BAGGRUNDEN TIL KLAGEREN

1. Siden den 16. juni 2005 har klageren arbejdet som regnskabsfører i Det Europæiske Jernbaneagentur ("ERA"). Han havde en fireårig kontrakt som midlertidigt ansat i lønklasse A5. Hans stilling var direkte knyttet til ERA's administrerende direktør ("den administrerende direktør").

2. Efter klagerens prøvetid udarbejdede og underskrev den administrerende direktør en endelig evalueringsrapport, som var positiv. Siden da er der ikke blevet udarbejdet periodiske evalueringsrapporter.

3. I september 2006 gennemførte Europa-Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) en revision af EFR. Revisionen blev udformet yderligere for at forbedre EFR's resultater. Revisionsrapporten indeholdt 37 anbefalinger, der dækkede en lang række spørgsmål. Et begrænset antal henstillinger blev henvist direkte til regnskabsføreren, dvs. klageren. Efter klagerens opfattelse havde IAS' rapport en alvorlig indvirkning på ERA.

4. I september 2006 blev klageren også mundtligt underrettet af den administrerende direktør om, at han var nødt til at "afskedige ham straks".

5. I december 2006 interviewede den administrerende direktør to ansøgere til den stilling, som klageren besatte. Disse kandidater nægtede endelig at tage imod jobtilbuddet. Klageren blev samtidig bedt om at træde tilbage, hvilket han nægtede at gøre. Efter klagernes opfattelse skræmte den administrerende direktør ham ved sine efterfølgende handlinger, eftersom han nægtede at træde tilbage.

6. Den 11. januar 2007 besluttede den administrerende direktør at flytte stillingen som regnskabsfører fra direktoratet til administrationsenheden.

7. I forbindelse med denne omstrukturering blev der afholdt et møde den 19. januar 2007 mellem klageren og ERA's bestyrelse. Den officielle dagsorden for mødet var at drøfte det arbejde, som klagerens assistent havde udført. Efter klagerens opfattelse var der også en "skjult dagsorden". Under mødet fik han at vide, at den eneste løsning var, at han på papiret udtrykte sin vilje til at flytte til en anden enhed. Klageren understregede endvidere, at et medlem af bestyrelsen "mistede sin selvkontrol" og anklagede ham offentligt for inkompetence.

8. Ved brev af 13. april 2007 meddelte den administrerende direktør klageren, at han efter IAS' beretning havde besluttet at træffe følgende foranstaltninger i den finansielle sektor: i) ansætte en ny regnskabsfører, "efter at den person, der varetager funktionen, er afgået ved døden", og ii) overføre klageren fra den 1. oktober 2007 til stillingen som "budgetansvarlig" i enheden "Evaluering économique".

9. Den 23. april 2007 indgav klageren en klage i henhold til artikel 90, stk. 2, til ERA, hvori han henviste til mødet den 19. januar 2007. Han hævdede, at han var offer for moralsk chikane, og at han var "syndebuk" for de administrative mangler i ERA. På datoen for hans klage til Ombudsmanden den 28. september 2007 havde klageren stadig ikke modtaget noget svar på sin klage i henhold til artikel 90, stk. 2, fra ERA.

10. Den 11. maj 2007 blev klagerens stilling som regnskabsfører offentliggjort, selv om han ikke var trådt tilbage.

11. Den 13. juli 2007 indgav klageren endnu en klage i henhold til artikel 90, stk. 2, til ERA vedrørende offentliggørelsen af hans stilling. Han modtog heller ikke noget svar.

UNDERSKRIVELSEN AF FORSØGELSEN

12. I sin klage fremsatte klageren følgende påstande:

1. Der var tale om magtmisbrug fra ERA's side, for så vidt som klageren med urette blev holdt ansvarlig for de uregelmæssigheder i ERA's funktion, der blev konstateret i IAS' revisionsberetning.
2. ERA søgte at forpligte klageren til at træde tilbage, hvilket efter ERA’s opfattelse udgjorde moralsk chikane.
3. ERA besluttede fejlagtigt at offentliggøre den stilling, som klageren besatte, og efterfølgende at ansætte en anden regnskabsfører.

Klageren fremsatte også følgende påstande:

1. Han bør tilbydes en ny kontrakt eller få lov til at fuldføre sin fireårige kontrakt som regnskabsfører (indtil 2009).
2. Han bør forfremmes i overensstemmelse med standardprocedurerne.

