# Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om afslutning af undersøgelsen af klage 454/2006/(IP)MF over Europa-Kommissionen
- Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand
- Dato: 2008-11-20T00:00+01:00[Europe/Paris]
- [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/da/3579)
---
BAGGRUNDEN TIL KONKLUSIONEN
---------------------------
1. Den 20. juli 2002 indgav klageren i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 226[(1)](#(1)){#Footnote1} en klage til Kommissionen over de italienske myndigheder. Den 22. august 2002 registrerede Kommissionen klagen under referencenummer 2002/4946.
2. I sin klage til Kommissionen hævdede klageren, at et byggeprojekt vedrørende et spildevandsrensningsanlæg i Stintino, Italien (i det følgende benævnt "projektet"), var blevet godkendt af de italienske myndigheder i strid med bestemmelserne i direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet[(2)](#(2)){#Footnote2} og direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (i det følgende benævnt "EF-habitatdirektivet")[(3).](#(3)){#Footnote3} Klageren hævdede, at de italienske myndigheder godkendte projektet uden at tage hensyn til potentielt skadelige miljøvirkninger for de omkringliggende arealer. Dette areal blev foreslået af Italien som en lokalitet af fællesskabsbetydning[(4)](#(4)){#Footnote4} på den liste, som de italienske myndigheder[har fremsendt til Kommissionen (5)](#(5)){#Footnote5} i henhold til direktiv 92/43/EØF. Klageren mente derfor, at projektet burde have været underkastet en fuldstændig miljøkonsekvensvurdering (VVM).
3. Efter at have foretaget en foreløbig vurdering af klagen sendte Kommissionen den 28. april 2003 et brev til de italienske myndigheder med anmodning om oplysninger om, hvordan bestemmelserne i de to ovennævnte direktiver var blevet anvendt i forbindelse med projektet.
4. På grundlag af de italienske myndigheders svar af 10. og 14. november 2003 og de oplysninger, der blev indsamlet på Kommissionens møde med de nævnte myndigheder den 25. juni 2003, konkluderede Kommissionen, at der ikke var sket nogen overtrædelse af direktiv 85/337/EØF eller 92/43/EØF.
5. Ved brev af 10. august 2004 underrettede Kommissionen klageren om sin ovennævnte konklusion og oplyste, at dens tjenestegrene agtede at afslutte sagen. Mellem den 31. august 2004 og den 25. marts 2005 sendte klageren en lang række breve og e-mails (22 i alt)[(6)](#(6)){#Footnote6} til Kommissionen med henblik på at få sin sag taget op til fornyet overvejelse. Kommissionen suspenderede derfor sin beslutning om at afslutte sagen for at vurdere klagerens argumenter.
6. Den 5. og 7. maj 2005 skrev klageren til Day, den daværende generaldirektør for GD Miljø, og anmodede om en fuldstændig gennemgang af klagerens sag 2002/4946. Kommissionens tjenestegrene svarede ved breve af 25. maj og 10. juni 2005, hvori de understregede, at de fremlagte oplysninger ikke indeholdt nye elementer, der gjorde det muligt at påvise en mulig overtrædelse af Fællesskabets miljølovgivning. Klageren sendte yderligere korrespondance til Kommissionen den 1., 2., 22., 24. og 25. juni 2005. Kommissionens tjenestegrene svarede ved brev af 1. juli 2005, idet de påpegede, at der i mangel af nye elementer ikke var konstateret nogen mulig overtrædelse af Fællesskabets miljølovgivning.
7. Den 5. juli 2005 afsluttede Kommissionen sag 2002/4946 og underrettede den 11. juli 2005 klageren herom.
8. Klageren var igen uenig i Kommissionens konklusion. Som følge heraf fandt der en omfattende brevveksling sted mellem Kommissionen og klageren.
9. Ved brev af 14. oktober 2005[(7)](#(7)){#Footnote7} meddelte Kommissionen klageren, at dens tjenestegrene i henhold til Kommissionens kodeks for god forvaltningsskik - forbindelser med offentligheden[(8)](#(8)){#Footnote8} ikke længere ville besvare yderligere korrespondance af gentagen, urimelig og/eller meningsløs karakter. Klageren skrev yderligere breve, som Kommissionen besvarede den 17. november 2005.
Forespørgslens genstand
-----------------------
10. I sin klage til Ombudsmanden fremsatte klageren følgende påstande:
1. Kommissionens beslutning om at afslutte klage 2002/4946 var ubegrundet og baseret på en inkonsekvent begrundelse.
2. Kommissionen undlod at besvare hans skrivelse af 7. maj 2005.
3. Kommissionens beslutning af 14. oktober 2005 om ikke længere at besvare hans korrespondance under henvisning til artikel 4 i Kommissionens kodeks for god forvaltningsskik var ukorrekt og ubegrundet. og
4. Kommissionen har ikke overholdt artikel 8, 9, 10, 12, 14, 15 og 18 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik[(9).](#(9)){#Footnote9}
Forespørgslen
-------------
11. Den 19. juni 2006 indledte Ombudsmanden en undersøgelse af klagerens ovennævnte påstande.
12. Den 28. september 2006 fremsendte Kommissionen sin udtalelse om klagerens påstande. Kommissionens udtalelse blev fremsendt til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som han fremsatte den 17. november 2006.
