Strasbourg, den 19. juni 2008

Kære M.

Den 6. marts 2007 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen vedrørende overførslen til det belgiske nationale pensionssystem af de pensionsrettigheder, De havde optjent i forbindelse med Deres kontrakt som midlertidigt ansat i Kommissionen.

Den 29. maj 2007 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand.

Ved brev af 11. oktober 2007 meddelte jeg Dem, at Deres klage af grunde, der vedrører den interne organisation af mine tjenestegrene, var blevet omfordelt til en anden juridisk medarbejder.

Efter at have fået forlænget svarfristen fremsendte Kommissionen sin udtalelse den 13. november 2007.

Den 20. november 2007 fremsendte jeg den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 20. december 2007.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

De relevante faktiske omstændigheder var ifølge klageren sammenfattende følgende:

Fra den 1. maj 2004 til den 1. maj 2005 arbejdede klageren for Kommissionens Fælles Forskningscenter som forskningsassistent i henhold til en kontrakt som midlertidigt ansat i kategori B*(1). Hendes kontrakt blev forlænget indtil den 30. april 2006. Siden da havde klageren været arbejdsløs.

I oktober 2006 anmodede klageren om overførsel til det belgiske pensionskontor af de pensionsrettigheder, hun havde optjent i forbindelse med sin kontrakt med Kommissionen (2). Hun blev imidlertid underrettet om, at overførslen ikke var mulig af følgende årsager: i) kategorien af hendes seneste kontrakt med Kommissionen ("midlertidig B") var ikke medtaget i en aftale om overførsel af pensionsrettigheder, der blev indgået i februar 2003 mellem Kommissionen og de belgiske myndigheder og ii) klageren i henhold til belgisk ret var forpligtet til at finde et nyt arbejde, inden pensionsrettighederne kunne overføres.

Den 3. oktober 2006 kontaktede klageren Kommissionen for at forklare sine vanskeligheder med hensyn til overførslen af hendes pensionsrettigheder. Hun nævnte også, at hun ikke havde fundet et privat forsikringsselskab, som ville acceptere de betingelser, der er fastsat i vedtægten for så vidt angår overførsel af hendes pensionsrettigheder. Klageren anmodede Kommissionen om at finde en løsning.

Den 27. oktober 2006 meddelte Kommissionen klageren, at det overdragne beløb var på 22 821,01 EUR, og at hun havde forskellige muligheder. Det drejede sig om: i) en fuldstændig overførsel til en ny pensionsordning i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i bilag VIII til vedtægten eller ii) en fuldstændig overførsel til en privat forsikrings- eller pensionsfond i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra b), i bilag VIII. Klageren blev opfordret til at fremlægge de relevante dokumenter for den pensionsordning, hun havde valgt, og blev underrettet om, at hun skulle indgive sin ansøgning inden for de følgende tre måneder.

Samme dag og som svar på hendes e-mail af 3. oktober 2006 anerkendte Kommissionen hendes bekymringer og forsikrede hende om, at hendes rettigheder ville blive opretholdt, uanset varigheden af hendes forhandlinger med henblik på at løse situationen. Kommissionen erkendte, at flere andre EF-agenter stod over for samme problem. Kommissionen forpligtede sig til at finde en løsning så hurtigt som muligt og underrette klageren herom.

Den 31. januar 2007 sendte klageren en e-mail til Kommissionen, hvori hun forklarede, at hun den 7. december 2006 havde indgivet en ansøgning til det belgiske pensionskontor om overførsel af hendes pensionsrettigheder til det belgiske system. Hun var imidlertid igen blevet underrettet om, at overførslen ikke var mulig. Klageren spurgte Kommissionen, om den havde truffet nogen foranstaltninger for at rette op på situationen, og hvem der ville være ansvarlig for en ændring af den nuværende ordning, nemlig artikel 11, stk. 1, i bilag VIII til vedtægten. Hun understregede, at det var af stor betydning for hende, at de to år, hun havde arbejdet for Kommissionen, blev taget i betragtning af det belgiske pensionskontor.

