Strasbourg, den 17. december 2007

Kære B.

Den 31. januar 2007 indgav ansøgerne en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor ("EPSO") over EPSO's afslag på at fremsende en kopi af deres adgangsprøve til den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST/33/06 sammen med en liste over deres ukorrekte svar.

Den 26. februar 2007 videresendte jeg klagen til EPSO's direktør med anmodning om en udtalelse inden den 31. maj 2007, og jeg underrettede Dem herom.

Den 1. marts 2007 sendte De en e-mail til min juridiske tjeneste, hvori De spurgte, om Ombudsmandens igangværende undersøgelse ville suspendere fristerne for at indlede en retssag. Den 5. marts 2007 svarede mine tjenestegrene Dem pr. e-mail og forklarede Dem, at klager indgivet til Ombudsmanden i henhold til artikel 2, stk. 6, i Den Europæiske Ombudsmands statut ikke påvirker klagefristerne i administrative eller retslige procedurer. Mine tjenestegrene har også meddelt Dem, at når ombudsmanden i henhold til statuttens artikel 2, stk. 7, på grund af en verserende eller afsluttet retssag vedrørende de fremførte faktiske omstændigheder skal afvise en klage eller afslutte sin behandling af sagen, skal resultatet af de undersøgelser, han har foretaget indtil dette tidspunkt, indgives endeligt.

I Deres supplerende meddelelse af 10. marts 2007 mente De, at det i betragtning af EPSO's frist for at afgive udtalelse kunne være for sent at indlede en retssag, hvis EPSO indvilgede i at give Dem adgang til prøven. De mente derfor, at den relevante frist burde være kortere. I mit brev af 26. marts 2007 meddelte jeg Dem, at EPSO havde fået den frist, institutionerne normalt har til at afgive udtalelse, og at der ikke var nogen grund til at tage denne frist op til fornyet overvejelse i den foreliggende sag. Jeg understregede også, at De havde udøvet Deres ret til at klage til Ombudsmanden i stedet for at anlægge sag mod EPSO ved EU-Personaleretten.

Den 11. juni 2007 fremsendte EPSO oversættelsen af sin udtalelse til italiensk, som jeg fremsendte til Dem den 15. juni 2007 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger inden udgangen af juli 2007. Jeg modtog Deres bemærkninger den 6. juli 2007.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge klageren er de relevante kendsgerninger følgende.

Klageren deltog i den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST/33/06, som havde til formål at oprette en reserveliste over assistenter med italiensk som hovedsprog (AST 1).

Den almindelige udvælgelsesprøve bestod af to indledende adgangsprøver, nemlig prøve a) og b). Prøve a) bestod af en række multiple choice-spørgsmål, som havde til formål at vurdere ansøgernes kendskab til Den Europæiske Union og dens institutioner. Prøve b) bestod af en række multiple choice-spørgsmål og havde til formål at vurdere ansøgernes generelle færdigheder, navnlig deres færdigheder i verbal og numerisk ræsonnement. Testene blev udført ved hjælp af computerbaseret testning eller "CBT" som et medium til at besvare spørgsmålene.

Ansøgere, der samlet havde opnået de bedste resultater ved adgangsprøverne og havde opnået det krævede minimum ved hver af de to adgangsprøver, blev anmodet om at indgive en fuldstændig ansøgning med henblik på at få adgang til udvælgelsesprøven. De 335 bedste ansøgere blev derefter udvalgt til de efterfølgende prøver.

Den 29. januar 2007 meddelte Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) klageren, at han ikke fik adgang til næste fase af den almindelige udvælgelsesprøve. Den 30. januar 2007 sendte klageren en meddelelse til EPSO, hvori han anmodede om at få adgang til de spørgsmål, som han havde besvaret forkert.

Samme dag svarede EPSO, at det ikke kunne imødekomme klagerens anmodning, og anførte, at

"Alle de spørgsmål, som [klageren] besvarede under [hans] adgangsprøver, blev taget fra en database udviklet af EPSO. Da denne database (...) vil blive anvendt i forbindelse med andre udvælgelsesprøver, kan EPSO ikke videreformidle spørgsmålene uden at bringe udvælgelseskomitéens arbejde i alvorlig fare (...)."

EPSO anførte endvidere, at enhver offentliggørelse af indholdet af denne database kunne stille nogle ansøgere, som kunne blive informeret om dette indhold, i en mere fordelagtig situation. EPSO meddelte endvidere klageren, at der findes stikprøveprøver på EPSO's websted.