Ombudsmandens analyse og konklusioner
-------------------------------------
**A. Påstand om, at Kommissionens beslutning om at afslutte klage nr. 2002/4946 var uberettiget og baseret på inkonsekvent begrundelse**
<br />
*Argumenter forelagt Ombudsmanden*
13. Klageren hævdede, at Kommissionens beslutning om at afslutte hans klage nr. 2002/4946 over de italienske myndigheder var uberettiget og baseret på en inkonsekvent begrundelse.
14. Efter klagerens opfattelse var det med urette, at Kommissionen accepterede de italienske myndigheders beslutning om, at projektet ikke krævede en forudgående VVM. Kommissionen burde ikke have stolet på de ukorrekte oplysninger fra de italienske myndigheder, dvs. "Relazione*tecnico agronomica di ripristino ambientale del sedime dell'impianto di trattamento reflui di Stintino"* - "Relazione-rapporten"), fordi denne rapport var en forfalskning. Tværtimod burde Kommissionen have taget behørigt hensyn til de oplysninger, som klageren havde fremlagt (Analisi*ambientale di un complesso forestale interessato dalla realizzazione di un sistema integrato di raccolta collettamento e depurazione del abitato e degli insediamenti turistici, affinamento, regolazione idraulica e redistribuzione delle acque usate- scarico degli esuberi da parte del Comune di Stintino* - \>\>Dr B's ekspertudtalelse\<\<). Kommissionen foretog heller ikke sin egen kontrol på stedet og baserede sig i stedet på resultaterne af den kontrol, som de italienske myndigheder havde foretaget.
15. Kommissionen fandt, at de italienske myndigheders vurdering var i overensstemmelse med den relevante fællesskabslovgivning, og forklarede dette i detaljer i sine talrige meddelelser til klageren (og navnlig i sin beslutning af 19. april 2005 om afslutning af klagerens sag). Kommissionen accepterede de italienske myndigheders konklusion om, at projektet ikke havde nogen negativ indvirkning på miljøet på grundlag af i) resultaterne af en kontrol på stedet af projektet og ii) en række dokumenter fremlagt af disse myndigheder, herunder ovennævnte Relazione-rapport. Kommissionen fremhævede, at B's ekspertudtalelse manglede formel gyldighed, fordi den ikke indeholdt nogen dato eller noget officielt stempel.
*Ombudsmandens vurdering*
16. Ombudsmanden forstår parternes holdninger på følgende måde: Kommissionen baserede sin beslutning om at afslutte klagerens sag på den begrundelse, at de italienske myndigheder havde udøvet deres skønsbeføjelse korrekt, da de besluttede ikke at foretage en VVM i forbindelse med projektet. De italienske myndigheder forelagde Kommissionen dokumenter til støtte for deres beslutning.
17. Klageren var ikke enig i Kommissionens konklusion. *For det første* mente han, at de italienske myndigheder ikke overholdt fællesskabsretten, da B's ekspertudtalelse viste, at projektet faktisk havde negative indvirkninger på miljøet. Han hævdede, at de italienske myndigheder derfor burde have foretaget en fuldstændig VVM. *For det andet* indtog han det standpunkt, at de italienske myndigheders forklaring og dokumenter, herunder resultaterne af kontrolbesøget på stedet, var ukorrekte. Kommissionen har ikke i tilstrækkelig grad udøvet sin pligt til at udvise omhu ved vurderingen af de beviser, som de italienske myndigheder har fremlagt, og har ikke taget hensyn til de oplysninger, som den selv har fremlagt.
18. Med hensyn til klagerens *første* synspunkt minder Ombudsmanden om, at han i henhold til EF-traktatens artikel 195 kan modtage og behandle klager over fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Det Europæiske Fællesskabs institutioner og organer. Ingen handling fra nogen anden myndigheds side kan gøres til genstand for en klage til ham. Det er derfor ikke Ombudsmandens opgave at undersøge, om de italienske myndigheder har anvendt national ret eller EU-retten korrekt. Ombudsmandens vurdering har til formål at fastslå, om Kommissionen handlede korrekt, da den konkluderede, at de italienske myndigheders adfærd var i overensstemmelse med de gældende regler om miljøkonsekvensvurderinger.
