Strasbourg, den 16. juli 2008

Kære V.

Den 16. august 2006 (1) indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Parlamentet vedrørende udbudsproceduren for tildeling af den eksterne forvaltning af Parlamentets Wayenberg-vuggestu.

Den 8. november 2006 videresendte jeg klagen til Parlamentets formand. Parlamentet fremsendte den engelske original af sin udtalelse den 20. februar 2007 og en oversættelse til nederlandsk den 28. februar 2007. Jeg videresendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 7. maj 2007.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Jeg vil gerne undskylde for den tid, det har taget at behandle Deres klage.

Komplekset

Klageren i denne sag, nemlig bvba Kidcare, er et belgisk selskab. Siden 1993 og efter flere på hinanden følgende udbudsprocedurer havde klageren forvaltet Europa-Parlamentets Eastman Crèche (2). Ifølge klageren er de relevante faktiske omstændigheder i sagen følgende:

Den 4. februar 2005 offentliggjorde Parlamentet et udbud vedrørende en kontrakt om ekstern forvaltning af Wayenberg-vuggestuen (3) i Bruxelles (2005/S 25-023466). Klageren deltog i udbudsproceduren og afgav et tilbud. Ifølge evalueringskriterierne skulle buddet tildeles det økonomisk mest fordelagtige bud vurderet på grundlag af følgende kriterier i faldende rækkefølge:

a) værdien af det pædagogiske projekt (40 point)

b) metoder til forvaltning, tilrettelæggelse og gennemførelse af projektet, beskæftigelsespolitik, ansættelse og forvaltning af menneskelige ressourcer samt de foranstaltninger, der er truffet for at sikre stabilitet og personalets høje kvalifikationsniveau (30 point)

c) den samlede pris for 180 børn pr. måned (30 point).

Den 27. oktober 2005 meddelte Parlamentets Generaldirektorat ("GD") Personale klageren, at dets bud ikke var blevet antaget. Parlamentet anførte, at begrundelsen for afvisningen var følgende:

- det pædagogiske projekt var interessant, men for teoretisk, hvilket efterlader usikkerhed med hensyn til dets anvendelse;

- ledelses- og organisationsmetoden syntes at være korrekt, men ufuldstændig for en vuggestue med 180 børn.

Den 9. november 2005 skrev klageren til Parlamentet for at få yderligere oplysninger om afvisningen af buddet. Den 17. november 2005 svarede Parlamentet, at tilbuddet fra firmaet R. var blevet antaget. Med hensyn til klagerens bud forklarede Parlamentet, at følgende aspekter havde ført til et lavere pointtal:

- det afgivne bud forekom for teoretisk og ikke tilstrækkeligt overbevisende

Parlamentet bemærkede, at der ikke var blevet taget tilstrækkeligt hensyn til Wayenberg-vuggestuens projekt i forhold til Eastman-vuggestuen;

- udbuddet viste, at der ikke var nogen formel intern kommunikation mellem de forskellige intervenienter, og at der ikke var tilstrækkelige ressourcer til en eventuel udskiftning af personale.

Den 29. november 2005 anmodede klageren igen om en forklaring, idet han påpegede, at de tre ovennævnte argumenter, som Parlamentet havde fremført, var vage, og at de var baseret på en personlig vurdering og ikke på en evaluering af tildelingskriterierne.

Den 9. december 2005 svarede Parlamentet uden dog at give yderligere forklaringer. Efter dette brev besluttede klageren at indstille korrespondancen.

Den 16. august 2006 indgav klageren denne klage til Den Europæiske Ombudsmand. Klageren opdelte sin klage i tre afsnit, nemlig "klagen", "argumentationen" og "påstanden". I afsnittet om argumentationen hævdede klageren, at de oplysninger, der blev meddelt klageren, var 1) vage, 2) ikke entydige, 3) baseret på en rent subjektiv vurdering, 4) ufuldstændige og 5) ukorrekte.

Klageren udviklede hvert af disse punkter som følger:

- De meddelte oplysninger var vage, f.eks. fordi Parlamentet med hensyn til det vigtigste evalueringskriterium (nemlig værdien af det pædagogiske projekt) afviste klagerens bud blot med to vage formuleringer: "le projet pédagogique est intéressant mais trop théorique laissant apparaître des incertitudes quant à son application concrète"(brev af 27.10.2005) og "[l]e projet pédagogique a été jugé intéressant"(brev af 17.11.2005).

