Strasbourg, den 21. april 2008

Kære V.

Den 5. oktober 2006 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen. Deres klage, som blev suppleret med Deres brev af 9. december 2006, vedrørte Kommissionens svar på en artikel 226-klage mod Grækenland, som De havde indgivet til Kommissionen. Den 20. december 2006 indledte jeg en undersøgelse af denne sag. Den 27. marts 2006 tilsendte Kommissionen mig sin udtalelse om Deres klage. Jeg videresendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. I din efterfølgende korrespondance fastholdt du din klage.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Den 8. august 2006 indgav klageren sammen med mange andre borgere en artikel 226-klage mod Grækenland til Kommissionen. Klagen vedrørte en påstået overtrædelse af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (1), ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (2), for så vidt angår et motorvejsprojekt ("projektet"). Klageren hævdede, at i) der ikke var blevet gennemført en miljøkonsekvensvurdering ("VVM") før offentliggørelsen (i september 2005) af udbudsbekendtgørelsen vedrørende opførelsen af projektet (der var kun blevet foretaget en VVM vedrørende en amtsvej, som vedrørte et projekt, der klart adskilte sig fra det omhandlede projekt), ii) efter relevante klager blev der udarbejdet en VVM-undersøgelse af projektet, som blev forelagt præfekturet Chalkidiki (Grækenland) i februar 2006 (iii) lokalbefolkningen, kommunen N. Moudania (Grækenland) og præfekturrådet i Chalkidiki gav udtryk for deres modstand mod projektet. Klageren fremlagde en række dokumenter sammen med sin klage samt et fotografi af et skilt, hvoraf det fremgik, at arbejderne i forbindelse med projektet ville koste 25 000 000 EUR og ville blive udført af bygherren X. Ved brev af 15. september 2006 svarede Kommissionen klageren og understregede, at den blotte omstændighed, at lokalbefolkningen og præfekturet i Chalkidiki havde afgivet en negativ udtalelse om projektet, ikke udgjorde en overtrædelse af direktiv 85/337. Kommissionen erklærede således, at det ikke var muligt at "registrere en klage".

Ved brev af 5. oktober 2006 meddelte klageren Kommissionen, at den ikke havde taget hensyn til argument i) ovenfor, og anmodede på dette grundlag om registrering af hans overtrædelsesklage. Dette brev blev også sendt (og udtrykkeligt sendt) til Den Europæiske Ombudsmand, som registrerede det som en klage over Kommissionen. Den 1. december 2006 modtog Ombudsmanden en kopi af Kommissionens svar (dateret den 23. november 2006) på klagerens brev af 5. oktober 2006. Kommissionen beklagede for det første, at klagerens argument i) ikke var blevet behandlet korrekt i dens skrivelse af 15. september 2006. Kommissionen anførte endvidere, at:

a) udbudsproceduren vedrørende projektet vedrørte opførelsen af en motorvej med barrierer på begge sider og ikke blot forbedringen af en eksisterende amtsvej, hvilket udgjorde en overtrædelse af artikel 2, stk. 1, i direktiv 85/337

b) derefter gennemførte bygherren af projektet en ny VVM, som blev forelagt det kompetente ministerium den 29. december 2005

c) den nye VVM blev underkastet en hørings-/evalueringsprocedure

d) denne procedure blev afsluttet med vedtagelsen af fælles ministeriel afgørelse 1000838 af 16. oktober 2006, som godkendte projektets miljøbetingelser

e) der i lyset af ovenstående var sket en overtrædelse af fællesskabsretten, som allerede havde fremkaldt og "udtømt" dens virkninger

f) de græske myndigheder tog de nødvendige skridt til at bringe overtrædelsen til ophør, eftersom projektet blev underkastet en ny VVM-procedure

g) en traktatbrudsprocedure ville derfor ikke have haft et formål, og det ville ikke have været nyttigt at indlede den

h) formålet med en traktatbrudsprocedure var at opnå en ændring i den ikke-overensstemmende medlemsstats adfærd og ikke generelt at fastslå, om der tidligere var sket en overtrædelse.