19. Med hensyn til klagerens *anden* opfattelse, dvs. hans argumenter vedrørende Kommissionens pligt til at udvise omhu, påpeger Ombudsmanden først, at VVM-proceduren, som krævet i VVM-direktiverne, bør gennemføres af de nationale myndigheder[(10).](#(10)){#Footnote10} Hvad angår projekter, der svarer til de kategorier, der er anført i bilag II til direktiv 97/11/EF om ændring af direktiv 85/337/EØF[(11),](#(11)){#Footnote11} har de nationale myndigheder desuden på grundlag af de kriterier, der er fastsat i direktivets bilag III, skønsbeføjelse til at afgøre, om der er behov for en VVM eller ej. Endelig hedder det i artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF[(12):](#(12)){#Footnote12}
> "Alle*planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten og med forbehold af stk. 4 giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de i givet fald har hørt offentligheden.*
20. Klageren hævdede også, at Kommissionen ikke burde have haft tillid til inspektionerne og de konklusioner, som de nationale myndigheder havde draget, og som den havde fået forelagt. Ombudsmanden minder i den forbindelse om den gensidige pligt til loyalt samarbejde, som EF-institutionerne og medlemsstaterne har i henhold til EF-traktatens artikel 10, stk. 2. Dette princip er blevet påberåbt af Fællesskabets retsinstanser i forbindelse med traktatbrudsprocedurer i henhold til EF-traktatens artikel 226[(13).](#(13)){#Footnote13} I henhold til begge artikler skal medlemsstaterne afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af traktatens mål i fare.
21. I lyset af ovenstående princip er det rimeligt at antage, at Kommissionen i) med rette kunne antage, at de italienske myndigheder overholdt de gældende lovbestemmelser om miljøbeskyttelse, da de foretog inspektioner på stedet vedrørende projektets mulige indvirkning på miljøet, og ii) med rette kunne forvente, at de italienske myndigheder gav den pålidelige oplysninger om anvendelsen af Fællesskabets relevante miljølovgivning på projektet.
22. På grundlag af den foreliggende dokumentation ser det ud til, at Kommissionen nøje har undersøgt de italienske myndigheders forklaringer og dokumentation. Selv om ægtheden af Relazione-rapporten til en vis grad kunne anfægtes, fordi den efter klagerens opfattelse var forfalsket, påpegede Kommissionen med rette, at så længe de kompetente italienske administrative og retlige myndigheder ikke beviser det modsatte, er dette dokument stadig relevant for Kommissionens vurdering.
23. Desuden ser det ud til, at Kommissionen ikke kun undersøgte de dokumenter, som de italienske myndigheder havde fremlagt (herunder ovennævnte Relazione-rapport), og de oplysninger, der blev indsamlet under mødet med dem den 25. juni 2003, men også det specifikke dokument (Dr. B's ekspertudtalelse), som klageren havde fremlagt, selv om det manglede formel status, fordi det ifølge Kommissionen ikke indeholdt nogen dato og officielt stempel. I sit brev til klageren af 19. april 2005 henviste Kommissionen faktisk ved flere lejligheder til oplysningerne og argumenterne i dr. B's ekspertudtalelse og tog stilling hertil[(14).](#(14)){#Footnote14}
24. På grundlag af de talrige udvekslinger af korrespondance mellem klageren og GD Miljø ser det desuden ud til, at Kommissionens tjenestegrene ved udtrykkeligt at henvise til klagerens argumenter (dvs. "*Det argument, du fremførte om påstået forurening, er ikke underbygget af konkrete beviser* ")[(15)](#(15)){#Footnote15} har taget behørigt hensyn til alle de oplysninger, han har fremlagt.
25. I sit brev af 19. april 2005 erklærede Kommissionen også, at den stadig ville overveje muligheden for at indlede en ny traktatbrudsprocedure, efter at den havde afsluttet klagerens sag, hvis han fremlagde nye og relevante oplysninger.
26. Det er også værd at bemærke, at Kommissionen suspenderede sin beslutning om at afslutte sagen for at analysere de beviser, som klageren havde fremlagt. Ombudsmanden forstår, at Kommissionen gjorde dette, fordi den, hvis den havde fundet tilstrækkelige elementer til at rejse tvivl om de italienske myndigheders oplysninger, ville have kontrolleret disse oplysninger ved at foretage sin egen kontrol på stedet. Kommissionen fandt imidlertid ikke sådanne elementer og hævdede derfor med rimelighed, at de italienske myndigheder havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse på stedet.
27. I lyset af ovenstående er Ombudsmanden af den opfattelse, at klageren ikke påviste, i) at Kommissionen ikke opfyldte sin pligt til at udvise omhu, da den undersøgte de dokumenter og forklaringer, på grundlag af hvilke den besluttede at afslutte sin sag, og ii) at den med urette havde tillid til de dokumenter, som de italienske myndigheder havde fremlagt, i stedet for at tage behørigt hensyn til de oplysninger og dokumenter, som han havde fremlagt.
28. Ombudsmanden påpeger endvidere, at Kommissionen i sin skrivelse af 19. april 2005 til klageren detaljeret forklarede årsagerne til, at den havde afsluttet hans sag.
