Strasbourg, den 14. december 2007

Kære S.

Den 11. april 2007 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen.

Den 16. maj 2007 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand.

Den 23. juli 2007 fremsendte Kommissionen en udtalelse om Deres klage, og den følgende dag meddelte den mig, at den udtalelse, den havde fremsendt, var en forkert udgave, og at der ville blive fremsendt en berigtiget udgave i løbet af de første dage af september 2007.

Den 8. august 2007 ringede De til mine tjenestegrene, og den 5. september 2007 sendte De et brev, hvori De meddelte mig, at De den 23. maj 2007 havde anlagt sag ved Retten for EU-personalesager.

Den 15. oktober 2007 underrettede Kommissionen ved brev mine tjenestegrene om, at den havde fået kendskab til, at De havde indledt ovennævnte procedure, og den besluttede derfor ikke at fremsende sin berigtigede udtalelse.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge klageren var de relevante faktiske omstændigheder sammenfattet som følger:

Klageren er tjenestemand i Europa-Kommissionen. Siden den 7. juli 2005 har hun arbejdet i Kommissionens Generaldirektorat ("GD") for Informationssamfundet og Medier ("GD INFSO").

Hendes klage henviste til hendes prøvetid i GD for Erhvervspolitik ("GD ENTR") (fra den 1. oktober 2003 til den 28. februar 2005). Klageren arbejdede i GD ENTR som juridisk rådgiver i en midlertidig stilling. Hendes første foreløbige rapport var positiv.

Efterfølgende skiftede hendes overordnede på grund af omorganiseringen af hendes enhed, som blev flyttet fra Luxembourg til Bruxelles. Klageren fandt, at de nye arbejdsvilkår ikke gjorde det muligt for hende at udføre sine opgaver korrekt på grund af i) de modstridende ordrer, der blev givet til hende, ii) ændringer i hendes arbejdsprofil uden hendes samtykke (under den nye profil kunne hun ikke udvikle sin faglige kapacitet) iii) undladelse af at underrette hende om forretningsmæssige forhold og iv) generelle vanskeligheder med at kommunikere med sine nye overordnede og kolleger. Hun anmodede derfor om en overførsel til en anden enhed i samme GD. Hendes overordnede var ikke enige i denne anmodning.

I august 2004 modtog klageren sin anden foreløbige rapport, som var negativ. Efterfølgende forværredes hendes arbejdsvilkår. Kontorchefen informerede alle medarbejdere om klagerens anden foreløbige rapport under et møde. Desuden var han ikke enig i klagerens forslag om datoer for hendes sommerferie og hendes anmodning om uddannelse eller om at sende hende på tjenesterejser i udlandet. Derudover sendte han e-mails til hendes kolleger, som indeholdt negative kommentarer om hendes præstation. Klagerens opgaver blev omfordelt blandt de øvrige ansatte, og hendes adgang til den fælles disk "S" blev begrænset. Endelig indledte kontorchefen bedømmelsesproceduren for sin indsats på grundlag af vedtægtens artikel 34, stk. 2, som kan føre til afskedigelse inden prøvetidens udløb.

Klageren var af den opfattelse, at den ovennævnte adfærd fra hendes kontorchefs side udgjorde psykisk chikane. I denne forbindelse vedlagde hun sin klage en udtalelse fra en advokat og en udtalelse fra en psykolog.

Klageren henvendte sig til personaleudvalget, fagforeningerne og direktøren for menneskelige ressourcer i GD ENTR.

Hun indledte også den uformelle procedure, som Kommissionen havde indført for ofre for chikane. Hun henvendte sig til to fortrolige rådgivere og Kommissionens mægler, som alle rådgav hende og bistod hende under møder med klagerens overordnede.

Den 26. oktober 2004 indgav klageren en formel anmodning om bistand i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 24, som gælder for enhver person, der føler sig udsat for chikane. Klageren anførte, at hun blev "chikane" og anmodede om suspension af evalueringen af hendes præstationer på grundlag af artikel 34, stk. 2, i personalevedtægten og igen om overførsel til et andet GD.

Den 20. juli 2005 besvarede GD for Administration og Personale ("GD ADMIN") klagerens anmodning om bistand i henhold til artikel 24 i personalevedtægten. Den præciserede, at den enhed i GD ADMIN, der var ansvarlig for klager over chikane, på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke fandt, at de relevante omstændigheder udgjorde chikane, og at den særlige administrative undersøgelse derfor ikke var blevet indledt.

