BAGGRUNDEN TIL KONKLUSIONEN

1. I juli 2001 ratificerede Litauen Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen), og i maj 2004 tiltrådte landet Den Europæiske Union. Det Europæiske Fællesskab har været part i konventionen siden maj 2005 [1].

2. I 2003 blev der vedtaget to direktiver vedrørende Århuskonventionens første og anden "søjle".

• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger [2] og
• Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF [3] for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse.

Disse direktiver skulle være gennemført i EU-medlemsstaternes nationale lovgivning senest henholdsvis den 14. februar og den 25. juni 2005.

3. Den 8. april 2008 klagede klageren, som repræsenterer en ikke-statslig organisation med hjemsted i Litauen, til Europa-Kommissionen over, at Litauen ikke havde overholdt ovennævnte direktiver og selve Århuskonventionen. Den henviste også til en række påståede oversættelsesfejl i den litauiske udgave af Århuskonventionen.

4. Med hensyn til Litauens påståede manglende overholdelse af EU-direktiverne meddelte Kommissionen klageren, at der var en igangværende detaljeret undersøgelse af Litauens nationale lovgivning til gennemførelse af direktiv 2003/35/EF [4] og 2003/4/EF [5], som forventedes afsluttet ved udgangen af 2008. Hvis det blev fastslået, at bestemmelserne i ovennævnte direktiver var ufuldstændigt og/eller ukorrekt gennemført i litauisk lovgivning, ville Kommissionen træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse af fællesskabsretten. Kommissionen meddelte klageren, at dens breve ville blive opbevaret som reference i forbindelse med vurderingen af overensstemmelsen af den litauiske lovgivning.

5. Med hensyn til den påståede ukorrekte oversættelse af Århuskonventionen til litauisk meddelte Kommissionen klageren, at det i et brev af 23. april 2008 fra de litauiske myndigheder blev antydet, at Århuskonventionen ikke var blevet oversat korrekt, og at oversættelsen skulle rettes. Kommissionen påpegede, at eftersom Århuskonventionen blev indgået på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse [2005/370/EF], vil det være hensigtsmæssigt, at Litauen forelægger Rådet forslag vedrørende rettelse af oversættelsesfejl i Århuskonventionen og tilknyttet EF-lovgivning. Kommissionen konkluderede, at den ville se på oversættelsesspørgsmålet og analysere dets praktiske konsekvenser i en bredere sammenhæng.

Forespørgslens genstand

6. Den 6. juni 2008 henvendte klageren sig til Ombudsmanden, fordi han ikke var tilfreds med Kommissionens svar, og fordi han mente, at Kommissionen ikke havde behandlet klagen korrekt.

7. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af følgende påstand:

Kommissionen undlod med urette at registrere klagerens brev af 8. april 2008 som en overtrædelsesklage og undlod med urette at underrette klageren om årsagerne til denne manglende registrering.

Ombudsmanden indledte også en undersøgelse af følgende krav:

Kommissionen bør registrere klagerens brev af 8. april 2008 som en overtrædelsesklage i overensstemmelse med sin meddelelse KOM/2002/141 endelig.

Forespørgslen

8. Den 23. juli 2008 videresendte Ombudsmanden klagen til Kommissionen. Kommissionen afgav sin udtalelse, som blev fremsendt til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Klageren fremsatte ingen bemærkninger.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

A. Påstand om, at Kommissionen med urette undlod at registrere klagerens brev af 8. april 2008 som en overtrædelsesklage og med urette undlod at underrette klageren om årsagerne til denne manglende registrering

Argumenter forelagt Ombudsmanden

9. I sin udtalelse anerkendte Kommissionen, at der havde været en forsinkelse i den oprindelige registrering af klagen, men anførte derefter, at klagerens breve nu var blevet registreret i EU PILOT [6], og at den litauiske regering var blevet anmodet om oplysninger. Kommissionen bemærkede, at dette i det mindste burde sikre et hurtigt indledende svar fra de berørte myndigheder, mens den afventer yderligere oplysninger fra klageren.

