at Cedefops afvisning af at anerkende ham som forfatter til rapporten fra 2006 ikke var i overensstemmelse med Cedefops tidligere praksis og var urimelig.

17. Til støtte for sin påstand fremførte klageren følgende argumenter:

a) Cedefop anerkendte ham klart som forfatter til rapporten fra 2004 ved at nævne hans navn på forsiden af rapporten fra 2004. Den undlod imidlertid at gøre dette for så vidt angår 2006-rapporten.

b) Den kontrakt, på grundlag af hvilken han fik til opgave at udarbejde rapporten for 2004, var nøjagtig den samme som kontrakten vedrørende rapporten for 2006. Da han blev enig om kontrakten om udarbejdelse af 2006-rapporten, mente og forventede han derfor, at Cedefops henvisningspolitik for 2006-rapporten var identisk med den, der blev anvendt i 2004-rapporten.

c) Cedefops nye henvisningspolitik burde ikke have været anvendt med tilbagevirkende kraft.

18. Klageren hævdede også, at:

a) i den udgave af 2006-rapporten, der blev udsendt til deltagerne på en konference om "Guidance for Workforce Development"(Thessaloniki, den 25.-26. juni 2007), citerede Cedefop ham som forfatter; og

b) selv efter indførelsen af den nye politik tildelte Cedefop i november 2007 W. forfatterskabet til en publikation fra W. i samme serie af publikationer, hvori klagerens rapport indgår.

19. I sin udtalelse til Ombudsmanden indrømmede Cedefop, at de kontrakter, der var indgået med klageren vedrørende både rapporten fra 2004 og rapporten fra 2006, var identiske. De indeholdt ingen regler om henvisningspolitik. Kontrakternes artikel II.8 bestemte imidlertid følgende: "Alle resultater eller rettigheder hertil, herunder ophavsret og andre intellektuelle eller industrielle ejendomsrettigheder, der er opnået i forbindelse med opfyldelsen af kontrakten, ejes udelukkende af Cedefop, som kan anvende, offentliggøre, overdrage eller overføre dem, som det finder det hensigtsmæssigt, uden geografiske eller andre begrænsninger, medmindre der eksisterer industrielle eller intellektuelle ejendomsrettigheder forud for kontraktens indgåelse. " Denne bestemmelse var i overensstemmelse med finansforordningens almindelige betingelser, som fastsætter, at en institution har ejendomsret til resultaterne af sine tjenesteydelseskontrakter, og i artikel II.10 fastsætter, at en institution kan "beslutte at anvende, distribuere og offentliggøre resultaterne af tjenesteydelseskontrakten, herunder retten til kun at anvende dele af resultaterne, eller ikke at offentliggøre nogen af resultaterne, som den finder passende."

20. Indtil 2007 havde Cedefop ingen klar referencepolitik med hensyn til de dokumenter, der var udarbejdet på grundlag af tjenesteydelseskontrakter. Der blev truffet afgørelse herom fra sag til sag. I oktober 2007 fastlagde Cedefop sin referencepolitik og fulgte den nøje for så vidt angår alle publikationer, der blev offentliggjort fra denne dato og fremefter.

21. Som følge af denne politik nævnes forfattere til lønnede rapporter, der er bestilt af Cedefop på grundlag af tjenesteydelseskontrakter, og som normalt ændres af Cedefops eksperter, ikke længere som forfattere i de endelige publikationer. De "anerkendes imidlertid i afsnittet om anerkendelser i overensstemmelse med deres specifikke bidrag til det opnåede resultat, herunder den klare henvisning til den respektive tjenesteydelseskontrakt. "Derimod anerkendes de forfattere, der indsender ulønnede artikler til Cedefops publikation med titlen "European Journal of Vocational Training", som forfattere.

22. I klagerens tilfælde anførte Cedefop, at det ikke anvendte sin henvisningspolitik med tilbagevirkende kraft. I den forbindelse bemærkede den, at klagerens rapport blev offentliggjort kort efter datoen for vedtagelsen af den nye politik.