De meddelte oplysninger var ikke entydige, fordi det pædagogiske projekt i brevet af 27. oktober 2005 blev anset for at være for teoretisk, mens hele tilbuddet i brevet af 17. november 2005 blev anset for at være for teoretisk ("[l]'offre telle que présentée est apparue trop théorique et pas suffisamment convaincante"). Klageren hævdede, at der også blev vedtaget en lignende ændring i begrundelsen med hensyn til kriteriet vedrørende udskiftning af personale: I skrivelsen af 17. november 2005 anførte Parlamentet, at "le projet présenté a fait ressortir (...) l'absence d'un éventail de sources suffisantes pour les remplacements éventuels du personnel". Dette var ikke i overensstemmelse med den efterfølgende præcisering i brevet af 9. december 2005 om, at "la nature des solutions proposées dans l'offre de Kidcare [dvs. klageren ] ne prenait pas suffisamment en compte la taille du projet".

De meddelte oplysninger var baseret på en rent subjektiv vurdering, fordi ord som "convaincante" er udtryk for en personlig vurdering snarere end en objektiv vurdering.

De meddelte oplysninger var ufuldstændige, fordi Parlamentet med hensyn til det andet evalueringskriterium ikke kommenterede klagerens beskæftigelsespolitik, forvaltning af menneskelige ressourcer, personalets stabilitet og kvalifikationer.

- De meddelte oplysninger var ukorrekte, fordi henvisningen i Parlamentets skrivelse af 9. december 2005 til, at klageren blot foreslog en deltidsdirektør for 180 børn, var i strid med klagerens tilbud, som forudså et ledende team på tre personer (fuldtidskontorchef/administrativ medarbejder, fuldtidspædagogisk koordinator og deltidsgeneraldirektør). I Parlamentets skrivelse af 17. november 2005 blev det også nævnt, at der manglede formel intern kommunikation, hvilket var i modstrid med forskellige punkter, der var nævnt i klagerens tilbud om flere former for interne møder.

I afsnittet med titlen "påstanden" anførte klageren, at de elementer, der er beskrevet ovenfor i afsnittet "argumentation", kan tyde på, at Parlamentet ulovligt tildelte kontrakten til firmaet R., og at det på grundlag af yderligere oplysninger ville beslutte, om det ville indgive en yderligere klage over urimelig behandling og krænkelse af dets interesser.

På grundlag af ovenstående fremsatte klageren to påstande og en påstand i sin klage til Ombudsmanden:

1. Parlamentet har nægtet klart og konkret at meddele klageren de relative fordele ved det tilbud, der blev givet til forvaltningen af dets Wayenberg-vuggestu.
2. Parlamentet bør give klageren disse oplysninger.
3. I strid med kravet i artikel 19 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik undlod Parlamentet at oplyse klageren om klagemulighederne.

Forespørgslen

Udtalelse fra Europa-Parlamentet

I sin udtalelse fremsatte Parlamentet følgende bemærkninger:

(1) Fakta og baggrund

Efter et udbud blev kontrakten om forvaltning af Wayenberg-vuggestuen tildelt virksomheden R. Dette skete ved den anvisningsberettigedes beslutning af 27. oktober 2005. Samme dag meddelte den anvisningsberettigede klageren, at hans bud ikke var blevet antaget, og redegjorde kortfattet for årsagerne til afvisningen af buddet.

Ved brev af 9. november 2005 anmodede klageren om "yderligere oplysninger om årsagerne til afvisningen af buddet". Den anvisningsberettigede besvarede denne anmodning ved brev af 17. november 2005 med yderligere oplysninger om årsagerne til afvisningen af buddet og navnet på den valgte tilbudsgiver. Ved brev af 29. november 2005 anfægtede klageren den anvisningsberettigedes svar og bemærkede navnlig, at "de fremførte argumenter var vage; De var navnlig en (personlig) vurdering og udgjorde ikke en evaluering af tildelingskriterierne. Denne skrivelse rejste også spørgsmål om de argumenter, som Parlamentet fremførte i sin skrivelse af 9. november 2005.

Ved skrivelse af 9. december 2005 afviste den anvisningsberettigede påstanden om, at resultatet af udbudsproceduren var baseret på en personlig vurdering, og gav yderligere forklaringer, idet han specifikt besvarede de spørgsmål, som klageren havde stillet i sin skrivelse af 29. november 2005. Klageren svarede ikke.

(2) Europa-Parlamentets vuggestuer

Indtil 2005 havde Parlamentet to vuggestuer i Bruxelles for førskolebørn: Eastman Crèche (med plads til 90 børn) og Trèfle Crèche (med plads til 35 børn). Efter flere på hinanden følgende udbudsprocedurer blev Eastman-vuggestuen forvaltet af klageren i 13 år.

I betragtning af, at disse to faciliteter ikke var i stand til at imødekomme den forventede stigning i efterspørgslen som følge af potentielle brugere, der til dels var forbundet med nye medarbejdere som følge af den forestående udvidelse, besluttede Parlamentet i 2001 at iværksætte et projekt om oprettelse af en vuggestue med stor kapacitet, som kunne rumme alle de børn, der i øjeblikket befinder sig i de eksisterende faciliteter, og som også kunne absorbere ventelisten og klare den sandsynlige stigning i antallet af ansøgninger.