I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at EPSO burde sende ham en kopi af hans adgangsprøver sammen med en liste over hans ukorrekte svar.

Forespørgslen

EPSO's udtalelse

EPSO's udtalelse kan sammenfattes som følger.

Klageren var ansøger til den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST/33/06. Den relevante meddelelse om udvælgelsesprøve blev offentliggjort den 26. juli 2006 i Den Europæiske Unions Tidende C 173A.

I overensstemmelse med afsnit B.1 i meddelelsen om udvælgelsesprøve var der to adgangsprøver (på ansøgerens andet sprog, som skulle være engelsk, fransk eller tysk), som hver bestod af en række multiple choice-spørgsmål. Prøve a) var udformet med henblik på at vurdere ansøgerens kendskab til Den Europæiske Union og dens institutioner og blev bedømt på en skala fra 0 til 20 point med et pointtal på 10. Prøve b) var udformet med henblik på at vurdere ansøgerens generelle færdigheder, navnlig verbale og ræsonnementsmæssige færdigheder, og blev markeret på en skala fra 0 til 40 point med et minimumskrav på 20.

Klageren opnåede det krævede antal point i begge prøver, men hans samlede antal point var ikke tilstrækkeligt til, at han kunne placeres blandt de 335 ansøgere, der havde opnået de bedste resultater. Klageren opnåede faktisk 45 334 point, dvs. 14 667 point for prøve a) og 30 667 point for prøve b), mens det laveste antal blandt de 335 bedste ansøgere var 50 667 point.

Den 29. januar 2007 underrettede EPSO klageren om sine resultater og om, at han ikke havde fået adgang til næste fase af den almindelige udvælgelsesprøve.

Den 30. januar 2007 anmodede klageren EPSO om pr. e-mail at fremsende en kopi af de spørgsmål, som han havde besvaret forkert.

Samme dag svarede EPSO klageren, at det ikke kunne give ham de ønskede oplysninger. EPSO anførte, at de spørgsmål, han havde besvaret, indgik i en omfattende database med spørgsmål, der var inddelt efter emne og sværhedsgrad. Disse spørgsmål blev også brugt i andre konkurrencer. EPSO kunne derfor ikke videregive spørgsmål fra denne database uden at underminere udvælgelseskomitéens beslutningsproces. Desuden kan enhver offentliggørelse af databasens indhold være til gavn for nogle ansøgere og ikke for andre.

EPSO understregede, at adgangsprøverne i den pågældende almindelige udvælgelsesprøve blev afholdt ved hjælp af en ny teknologi, der gjorde det muligt for ansøgerne at aflægge prøverne direkte på computeren (dvs. CBT). CBT giver ansøgerne mulighed for at aflægge en individuel prøve baseret på en tilfældig udvælgelse af spørgsmålene i databasen på datoen for ansøgernes valg inden for en frist, der fastsættes af EPSO. Da de spørgsmål, der anvendes i forbindelse med den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST/33/06, udgør en integreret del af databasen, som løbende anvendes til både nuværende og fremtidige udvælgelsesprøver, kan oplysningerne i databasen ikke videregives. Efter en eksamen, kan kandidaterne ikke tage væk deres test papirer eller bede om en udskrift af spørgsmålene eller deres svar.

Med hensyn til klagerens specifikke påstand påpegede EPSO, at hvis klagerens begæring om aktindsigt blev behandlet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (1) ("forordning (EF) nr. 1049/2001"), burde en sådan begæring have været behandlet under hensyntagen til de principper, krav og begrænsninger i retten til aktindsigt, der er fastsat i forordningen. I den foreliggende sag fulgte klageren imidlertid ikke de procedurer, der er fastsat i forordning 1049/2001.

EPSO henviste til de forenede sager T-110/03, T-150/03 og T-405/03, Sison mod Rådet (2). I disse sager fastslog Domstolen, at i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001 er de personer, der har ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter:

"[e]nhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat. Denne bestemmelse præciserer, at forordningen har til formål at sikre enhver aktindsigt i offentlige dokumenter og ikke kun den begærende parts aktindsigt i dokumenter, der vedrører den pågældende.