29. Med hensyn til den påståede overtrædelse af direktiv 85/337/EØF påpegede Kommissionen, at ifølge Relazione-rapporten, som de italienske myndigheder tog hensyn til, da de besluttede ikke at foretage en VVM i forbindelse med projektet, ser det ud til, at de italienske myndigheder tog hensyn til de kriterier, der er fastsat i bilag III til nævnte direktiv.
30. Med hensyn til den påståede overtrædelse af direktiv 92/43/EØF sammenholdt med direktiv 79/409/EØF[(16)](#(16)){#Footnote16} henviste Kommissionen til den relevante retspraksis[(17)](#(17)){#Footnote17} og mindede om, at byggeprojekter på lokaliteter, som medlemsstaterne har foreslået som lokaliteter af fællesskabsbetydning på den liste, der er fremsendt til Kommissionen, ikke nødvendigvis kræver en VVM, før listen er vedtaget af Kommissionen. I mellemtiden skal medlemsstaterne imidlertid i henhold til direktiv 92/43/EØF vedtage passende foranstaltninger for at beskytte lokaliteterne på den foreslåede liste. Kommissionen forklarede klart, at de italienske myndigheder ville have overtrådt direktiv 93/43/EØF, hvis de ikke havde truffet passende foranstaltninger til at beskytte den pågældende lokalitet, men det gjorde de.
31. Endelig påpegede Kommissionen, at de italienske myndigheder gennemførte en VVM på to andre lokaliteter, der var foreslået på listen (LAF "ITB010043 *Coste e Isolette nord ovest della Sardegna* " og "ITB010002 "*Stagno di Pilo e Stagno di Casaraccio* "), selv om de ikke var forpligtet hertil. Efter denne vurdering af disse to beskyttede områder konkluderede de italienske myndigheder, at det pågældende projekt *ikke* ville have en væsentlig negativ indvirkning på de pågældende Natura 2000-lokaliteters integritet som omhandlet i bestemmelserne i direktiv 92/43/EØF og 79/409/EØF.
32. I lyset af ovenstående er Ombudsmanden af den opfattelse, at Kommissionen i sin skrivelse af 19. april 2005 til klageren gav en tilstrækkelig begrundelse for sin beslutning om at henlægge klagerens sag.
33. Desuden supplerede Kommissionen i sin udtalelse om klagen udtømmende sin begrundelse ved at gentage retsgrundlaget for sin beslutning om at henlægge klagerens artikel 226-klage.
34. I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden ikke, at Kommissionen har gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser i forbindelse med denne påstand.
**B. Kommissionens påståede undladelse af at besvare klagerens skrivelse af 7. maj 2005**
<br />
*Argumenter forelagt Ombudsmanden*
35. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke havde besvaret hans brev af 7. maj 2005.
36. Kommissionen anførte i sin udtalelse, at eftersom brevet af 7. maj 2005 var det samme som det brev, der blev sendt til GD Miljø den 5. maj 2005, og som blev besvaret den 25. maj 2005, besvarede Kommissionen dette brev. Under alle omstændigheder undskyldte Kommissionen i sin skrivelse af 8. september 2005 over for klageren, at den ikke formelt havde besvaret hans skrivelse af 7. maj 2005.
*Ombudsmandens vurdering*
37. Ombudsmanden gennemgik den pågældende korrespondance, som klageren og Kommissionen havde fremsendt til ham.
38. I sit brev til GD Miljø af 5. maj 2005 gentog klageren sit synspunkt om, at de italienske myndigheder havde overtrådt Fællesskabets miljølovgivning.
I sit brev af 7. maj 2005[(18)](#(18)){#Footnote18} anmodede klageren om en fornyet undersøgelse af hele sag 2002/4946.
I sit svar af 25. maj 2005 påpegede Kommissionen, at de fremlagte oplysninger ikke indeholdt nye elementer, der gjorde det muligt for Kommissionen at påvise en mulig overtrædelse af Fællesskabets miljølovgivning.
39 Efter Ombudsmandens opfattelse forekommer det derfor ikke urimeligt at antage, at klagerens to skrivelser i det væsentlige vedrørte den samme sag. Ombudsmanden accepterer derfor Kommissionens synspunkt om, at dens svar af 25. maj 2005 også kunne anses for at henvise til genstanden for klagerens brev af 5. maj 2005 og 7. maj 2005.
40. Desuden undskyldte Kommissionen over for klageren, at den ikke formelt havde besvaret hans brev af 7. maj 2005.
41. I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at der ikke synes at være grund til yderligere undersøgelser af klagerens påstand.