I sin klage til Ombudsmanden anførte klageren, at før den administrative reform i maj 2004 blev de EF-pensionsrettigheder, som midlertidigt ansatte i lønklasse B havde optjent, tildelt dem direkte, og de blev derfor udelukket fra 2003-aftalen. Efter denne dato ændrede Kommissionen de tidligere betingelser for godtgørelse af pensionsrettigheder for midlertidigt ansatte i lønklasse B og erstattede dem med en overførsel til de nationale myndigheder. Efter klagerens opfattelse havde Kommissionen imidlertid glemt at ajourføre pensionsoverførselsaftalen med Belgien og deri medtage midlertidigt ansatte, der var ansat i henhold til kontrakter i lønklasse B. Klagerens EF-pensionsrettigheder, som hun havde optjent under sit arbejde for Kommissionen, blev derfor ikke anerkendt af det belgiske system.

Klageren anførte, at personer, der som hun selv var arbejdsløse efter en periode med arbejde for Kommissionen, som følge heraf fik udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse på grundlag af nulindkomst. Dette gav dem kun ret til et fast beløb i arbejdsløshedsunderstøttelse for alle de følgende år. Klageren anførte, at Kommissionen burde træffe passende foranstaltninger med henblik på at finde en løsning, eftersom hun i de følgende fire år (inden hun fyldte 65 år) ville skulle indgive en ansøgning om hendes belgiske pension.

Klageren nævnte, at Kommissionen var klar over hendes vanskeligheder, men ikke havde truffet foranstaltninger. Hun forklarede også, at overførslen af hendes pension til en privat forsikringsordning ikke var mulig på grund af de strenge betingelser, der var fastsat, og den omstændighed, at hun under alle omstændigheder ville modtage et mindre gunstigt beløb i pensionsrettigheder, end hun ville opnå hos de nationale myndigheder. Klageren nævnte endvidere, at hun havde indgivet en klage til den belgiske ombudsmand vedrørende betingelsen i belgisk ret om, at hun skulle finde en ny arbejdsgiver for at få ret til en pensionsoverførsel.

I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at Kommissionen ikke havde indført en passende mekanisme til at overføre de pensionsrettigheder, som tidligere midlertidigt ansatte i EF havde optjent i henhold til kontrakter i lønklasse B, til det belgiske system. Hun hævdede, at Kommissionen burde indføre en passende ordning for overførsel af hendes pensionsrettigheder.

Yderligere kontakter mellem klageren og Ombudsmandens tjenestegrene

Den 4. maj 2007 nævnte klageren i forbindelse med en telefonsamtale med Ombudsmandens tjenestegrene, at det belgiske pensionskontor havde meddelt hende, at det havde anmodet Kommissionen om oplysninger for at få afklaret klagerens situation. Hun havde imidlertid ikke modtaget nogen opfølgning fra det belgiske pensionskontor på hendes anmodning vedrørende denne sag.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

Kommissionens holdning til klagen var sammenfattende som følger:

Kommissionen understregede først, at klageren i sin klage anerkendte, at både Kommissionens tjenestegrene (PMO) og det nationale pensionskontor (3) anvendte de relevante bestemmelser i fællesskabslovgivningen og den nationale lovgivning korrekt.

Kommissionen anførte endvidere, at procedurerne vedrørende gennemførelsen af artikel 11 i bilag VIII til vedtægten var klar til gennemførelse, både på EU-plan og på belgisk plan. I henhold til artikel 11, stk. 1, nr. 4, kan overførsel af pensionsrettigheder kun ske til den pensionsorganisation, som den pågældende person er tilknyttet, i forbindelse med en ny erhvervsmæssig aktivitet.