23. Cedefop påpegede også, at det ikke var muligt at informere potentielle eksterne kontrahenter, ofte repræsenteret ved konsortier, om denne henvisningspolitik i betragtning af antallet af tjenesteydelseskontrakter, som Cedefop tildelte. Under alle omstændigheder opnår sådanne kontrahenter ikke ret til at blive citeret som ophavsmænd til Cedefops publikationer.

24. Hvad angår W.'s offentliggørelse anførte Cedefop, at der var tale om et vederlagsfrit bidrag, som ikke var knyttet til en tjenesteydelseskontrakt. Derfor fandt henvisningspolitikken ikke anvendelse på den.

25. Endelig fastholdt Cedefop, at klagerens udkast til den rapport, der blev anvendt på konferencen i Thessaloniki i juni 2007, endnu ikke udgjorde en "Cedefop-publikation" . På forsiden var det tydeligt markeret med "Baggrundsdokument/endelig rapport, EN ikke revideret". Dette betød, at dokumentet var uredigeret og urevideret, da Cedefops interne eksperter endnu ikke havde foretaget nogen tilføjelser eller ændringer.

26. Klageren kunne i sine bemærkninger ikke se forbindelsen mellem vederlag for en undersøgelse og forfatterskab og fastholdt, at Cedefops eksperter ikke bidrog til rapporten fra 2006. Han fastholdt i det væsentlige sin oprindelige påstand, argumenter og påstand.

Ombudsmandens indsats for at opnå en venlig løsning

Efter nøje overvejelse af udtalelsen og klagerens bemærkninger var Ombudsmanden ikke overbevist om, at Cedefop havde reageret hensigtsmæssigt på klagerens påstande og krav.

Ombudsmandens foreløbige vurdering, der fører til et forslag til en mindelig løsning

27. For det første er det ubestrideligt, at hvis en videnskabsmand udarbejder en rapport, der skal offentliggøres af Cedefop, vil videnskabsmanden modtage en ekstra fordel, hvis hans / hendes navn blev nævnt på publikationens forside.

28. For det andet kan Cedefop inden for rammerne af sit skøn fastlægge en ny henvisningspolitik, som ændrer Cedefops praksis med hensyn til henvisninger. I den forbindelse bør Cedefop dog ikke være til skade for de ophavsmænd, der støttede sig til den gamle praksis, da de udarbejdede og indsendte deres undersøgelser. I den forbindelse henviste Ombudsmanden til fast retspraksis, ifølge hvilken tilbagekaldelse med tilbagevirkende kraft af en retsakt, som har tillagt en person individuelle rettigheder eller lignende fordele, er i strid med de generelle retsprincipper [4].

29. Ombudsmanden fandt, at det var rimeligt, at klageren støttede sig på Cedefops eksisterende praksis, da han i marts 2007 fremlagde rapporten for 2006.

30. I lyset af ovenstående fandt Ombudsmanden, at Cedefop ved at anvende sin nye henvisningspolitik på klagerens rapport fra 2006, som blev vedtaget, færdiggjort og accepteret til offentliggørelse, inden denne nye politik trådte i kraft i oktober 2007, a) ikke handlede retfærdigt og b) ikke respekterede klagerens berettigede forventninger på grundlag af Cedefops gamle henvisningspraksis. Da dette kunne være et tilfælde af fejl eller forsømmelser, fremsatte Ombudsmanden følgende forslag til en mindelig løsning i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand:

Cedefop kunne:

For det første undskylde over for klageren for at have anvendt den nye henvisningspolitik på den rapport, der blev vedtaget og afsluttet inden den 1. oktober 2007. og

For det andet anerkendes klagerens forfatterskab til rapporten fra 2006 på samme måde, som det blev anerkendt i rapporten fra 2004 om "Vejledningspolitikker i vidensamfundet: trends, challenges and responses across Europe" og indsætte et korrigendum i alle fremtidige udgaver af undersøgelsen.