**C. Påstand vedrørende Kommissionens afgørelse af 8. oktober 2005 om ikke længere at besvare klagerens korrespondance under henvisning til artikel 4 i Kommissionens kodeks for god forvaltningsskik Argumenter**
<br />
*forelagt Ombudsmanden*
42. Klageren hævdede, at Kommissionens beslutning af 14. oktober 2005 (dvs. Kommissionens skrivelse af samme dato) om ikke længere at besvare hans korrespondance under henvisning til artikel 4 i Kommissionens kodeks for god forvaltningsskik var ukorrekt og ubegrundet.
43 Kommissionen anførte i sin udtalelse, at GD Miljøs beslutning om at indstille den gentagne, urimelige eller meningsløse korrespondance med klageren blev truffet i henhold til Kommissionens kodeks for god forvaltningsskik på grund af den gentagne og meningsløse karakter af de skrivelser, som klageren løbende sendte til GD Miljø (både til dets tjenestegrene og generaldirektør), til kommissær Dimas og til kommissionsformand Barroso. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at*den havde pligt til at gøre god brug af skatteydernes penge.*
*Ombudsmandens vurdering*
44. I artikel 4 i Kommissionens kodeks for god forvaltningsskik hedder det:
> "Et*svar på et brev stilet til Kommissionen sendes senest femten arbejdsdage efter, at den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen (...) har modtaget brevet.*
>
> *Hvis et svar ikke kan sendes inden for ovennævnte frist, og i alle tilfælde, hvor svaret kræver andet arbejde, f.eks. høring af andre tjenestegrene eller oversættelse, bør den ansvarlige ansatte sende et foreløbigt svar med angivelse af en dato, inden hvilken adressaten kan forvente at få sendt et svar i lyset af dette yderligere arbejde, under hensyntagen til sagens relative hastende karakter og kompleksitet (...)*
>
> *Disse regler gælder ikke for korrespondance, der med rimelighed kan betragtes som upassende, f.eks. fordi den er gentagen, misbrugende og/eller meningsløs. Derefter forbeholder Kommissionen sig ret til at afbryde enhver sådan korrespondance.*" (Fremhævelse tilføjet)
45. Ombudsmanden er enig i, at Kommissionen har pligt til at gøre god brug af de midler, den har fået tildelt, med henblik på at udføre sine administrative opgaver og anvende sine menneskelige ressourcer effektivt. Dette bør dog ikke forhindre den i at behandle borgernes korrespondance korrekt i overensstemmelse med principperne om god forvaltningsskik, der er fastsat i dens egen kodeks og i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.
46. Spørgsmålet er imidlertid, om Kommissionens beslutning i denne sag om ikke længere at svare på klagerens gentagne og urimelige korrespondance var acceptabel og korrekt i forbindelse med dens forbindelser med de europæiske borgere. Ombudsmanden er generelt af den opfattelse, at dette ville være tilfældet, hvis Kommissionen underrettede ophavsmanden til korrespondancen om, at den ville blive anset for at være en gentagelse, at der ikke ville blive sendt yderligere svar, medmindre der blev fremlagt nye elementer. På denne måde vil Kommissionen vise, at den ikke automatisk klassificerer korrespondancen som gentagen, f.eks. på grundlag af kriteriet om ophavsmand, men først efter at have undersøgt dens indhold for at kontrollere, om der fremkommer nye elementer.
47. På grundlag af de foreliggende beviser i den foreliggende sag er det klart, at klageren havde sendt Kommissionen et betydeligt antal breve og e-mails vedrørende samme emne. Sammenfattende gjorde de alle gældende, at Kommissionens beslutning om at afslutte traktatbrudsproceduren var ukorrekt. Kommissionen besvarede klagerens samme bekymringer ved en række lejligheder.
48. I sit brev af 14. oktober 2005, som Kommissionen fremsendte en kopi af i sin udtalelse om klagen, meddelte Kommissionen klageren, at dens tjenestegrene i henhold til dens kodeks for god forvaltningsskik ikke længere ville besvare yderligere korrespondance af gentagen, urimelig og/eller meningsløs karakter, og erklærede, at den ville anvende denne bestemmelse i kodeksen, \>\>medmindre der blev fremlagt nye elementer\<\<[(19).](#(19)){#Footnote19}
49. I lyset af ovenstående betragtninger synes Kommissionens holdning, som den kom til udtryk i ovennævnte skrivelse af 14. oktober 200, at være i overensstemmelse med dens egne regler og derfor baseret på en fornuftig begrundelse.
50. Ombudsmanden bemærker også, at Kommissionen efter sin skrivelse af 14. oktober 2005 stadig besvarede klagerens yderligere korrespondance af 17., 21. og 25. oktober 2005 den 17. november 2005. I dette brev mindede Kommissionen om, at den i overensstemmelse med sin kodeks for god forvaltningsskik ikke ville følge op på yderligere korrespondance, der med rimelighed kunne betragtes som misbrug i betragtning af dens gentagne, skadevoldende eller ubegrundede karakter. Den anførte endvidere, at hvis den modtog nye oplysninger, som kunne begrunde indledningen af en undersøgelse om samme emne, ville sagen blive genoptaget og undersøgt igen.