Kommissionen henviste dernæst til artikel 12, stk. 1, litra b), i bilag VIII til vedtægten (5), som under visse betingelser forudså muligheden for at udbetale den aktuarmæssige modværdi af ydelserne til et privat forsikringsselskab eller en privat pensionskasse efter eget valg.

Kommissionen anførte, at gennemførelsen af artikel 12, stk. 1, litra b), i bilag VIII til vedtægten i teorien burde afhjælpe det problem, som klageren havde rejst i sin klage. Ifølge klageren ville det tilbud, hun modtog fra det private forsikringsselskab, hun kontaktede ("integreret forsikring"), imidlertid føre til et tab på 50 % af hendes månedlige indkomst.

Kommissionen påpegede, at det var vigtigt at understrege, at det problem, som klageren havde rejst, aldrig ville være opstået, hvis hun i god tid havde anmodet om gennemførelse af artikel 42 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber ("ansættelsesvilkårene"). Artikel 42 gav den ansatte mulighed for at "anmode institutionerne om at foretage de betalinger, som han er forpligtet til at foretage for at oprette eller opretholde pensionsrettigheder i sit hjemland." Klageren ville således ikke blot have suppleret sine rettigheder i sit nationale pensionssystem, hvis hun havde fremsat sådanne anmodninger rettidigt, men hun ville også ved tjenestens ophør have modtaget udtrædelsespenge i henhold til artikel 12, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten (6).

Kommissionen anførte, at EF-ansatte skulle have kendskab til bestemmelserne i ansættelsesvilkårene. Klageren var derfor forpligtet til at være bekendt med den mulighed, som ansættelsesvilkårenes artikel 42 gav hende.

Endelig anførte Kommissionen, at den for at undgå, at lignende situationer opstår i fremtiden, planlagde systematisk at henlede de berørte ansattes opmærksomhed på den mulighed, som ansættelsesvilkårenes artikel 42 giver dem.

Kommissionen anførte endvidere, at den i klagerens tilfælde havde til hensigt på ny at kontakte de belgiske myndigheder for at opfordre dem til at indgå en aftale med henblik på at afhjælpe de problemer, der var opstået i forbindelse med anvendelsen af artikel 11, stk. 1, i bilag VIII til vedtægten.

Klagerens bemærkninger

Klageren anførte i sine bemærkninger, at hun havde haft store vanskeligheder med at finde et privat forsikringsselskab til betaling af den aktuarmæssige modværdi, fordi langt de fleste af dem nægtede at acceptere den første betingelse i artikel 12, stk. 1, litra b), i bilag VIII til vedtægten, hvorefter der ikke kan foretages nogen overførsel, medmindre forsikringsselskabet garanterer, at kapitalen ikke tilbagebetales.

Hun anførte endvidere, at kun ét privat forsikringsselskab accepterede betingelserne i artikel 12, stk. 1, litra b), i bilag VIII til vedtægten. Forsikringsselskabets tilbud ville imidlertid føre til et tab på ca. 50 % af hendes månedlige indkomst sammenlignet med den pension, hun ville have modtaget fra den nationale pensionsordning.

Klageren anførte også, at i) der havde været mangel på oplysninger fra Kommissionen, fordi den ikke informerede hende om eksistensen af tjenestemandsvedtægtens artikel 42, hvilket førte til uretfærdighed. Hun hævdede også, at ii) hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder, fordi det viste sig meget vanskeligt for hende at finde en ny arbejdsgiver i hendes alder, og iii) Kommissionen havde undgået en forsinkelse med hensyn til betingelserne for overdragelsen til et privat forsikringsselskab fra 2004 til 2007.

Klageren rejste også en række spørgsmål vedrørende overførslen af hendes pensionsrettigheder til det belgiske pensionskontor.