For det andet er de undtagelser til aktindsigt, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1049/2001, formuleret i bindende vendinger. Det følger heraf, at institutionerne er forpligtet til at afslå at give aktindsigt i dokumenter, der er omfattet af en af disse undtagelser, når det er godtgjort, at de relevante omstændigheder foreligger (...).

Følgelig kan der ved anvendelsen af de obligatoriske undtagelser i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1049/2001 ikke tages hensyn til den særlige interesse, som den begærende part kan gøre gældende i at få aktindsigt i et dokument, der vedrører ham personligt.

Retten til aktindsigt kan derfor begrænses af hensyn til offentlighedens interesse for at sikre den bedste udvælgelse af personale til fællesskabsinstitutionerne i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001. EPSO har endvidere gjort gældende, at retten til aktindsigt er begrænset eller udelukket i henhold til princippet lex specialis derogat legi generali, dvs. at en særregel fraviger den generelle regel, når der findes særlige regler, der regulerer særlige forhold. EPSO henviste i denne forbindelse til sag T-371/03, Le Voci mod Rådet (4), og fandt, at vedtægten i det foreliggende tilfælde har et specifikt formål, der er begrundet i almene hensyn.

EPSO henviste endvidere til sag T-376/03, Hendrickx mod Rådet (5) og den deri nævnte retspraksis, navnlig sag T-53/00, Angioli mod Kommissionen (6). I sidstnævnte sag fastslog Retten, at sagsøgeren ikke kunne påberåbe sig EF-traktatens artikel 255, stk. 1, eller forordning nr. 1049/2001 med henblik på at rejse tvivl om anvendeligheden af artikel 6 i bilag III til vedtægten, som knæsætter princippet om, at udvælgelseskomitéens arbejde skal være hemmeligt.

EPSO fandt derfor, at afslaget på aktindsigt i spørgsmålene/svarene og i en liste over korrekte svar var fuldt ud begrundet. EPSO anførte, at "generel systemisk og officiel" adgang til spørgsmålene i databasen for enhver ansøger, der anmoder herom, ville være til alvorlig skade for denne nye metode. EPSO fandt også, at ad hoc-adgang til prøver som led i en specifik klageprocedure ville have en tilsvarende negativ indvirkning på evalueringssystemet. EPSO anførte også, at offentliggørelse af spørgsmål/svar kunne være i strid med princippet om ligebehandling, hvis nogle ansøgere fik de relevante spørgsmål/svar.

Hvad angår begrundelsen for en afgørelse om at udelukke en ansøger fra en almindelig udvælgelsesprøve, understregede EPSO, at meddelelsen om den karakter, som en forbigået ansøger har opnået, ifølge den relevante retspraksis udgør en tilstrækkelig begrundelse for udvælgelseskomitéens afgørelse. EPSO præciserede ligeledes, at meddelelsen af bedømmelsen gør det muligt for ansøgerne at fastslå, om den pågældende afgørelse er begrundet eller behæftet med fejl, og dermed gør det muligt for dem, der ønsker det, at anfægte afgørelsens lovlighed.

I den foreliggende sag blev klageren underrettet om sine resultater, og hvorfor han ikke blev optaget i næste fase af den pågældende almindelige udvælgelsesprøve.

Endelig præciserede EPSO i punkt E.4 i meddelelsen om udvælgelsesprøven, hvilke oplysninger ansøgerne kunne anmode om at modtage vedrørende dem direkte og individuelt. Ifølge vejledningen for ansøgere kunne de desuden få adgang til en kopi af deres skriftlige prøver og af det evalueringsskema, som udvælgelseskomitéen havde udarbejdet. EPSO understregede i denne forbindelse, at vejledningen ikke henviste til muligheden for at få adgang til spørgsmålene i CBT-systemet.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger til EPSO's udtalelse fastholdt klageren den holdning, han havde givet udtryk for i sin klage, og gentog sin påstand.

Han anførte endvidere, at han i sin skrivelse til EPSO af 30. januar 2007 havde anmodet EPSO om ikke blot at give ham aktindsigt i de spørgsmål, som han havde besvaret forkert, men også at oplyse ham om antallet af spørgsmål, der var blevet annulleret.

Afgørelsen

1 Indledende bemærkninger

1.1 For at undgå eventuelle misforståelser med hensyn til omfanget af denne undersøgelse finder Ombudsmanden det vigtigt at understrege, at dette omfang er begrænset til det, der blev fastslået i hans brev af 31. januar 2006 om indledning af undersøgelsen, dvs. klagerens påstand om, at EPSO skulle sende ham en kopi af hans adgangsprøver sammen med en liste over hans ukorrekte svar.

