BAGGRUNDEN TIL KONKLUSIONEN

1. Klageren, en advokat, der repræsenterer en sammenslutning (»sammenslutningen«), indgav en klage til Europa-Kommissionen i henhold til artikel 20, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (1) vedrørende påstået ulovlig statsstøtte, som en medlemsstat ydede til et bryggeri. Han brugte Kommissionens klageformular til at indgive sin klage ("klagen om statsstøtte").

2. Statsstøtteklagen var vedlagt en fuldmagt til klageren ("fuldmagten"), hvorved sammenslutningen bemyndigede ham til at repræsentere den i alle retsakter vedrørende indgivelsen af statsstøtteklagen samt "til at acceptere alle leverede dokumenter".

3. Ved brev af 17. august 2007 til foreningens formand (»brev 1«) meddelte Kommissionen (Generaldirektoratet for Konkurrence) foreningen, at den ikke ville undersøge den påståede statsstøtte for så vidt angår øl. Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vil imidlertid undersøge den påståede statsstøtte for så vidt angår malt. Kommissionen tilføjede, at hvis sammenslutningen ikke anfægtede sin konklusion inden for 20 arbejdsdage, ville den anse statsstøtteklagen for at være trukket tilbage for så vidt angår øl. Kommissionen sendte ikke klageren originaleksemplaret af brev nr. 1 og sendte ham heller ikke en kopi af brevet.

4. Ved brev af 27. august 2007 meddelte klageren Kommissionen, at han var sammenslutningens bemyndigede retlige repræsentant, og anmodede den om i fremtiden at fremsende originaler eller kopier af alle meddelelser, som den sendte til sammenslutningen vedrørende klagen over statsstøtte.

5. Ved brev af 6. september 2007 fremsendte klageren yderligere argumenter til Kommissionen om, hvorfor den også burde undersøge den påståede statsstøtte med hensyn til øl.

6. I sin e-mail af 19. september 2007 spurgte Kommissionen klageren, om erklæringen i statsstøtteklagen om, at den ikke var fortrolig, også gjaldt for ovennævnte yderligere oplysninger, som han i mellemtiden havde fremlagt.

7. Efterfølgende sendte Kommissionen den 8. april 2008 endnu et brev til sammenslutningen ("brev 2"), hvori den meddelte, at den pågældende støtte ikke indebærer ulovlig statsstøtte for så vidt angår øl, og redegjorde for begrundelsen for denne konklusion. Kommissionen tilføjede, at hvis sammenslutningen ikke anfægtede denne konklusion inden for 20 arbejdsdage, ville den anse statsstøtteklagen for at være trukket tilbage for så vidt angår øl.

8. Kommissionen sendte heller ikke brev 2 til klageren.

Forespørgslens genstand

9. I sin klage til Ombudsmanden af 23. april 2008 hævdede klageren, at Kommissionen ikke havde sendt ham officielle meddelelser om sin behandling af den klage over statsstøtte, som han havde indgivet på vegne af sammenslutningen, der fungerede som dennes retlige repræsentant.

Han anmodede derfor Ombudsmanden om at undersøge hans klage, fremsætte passende henstillinger om afhjælpning og underrette ham om resultatet.

Forespørgslen

10. Den 1. september 2008 afgav Kommissionen udtalelse om Ombudsmandens undersøgelse. Klageren fremsendte sine bemærkninger den 22. september 2008.

Ombudsmandens analyse og konklusioner

A. Påstået undladelse fra Kommissionens side af at sende klageren officielle meddelelser vedrørende dens behandling af den klage over statsstøtte, som han havde indgivet på vegne af sammenslutningen Argumenter,

der blev forelagt Ombudsmanden

11. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke havde sendt ham de officielle meddelelser, som vedrørte dens behandling af den statsstøtteklage, han havde indgivet på vegne af sammenslutningen, der fungerede som dennes retlige repræsentant. Han påpegede, at han sammen med sin klage havde indgivet den fuldmagt, som foreningen havde givet ham, og ifølge hvilken han var foreningens behørigt bemyndigede juridiske repræsentant. Dette gav ham bl.a. ret til at acceptere alle udleverede dokumenter vedrørende statsstøtteklagen. Ved at give klageren fuldmagt havde sammenslutningen udtrykt ønske om, at alle dokumenter vedrørende behandlingen af klagen over statsstøtte blev udleveret til ham.

12. Han understregede også betydningen af brev 1 og 2, som fastsætter frister for sammenslutningens anfægtelse af Kommissionens konklusioner vedrørende øl. Efter klagerens opfattelse havde Kommissionen ved ikke at sende ovennævnte skrivelser til ham skabt en risiko for, at sammenslutningen ikke ville være i stand til at reagere korrekt på dem.

13. Kommissionen henviste til artikel 20, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (2) og til de interne procedurer i Generaldirektoratet for Konkurrence vedrørende behandling af klager over statsstøtte. I henhold til disse procedurer kan medlemsstatens svar på klagen med den pågældende medlemsstats forudgående samtykke fremsendes til klageren med henblik på bemærkninger. Hvis klageren ikke reagerer inden for 20 arbejdsdage, anses klagen for at være trukket tilbage.

14. Kommissionen understregede, at den statsstøtteklageformular, som sammenslutningen anvendte, klart identificerede den som klageren. Denne formular indeholdt ingen anmodning om fortrolig behandling af foreningens identitet eller om udelukkende at henvende sig til foreningens advokat.