De argumenter, der blev fremført for Ombudsmanden efter hans forslag om en mindelig løsning

31. Cedefop var ikke enig i Ombudsmandens forslag. Selskabet gjorde gældende, at det fuldt ud havde overholdt tjenesteydelseskontrakten, som udgjorde det eneste retsgrundlag for behandlingen af dette spørgsmål. I den forbindelse påpegede den, at de kontrakter, der blev indgået i 2004 og 2006, tydeligvis ikke gav klageren ret til at få sit navn nævnt.

32. Cedefop gjorde også gældende, at det retlige princip om berettiget forventning ikke var relevant i den foreliggende sag, da der ikke var etableret en langvarig henvisningspraksis før oktober 2007. Beslutninger om citater blev snarere truffet fra sag til sag. I denne forbindelse udgør en enkelt begivenhed ikke en "konsekvent praksis".[5] Cedefop har desuden ikke givet nogen som helst forsikring om, at klageren ville blive nævnt som ophavsmand til rapporten fra 2006.

33. Ifølge Cedefop overdrog kontrakterne udtrykkeligt og fuldstændigt de intellektuelle ejendomsrettigheder til Cedefop. Klageren var tydeligvis klar over dette. Han handlede derfor ikke i god tro. Ifølge Cedefop indrømmede klageren desuden i sine klager til Cedefop, at der ud fra et formelt og juridisk synspunkt ikke eksisterede en ret til ophavsret [6] Som følge heraf kunne klageren umuligt have berettigede forventninger om at opnå en fordel, som faktisk ville have været i strid med de klart angivne kontraktbestemmelser. Retssikkerhedsprincippet er blevet overholdt, da retsreglerne var klare og præcise [7] Cedefop understregede, at der heller ikke findes nogen retspraksis, der giver grundlag for at antage, at en ukorrekt anvendelse af en bestemmelse i en enkelt tidligere tjenesteydelseskontrakt ville gøre det muligt at skabe berettigede forventninger. En forkert anvendelse af en kontrakt kan nemlig aldrig give individuelle rettigheder.

34. Cedefop gjorde endvidere gældende, at en ekstern kontrahent, der indgår en tjenesteydelseskontrakt med centret, gør dette i sin egenskab af tjenesteyder og ikke i sin egenskab af videnskabsmand. Sammenfattende leverer han tjenesteydelser i overensstemmelse med meget specifikke kontraktbestemmelser og leverer ikke et videnskabeligt dokument. De tjenesteydelser, der skal leveres til Cedefop, er nærmere beskrevet i tjenesteydelseskontrakten, herunder den nøjagtige genstand, forskningens fokus og længden af den rapport, der skal leveres til Cedefop. De respektive udbudsbetingelser, som udgør en del af tjenesteydelseskontrakten, indeholder præcise instrukser om omfanget og indholdet af den pågældende rapport. For at sikre, at den eksterne kontrahent overholder udbudsbetingelserne fuldt ud, fører Cedefops personale tilsyn med og overvåger kontrahenternes opgaver trin for trin og giver vejledning og instrukser til tjenesteudbyderne/de eksterne kontrahenter. Desuden kan resultatet af tjenesteydelseskontrakten, dvs. rapporten, offentliggøres i en fuldstændig ændret version eller i den oprindelige version. Cedefop kan beslutte at omskrive rapporten, som det ønsker, da det er Cedefops intellektuelle ejendomsret. Cedefop beslutter, hvornår og om der skal offentliggøres, og kan meget vel beslutte aldrig at offentliggøre en rapport.

35. Cedefop anførte, at skæringsdatoen for henvisningspolitikken var oktober 2007. Dette blev anvendt strengt og uden undtagelse af Cedefop. Under alle omstændigheder eksisterede der ikke en henvisningspolitik før oktober 2007, uanset klagerens antagelser om det modsatte.