Ombudsmanden vil derfor ikke behandle den nye påstand vedrørende anmodningen om at blive underrettet om antallet af spørgsmål, som EPSO havde annulleret i de relevante adgangsprøver til CBT, som klageren først indgav i sine bemærkninger.

2 Adgang til CBT's spørgsmål/svar

2.1 Klageren deltog i adgangsprøverne til den computerbaserede prøve ("CBT") i den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AST/33/06. Da det samlede antal point, som han opnåede ved begge prøver, ikke var tilstrækkeligt til at placere ham blandt de 335 ansøgere, der havde opnået de bedste resultater, fik han ikke adgang til næste fase af den almindelige udvælgelsesprøve.

I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at EPSO burde sende ham en kopi af hans adgangsprøver sammen med en liste over hans ukorrekte svar.

2.2 Ombudsmanden bemærker, at EPSO i sin udtalelse sammenfattende anførte, at det ikke kunne sende klageren de ønskede oplysninger, eftersom de spørgsmål, som han havde besvaret, indgik i en omfattende database med spørgsmål, som også blev anvendt i forbindelse med andre udvælgelsesprøver. Den tilføjede, at den derfor ikke kunne videregive spørgsmål fra denne database uden at underminere udvælgelseskomitéens beslutningsproces.

EPSO var endvidere af den opfattelse, at anmodninger om adgang til spørgsmål/svar på CBT-adgangsprøver under alle omstændigheder bør afslås, hvilket betyder, at både "generel systemisk og officiel" adgang samt ad hoc-adgang bør afslås. EPSO baserede sin afgørelse om afslag på en sådan aktindsigt på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (7) ("forordning nr. 1049/2001") og på Fællesskabets retsinstansers relevante retspraksis. EPSO fremførte navnlig, at ansøgerne ikke kunne få adgang til spørgsmålene/svarene på adgangsprøverne til CBT, fordi dette ville underminere udvælgelsesprocessen.

2.3 Ombudsmanden minder om, at principperne for god forvaltningsskik kræver, at de oplysninger, der gives til borgerne, er så nøjagtige og fuldstændige som muligt, og at den bedste måde at vise ansøgerne deres fejl på med rimelighed ville være at give dem adgang til deres egne prøvepapirer.

2.4 Ombudsmanden bemærker, at EPSO var af den opfattelse, at ansøgerne med hensyn til CBT-prøvepapirerne ikke kunne få udleveret kopier af deres egne prøvepapirer. EPSO redegjorde for sin holdning i lyset af de eksisterende regler om aktindsigt, nemlig forordning (EF) nr. 1049/2001, ved at henvise til en hypotetisk situation (8) og til Fællesskabets retsinstansers relevante retspraksis.

2.5 EPSO fremførte, at der er grænser for retten til aktindsigt, og henviste f.eks. til "almene hensyn" (fremhævelse tilføjet), som kan påberåbes for at sikre målet om at udvælge det bedste personale til EU-institutionerne. Til støtte for denne opfattelse citerede den også fra de forenede sager T-110/03, T-150/03 og T-405/03, Sison mod Rådet (9), at:

1. "undtagelserne fra aktindsigt i dokumenter i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001 er formuleret i obligatoriske vendinger"; og
2. " ved anvendelsen af de obligatoriske undtagelser i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001 kan der ikke tages hensyn til den særlige interesse, som den begærende part kan gøre gældende i at få aktindsigt i et dokument, der vedrører ham personligt."(10)

Ombudsmanden påpeger imidlertid, at EPSO ikke specifikt har henvist til en af undtagelserne vedrørende beskyttelsen af offentlighedens interesser i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. 11). EPSO henviser kun til interessen i "at sikre målet om at udvælge det bedste personale til EU-institutionerne", som ifølge EPSO også bør være omfattet af begrebet "offentlig interesse" som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001.

Ombudsmanden minder om, at undtagelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001 ifølge fast retspraksis skal udformes og anvendes restriktivt for ikke at tilsidesætte det generelle princip, der er nedfældet i denne forordning (12).