Den 9. december 2006 sendte klageren en fax til Ombudsmanden, hvori han understregede, at Kommissionens svar af 23. november 2006 var et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Han hævdede, at Kommissionen ikke havde behandlet hans artikel 226-klage korrekt. Han bestred nærmere bestemt Kommissionens konklusion om, at de nationale myndigheder havde truffet passende foranstaltninger til at bringe overtrædelsen af direktiv 85/337 til ophør. Han hævdede, at Kommissionen burde anse der for at være tale om en igangværende overtrædelse, fordi de nationale myndigheder ikke havde tilbagekaldt eller annulleret de nationale retsakter, der lå til grund for ovennævnte overtrædelse, nemlig udbudsproceduren og den efterfølgende tildeling af en offentlig bygge- og anlægskontrakt om opførelsen af projektet. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af ovennævnte påstand og de argumenter, som klageren havde fremført til støtte herfor.

Forespørgslen

I sin udtalelse henviste Kommissionen for det første til sin ovennævnte korrespondance med klageren. Kommissionen bekræftede sit standpunkt om, at der var sket en overtrædelse af artikel 2, stk. 1, i direktiv 85/337/EØF, som havde haft og udtømt sine virkninger (" infraction consomée"), eftersom det omtvistede projekt efterfølgende var blevet underkastet en VVM. Kommissionen tilføjede, at klagerens påstande mod denne VVM var blevet registreret som en artikel 226-klage, og at den ville underrette klageren om sin afgørelse herom på et senere tidspunkt. I sine bemærkninger fastholdt klageren i det væsentlige sin påstand.

Afgørelsen

1 Anbringendet om, at Kommissionen ikke har behandlet klagerens klage i henhold til artikel 226 korrekt, idet den fandt, at tilsidesættelsen af direktiv 85/337 havde haft og udtømt sine virkninger

1.1 Den 8. august 2006 indgav klageren sammen med mange andre borgere en artikel 226-klage mod Grækenland til Europa-Kommissionen. Klagen vedrørte en påstået overtrædelse af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (3), som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (4), for så vidt angår et motorvejsprojekt ("projektet"). Klageren hævdede navnlig, at der ikke var blevet foretaget en vurdering af indvirkningen på miljøet ("VVM") før offentliggørelsen (i september 2005) af udbudsbekendtgørelsen vedrørende opførelsen af projektet. Han hævdede endvidere, at der kun var blevet foretaget en VVM vedrørende en amtsvej, som vedrørte et projekt, der var helt forskelligt fra det foreliggende. Kommissionen afviste at undersøge klagen. Som svar på ovenstående argument anførte Kommissionen følgende:

a) udbudsproceduren vedrørende projektet vedrørte opførelsen af en motorvej med barrierer på begge sider og ikke blot forbedringen af en eksisterende amtsvej, hvilket udgjorde en overtrædelse af artikel 2, stk. 1, i direktiv 85/337 (5)

b) bygherren af projektet efterfølgende gennemførte en ny VVM, som blev forelagt det kompetente ministerium den 29. december 2005

c) den nye VVM blev underkastet en hørings-/evalueringsprocedure

d) denne procedure blev afsluttet med vedtagelsen af fælles ministeriel afgørelse 1000838 af 16. oktober 2006, som godkendte projektets miljøbetingelser

e) i lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var sket en overtrædelse af fællesskabsretten, som allerede havde fremkaldt og "udtømt" dens virkninger

f) de græske myndigheder tog de nødvendige skridt til at bringe overtrædelsen til ophør, eftersom projektet blev underkastet en ny VVM-procedure

g) en traktatbrudsprocedure ville derfor ikke have haft et formål, og det ville ikke have været nyttigt at indlede den

h) formålet med en traktatbrudsprocedure var at opnå en ændring i den ikke-overensstemmende medlemsstats adfærd og ikke generelt at fastslå, om der tidligere var sket en overtrædelse.