13. I sine yderligere bemærkninger henviste klageren til nogle spørgsmål i forbindelse med sin evalueringsprocedure.

14. Da disse spørgsmål ikke blev rejst i klagerens oprindelige klage, falder de uden for denne undersøgelses anvendelsesområde. Klageren kunne overveje at forny disse påstande efter at have udtømt de interne retsmidler, der er fastsat i vedtægtens artikel 90. Dette krav er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i Ombudsmandens statut (1).

FORESPØRGSELEN

15. Ombudsmanden indledte oprindeligt en undersøgelse af klagerens påstande i) og ii) som beskrevet i punkt 12 ovenfor. den 29. februar 2008 udvidede han undersøgelsen til at omfatte den yderligere påstand iii) og påstand i) og ii), efter at klageren havde meddelt ham, at han havde udtømt den relevante klageprocedure som fastsat i vedtægtens artikel 90.

I forbindelse med klagerens påstand i) anmodede Ombudsmanden ERA om at redegøre nærmere for årsagerne til, at den anså klageren for at være ansvarlig for de uregelmæssigheder, der var blevet konstateret i ERA's funktion.

16. ERA fremsendte sin udtalelse den 26. februar 2008.

17. Den 5. marts 2008 videresendte Ombudsmanden den til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som han sendte den 5. maj 2008.

OMBUDSMANS ANALYSE OG KONKLUSIONER

A. Det påståede magtmisbrug fra ERA's
side Argumenter forelagt Ombudsmanden

18. Klageren hævdede, at ERA misbrugte sine beføjelser, for så vidt som klageren med urette blev holdt ansvarlig for de uregelmæssigheder i ERA's funktion, der blev konstateret i IAS' revisionsberetning.

19. Sammenfattende benægtede ERA i sin udtalelse, at klageren var blevet holdt ansvarlig for uregelmæssighederne i ERA's funktion, selv om det bemærkede, at revisionsrapporten af 15. februar 2007 indeholdt beviser for "alvorlige svagheder" i den måde, hvorpå regnskaberne blev ført og tilrettelagt af klageren, som på daværende tidspunkt var ERA's regnskabsfører. Revisorerne konstaterede f.eks., at de grundlæggende regnskabsdata manglede, og anbefalede øjeblikkelig handling i denne henseende. Selv om der kan være blevet sat spørgsmålstegn ved regnskabsførerens resultater, havde ERA ikke misbrugt sine beføjelser i sine videre handlinger. Klageren fik mulighed for at fortsætte i sin stilling i en begrænset periode med henblik på at afslutte regnskaberne for det indeværende år og modtog den relevante støtte til at gøre dette.

20. ERA henviste i denne forbindelse også til visse vanskeligheder, som klageren var stødt på i forbindelse med udførelsen af sine opgaver generelt. Disse omfattede kommunikationsvanskeligheder med ERA's delegerede anvisningsberettigede og overholdelse af grundlæggende interne regler og procedurer. Han nægtede navnlig at angive en revisor, som bl.a. ville sikre kontinuiteten og yde støtte i regnskabsafdelingen under hans fravær, selv om han gentagne gange blev anmodet herom, og enheden for menneskelige ressourcer stod til rådighed for at hjælpe ham. Endelig indvilligede klageren ikke i at følge coachingsessioner og hævdede, at han ikke havde tid til at gøre det.

21. I sine bemærkninger benægtede klageren, at han havde haft problemer med ERA's anvisningsberettigede. Men han havde indtryk af, at "hans synspunkt" ikke blev taget i betragtning på grund af hans "junior" A5 klasse. Klageren underrettede endelig Ombudsmanden om visse ændringer i hans erhvervsmæssige situation, som fandt sted, efter at hans klage var blevet indgivet. Siden september 2007 havde han været medlem af et finansielt team på mere end ti personer, som blev overvåget og coachet af en klasse A7-koordinator. Lederen af administrationssektoren førte tilsyn med finans-, HR- og IT-sektoren. Efter klagerens opfattelse forbedrede denne nye organisation arbejdsatmosfæren og førte til harmoniske arbejdsrelationer.

Ombudsmandens vurdering

22. For det første forstår Ombudsmanden, at revisorerne ud over regnskabsmæssige mangler også konstaterede andre uregelmæssigheder i ERA's funktion, og bemærker, at ERA på det kraftigste benægtede, at det holdt klageren ansvarlig for sådanne uregelmæssigheder.