10. Den 20. november 2008 skrev Kommissionen for at underrette klageren om, at klagen var blevet registreret. Den forklarede, at den for nylig var nået til enighed med en række medlemsstater om at forbedre hastigheden og effektiviteten af informationsudvekslings- og problemløsningsprocessen ved hjælp af EU PILOT, som har til formål at give klagerne et fuldstændigt svar fra medlemsstaternes myndigheder så hurtigt som muligt inden for en frist på ti uger. Kommissionen anmodede klageren om at oplyse, om den indvilligede i at få sin identitet videregivet til de berørte myndigheder i medlemsstaterne. Den underrettede endvidere klageren om, at arbejdet med dette spørgsmål først ville fortsætte, når disse oplysninger var modtaget. Hvis klageren indvilligede i at oplyse sin identitet, ville den pågældende medlemsstats myndighed svare direkte og sende en kopi til Kommissionen. Klageren vil derefter blive underrettet om Kommissionens konklusioner. Det fremgår af Kommissionens udtalelse, at der ikke var modtaget noget svar på denne anmodning fra klageren inden den 6. februar 2009.

11. I sin udtalelse forklarede Kommissionen, at den i første omgang ikke registrerede klagerens korrespondance som en klage, fordi a) den var i færd med at undersøge den relevante litauiske lovgivning, og b) klagerens betænkeligheder ikke var tilstrækkeligt klare og detaljerede. Kommissionen bemærkede, at den havde underrettet klageren om den igangværende detaljerede undersøgelse af den litauiske nationale lovgivning til gennemførelse af direktiv 2003/35/EF og 2003/4/EF, og at klagerens skrivelser ville blive opbevaret som reference, indtil der var foretaget en fuldstændig vurdering af overensstemmelsen af den litauiske lovgivning. Ved brev af 23. juni 2008 anmodede Kommissionen klageren om yderligere oplysninger for at kunne foretage en tilbundsgående vurdering af korrespondancen. Klageren blev anmodet om at præcisere, hvilke direktivbestemmelser der var blevet anvendt eller gennemført ukorrekt i national ret, og om at fremlægge mere specifikke faktuelle oplysninger eller dokumentation til støtte for sin påstand. På datoen for Kommissionens udtalelse havde klageren endnu ikke svaret.

Ombudsmandens vurdering

12. EF-traktatens artikel 226 giver generelt Kommissionen beføjelse til at behandle medlemsstaternes overtrædelser af fællesskabsretten:

"Finder Kommissionen, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne traktat, afgiver den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågældende stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger."

13. De proceduremæssige garantier med hensyn til Kommissionens behandling af traktatbrudsklager er fastsat i "Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klageren i forbindelse med overtrædelser af fællesskabsretten [7]"("Kommissionens meddelelse").

14. Punkt 3 i Kommissionens meddelelse indeholder grundreglen for registrering af klager. Punkt 3, første afsnit, har følgende ordlyd:

"[e]n korrespondance, der sandsynligvis vil blive undersøgt som en klage, indføres i det centrale register over klager, der føres af Kommissionens Generalsekretariat."

15. Den udtømmende liste over undtagelser fra grundreglen findes i punkt 3, andet afsnit, i Kommissionens meddelelse.

"Korrespondance kan ikke behandles som en klage fra Kommissionen og registreres derfor ikke i det centrale register over klager, hvis:

-den er anonym, viser ikke afsenderens adresse eller viser en ufuldstændig adresse

den henviser ikke eksplicit eller implicit til en medlemsstat, som kan gøres ansvarlig for de foranstaltninger eller den praksis, der er i strid med fællesskabsretten

-den fordømmer en privatpersons eller et privat organs handlinger eller undladelser, medmindre foranstaltningen eller klagen viser, at offentlige myndigheder er involveret, eller påstår, at de har undladt at reagere på disse handlinger eller undladelser. Under alle omstændigheder kontrollerer Kommissionen, om korrespondancen afslører adfærd, der er i strid med konkurrencereglerne (EF-traktatens artikel 81 og 82).

-undlader at fremsætte en klage

den indeholder en klage, som Kommissionen har indtaget en klar, offentlig og konsekvent holdning til, og som meddeles klageren

-det indeholder en klage, som klart falder uden for fællesskabsrettens anvendelsesområde."

16. I punkt 4 i Kommissionens meddelelse hedder det, at hvis en eller flere af undtagelserne i punkt 3, andet afsnit, finder anvendelse, skal korrespondenten underrettes herom ved almindeligt brev:

"Hvis Kommissionens tjenestegrene beslutter ikke at registrere korrespondancen som en klage, underretter de ophavsmanden herom ved almindeligt brev med angivelse af en eller flere af de grunde, der er anført i punkt 3, andet afsnit."

17. Punkt 8 i Kommissionens meddelelse fastsætter en generel frist på et år for Kommissionens undersøgelse af klager over overtrædelser.