I mellemtiden blev klagerens evalueringsrapport ("rapporten"), der blev udarbejdet i henhold til artikel 34, stk. 2, i personalevedtægten, færdiggjort den 15. januar 2005, og hendes afskedigelse blev anbefalet. Rapportudvalget var imidlertid ikke enig i denne anbefaling og foreslog GD ADMIN, at klageren skulle afslutte sin prøvetid i et andet GD over en yderligere periode på seks måneder. GD ADMIN overførte derfor klageren til GD INFSO, og hun begyndte denne periode på seks måneder i marts 2005.

Klageren var ikke tilfreds med sin nye stilling og ansøgte om stillinger i Kommissionen i udlandet (i New York). Hendes ansøgning blev ikke imødekommet. Hun anmodede om, at Kommissionens mægler greb ind i denne henseende. Hun fandt, at afslaget på hendes udstationering i udlandet skyldtes rapporten og det forhold, at hun indgav klager over sine overordnede.

Klageren indgav derfor den 17. august 2005 en ansøgning i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, om erstatning til hende som offer for chikane.

Hun indgav også en klage i henhold til artikel 90, stk. 2, over rapportens konklusioner (at hun skulle afskediges uden at have afsluttet sin prøvetid) og anmodede om, at rapporten blev annulleret. Den 19. december 2005 konstaterede GD ADMIN, at eftersom klageren i mellemtiden var blevet fastansat som tjenestemand, var der ingen grund til at fortsætte sin klage over rapportens ovennævnte konklusioner.

Den 20. januar 2006 henvendte klageren sig til Kommissionens formand og klagede over sine overordnedes adfærd i GD ENTR. Hun blev også modtaget af kommissær Kallas. Kallas sendte også en skrivelse til klageren som svar på hendes skrivelse til Kommissionens formand, hvori Kallas afviste hendes klage.

Den 13. marts 2006 indgav klageren endnu en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, over afgørelsen af 19. december 2005 vedrørende hendes erstatningsansøgning. Hun anmodede også om aktindsigt i visse dokumenter fra sin personlige sagsmappe.

Den 17. maj 2006 blev hendes klage afvist, og kun ét dokument blev frigivet.

Derefter henvendte hun sig til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ("EDPS"), som hjalp hende med hendes anmodning om aktindsigt. Da hun fik kendskab til nye dokumenter, var hun af den opfattelse, at visse andre dokumenter fra hendes sagsakter var blevet fjernet eller ændret uden hendes vidende.

Efterfølgende indgav klageren den 8. november 2006 en klage i henhold til artikel 90, stk. 2, og en anmodning i henhold til artikel 90, stk. 1, om erstatning. Hun hævdede, at der fandtes en "parallel" personlig sagsmappe i hendes sag, og at rapporten blev udarbejdet uden at give hende mulighed for at forsvare sig.

GD ADMIN svarede den 13. februar 2007 og afviste hendes klage og anmodning. Den fandt, at de elementer i hendes sagsakter, som klageren anså for at være nye, ikke gav tilstrækkelig begrundelse for en fornyet vurdering af hendes rapport, og at der ikke fandtes nogen "parallel" personlig sagsmappe. Den anførte også, at klagerens klage var "gentagne".

Desuden henvendte klageren sig til OLAF den 19. december 2006. I februar 2007 fandt OLAF, at det ikke havde kompetence til at behandle hendes sag.

Den 11. april 2007 indgav klagen en klage til Den Europæiske Ombudsmand.

Hun gjorde gældende, at Kommissionen ikke havde behandlet hendes påstande om chikane korrekt.

Hun hævdede, at Kommissionen burde i) give hende oplysninger om alle de undersøgelser, der blev foretaget i GD ENTR i forbindelse med hendes sag, og ii) indføre effektive forebyggende foranstaltninger mod chikane samt effektive klagemuligheder i tilfælde af chikane.

Forespørgslen

Omfanget af Ombudsmandens undersøgelse

I sin indledende undersøgelsesskrivelse meddelte Ombudsmanden klageren, at hans undersøgelser af klager over chikane på arbejdspladsen er begrænset til at fastslå, om de relevante interne procedurer blev anvendt korrekt af den pågældende institution.