Ombudsmanden konkluderer derfor, at hvis EPSO forsøger at underordne interessen i at "udvælge det bedste personale til EU-institutionerne" under undtagelserne vedrørende offentlighedens interesse i artikel 4, stk. 1, litra a), i nævnte forordning (hvilket synes at være tilfældet, for så vidt som EPSO's udtalelse citerer de forenede sager T-110/03, T-150/30 og T-405/03, Sison mod Rådet), ville dette være en klart ukorrekt tilgang i lyset af Fællesskabets retsinstansers rigelige og faste retspraksis.

2.6 Ombudsmanden bemærker imidlertid, at EPSO også ønskede at henvise til og påberåbe sig undtagelsen i artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001, som giver den relevante institution mulighed for at afslå at udlevere dokumenter, der er til" intern brug eller modtaget af en institution, og som vedrører en sag, hvor institutionen ikke har truffet afgørelse".

Det fremgik rent faktisk af EPSO's udtalelse, at det ikke kan offentliggøre spørgsmålene/svarene uden at underminere udvælgelsesprocessen. Den hævdede videre, at spørgsmålene/svarene udgør en del af databasen, som løbende anvendes til både nuværende og fremtidige udvælgelsesprøver. Ifølge EPSO vil enhver udbredelse i henhold til forordning nr. 1049/2001 af indholdet af databasen eller en del heraf være til fordel for de fremtidige ansøgere, der vil kunne få adgang til den. En sådan adgang kan således have negative virkninger for fremtidige udvælgelsesprøver ved at underminere ligebehandlingen af ansøgerne, da nogle kan få spørgsmålene/svarene, mens andre ikke kan. EPSO anførte endvidere, at det er i offentlighedens interesse, at den objektive karakter af EU-institutionernes udvælgelsesprocedurer og ligebehandlingen af ansøgerne sikres fuldt ud.

Ombudsmanden bemærker, at EPSO's argument både henviser til den igangværende udvælgelsesprøve og til andre igangværende eller fremtidige udvælgelsesprøver.

Ombudsmanden påpeger, at videregivelsen af listen over spørgsmål, som de har besvaret, og deres svar til afviste ansøgere ikke nødvendigvis betyder, at spørgsmålene/svarene i databasen som følge heraf vil blive offentligt tilgængelige.

Selv om et betydeligt antal af spørgsmålene eller endog alle spørgsmålene i tidens løb skulle blive kendt af ansøgerne i fremtidige udvælgelsesprøver, forholder det sig ikke desto mindre således, at de spørgsmål, der stilles til disse ansøgere, udvælges tilfældigt af systemet fra en enorm database. Chancen for, at de modtager nøjagtig de samme spørgsmål som dem, de allerede har kendskab til, synes derfor at være minimal, og muligheden for, at de kan huske alle spørgsmålene/svarene i den enorme database, bør snarere udelukkes. Desuden kan og bør den type spørgsmål/svar, der anvendes i forbindelse med CBT-test (f.eks. spørgsmål, der har til formål at vurdere kendskabet til EU-anliggender og verbale og numeriske ræsonnementer), løbende revideres og ajourføres for at kontrollere, om de stadig er nøjagtige, og om de opfylder deres rolle med hensyn til at udvælge de mest kyndige og fortjenstfulde ansøgere.

På grundlag af EPSO's forklaring kan Ombudsmanden derfor ikke se, hvorfor videregivelsen af spørgsmålene til ansøgerne i de samme eller fremtidige udvælgelsesprøver nødvendigvis ville være til skade for udvælgelsesprocessen, dvs. bringe EPSO´'s mål om at fastslå ansøgernes kundskaber og evner og sikre institutionerne de bedst mulige tjenestemænds kvalifikationer, indsats og integritet i fare.

EPSO's ovennævnte argument er derfor ikke blevet underbygget.

2.7 Som begrundelse for sit afslag erindrede EPSO endvidere om, at Retten har fastslået, at den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéernes arbejde, der er fastsat i artikel 6 i bilag III til vedtægten, skal betragtes som en lex specialis, der fraviger de generelle regler om aktindsigt. EPSO henviste i den forbindelse til sag T-376/03, Hendrickx mod Rådet (13), og sag T-371/03, Le Voci mod Rådet (14).

Ombudsmanden påpeger for det første, at ovennævnte retspraksis ikke vedrører adgang til testspørgsmål.

For det andet bemærker Ombudsmanden, at et sådant argument næppe kan forenes med EPSO's egen praksis med at give adgang til spørgsmål og svar i forbindelse med stopprøver, der gennemføres på papir, og endog til spørgsmål i forbindelse med alle andre skriftlige prøver.