"Som hovedregel vil Kommissionens tjenestegrene undersøge klager med henblik på at nå frem til en afgørelse om at udstede en åbningsskrivelse eller afslutte sagen senest et år efter datoen for generalsekretariatets registrering af klagen."

18. I henhold til punkt 4.2.1 i Kommissionens interne procedurehåndbog for kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (SEK(2005)254/5)[8],

"4.1.2 Registrering

Den skriftlige indsigelse mod foranstaltninger eller praksis, der er i strid med fællesskabsretten i medlemsstaterne, skal behandles senest en måned efter afgørelsen om at klassificere den som en klage [...]".

19. Kommissionen erkendte, at der havde været en forsinkelse i den oprindelige registrering af denne klage, men for at sikre yderligere undersøgelse af de spørgsmål, som klageren havde rejst, var brevene blevet registreret i EU PILOT, og den litauiske regering var blevet anmodet om oplysninger.

20. Ombudsmanden glæder sig over, at Kommissionen i løbet af denne undersøgelse registrerede klagerens korrespondance som en klage, og at den litauiske regering er blevet anmodet om oplysninger.

21. Ombudsmanden mener ikke, at Kommissionens begrundelse for ikke i første omgang at registrere korrespondancen som en klage er gyldig og tilstrækkelig. Hvad for det første angår forpligtelsen til at registrere korrespondancen som en klage er den omstændighed, at Kommissionen var i færd med at undersøge den litauiske lovgivning, irrelevant. For det andet er Ombudsmanden ikke enig i, at klagerens bekymringer ikke blev fremsat på en tilstrækkelig klar og detaljeret måde, og bemærker, at Kommissionen ikke kontaktede klageren for at informere den om, at dens korrespondance var uklar. Under alle omstændigheder hedder det i punkt 4 i Kommissionens meddelelse, at ophavsmanden skal underrettes, hvis Kommissionen finder, at en eller flere af undtagelserne i punkt 3, andet afsnit, kan finde anvendelse.

22. Ombudsmanden mener, at Kommissionens manglende registrering af klagerens korrespondance af 8. april 2008 ikke var i overensstemmelse med de proceduremæssige garantier, der er fastsat i Kommissionens meddelelse. I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden, at rettidig registrering af klager er særlig relevant i betragtning af ovennævnte frist på et år, der er fastsat i punkt 8 i Kommissionens meddelelse, til at træffe afgørelse om, hvordan klagen skal behandles.

23. Dette udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Da Kommissionen imidlertid nu har registreret klagen og dermed imødekommet klagerens påstand og har underrettet klageren om de trufne undersøgelsesforanstaltninger, finder Ombudsmanden, at der ikke er behov for yderligere undersøgelser. Han vil imidlertid fremsætte et konstruktivt forslag til Kommissionen i den yderligere bemærkning nedenfor på grundlag af de betydelige erfaringer, han har indhøstet i forbindelse med behandlingen af klager fra borgerne.

Konklusioner

På grundlag af sin undersøgelse af denne klage afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusioner: For så vidt angår klagerens påstand er der ikke grundlag for yderligere undersøgelser. For så vidt angår klagerens påstand, er den blevet afgjort af institutionen.

Yderligere ophold

Ved at anvende de kriterier, der er fastsat i Kommissionens meddelelse fra 2002 til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i forbindelse med overtrædelser af fællesskabsretten, kunne Kommissionen klart adskille a) processen med at identificere, registrere og anerkende klager fra b) processen med at beslutte, hvordan de enkelte klager skal behandles. Kommissionen kan straks underrette klageren om, at hans klage er blevet registreret, og forpligte sig til inden for en fastsat frist, som ikke bør overstige to måneder, at underrette klageren om den procedure, den vil anvende til at undersøge klagen. Hvis klagen ikke vil blive undersøgt, skal der gives en begrundelse herfor.

Klageren og Europa-Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. september 2009

[1] Afgørelse 2005/370/EF om EF's indgåelse af Århuskonventionen blev vedtaget den 17. februar 2005.

[2] EFT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

[3] EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.

[4] EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.

[5] EFT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

[6] EU Pilot er et pilotprojekt, der har til formål hurtigt at behandle klager til Kommissionen vedrørende medlemsstaternes overtrædelser af EU-retten.

[7] KOM(2002) 141 endelig.

[8] Europa-Kommissionen fremsendte en kopi af den interne håndbog (SEK(2005)254/5) sammen med den udtalelse, den afgav i forbindelse med denne undersøgelse.