Afgørelsen

1 De relevante faktiske omstændigheder

1.1 Fra den 1. maj 2004 til den 1. maj 2005 arbejdede klageren for Kommissionens Fælles Forskningscenter i henhold til en kontrakt som midlertidigt ansat i kategori B. Hendes kontrakt blev forlænget indtil den 30. april 2006. Siden da har hun været arbejdsløs. I oktober 2006 anmodede klageren om overførsel til det belgiske pensionskontor af de pensionsrettigheder, hun havde optjent i forbindelse med sin kontrakt med Kommissionen (7). Hun fik imidlertid at vide, at overførslen ikke var mulig.

Klageren hævdede i sin klage, at Kommissionen ikke havde indført en passende mekanisme med henblik på at overføre de pensionsrettigheder, som tidligere midlertidigt ansatte i EF havde optjent i henhold til kontrakter i lønklasse B, til det belgiske system.

1.2 I sin udtalelse påpegede Kommissionen, at det var vigtigt at understrege, at det problem, som klageren havde rejst, aldrig ville være opstået, hvis hun i god tid havde anmodet om gennemførelse af artikel 42 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber. Kommissionen anførte, at EF-ansatte skulle have kendskab til bestemmelserne i ansættelsesvilkårene, og at klageren derfor skulle have kendskab til den mulighed, som ansættelsesvilkårenes artikel 42 giver hende. Kommissionen anførte endvidere, at den for at undgå lignende situationer i fremtiden planlagde systematisk at henlede de berørte ansattes opmærksomhed på den mulighed, som ansættelsesvilkårenes artikel 42 giver dem. Kommissionen anførte endvidere, at den i klagerens tilfælde havde til hensigt på ny at kontakte de belgiske myndigheder for at opfordre dem til at indgå en aftale med henblik på at afhjælpe de problemer, der var opstået i forbindelse med anvendelsen af artikel 11, stk. 1, i bilag VIII til vedtægten.

1.3 Klageren anførte i sine bemærkninger, at hun havde haft store vanskeligheder med at finde et privat forsikringsselskab, fordi langt de fleste af dem afslog den første betingelse i artikel 12, stk. 1, litra b), i bilag VIII til vedtægten, hvorefter kapitalen ikke skal tilbagebetales.

2 Omfanget af Ombudsmandens undersøgelse

2.1 Den Europæiske Ombudsmand bemærker, at klageren i sine bemærkninger fremsatte nye påstande om, i) at Kommissionen havde manglet oplysninger, hvilket førte til uretfærdighed, ii) hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder og iii) Kommissionen havde undgået en forsinkelse med hensyn til betingelserne for overførsel til et privat forsikringsselskab fra 2004 til 2007. Klageren rejste også en række spørgsmål vedrørende overførslen af hendes pensionsrettigheder til det belgiske pensionskontor.

2.2 Indledningsvis minder Ombudsmanden om, at hans rolle består i at undersøge klager over påståede tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Den Europæiske Unions institutioner og organer. Hans mandat giver ham ikke mulighed for at undersøge en national institutions eller et nationalt organs adfærd.

2.3 De belgiske myndigheders, dvs. det belgiske pensionskontors, gennemførelse af den relevante belgiske lov synes at henhøre under den belgiske ombudsmands kompetence. I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden, at klageren nævnte, at hun havde indgivet en klage til den belgiske ombudsmand vedrørende betingelsen i belgisk ret om, at en arbejdsløs for at være berettiget til overførsel af pensionsrettigheder først skal finde en ny arbejdsgiver. Ombudsmanden bemærker endvidere, at klageren nævnte, at det belgiske pensionskontor havde anmodet Kommissionen om oplysninger for at løse hendes situation.

2.4 Ombudsmanden vil gerne påpege, at de spørgsmål, der rejses i klagerens bemærkninger, udgør nye påstande, der ikke blev rejst i hendes oprindelige klage. De falder derfor uden for rammerne af denne undersøgelse og vil ikke blive behandlet her. Klageren kan frit indgive en ny klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende disse spørgsmål efter at have indgivet de forudgående administrative henvendelser til Kommissionen i denne henseende.