36. Cedefop anførte, at det er inden for dets skønsmargen at fastlægge en henvisningspolitik.

37. Cedefop anførte endvidere, at spørgsmålet om henvisning er et internt spørgsmål i Cedefop. På grund af sin interne karakter blev Cedefops henvisningspolitik ikke meddelt klageren. Det eneste relevante og juridisk bindende dokument for eksterne kontrahenter består af tjenesteydelseskontrakten.

38. Med hensyn til klagerens henvisninger til W.'s bidrag, der blev nævnt som forfatter, anførte Cedefop, at dette bidrag ikke var forbundet med nogen tjenesteydelseskontrakt indgået med Cedefop. Den udgjorde snarere W.'s eget selvstændige arbejde. Cedefop tilføjede, at W. naturligvis kan kræve forfatterskab til dette værk. Eksterne kontrahenter, herunder klageren, er derimod underlagt bestemmelserne i de tjenesteydelseskontrakter, de har indgået med Cedefop. Deres bidrag er med andre ord resultatet af de præcise instrukser og angivelser, der er fastsat i tjenesteydelseskontrakten, herunder vejledning, revision og korrektioner foretaget af Cedefops personale. Det er således ubestridt, at Cedefops personale har bidraget til dette arbejde.

39. Cedefop henledte Ombudsmandens opmærksomhed på, at klageren sendte syv klageskrivelser til Cedefop. Cedefop svarede udførligt på hver enkelt skrivelse, selv om disse skrivelser var gentagne og indeholdt talrige ubegrundede påstande og påstande.

40. Cedefop var overrasket over, at klageren ikke syntes at forstå, at hans bidrag blev afspejlet på passende vis i afsnittet om anerkendelser i den offentliggjorte rapport. Den påpegede, at anvendelsen af sådanne anerkendelser er almindelig praksis i Den Europæiske Union.

41. Eftersom de kontraktlige bestemmelser, som var klare og specifikke, og som Cedefop fulgte til punkt og prikke, udgjorde det eneste relevante retsgrundlag, var Cedefop ikke enig i forslaget om en mindelig løsning.

42. Cedefop beklagede, at klageren havde ubegrundede og urimelige forventninger. Den anførte også, at tonen i og indholdet af hans korrespondance havde rejst alvorlig tvivl om klagerens interesse i at nå frem til en mindelig løsning på denne sag.

43. Som konklusion anmodede Cedefop Ombudsmanden om at genoverveje sin vurdering og afslutte sin undersøgelse med en konstatering af, at der ikke forelå fejl eller forsømmelser.

44. I sine bemærkninger fastholdt klageren sin klage og konkluderede, at Ombudsmanden er i besiddelse af alle de oplysninger, der er nødvendige for at træffe en afgørelse.

Ombudsmandens vurdering efter hans forslag om en mindelig løsning

45. Ombudsmanden bemærkede, at Cedefop udelukkende baserede sine argumenter for at afvise hans forslag om en mindelig løsning på klagerens kontraktlige rettigheder og forpligtelser.

46. Ombudsmanden bemærkede, at de kontrakter, der blev indgået med klageren i 2004 og 2006, er identiske. Ingen af kontrakterne gav klageren en kontraktlig ret til at få sit navn nævnt som ophavsmand til en publikation. Kontrakterne forpligtede imidlertid heller ikke Cedefop til ikke at nævne klageren som ophavsmand til en publikation. Cedefop udnyttede faktisk denne kontraktmæssige fleksibilitet ved først at vælge at citere klageren som forfatter til rapporten fra 2004 og senere vælge at udstede nye referenceregler i 2007, hvoraf det fremgik, at ingen rapporter betalt af Cedefop ville citere forfatterne. Ingen af de muligheder, som Cedefop valgte, gav anledning til kontraktbrud fra Cedefops (eller klagerens) side.

47. Eftersom Cedefops beslutning om at citere klageren som forfatter til 2004-rapporten ikke var i strid med 2004-tjenesteydelseskontrakten, var det ikke forkert af klageren at tro, at 2006-rapporten, som han fremlagde i overensstemmelse med en identisk tjenesteydelseskontrakt, også gjorde det muligt for Cedefop at citere klageren som forfatter til 2006-rapporten.