51 I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden ikke, at Kommissionen har gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser i forbindelse med denne påstand.
**D. Kommissionens påståede manglende overholdelse af artikel 8, 9, 10, 12, 14, 15 og 18 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik Argumenter**
<br />
*forelagt Ombudsmanden*
52. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke overholdt artikel 8 (upartiskhed og uafhængighed), artikel 9 (objektivitet) artikel 10 (Lovlige forventninger, sammenhæng og rådgivning) artikel 12 (høflighed) artikel 14 (Kvittering for modtagelse og angivelse af den kompetente embedsmand) Artikel 15 (Forpligtelse til overførsel til institutionens kompetente tjeneste) og artikel 18 (Begrundelsespligt) i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.
53. I sin udtalelse anførte Kommissionen, at klagerens henvisning til Kommissionens manglende overholdelse af flere artikler i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik var ubegrundet.
54. I sine bemærkninger præciserede klageren sin påstand ved at anføre, at GD Miljøs manglende fremsendelse til GD for det Indre Marked af dokumenterne vedrørende hans anden klage til Kommissionen af 4. december 2002 udgjorde et klart bevis for den upassende adfærd hos de berørte tjenestemænd, som handlede i strid med Kommissionens kodeks for god forvaltningsskik og dermed overtrådte grundlæggende organisatoriske regler.
*Ombudsmandens vurdering*
55. Ombudsmanden bemærker, at klageren ikke specifikt henviste til, hvordan Kommissionen overtrådte hver enkelt artikel i den kodeks, som han henviste til, bortset fra GD Miljøs manglende fremsendelse af de relevante dokumenter til GD for det Indre Marked (dvs. at han henviste til artikel 15 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik[(20)).](#(20)){#Footnote20}
56. Ombudsmanden vil derfor kun vurdere dette spørgsmål.
57. På grundlag af de indsamlede beviser fremgår det, at klageren ved skrivelser af 4. og 15. december 2002 indgav endnu en artikel 226-klage til Kommissionen vedrørende ukorrekt anvendelse af fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter. Denne nye klage vedrørte imidlertid hans (første) klage til Kommissionen, som denne afgørelse henviser til.
Den 21. marts 2003 registrerede GD for det Indre Marked klagerens anden klage under referencen 2003/4372.
Den 4. april 2003 anmodede GD for det Indre Marked GD for Miljø om at fremsende kopier af de dokumenter, som klageren havde fremsendt i forbindelse med sin første klage (referencenummer 2002/4946), samt yderligere relevante oplysninger om hans sag. Generaldirektoratet for Miljø fremsendte efterfølgende disse dokumenter til Generaldirektoratet for det Indre Marked ved brev af 14. april 2003.
58. I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden, at klagerens påstand om, at Kommissionen har overtrådt artikel 15 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, ikke kan opretholdes, og finder derfor heller ikke, at der er tale om fejl eller forsømmelser i forbindelse med denne påstand.
**E. Konklusioner**
På grundlag af undersøgelserne af denne klage konkluderer Ombudsmanden, at Europa-Kommissionen ikke har begået fejl eller forsømmelser med hensyn til klagerens første, tredje og fjerde påstand. Med hensyn til klagerens anden påstand er der ingen grund til yderligere undersøgelser.
Ombudsmanden afslutter derfor sagen. Klageren og formanden for Europa-Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.
P. Nikiforos DIAMANDOUROS
Udfærdiget i Strasbourg, den 20. november 2008.
*** ** * ** ***
[(1)](#Footnote1){#(1)} EF-traktatens artikel 226 har følgende ordlyd:
> "*Finder Kommissionen, at en medlemsstat ikke har overholdt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne traktat, fremsætter den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågældende stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.*
>
> *Hvis den pågældende stat ikke retter sig efter udtalelsen inden for den af Kommissionen fastsatte frist, kan denne indbringe sagen for Domstolen."*
[(2)](#Footnote2){#(2)} Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).
[(3)](#Footnote3){#(3)} Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7).