23. For det andet mener han, at det efter revisorernes konstateringer af, at der navnlig havde været mangler i ERA's regnskabssektor, er rimeligt at forvente, at ERA træffer foranstaltninger til at afhjælpe denne sektors funktion. Ved at beslutte at træffe sådanne foranstaltninger misbrugte ERA således ikke sine beføjelser.

24. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan ovennævnte foranstaltninger blev truffet.

25. Ombudsmanden påpeger, at ERA's foranstaltninger til afhjælpning af regnskabssektorens funktion bør træffes på en måde, der ikke sætter spørgsmålstegn ved de berørte tjenestemænds integritet og følelser, og navnlig bør det undgå at efterlade dem med det indtryk, at der kan være tale om magtmisbrug over for dem.

Ombudsmanden henviser derfor til princippet om tjenestemændenes velfærd. Ifølge EF-domstolenes retspraksis (2) betyder princippet om velfærd " [som] påhviler administrationen, navnlig ifølge fast retspraksis, at når administrationen når frem til en konklusion om en tjenestemands situation, tager den kompetente myndighed hensyn til alle de elementer, der kan være afgørende for dens afgørelse, og at den herved ikke blot tager hensyn til tjenestens interesse, men også til den pågældende tjenestemands interesse"(3).

26. Ombudsmanden bemærker derfor, at det ifølge ERA bistod klageren i regnskabsafslutningen efter revisionen ved at foreslå ham coachingsessioner og ved at opfordre ham til at udpege en vicerevisor. I sine bemærkninger modsagde klageren ikke ERA's ovennævnte erklæringer.

27. Det ser derfor ikke ud til, at ovennævnte foranstaltninger over for klageren oversteg, hvad der objektivt set kunne anses for at være passende under de givne omstændigheder.

28. Det fremgår endvidere af klagerens bemærkninger, at der siden september 2007 var blevet oprettet en ny hierarkisk organisation i ERA, og at han blev overført til en anden stilling, som han udtrykte tilfredshed med.

29. Endelig, selv om Ombudsmanden noterer sig klagerens specifikke erklæring om, at "hans synspunkt ikke blev taget i betragtning på grund af hans "junior" A5-klasse", mener han for det første, at det følger af ovenstående erklæring, at klageren faktisk kunne fremlægge sine synspunkter i sit forhold til sine overordnede, og for det andet, at selv om det kan have været tilfældet, at sådanne synspunkter ikke blev taget i betragtning, udgør dette ikke nødvendigvis bevis for magtmisbrug.

30. I lyset af punkt 26-30 ovenfor mener Ombudsmanden ikke, at klageren har formået at påvise, at ERA har misbrugt sine beføjelser, og finder ikke, at der foreligger fejl eller forsømmelser i denne henseende.

B. ERA's påståede moralske chikane
Argumenter fremlagt for Ombudsmanden

31. Klageren hævdede, at ERA søgte at tvinge ham til at træde tilbage, hvilket efter hans opfattelse udgjorde moralsk chikane.

Han anførte derfor, at den administrerende direktør for ERA i september 2006, dvs. lige efter at revisionen havde fundet sted i ERA, mundtligt meddelte ham, at han var nødt til at "afskedige ham straks". I december 2006 interviewede den samme direktør to ansøgere til den stilling, som klageren besatte, men disse ansøgere afslog endeligt jobtilbuddet. Klageren blev samtidig bedt om at træde tilbage, hvilket han nægtede at gøre. Efter klagernes opfattelse skræmte den administrerende direktør ham, eftersom han nægtede at træde tilbage, ved de efterfølgende handlinger, såsom hans overførsel til en anden stilling i ERA, som han tog med hensyn til sin erhvervsmæssige situation.

32. Til støtte for sin påstand henviste klageren også til to hændelser, som efter hans opfattelse udgjorde moralsk chikane, nemlig i) at han ved en lejlighed delvist overhørte en diskussion mellem nogle ERA-medarbejdere, som socialiserede sig i en korridor, fremsatte, hvad han mente var nedsættende kommentarer om ham, og ii) at klagerens linjeleder ved en anden lejlighed hævede sin stemme under en diskussion med ham.