15. Efter Kommissionens opfattelse er det normal praksis at sende korrespondance vedrørende indholdet af statsstøtteklager direkte til den klager, der er angivet i den relevante klageformular. Ved at underrette sammenslutningen direkte sikrede Kommissionen, at statsstøtteklagen blev behandlet hurtigt, og at klageren blev fuldt informeret om sin vurdering af sagen.

16. Kommissionen indrømmede, at den kun havde sendt de vigtige skrivelser nr. 1 og 2, som redegjorde for dens vurdering af sagens realitet, til sammenslutningens formand. Den havde imidlertid også altid telefonisk underrettet klageren i Ombudsmandens undersøgelse om sin behandling af sagen.

Ombudsmandens vurdering

17. Den foreliggende sag rejser et proceduremæssigt spørgsmål i forbindelse med behandlingen af statsstøtteklager i henhold til artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 659/1999. Når en interesseret part overdrager en fuldmagt til en advokat og indgiver den sammen med klagen vedrørende statsstøtte, er Kommissionen da forpligtet til udelukkende at sende al relevant korrespondance til den interesserede part, udelukkende til dennes advokat eller til begge parter?

18. Indledningsvis vil Ombudsmanden gerne påpege, at selve formålet med en fuldmagt er at dokumentere, at en fuldmagtsgiver har bemyndiget sin advokat til at handle med tredjemand på sine vegne.

19. Som klageren med rette har gjort gældende, er indgivelsen af fuldmagten sammen med klagen om statsstøtte desuden i sig selv udtryk for den interesserede parts vilje/ønske om at blive repræsenteret af en advokat i en statsstøtteprocedure.

20. Efter Ombudsmandens opfattelse forhindrer de gældende retsregler og de interne procedurer, som Kommissionen henviser til, ikke Ombudsmanden i at tage hensyn hertil ved at sende den væsentlige korrespondance vedrørende klager over statsstøtte til den advokat, som den interesserede part har givet fuldmagt til. Ideelt set kan Kommissionen, hvis fuldmagten indgives sammen med klagen om statsstøtte, sende den relevante korrespondance til både den interesserede part og dennes advokat, medmindre fuldmagten fastsætter andet.

21. I den foreliggende sag fremsendte Kommissionen udelukkende den materielle korrespondance til den interesserede part (sammenslutningen). Kommissionen synes at hævde, at den kun ville have sendt en sådan materiel korrespondance til advokaten, hvis fuldmagten havde indeholdt i) en anmodning om, at korrespondancen udelukkende skulle sendes til advokaten, og/eller ii) hvis klageren havde anmodet om fortrolighed.

22. Med hensyn til argument i) påpeger Ombudsmanden, at der i den pågældende fuldmagt heller ikke var nogen anmodning om at sende korrespondancen udelukkende til sammenslutningen. Med hensyn til argument ii) og som klageren med rette påpegede, ville dette ikke have skabt en forpligtelse for Kommissionen til at sende korrespondancen til ham, hvis han havde anmodet om fortrolighed.

23. I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden, at Kommissionen ikke med rimelighed har forklaret, hvorfor den ikke sendte brev 1 og 2 til klageren. Denne undladelse skete på trods af, at klageren havde indgivet klagen om statsstøtte på vegne af sammenslutningen og havde vedlagt denne fuldmagt. Ombudsmanden kan desuden ikke se, hvorfor Kommissionen ikke sendte brev 2 til klageren, selv om klageren i sit brev af 27. august 2007 til Kommissionen gentog, at han var sammenslutningens retlige repræsentant, og specifikt anmodede institutionen om også at sende fremtidige meddelelser vedrørende klagen over statsstøtte til ham.

24. Det følger af ovenstående, at det ville have været god forvaltningsskik for Kommissionen også at sende kopier af brev 1 og 2 til klageren. Kommissionens undladelse heraf udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

25. Eftersom sammenslutningens formand fremsendte skrivelse 1 og 2 til klageren, som efterfølgende kunne træffe de relevante foranstaltninger på sammenslutningens vegne inden for rammerne af den pågældende statsstøtteprocedure, mener Ombudsmanden ikke, at en mindelig løsning eller et udkast til henstilling er berettiget i lyset af ovennævnte konstatering af fejl eller forsømmelser. Derfor vil han komme med en kritisk bemærkning nedenfor.

B. Konklusioner

På grundlag af sine undersøgelser af denne klage fremsætter Ombudsmanden følgende kritiske bemærkning:

I den foreliggende sag indgav klageren statsstøtteklagen på vegne af sammenslutningen sammen med fuldmagten, hvorved sammenslutningen bemyndigede ham til at repræsentere den i alle relaterede retsakter samt "til at acceptere alle leverede dokumenter".

Kommissionen sendte imidlertid kun sine vigtige skrivelser af 17. august 2007 og 8. april 2008, der indeholdt dens vurdering af indholdet af klagen over statsstøtte, til sammenslutningen. Dette var et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

Udfærdiget i Strasbourg, den 20. november 2008.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 [nu artikel 88], EFT L 83, s. 1.

Forordningens artikel 20, stk. 2, har følgende ordlyd: "Enhver interesseret part kan underrette Kommissionen om påstået ulovlig støtte og om påstået misbrug af støtte. Finder Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til sagen, underretter den den interesserede part herom. Træffer Kommissionen afgørelse i en sag, der vedrører genstanden for de meddelte oplysninger, sender den en kopi af denne afgørelse til den interesserede part."

(2) Se fodnote 1 ovenfor.