[(4)](#Footnote4){#(4)} I henhold til direktiv 92/43/EØF*forstås ved "lokalitet af fællesskabsbetydning" en lokalitet, som i det eller de biogeografiske område(r), som den tilhører, bidrager væsentligt til at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for en naturtype i bilag I eller for en art i bilag II, og som også kan bidrage væsentligt til sammenhængen i Natura 2000, jf. artikel 3, og/eller bidrager væsentligt til at opretholde den biologiske mangfoldighed i det eller de pågældende biogeografiske område(r).*
*For dyrearter, der strækker sig over store områder, skal lokaliteter af fællesskabsbetydning svare til de steder inden for disse arters naturlige udbredelsesområde, som frembyder de fysiske eller biologiske faktorer, der er væsentlige for deres liv og reproduktion."*
[(5)](#Footnote5){#(5)} Artikel 4, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF har følgende ordlyd: "På*grundlag af kriterierne i bilag III (etape 1) og relevante videnskabelige oplysninger foreslår hver medlemsstat en liste over lokaliteter med angivelse af, hvilke naturtyper i bilag I og hvilke naturligt hjemmehørende arter i bilag II der findes på lokaliteterne (...).*"
[(6)](#Footnote6){#(6)} Klageren sendte e-mails den 31. august, 20. september, 19. november, 3., 7., 18. og 20. december 2004 samt den 10., 16., 17. januar og 1. marts 2005. Han sendte breve (pr. post, fax og e-mail) den 27. og 29. august, den 1. september, den 19. november, den 3., 6. og 20. december 2004 samt den 8. og 16. januar og den 1. og 25. marts 2005.
[(7)](#Footnote7){#(7)} I sin udtalelse påpegede Kommissionen, at dens skrivelse af 14. oktober 2005 fejlagtigt blev identificeret af klageren i hans klage til Ombudsmanden som "*\[Kommissionens* *\] afgørelse af 8. oktober 2005".* Derfor vil datoen den 14. oktober 2005 i hele denne beslutning blive anvendt til at henvise til dette brev.
[(8)](#Footnote8){#(8)} Kommissionens kodeks for god forvaltningsskik -- forbindelser med offentligheden findes på følgende adresse: <http://ec.europa.eu/civil_society/code/index_en.htm>.
[(9)](#Footnote9){#(9)} Den europæiske kodeks for god forvaltningsskik findes på følgende adresse: <http://www.ombudsman.europa.eu/code/en/default.htm>.
[(10)](#Footnote10){#(10)} Ombudsmanden bemærker, at direktiv 85/337/EØF ifølge dets femte betragtning har til formål at fastlægge generelle principper for vurdering af indvirkningerne på miljøet med henblik på at supplere og koordinere \>\>procedurerne for byggetilladelser\<\< til offentlige og private projekter, der kan få indvirkning på miljøet.
Med henblik herpå defineres \>\>tilladelse\<\< i artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/337/EØF som en afgørelse truffet af den eller de kompetente myndigheder, der giver bygherren ret til at gå videre med et projekt.
Direktivets artikel 2, stk. 1, bestemmer: "Medlemsstaterne*træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan få væsentlig indvirkning på miljøet, undergives en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse. Disse projekter er defineret i artikel 4."*
[(11)](#Footnote11){#(11)} Rådets direktiv 97/11/EF af 3.3.1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 73, s. 5). Artikel 4, stk. 2 og 3, i dette direktiv fastsætter følgende:
> "*Artikel 4*
>
> *2. Med forbehold af artikel 2, stk. 3, fastlægger medlemsstaterne ved hjælp af:*
>
> *a) en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde, eller*
>
> *tærskler eller kriterier fastsat af medlemsstaten*
>
> *om projektet skal underkastes en vurdering i overensstemmelse med artikel 5-10.*
>
> *Medlemsstaterne kan beslutte at anvende begge de procedurer, der er omhandlet i litra a) og b). (Fremhævelse tilføjet)*
>
> *3. Når der foretages en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde, eller der fastsættes tærskler eller kriterier med henblik på stk. 2, tages der hensyn til de relevante udvælgelseskriterier i bilag III.* "(Fremhævelse tilføjet)
[(12)](#Footnote12){#(12)} Jf. fodnote 3 ovenfor.
[(13)](#Footnote13){#(13)} Jf. sag C-10/00, *Kommissionen mod Italien,* Sml. 2002 I, s. 2357, præmis 88.
[(14)](#Footnote14){#(14)} F.eks.:
(a) "*\[Dr.* B's ekspertudtalelse*\] er ikke nødvendigvis i modstrid med "Relazione", da den henviser til den overflade, der er genstand for ekspropriation, og ikke det område, der er direkte involveret i projektarbejdet*".
(På originalitaliensk lyder ovenstående fragment som følger. "*Tra le altre cose, almeno per quanto riguarda le superfici, essa non è necessariamente in contraddizione con la Relazione di ripristino in quanto si riferisce alla superficie oggetto di espropriazione e non a quella direttamente interessata da lavori*".)
b) "Selv*om vi antager, at oplysningerne i Dr. B's ekspertise er korrekte, skal det dog siges, at projektets indvirkning ikke er væsentlig for lokaliteten, og at der derfor ikke er tale om en overtrædelse af direktiv 92/43/EØF, og at der ikke er behov for at vedtage kompensationsforanstaltninger."*
(På originalitaliensk lyder ovenstående fragment som følger. "*Tuttavia, il punto essenziale da chiarire è che, anche prendendo per validi i dati presenti nella* "*Perizia* " *del dr. B., si deve concludere che l'incidenza dell'opera non è significativa per il sito e che, pertanto, non c'è violazione della direttiva 92/43/CEE e non c'è neanche necessità di adottare misure di compensazione*".)