48. Ombudsmanden fandt, at det var rimeligt for klageren i god tro at tro, at Cedefop, som det havde gjort med rapporten fra 2004, kunne vælge at citere ham som forfatter til rapporten fra 2006. Han minder i denne forbindelse om, at rapporten fra 2006 blev forelagt af klageren i marts 2007, dvs. syv måneder før Cedefop bekendtgjorde sin nye henvisningspolitik. Det var Ombudsmandens opfattelse, at Cedefop ikke bør skade de forfattere, der har henholdt sig til den gamle praksis ved udarbejdelsen og fremlæggelsen af deres undersøgelser.

49. Selv om Ombudsmanden fandt, at det var rimeligt, at klageren støttede sig på Cedefops eksisterende praksis, da han i marts 2007 fremlagde 2006-rapporten, måtte Ombudsmanden understrege, at den politik, der var gældende før oktober 2007, ikke krævede, at Cedefop i alle tilfælde skulle nævne navnet på en forfatter på forsiden af sine publikationer. Som Cedefop har anført, blev beslutninger vedrørende citering af forfattere truffet fra sag til sag før oktober 2007. Som sådan var det i denne periode inden for Cedefops skønsmargen at angive ophavsmændenes navne på forsiden af sine publikationer eller at undlade at gøre det. Ombudsmanden har imidlertid konsekvent fastslået, at en skønsmæssig beføjelse ikke er det samme som en vilkårlig beføjelse. En myndighed, der har en skønsmargen, bør altid på grundlag af objektive kriterier kunne begrunde, hvorfor den vælger en bestemt mulighed. Hvis Cedefop således før oktober 2007 traf afgørelser fra sag til sag med hensyn til at citere eller ikke citere ophavsmænd, burde det have sikret sig, at det på grundlag af objektive kriterier ville være i stand til at begrunde disse afgørelser. Betydningen af at være i stand til at begrunde sådanne beslutninger på grundlag af objektive kriterier er, at administrationen derved kan sikre, at dens beslutninger om at citere ophavsmænd hverken er diskriminerende eller uforholdsmæssige. Cedefop har imidlertid i denne sag ikke fremført nogen objektive grunde til, at det ikke har nævnt klageren som ophavsmand til rapporten fra 2006 [8]. Cedefop har derimod (med urette) kun baseret sig på den nye henvisningspolitik og en fejlagtig fortolkning af sine kontraktlige forpligtelser for at begrunde sin holdning over for klageren. Som nævnt ovenfor bør i) den nye henvisningspolitik ikke anvendes med tilbagevirkende kraft på rapporter, der blev indsendt i den periode, hvor den gamle henvisningspolitik stadig var i kraft, og ii) tjenesteydelseskontrakterne forpligter ikke Cedefop til ikke at citere forfattere på forsiden af sine publikationer.

50. Ombudsmanden afviste Cedefops påstand om, at klageren handlede i ond tro, da han anfægtede anvendelsen af henvisningsreglerne fra 2007 på rapporten fra 2006 (jf. præmis 30 ovenfor). Cedefop baserede sin påstand om, at klageren handlede i ond tro, på det forhold, at tjenesteydelseskontrakterne udtrykkeligt og fuldstændigt tildeler Cedefop de intellektuelle ejendomsrettigheder. Den gjorde gældende, at eftersom klageren klart var bekendt med vilkårene i kontrakterne, må han ikke have handlet i god tro. Ombudsmanden bemærkede, at klageren var bekendt med kontraktbestemmelserne i tjenesteydelseskontrakten fra 2004, da han fremlagde rapporten fra 2004. Denne kontrakt, som gav Cedefop de intellektuelle ejendomsrettigheder til rapporten fra 2004, forhindrede ikke Cedefop i at vælge at henvise til klageren som ophavsmand til denne rapport. Cedefop benyttede sig af denne kontraktmæssige fleksibilitet til at citere klageren som forfatter til rapporten fra 2004. Servicekontrakten fra 2006 var identisk med servicekontrakten fra 2004. Som sådan var der ingen grund til, at klageren ikke i god tro ville have forstået, at Cedefop kunne og faktisk også ville nævne ham som forfatter til rapporten fra 2006.