33. ERA gav et detaljeret svar på denne påstand i sin udtalelse. ERA afgav først forsikringer om, at klageren under ingen omstændigheder var blevet anmodet om at træde tilbage. Tværtimod var ERA's tilgang at finde en rimelig og effektiv måde at løse situationen på, som tog hensyn til klagerens faglige kvalifikationer samt hans karriereudvikling inden for ERA.

34. ERA anførte også, at klageren "aldrig har fremsat en begrundet påstand" uformelt eller formelt om moralsk chikane mod en specifik ERA-medarbejder (4) og aldrig har nævnt nøjagtigt, hvilke specifikke begivenheder eller aspekter af adfærd der blev anset for at udgøre moralsk chikane.

Med hensyn til hændelse i) forklarede ERA, at den pågældende drøftelse slet ikke havde berørt klageren, og at han indgav en klage over chikane alene på grundlag af overhøring af en isoleret sætning, der blev udtrykt som en del af ovennævnte samtale.

Med hensyn til hændelse ii) erkendte ERA, at klagerens linjeleder i "ét enkeltstående tilfælde" tog ordet under en drøftelse med ham. Han undskyldte dog for sin adfærd og forsikrede ham om, at en sådan hændelse ikke ville blive gentaget igen, hvilket faktisk var tilfældet.

35. ERA anførte, at i henhold til personalevedtægten forstås ved "moralsk chikane" enhver form for upassende adfærd, der finder sted over en periode, er gentagen eller systematisk og involverer fysisk adfærd, tale- eller skriftsprog, bevægelser eller andre handlinger, der er forsætlige, og som kan underminere en persons personlighed, værdighed eller fysiske eller psykiske integritet. ERA anførte, at det aldrig blev gjort opmærksom på nogen dokumentation for ovenstående.

36. I sine bemærkninger anførte klageren, at han var i besiddelse af relevante dokumenter, der attesterede moralsk chikane mod ham, nemlig i) et dokument fra januar 2007 vedrørende et uddannelsesprogram, som han måtte nægte at deltage i, fordi det nævnte dokument henviste til klagerens privatliv, ii) rapporten fra hans læge og overførslen af hans sagsakter til en psykolog, der opdagede symptomer på moralsk chikane i klagerens helbredstilstand og vidneudsagn iii) rapporten fra et medlem af personaleudvalget med en henvisning til den anmodning om at træde tilbage, som blev forelagt klageren på et møde (5). Han anførte også, at han kunne fremlægge disse dokumenter for Ombudsmandens tjenestegrene, hvis det var nødvendigt.

Ombudsmandens vurdering

37. Ombudsmanden takker klageren for hans vilje til at fremlægge yderligere dokumenter. Ombudsmanden mener imidlertid, at de oplysninger, som parterne hidtil har fremlagt, er tilstrækkelige til, at han kan træffe afgørelse om klagerens påstande og påstande. Ombudsmanden finder det derfor ikke hensigtsmæssigt i den foreliggende sag at anmode klageren om yderligere beviser. Han har endvidere anført, at hans undersøgelser af klager vedrørende moralsk chikane på arbejdspladsen er begrænset til en vurdering af, om de interne klager vedrørende dette spørgsmål er blevet behandlet korrekt, og om ordningen med hjælp og rådgivning til ofre er blevet indført.

38. Det følger af ovenstående, at Ombudsmandens nuværende undersøgelse kun vil vedrøre den procedure, som ERA anvender, og de tilgange, som ERA i sidste ende anvender til at behandle klagerens påstand om moralsk chikane.

39. Ombudsmanden minder om artikel 12, litra a), i personalevedtægten:

"1. Tjenestemænd skal afholde sig fra enhver form for psykisk eller seksuel chikane.

2. En tjenestemand, der har været udsat for psykisk eller seksuel chikane, må ikke udsættes for skadelige virkninger fra institutionens side. En tjenestemand, der har afgivet vidneforklaring om psykisk eller seksuel chikane, må ikke udsættes for skadelige virkninger fra institutionens side, forudsat at tjenestemanden har handlet ærligt.

3. "psykologisk chikane": enhver form for upassende adfærd, der finder sted over en periode, er gentagen eller systematisk og involverer fysisk adfærd, tale- eller skriftsprog, bevægelser eller andre handlinger, der er forsætlige, og som kan underminere en persons personlighed, værdighed eller fysiske eller psykiske integritet. (...)".