I sin udtalelse om klagen bekræftede Kommissionen sin tidligere holdning til en "overtrædelsesprocedure "og bemærkede, at det omtvistede projekt efterfølgende var genstand for en VVM. Den tilføjede, at klagerens påstande mod denne VVM nu var blevet registreret som en artikel 226-klage, og at Kommissionen ville underrette klageren om sin afgørelse herom på et senere tidspunkt.

1.2 Den Europæiske Ombudsmand minder for det første om, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et traktatbrud, skal vurderes på baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse (6). Hvis overtrædelsen ikke længere foreligger på det pågældende tidspunkt, vil søgsmålet mod medlemsstaten ikke kunne antages til realitetsbehandling (7). Med hensyn til denne klage og til støtte for sin påstand hævdede klageren, at der var tale om en igangværende overtrædelse, fordi de nationale myndigheder ikke havde ophævet eller annulleret de nationale retsakter, som overtrædelsen skyldtes. Mere specifikt hævdede klageren, at den relevante græske myndighed havde undladt at tilbagekalde udbudsproceduren og den efterfølgende tildeling af en offentlig bygge- og anlægskontrakt med henblik på gennemførelsen af projektet. I denne henseende fremgår det, at der ikke er nogen retspraksis, der bekræfter, at de nationale myndigheder var forpligtet til at handle på den måde, som klageren havde angivet, for at bringe den overtrædelse (af artikel 2, stk. 1, i direktiv 85/337), som Kommissionen havde konstateret, til ophør i en situation som den foreliggende. Desuden er det rimeligt at antage, at overtrædelsen i en sådan situation bringes til ophør, når i) de kompetente nationale myndigheder inden udførelsen af de arbejder, der er planlagt for projektet, kræver, at projektet underkastes en VVM i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i fællesskabsretten, og ii) disse myndigheder træffer en (ny) afgørelse om at give eller nægte tilladelse efter VVM-proceduren og i lyset af resultaterne heraf. Det er, hvad der synes at være sket i den foreliggende sag. I lyset af ovenstående er klagerens påstand ikke blevet underbygget. Ombudsmanden finder derfor ikke noget tilsvarende tilfælde af fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.

1.3 Ombudsmanden bemærker også, at klageren har fremført en række argumenter vedrørende i det væsentlige den (nye) VVM. Disse argumenter har ingen indflydelse på denne undersøgelse, men er snarere relevante for Kommissionens afvisning af klagerens artikel 226-klage over denne VVM og den efterfølgende anlægstilladelse til projektet. Denne afvisning er genstand for en anden klage indgivet af klageren til Ombudsmanden (klage 629/2008/ID) og vil blive behandlet i den forbindelse.

2 Konklusion

På grundlag af sine undersøgelser af denne klage konstaterer Ombudsmanden ingen fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) EFT 1985 L 175, s. 40.

(2) EFT 1997 L 73, s. 5.

(3) EFT 1985 L 175, s. 40.

(4) EFT 1997 L 73, s. 5.

(5) Artikel 2, stk. 1, i direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 97/11, har følgende ordlyd: "Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan få væsentlig indvirkning på miljøet, undergives et krav om tilladelse og vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse. Disse projekter er defineret i artikel 4." Kommissionen fandt således i det væsentlige, at den pågældende udbudsbekendtgørelse, som synes at have ført til en beslutning om tildeling af en relevant offentlig bygge- og anlægskontrakt, indebar "samtykke (...) givet" i forbindelse med gennemførelsen af projektet.

(6) Se f.eks. sag C-209/02, Kommissionen mod Østrig, Sml. 2004 I, s. 1211, præmis 16.

(7) Se f.eks. sag C-362/90, Kommissionen mod Italien, Sml. 1992 I, s. 2353, præmis 13.