3 Kommissionens påståede undladelse af at indføre en passende ordning med henblik på at overføre de pensionsrettigheder, som tidligere midlertidigt EF-ansatte i lønklasse B har optjent, til den belgiske ordning

3.1 Ombudsmanden vil først gerne minde om, at artikel 42 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union har følgende ordlyd:

"En ansat kan på betingelser, der fastsættes af institutionen, anmode institutionerne om at foretage de udbetalinger, som han er forpligtet til at foretage for at stifte eller bevare pensionsrettigheder i sit hjemland. (…)".

Ombudsmanden bemærker endvidere, at en tjenestemand, der forlader Fællesskabernes tjeneste, har ret til at få sine pensionsrettigheder overført til i) en ny pensionsordning i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i bilag VIII til vedtægten eller ii) en privat forsikrings- eller pensionsfond i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, litra b), i bilag VIII, forudsat at fire betingelser er opfyldt (8).

3.2 Ombudsmanden vil gerne påpege, at hans mandat ikke giver ham mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved ovennævnte eksisterende bestemmelser i personalevedtægten. Ombudsmanden vil derfor kun undersøge, om der har været tilfælde af fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side i forbindelse med klagerens overførsel af pensionsrettigheder.

3.3 Ombudsmanden bemærker, at klageren i den foreliggende sag ikke anmodede om gennemførelse af ansættelsesvilkårenes artikel 42, fordi hun hævder, at hun ikke var bekendt med den.

3.4 For det første vil Ombudsmanden gerne påpege, at det må antages, at enhver tjenestemand eller ansat ud fra et juridisk synspunkt bør være bekendt med bestemmelserne i personalevedtægten, og at det er hans/hendes ansvar at tage de nødvendige skridt til at få fuldt kendskab til dem. Ombudsmanden er af den opfattelse, at Kommissionen ikke kan holdes juridisk ansvarlig for, at klageren ikke var bekendt med de muligheder, som hun fik for så vidt angår hendes pensionsrettigheder i henhold til artikel 42 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

Ombudsmanden glæder sig imidlertid navnlig over Kommissionens erklæring om, at den for at undgå lignende sager i fremtiden systematisk har til hensigt at henlede de berørte ansattes opmærksomhed på den mulighed, som de tilbydes i henhold til artikel 42 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union. Med henblik på at støtte Kommissionens hensigter vil Ombudsmanden fremsætte en yderligere bemærkning i denne henseende.

3.5 For det andet bemærker Ombudsmanden, at pensionsrettigheder optjent af tidligere midlertidigt ansatte kun kan overføres til det belgiske pensionssystem i samarbejde med de belgiske myndigheder. Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen kontaktede de belgiske myndigheder for at anmode dem om at indgå en aftale med Kommissionen med henblik på at afhjælpe de problemer, som klageren er stødt på med hensyn til anvendelsen af personalevedtægtens artikel 11, stk. 1. Ombudsmanden er som sådan af den opfattelse, at Kommissionen tog alle de skridt, den havde til rådighed, for at bistå klageren. Ombudsmanden er af den opfattelse, at Kommissionen ikke kan holdes ansvarlig for, at de belgiske myndigheder endnu ikke har taget de nødvendige skridt til at muliggøre sådanne overførsler.

3.6 I lyset af ovenstående konkluderer Ombudsmanden, at der ikke synes at være grund til yderligere undersøgelser af klagerens påstand.

4 Klagerens påstand

4.1 Klageren hævdede, at Kommissionen burde oprette et passende system til overførsel af hendes pensionsrettigheder.

4.2 I lyset af sin konklusion i punkt 3.6 ovenfor konkluderer Ombudsmanden, at der ikke synes at være grund til yderligere undersøgelser af klagerens påstand.