40. Hvad angår de to omhandlede hændelser og på grundlag af den forklaring, som ERA gav i sin udtalelse, fremgår det, at agenturet foretog en undersøgelse med henblik på at fastslå de faktiske omstændigheder, der lå til grund for disse hændelser. Desuden undskyldte linjelederen ifølge ERA over for klageren for hans upassende adfærd. I sine bemærkninger anfægtede klageren ikke ERA's forklaring.

41. Med hensyn til spørgsmålet om klagerens fratræden bemærker Ombudsmanden imidlertid, at ERA forsikrede ham om, at klageren under ingen omstændigheder blev anmodet om at fratræde, mens klageren hævdede, at hans hierarki anmodede ham mundtligt om at fratræde i september og december 2006. Han gjorde også gældende, at han var i besiddelse af personaleudvalgets rapport, hvoraf det fremgik, at klageren under et møde var blevet anmodet om at træde tilbage.

42. Ombudsmanden er derfor ikke overbevist om, at klageren faktisk ikke blev anmodet om at træde tilbage, selv om det kun var uformelt.

43. Som påpeget i punkt 37 ovenfor mener Ombudsmanden imidlertid ikke, at det er hans opgave at tage stilling til, om sådanne eventuelle anmodninger om fratræden kan have udgjort et tilfælde af chikane, men at revidere den procedure, som ERA har anvendt, samtidig med at klagerens bekymringer i denne henseende behandles.

44. Ombudsmanden bemærker derfor, at ERA i sit svar af 26. november 2007 på klagerens klage i henhold til artikel 90, stk. 2, anførte, at den administrerende direktør under en samtale med klageren den 26. januar 2007 meddelte klageren, at Kommissionens Generaldirektorat for Transport havde stadfæstet kritikken vedrørende hans faglige formåen og foreslog ham en overførsel til agenturets "Evaluation économique" -enhed. Den administrerende direktør forpligtede sig til, at hvis klageren accepterede forslaget om overførsel, ville han få mulighed for objektivt at bevise sin faglige formåen på et lignende område. Klageren accepterede forslaget om overførsel og forpligtede sig mundtligt til at anmode om overførsel på eget initiativ for ikke at skade hans faglige omdømme.

45. Ombudsmanden forstår endvidere, at klageren blev overført til en anden stilling i enheden "Evaluation économique", nemlig "Budgetmedarbejder", og synes at være tilfreds med denne ændring. Ifølge ERA besluttede den administrerende direktør desuden at placere klageren under administrationschefens direkte ledelsesmæssige ansvar, og sidstnævnte foreslog at yde klageren professionel bistand og accepterede at give ham mulighed for at løse de problemer, han stødte på i forbindelse med udøvelsen af sine funktioner. I sine bemærkninger anfægtede klageren ikke ovenstående.

46. Ombudsmanden mener derfor, at ERA har gjort en rimelig indsats for at håndtere klagerens bekymring over, at han blev moralsk chikaneret på arbejdspladsen. Den forsøgte desuden at hjælpe klageren med at løse sine vanskeligheder i forbindelse med udøvelsen af sit hverv som regnskabsfører og bistod ham i hans yderligere hverv som budgetansvarlig. I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden derfor, at ERA traf passende foranstaltninger som reaktion på klagerens situation efter revisionen.

47. På grundlag af ovenstående finder Ombudsmanden ikke, at der er tale om fejl eller forsømmelser.

C. ERA's angiveligt forkerte beslutning om at offentliggøre den stilling, som klageren beklæder, og efterfølgende ansætte en anden regnskabsfører
Argumenter forelagt Ombudsmanden

48. Klageren hævdede, at ERA fejlagtigt besluttede at offentliggøre den stilling, som klageren besatte, og efterfølgende at ansætte en anden regnskabsfører.

49. I sin udtalelse anførte ERA, at offentliggørelsen af en stilling ikke nødvendiggjorde ansættelse, da ERA forbeholdt sig retten til at offentliggøre stillinger med henblik på at oprette reservelister til ansættelse af yderligere personale eller udskiftning af personale, der forlod ERA.

Ombudsmandens vurdering

50. Ombudsmanden forstår ERA's ovennævnte forklaring som en henvisning til dets generelle ansættelsespolitik og beklager, at det ikke fremsatte mere specifikke bemærkninger til klagerens nuværende påstand.