51. Med hensyn til Cedefops "alvorlige tvivl" om klagerens interesse i en mindelig løsning (se punkt 42 ovenfor) var Ombudsmanden af den opfattelse, at han langt fra var i tvivl om klagerens interesse i at vedtage en forligsbeslutning, men bemærkede, at klageren faktisk, da han blev underrettet om Ombudsmandens forslag til en mindelig løsning, gav udtryk for sin tilslutning til forslaget.

52. Under disse omstændigheder fandt Ombudsmanden det nødvendigt at bekræfte sine foreløbige konklusioner om fejl eller forsømmelser (jf. præmis 30 ovenfor) og udarbejde et udkast til henstilling til Cedefop med henblik på at fjerne det tilfælde af fejl eller forsømmelser, der er konstateret i den foreliggende sag.

DEN EUROPÆISKE OMBUDSMANS UDKAST TIL HENSTILLING

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage fremsatte Ombudsmanden følgende udkast til henstilling:

Cedefop bør anerkende klagerens forfatterskab til rapporten fra 2006 på samme måde, som det blev anerkendt i rapporten fra 2004, og bør derfor indsætte en berigtigelse i alle fremtidige udgaver af undersøgelsen.

De argumenter, der blev fremlagt for Ombudsmanden efter hans udkast til henstilling

53. Cedefop accepterede Ombudsmandens udkast til henstilling og indvilligede i at gennemføre det fra den 20. januar 2010 ved at indsætte en berigtigelse i alle kopier af undersøgelsen, der blev omdelt efter denne dato.

54. Klageren var tilfreds med resultatet og takkede oprigtigt Ombudsmanden og hans team.

Ombudsmandens vurdering efter hans udkast til henstilling

Ombudsmanden glæder sig over Cedefops accept af hans udkast til henstilling.

B. Konklusion

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden den med følgende konklusion:

Cedefop har accepteret og taget passende skridt til at gennemføre udkastet til henstilling.

Klageren og Cedefop vil blive underrettet om denne afgørelse.

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

Udfærdiget i Strasbourg, den 8. april 2010.

---

[1] Vejledende politikker i vidensamfundet: Tendenser, udfordringer og reaktioner i hele Europa, A Cedefop Synthesis Report, [klageren, S.], Cedefop Panorama-serien; 85, 2004 Luxembourg.

[2] Tjenesteydelseskontrakt nr. 2006-0078/AO/B/JWA/-RLAR/CouncilRes/011/06.

[3] Fra politik til praksis, En systemisk ændring til livslang vejledning i Europa, Cedefop Panorama-serien 149, 2008, Luxembourg.

[4] Se i denne forbindelse sag 159/82, Verli-Wallace mod Kommissionen, Sml. 1983, s. 2711, præmis 8, Sag T-123/89, Chomel mod Kommissionen, Sml. 1990 II, s. 131, præmis 34, sag T-197/99, Gooch mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 271, og II, s. 1247, præmis 53, og sag T-251/00, Lagardère SCA og Canal+ SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 2002 II, s. 4825, præmis 139.

[5] Sag T-20/91, Holtbecker mod Kommissionen, Sml. 1992 II, s. 2599, præmis 53.

[6] Sag C-188/88, NMB (Deutschland) GmbH mod Kommissionen, Sml. 1992 I, s. 1689, præmis 53.

[7] Sag C-107/97, Rombi & Arkopharama, Sml. 2000 I, s. 3367, præmis 66.

[8] Da Cedefop ikke har fremført objektive grunde, er Ombudsmanden af den opfattelse, at der ikke findes sådanne objektive grunde. Ombudsmanden bemærker, at Cedefop derimod fremførte objektive grunde i en lignende sag, der blev indbragt for Ombudsmanden, nemlig sag 1874/2008/BB.