For det tredje understreger Ombudsmanden, at ovennævnte retspraksis ved Fællesskabets retsinstanser vedrører artikel 6 i bilag III til personalevedtægten og den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéernes arbejde i forbindelse med udvælgelsesprøver. Ombudsmanden bemærker endvidere, at "adgangsprøverne" i den foreliggende sag blev afholdt i henhold til CBT-testsystemet, og at EPSO ikke har påvist, at udformningen, formuleringen, korrektionen og mærkningen af de spørgsmål og svar, der er lagret i systemet og præsenteret for ansøgerne, på nogen måde var forbundet med den udpegede udvælgelseskomités arbejde eller blev udført under dennes ansvar.

I lyset af ovenstående konkluderer Ombudsmanden, at EPSO ikke i tilstrækkelig grad har begrundet sit afslag på at give klageren adgang til de oplysninger, han havde anmodet om. Dette udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

2.8 Ombudsmanden påpeger, at han har modtaget et betydeligt antal klager (15), hvor EPSO har nægtet adgang til CBT-spørgsmål/svar. I en af disse, dvs. klage 370/2007/MHZ, afsluttede han sagen med en kritisk bemærkning (16) og anførte, at han alvorligt ville overveje at indlede en undersøgelse på eget initiativ i forbindelse med EPSO's CBT. Han var af den opfattelse, at en undersøgelse på eget initiativ af den overordnede struktur i det CBT-system, der anvendes i de udvælgelsesprøver, som EPSO afholder, sandsynligvis ville bidrage til større gennemsigtighed i EPSO's ansættelsesprocedurer. Han var også af den opfattelse, at en sådan gennemsigtighed i sig selv ville være til gavn for kandidater, der ønsker at få flere oplysninger om disse spørgsmål.

Ombudsmanden indledte ovennævnte undersøgelse på eget initiativ den 22. november 2007 (OI/4/2007/ID).

2.9 I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser i denne klage.

3 Konklusion

Af de grunde, der er forklaret i punkt 1.8 ovenfor, finder Ombudsmanden, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser af denne klage. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Klageren vil blive yderligere underrettet om resultaterne af Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ OI/4/2007/ID.

EPSO's direktør vil blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) EFT L 145, s. 43.

(2) Forenede sager T-110/03, T-150/03 og T-405/03, Sison mod Rådet, Sml. 2005 II, s. 1429.

(3) Forenede sager T-110/03, T-150/03 og T-405/03, Sison mod Rådet, præmis 50-52.

(4) Sag T-371/03, Le Voci mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 209, og II, s. 957, præmis 122.

(5) Sag T-376/03, Hendrickx mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 83, og II, s. 379.

(6) Sag T-53/00, Angioli mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 13, og II, s. 73, præmis 84.

(7) EFT L 145, s. 43.

(8) "[I]f klagerens begæring om aktindsigt blev behandlet i henhold til forordning 1049/2001" (EPSO's udtalelse).

(9) Ovennævnte forenede sager T-110/03, T-150/03 og T-405/03, Sison mod Rådet.

(10) Ovennævnte forenede sager T-110/03, T-150/03 og T-405/03, Sison mod Rådet, præmis 50-52.

(11) Ombudsmanden minder derfor om, at det i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning 1049/2001 hedder, at institutionerne afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed, forsvar og militære anliggender, internationale forbindelser samt Fællesskabets eller en medlemsstats finanspolitik, valutapolitik eller økonomiske politik.

(12) Jf. sag C-189/98 P, Nederlandene og van der Wal mod Kommissionen, Sml. 2000 I, s. 1, præmis 27, og sag T-211/00, Kuijer mod Rådet, Sml. 2002 II, s. 485, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis.

(13) Sag T-376/03, Hendrickx mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 83, og II, s. 379.

14) Sag T-371/03, Le Voci mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 209, og II, s. 957.

(15) 7/2007/PB; 419/2007/IP; 421/2007/IP 1312/207/IP, 3819/2006/DK 50/2007/DK, 1282/2007/DK; 370/2006/MHZ, 2626/2006/MHZ og 3746/2006/MHZ.

(16) "EPSO har ikke i tilstrækkelig grad begrundet sit afslag på at give klageren adgang til CBT-spørgsmålene/-svarene. Dette er et tilfælde af fejl eller forsømmelser." Afgørelsen findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).