[(15)](#Footnote15){#(15)} På originalitaliensk: "*La Sua argomentazione tesa a dimostrare un possibile inquinamento non è supportata da nessun elemento concreto".*
[(16)](#Footnote16){#(16)} Rådets direktiv 79/409/EØF af 2.4.1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103, s. 1).
[(17)](#Footnote17){#(17)} Se sag C-374/98, *Kommissionen mod Frankrig,* Sml. 2000 I, s. 10799, præmis 25 og 26: "Det*skal også bemærkes, at fortegnelsen over områder af stor betydning for beskyttelsen af vilde fugle, der er mere almindeligt kendt under akronymet IBA (fortegnelse over vigtige fugleområder i Det Europæiske Fællesskab), omfatter det pågældende område. Domstolen har fastslået, at denne fortegnelse, selv om den ikke er retligt bindende for de berørte medlemsstater, indeholder videnskabelige oplysninger, der gør det muligt at vurdere, om en medlemsstat har opfyldt sin forpligtelse til som SBO* (særligt beskyttede områder) at udlægge*de områder, der med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af de beskyttede arter (dom af 2.4.1998, sag C-3/96, Kommissionen mod Nederlandene, Sml. I, s. 3031, præmis 69 og 70).*
*Det følger af den generelle opbygning af fugledirektivets artikel 4, at når et givet område opfylder kriterierne for udlægning som SBO, skal det gøres til genstand for særlige bevaringsforanstaltninger, der bl.a. kan sikre, at de fuglearter, der er nævnt i bilag I til dette direktiv, kan overleve og formere sig."*
Jf. navnlig punkt 25 og 26:
"Det*skal også bemærkes, at fortegnelsen over områder af stor betydning for beskyttelsen af vilde fugle, der er mere almindeligt kendt under akronymet IBA (fortegnelse over vigtige fugleområder i Det Europæiske Fællesskab), omfatter det pågældende område. Domstolen har fastslået, at denne fortegnelse, selv om den ikke er retligt bindende for de berørte medlemsstater, indeholder videnskabelige oplysninger, der gør det muligt at vurdere, om en medlemsstat har overholdt sin forpligtelse til som SBO at udlægge de områder, der med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af de beskyttede arter (dom af 2.4.1998, sag C-3/96, Kommissionen mod Nederlandene, Sml. I, s. 3031, præmis 69 og 70).*
*Det følger af den generelle opbygning af fugledirektivets artikel 4, at når et bestemt område opfylder kriterierne for udlægning som SBO, skal det gøres til genstand for særlige bevaringsforanstaltninger, der bl.a. kan sikre, at de fuglearter, der er nævnt i bilag I til dette direktiv, kan overleve og formere sig."*
[(18)](#Footnote18){#(18)} I sit brev af 7. maj 2005, der blev sendt til generaldirektøren for GD Miljø, skrev klageren følgende (original engelsk udgave):
> "Jeg*vil gerne informere Dem om enheden A2's unormale "adfærd" med henvisning til overtrædelse 2002/4946. Efter min mening kan indblanding udefra have forhindret Enheden i at udføre det nødvendige arbejde. I min egenskab af europæisk borger beder jeg Dem derfor om en revision af det tilknyttede dossier."*
[(19)](#Footnote19){#(19)} Ombudsmandens oversættelse fra det originale italienske sprog:
> "*Le ricordo ancora una volta che ove la Commissione venisse in possesso di ulteriori informazioni e notizie suscettibili di giustificare l'apertura di una procedura avente il medesimo oggetto, il caso verrebbe riaperto e nuovamente istruito. Tuttavia, Le ricordo che, ai sensi del Codice di buona condotta amministrativa, la Commissione non darà seguito a ulteriore corrispondenza che possa ragionevolmente essere considera abusiva per il suo carattere ripetitivo, ingiurioso o infondato.*" (Fremhævelse tilføjet).
[(20)](#Footnote20){#(20)} Artikel 15 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik har følgende ordlyd:
> "Forpligtelse*til at overgå til den kompetente tjenestegren i institutionen:*
>
> *1. Hvis en skrivelse eller en klage til institutionen stiles eller fremsendes til et generaldirektorat, et direktorat eller en enhed, som ikke har kompetence til at behandle den, sørger dens tjenestegrene for, at sagen straks overføres til den kompetente tjenestegren i institutionen.*
>
> *2. Den tjenestegren, der oprindeligt modtog brevet eller klagen, underretter ophavsmanden til denne overførsel og anfører navn og telefonnummer på den tjenestemand, som sagen er videregivet til.*
>
> *3. Tjenestemanden gør medlemmet af offentligheden eller organisationen opmærksom på eventuelle fejl eller udeladelser i dokumenterne og giver vedkommende mulighed for at rette dem."*