51. Uanset ovenstående og på grundlag af de foreliggende beviser ser det ud til, at den påståede offentliggørelse fandt sted den 11. maj 2007, dvs. ca. fem måneder efter, at klageren havde haft samtalen med den administrerende direktør, der også er nævnt i punkt 44 ovenfor. Da det ser ud til, at klageren under denne samtale indvilligede i at blive overført til en anden stilling, synes offentliggørelsen af stillingen ikke at være urimelig eller uretfærdig.

52. Der synes derfor ikke at være tale om fejl eller forsømmelser fra ERA's side med hensyn til klagerens påstand.

D. Klagerens påstande
Argumenter forelagt Ombudsmanden

53. Klageren hævdede, at han skulle i) tilbydes en ny kontrakt eller have lov til at fuldføre sin fireårige kontrakt som regnskabsfører (indtil 2009) og ii) forfremmes i overensstemmelse med standardprocedurerne.

54. ERA anførte, at afgørelsen om at omplacere klageren i tjenestens interesse gjorde det muligt for ham at bevare sin lønklasse, fuldføre den fireårige ansættelseskontrakt med ERA og eventuelt forlænge dens varighed. ERA anførte, at han efter adskillige møder og drøftelser med klageren, som fandt sted under tilstedeværelse af personalerepræsentanter, indvilligede i at blive overført til stillingen som "budgetansvarlig" med en defineret jobbeskrivelse, mission og opgaver. Klageren underskrev et tillæg til sin ansættelseskontrakt med virkning fra den 1. december 2007.

55. ERA anførte, at det for så vidt angår klagerens påstand om at blive forfremmet i overensstemmelse med standardprocedurerne faktisk skal anvende standardprocedurerne for forfremmelse på grundlag af en rimelig og retfærdig vurdering, der involverer alt personale, herunder klageren.

Ombudsmandens vurdering

56. Med hensyn til klagerens første påstand ser det ud til, at klagerens fireårige kontrakt ikke blev afbrudt af ERA, men at han tværtimod underskrev et tillæg til sin ansættelseskontrakt, som trådte i kraft den 1. december 2007, om end for en anden stilling end regnskabsføreren. Da klageren i sine bemærkninger udtrykte tilfredshed med sin nye stilling (som også nævnt i punkt 21 ovenfor), finder Ombudsmanden, at der ikke synes at være nogen grund til yderligere undersøgelser af denne påstand.

57. Med hensyn til klagerens anden påstand mener Ombudsmanden i betragtning af ERA's tilsagn om at anvende standardprocedurerne for forfremmelse på grundlag af en retfærdig og rimelig vurdering, der involverer alle medarbejdere, herunder klageren, at der ikke synes at være grund til yderligere undersøgelser af denne påstand.

E. Konklusioner

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage for så vidt angår klagerens tre påstande synes der ikke at være tale om fejl eller forsømmelser fra ERA's side.

For så vidt angår klagerens to påstande synes der ikke at være grund til yderligere undersøgelser.

Ombudsmanden afslutter derfor sagen. Klageren og den administrerende direktør for ERA vil blive underrettet om denne afgørelse.

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

Udfærdiget i Strasbourg, den 23. september 2008.

---

(1) I henhold til artikel 2, stk. 8, i Ombudsmandens statut"kan der ikke indgives klager til Ombudsmanden vedrørende arbejdsforhold mellem Fællesskabets institutioner og organer og deres tjenestemænd og øvrige ansatte, medmindre alle muligheder for at indgive interne administrative anmodninger og klager, navnlig de procedurer, der er omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 1 og 2, er udtømt af den pågældende (...)".

(2) Se sag F-21/06, Da Silva mod Kommissionen, dom af 28. juni 2007 (endnu ikke offentliggjort).

(3) Se også sag C-298/93 P, Klinke mod Domstolen, Sml. 1994 I, s. 3009, præmis 38; Sag T-133/89, Burban mod Parlamentet, Sml. 1990 II, s. 245, præmis 27; og forenede sager T-114/98 og T-115/98, Rodríguez Pérez mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 97, og II, s. 529, præmis 32.

(4) Ombudsmanden forstår, at klageren indgav en klage over chikane til ERA uden at angive ophavsmanden til den påståede moralske chikane.

(5) Ombudsmanden bemærker, at klageren i sine bemærkninger ikke præciserede, hvornår dette møde fandt sted.