Kommissionens udtalelse om Kommissionens breve af 23. og 24. juli 2007

Den 23. juli 2007 sendte Kommissionen en udtalelse om klagen og meddelte den følgende dag Ombudsmandens tjenestegrene, at den udtalelse, den havde sendt, afspejlede en forkert udgave, og at der ville blive sendt en berigtiget udgave i løbet af de første dage af september 2007.

Klagerens bemærkninger (klagerens telefonopkald af 8. august 2007 og klagerens brev af 5. september 2007)

Den 8. august 2007 meddelte klageren Ombudsmandens tjenestegrene, at hun den 23. maj 2007 havde anlagt sag ved EU-Personaleretten (sag F-49/07 R mod Kommissionen) på grundlag af de faktiske omstændigheder, der var anført i hendes klage til Ombudsmanden.

I sin efterfølgende skrivelse af 5. september 2007 gjorde klageren for det første gældende, at hendes klage til Personaleretten vedrører annullationen af de retsakter, som efter hendes opfattelse har skadelige virkninger for hende. Sådanne retsakter omfatter GD ADMIN's afgørelse af 20. juli 2005 om afslag på hendes ansøgning af 26. oktober 2004 om bistand i henhold til vedtægtens artikel 24 og er nævnt i hendes personlige aktmappe. I sin klage anmodede hun Personaleretten om at "fastlægge Fællesskabets ansvar for alle Kommissionens ulovlige afgørelser, handlinger og adfærd" og om erstatning på 2 500 000 EUR for den skade, hun har lidt som følge af den moralske chikane.

For det andet syntes klageren i det væsentlige at mene, at Ombudsmanden burde i) fortsætte undersøgelsen af hendes klage parallelt med sagen for Personaleretten eller ii) indlede en undersøgelse på eget initiativ vedrørende spørgsmålene om chikane i Kommissionen på grundlag af de faktiske omstændigheder, som hun gjorde gældende. Hun anmodede også Ombudsmanden om sammen med Kommissionen at sørge for, at hun, inden Personaleretten træffer afgørelse i hendes sag, overføres til en anden institution.

Hun anmodede Ombudsmanden om sammen med Kommissionen at finde en mindelig løsning med henblik på at "afskaffe tilfælde af fejl eller forsømmelser"eller tilskynde Kommissionen til at deltage i en forligsprocedure ved retten.

Endelig anførte hun, at hun i mellemtiden den 1. maj 2007 var blevet forflyttet til en anden enhed (herefter »internationale forbindelser«) inden for samme generaldirektorat, og fandt, at denne forflyttelse udgjorde misbrug, og at begrundelsen for afgørelsen om denne forflyttelse var utilstrækkelig.

Kommissionens brev af 15. oktober 2007

Kommissionen erklærede, at den havde lovet at sende en berigtigelse af sin udtalelse af 23. juli 2007 om klagen, men da dens berigtigede udtalelse blev afsluttet i september 2007, erfarede den, at klageren i mellemtiden havde indgivet en appel til Retten i Første Instans (1) på grundlag af de faktiske omstændigheder, der var genstand for Ombudsmandens undersøgelse. Kommissionen besluttede derfor ikke at sende ombudsmanden den berigtigede udtalelse.

Afgørelsen

1 Indledende bemærkninger

1.1 Ombudsmanden bemærker, at klageren i sin skrivelse af 5. september 2007 meddelte ham, at hun den 1. maj 2007 var blevet overført til en anden enhed ("Internationale forbindelser") inden for samme generaldirektorat ("GD"), og fandt, at en sådan overførsel var udtryk for misbrug, og at begrundelsen for afgørelsen om denne overførsel var utilstrækkelig.

For så vidt som klagerens synspunkt kan udgøre en ny påstand, hvis den er behørigt begrundet, ser det ikke ud til, at klageren har overholdt artikel 2, stk. 8, i Ombudsmandens statut (2) for så vidt angår dette specifikke spørgsmål og i denne henseende har udtømt proceduren i tjenestemandsvedtægtens artikel 90. Ombudsmanden behandler derfor ikke dette spørgsmål inden for rammerne af denne undersøgelse. Klageren kan dog indgive en ny klage i denne henseende, efter at proceduren i artikel 90 er udtømt.