5 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at være grund til yderligere undersøgelser af klagerens påstand og påstand. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Ombudsmanden fremsætter desuden følgende yderligere bemærkning:

Kommissionen bør systematisk henlede de ansattes opmærksomhed på den mulighed, de har i henhold til artikel 42 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Ombudsmanden bemærker, at betegnelsen "kategori B*", der blev anvendt i den midlertidige periode for gennemførelsen af den nye personalevedtægt, som trådte i kraft den 1. maj 2004, svarer til de nuværende kontrakter i AST-kategorien.

(2) "Office national des pensions "i den franske originaludgave.

(3) Se fodnote 2.

(4) Artikel 11, stk. 1, i bilag VIII til vedtægten har følgende ordlyd:

"1. En tjenestemand, der udtræder af Fællesskabernes tjeneste:

– tiltræde en stilling i en offentlig forvaltning eller en national eller international organisation, der har indgået en aftale med Fællesskaberne

– udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, i medfør af hvilken han erhverver pensionsrettigheder i henhold til en ordning, hvis administrative organer har indgået en aftale med Fællesskaberne

har ret til at få overført den aktuarmæssige modværdi af sine pensionsrettigheder, der er ajourført indtil den faktiske overførselsdato, i Fællesskaberne til den pågældende administrations eller organisations pensionskasse eller til den pensionskasse, i henhold til hvilken han erhverver pensionsrettigheder som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed."

(5) Artikel 12 i bilag VIII til vedtægten har følgende ordlyd:

"1. En tjenestemand på under 63 år, der udtræder af tjenesten på anden måde end som følge af dødsfald eller invaliditet, og som ikke har ret til øjeblikkelig eller opsat alderspension, har ved udtrædelsen af tjenesten ret til:

b) i andre tilfælde til ydelser, der er udredt i henhold til artikel 11, stk. 1, eller til betaling af den aktuarmæssige modværdi af sådanne ydelser til et privat forsikringsselskab eller en privat pensionskasse efter eget valg, forudsat at dette selskab eller denne fond garanterer, at: i) kapitalen vil ikke blive tilbagebetalt, ii) der udbetales en månedlig indkomst tidligst fra det fyldte 60. år og senest fra det fyldte 65. år iii) der er medtaget bestemmelser om efterløn eller efterladtepension iv) overførsel til et andet forsikringsselskab eller en anden fond godkendes kun, hvis en sådan fond opfylder betingelserne i nr. i), ii) og iii)."

(6) Artikel 12, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten har følgende ordlyd: "Uanset stk. 1, litra b), har tjenestemænd under 63 år, som siden deres tiltrædelse af tjenesten for at oprette eller opretholde pensionsrettigheder har indbetalt til en national pensionsordning, en privat forsikringsordning eller en pensionsfond efter eget valg, som opfylder kravene i stk. 1, og hvis tjeneste ophører af andre årsager end dødsfald eller invaliditet, uden at de har ret til øjeblikkelig eller opsat alderspension, ved udtræden af tjenesten ret til et udtrædelsespengebeløb svarende til den aktuarmæssige værdi af de pensionsrettigheder, de har erhvervet under tjenesten ved institutionerne. I disse tilfælde trækkes de betalinger, der foretages for at fastsætte eller opretholde deres pensionsrettigheder i henhold til den nationale pensionsordning i medfør af artikel 42 eller 112 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, fra udtrædelsespengene."

(7) Se fodnote 2.

(8) I henhold til artikel 12, stk. 1, litra b), i bilag VIII til vedtægten er disse fire betingelser følgende:

"(…) på betingelse af, at et sådant selskab eller en sådan fond garanterer, at:

i) kapitalen vil ikke blive tilbagebetalt,

ii) der udbetales en månedlig indkomst tidligst fra det fyldte 60. år og senest fra det fyldte 65. år

iii) der er medtaget bestemmelser om efterløn eller efterladtepension

iv) overførsel til et andet forsikringsselskab eller en anden fond godkendes kun, hvis en sådan fond opfylder betingelserne i nr. i), ii) og iii)."