1.2 Ombudsmanden forstår endvidere klagerens skrivelse af 5. september 2007 således, at det foreslås, at Ombudsmanden kan foretage en undersøgelse på eget initiativ af det generelle spørgsmål om Kommissionens behandling af sager om chikane. Ombudsmanden råder ikke over elementer, der kan tyde på systemiske fejl eller forsømmelser i denne henseende, og derfor forekommer det på nuværende tidspunkt ikke nyttigt at iværksætte en undersøgelse på eget initiativ. Hvis Ombudsmanden i fremtiden skulle overveje, om der kunne være tale om systemiske fejl eller forsømmelser i forbindelse med disse spørgsmål, ville han overveje, om det ville være hensigtsmæssigt at indlede en sådan undersøgelse.

2 Klagerens oprindelige påstande og påstande

2.1 I sin klage til Ombudsmanden af 11. april 2007 hævdede klageren, at Kommissionen ikke havde behandlet hendes påstande om chikane korrekt.

Klageren hævdede, at Kommissionen burde i) informere hende om alle de undersøgelser, der blev foretaget i GD for Erhvervspolitik i forbindelse med hendes sag, og ii) indføre effektive forebyggende foranstaltninger mod chikane samt effektive klagemuligheder i tilfælde af chikane.

2.2 Efterfølgende oplyste klageren i en telefonsamtale af 8. august 2007 og i en særskilt skrivelse af 5. september 2007 Ombudsmanden om, at hun den 23. maj 2007 havde anlagt sag ved Retten for EU-personalesager.

2.3 Kommissionen bekræftede ovennævnte oplysninger i sit brev til Ombudsmanden af 15. oktober 2007 og anførte, at klagerens klage til Retten er baseret på de samme faktiske omstændigheder som dem, der er genstand for Ombudsmandens undersøgelse.

2.4 Ombudsmanden minder om, at artikel 195 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab giver Den Europæiske Ombudsmand beføjelse til at modtage klager " (...) over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer (...), medmindre de påståede faktiske omstændigheder er eller har været genstand for en retssag. " Endvidere hedder det i artikel 2, stk. 7, i Den Europæiske Ombudsmands statut, at "(...) når Ombudsmanden på grund af en igangværende eller afsluttet retssag vedrørende de fremførte faktiske omstændigheder skal afvise en klage eller afslutte behandlingen af den, skal resultatet af de undersøgelser, han har foretaget indtil da, indgives uden videre."

2.5 Ombudsmanden bemærker, at klageren har meddelt ham, at hun har anlagt sag ved Retten for EU-personalesager vedrørende de faktiske omstændigheder, som hun baserede sine påstande og påstande på i sin oprindelige klage til Ombudsmanden. Kommissionen har ligeledes bekræftet, at der er anlagt et sådant søgsmål mod den ved EU-Personaleretten. I lyset af ovennævnte artikel 195 i EF-traktaten og artikel 2, stk. 7, i Ombudsmandens statut afslutter Ombudsmanden derfor sin behandling af klagen og indgiver resultatet af sine undersøgelser, der hidtil er foretaget, uden yderligere foranstaltninger.

2.6 Da Ombudsmanden afslutter sin undersøgelse uden yderligere foranstaltninger, kan han ikke imødekomme klagerens anmodning om at finde en mindelig løsning med henblik på at bringe sagen om fejl eller forsømmelser til ophør eller tilskynde Kommissionen til at deltage i en forligsprocedure under forfatningsdomstolens auspicier. Ombudsmanden har heller ikke kompetence til at gribe ind over for Kommissionen i forbindelse med klagerens anmodning om overførsel til en anden fællesskabsinstitution, før Personaleretten træffer afgørelse i hendes sag. Hvis klagerens anmodning er en anmodning om foreløbige foranstaltninger, minder Ombudsmanden om, at sådanne foranstaltninger, hvis de findes berettigede, kan pålægges af retten selv.

3 Konklusion

Ombudsmanden afslutter behandlingen af klagen og indgiver resultatet af de undersøgelser, han hidtil har foretaget, uden yderligere foranstaltninger.

Kommissionens formand vil blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Ombudsmanden forstår Retten for EU-personalesager.

(2) Artikel 2, stk. 8, i Ombudsmandens statut bestemmer: "Der kan ikke indgives klage til ombudsmanden vedrørende arbejdsforholdet mellem fællesskabsinstitutionerne og -organerne og deres tjenestemænd og øvrige ansatte, medmindre den pågældende har udtømt alle muligheder for at indgive interne administrative anmodninger og klager, navnlig de procedurer, der er omhandlet i artikel 90, stk. 1 og 2, i personalevedtægten, og svarfristerne for den myndighed, der således har indgivet andragendet, er udløbet."