Efter en ny udbudsprocedure blev driften af Wayenberg-vuggestuen tildelt virksomheden R. Den nye vuggestue har været i drift siden den 2. maj 2006. Indtil den 31. december 2006, hvor klagerens tidligere kontrakt udløb, fungerede Eastman Crèche parallelt. Ved udløbet af kontrakten med klageren den 31. december 2006 blev det besluttet ikke at indlede en ny udbudsprocedure for Eastman-vuggestuen med den begrundelse, at Wayenberg-vuggestuen skulle dække alle de aktuelle behov.

(3) Tildelingen af kontrakten

Kontrakten om forvaltning af Wayenberg-vuggestuen blev tildelt den 27. oktober 2005 af den anvisningsberettigede på grundlag af konklusionerne fra det behørigt nedsatte evalueringsudvalg. Efter det offentlige udbud i henhold til artikel 90 og 91 i finansforordningen (4) og artikel 158 i gennemførelsesbestemmelserne (5) anmodede 11 virksomheder om at få udleveret udbudsmaterialet, og seks af dem afgav bud. Alle bud blev gennemgået, først for at sikre, at de overholdt udelukkelses- og udvælgelseskriterierne, og derefter i lyset af de tre evalueringskriterier, der var fastsat i buddet (se ovenfor under afsnittet om klagen).

For at sikre den kvalitative evaluerings upartiskhed og reducere det uundgåelige element af subjektivitet besluttede udvalget forud for evalueringen at undersøge specifikke aspekter for hvert evalueringskriterium og tildele hvert underkriterium et bestemt antal point afhængigt af den løsning, der blev søgt eller foreslået i tilbuddet. Parlamentet vedlagde denne evalueringstabel som bilag til sin udtalelse. Samme procedure blev anvendt ved vurderingen af hver enkelt virksomheds bud. Den kvalitative evaluering blev derefter indarbejdet i den forudfastsatte kvalitets-/priskoefficient.

På grundlag af evalueringsudvalgets konklusioner tildelte den anvisningsberettigede kontrakten til firmaet R. og underrettede de øvrige tilbudsgivere om, at deres bud var blevet afvist, med angivelse af en begrundelse i overensstemmelse med finansforordningens artikel 100.

I forbindelse med vurderingen af udelukkelseskriterierne havde bedømmelsesudvalget bemærket, at der verserede en retssag mod klageren for tilsidesættelse af forpligtelserne vedrørende betaling af socialsikringsbidrag. I betragtning af, at disse procedurer ikke var afsluttet, og at de vedrørte fortolkningen af de relevante regler, besluttede udvalget imidlertid ikke at betragte denne situation som en udelukkelsesgrund og at antage klagerens tilbud om kvalitativ evaluering.

Parlamentet bemærkede, at klageren den 15. marts 2006 indgav en klage - som i øjeblikket verserer - ved de belgiske domstole over virksomheden R., hvori han opfordrede til anvendelse af den kollektive overenskomst 32a ("Collectieve Arbeidsovereenkomst", CAO) om overførsel af virksomheder. I sin appel krævede klageren, at den virksomhed, som kontrakten var blevet tildelt, skulle bære omkostningerne ved afskedigelsen af alle klagerens ansatte. Denne appel fulgte efter en række trusler fremsat offentligt af klageren mod Parlamentet og mod firmaet R. Som bevis vedlagde Parlamentet sin udtalelse et bilag. Desuden blev klageren ved flere lejligheder formelt anmodet om at overholde de sociale sikringsforpligtelser over for sit personale. På trods af dette underrettede klageren ikke sine ansatte i strid med reglerne og sine kontraktlige forpligtelser over for Parlamentet. Under alle omstændigheder besluttede Parlamentet ikke at opsige kontrakten på grund af behovet for at sikre en vis stabilitet for børnene i Eastman-vuggestuen og for personalet.

(4) Påstandene og påstanden
Den første påstand og påstanden:

Parlamentet påpegede, at det ved skrivelse af 27. oktober 2005, dvs. på dagen for beslutningen om tildeling af kontrakten, meddelte klageren, at dets bud var blevet afvist. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 100 og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 149, stk. 3, begrundede den afvisningen.

I overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelsernes artikel 149, stk. 3, nr. 6, fastsattes det i udbudsbekendtgørelsen, at undertegnelsen af kontrakten skulle suspenderes i 15 dage, således at de øvrige tilbudsgivere kunne konstatere uregelmæssigheder og anmode om, at proceduren blev erklæret for resultatløs og afsluttet. Klageren fremsatte ingen anmodning herom, og der blev heller ikke indgivet nogen anden klage.

Efterfølgende anmodede klageren ved brev af 9. november 2005 om "yderligere oplysninger om årsagerne til afvisningen". Parlamentet svarede derfor i overensstemmelse med artikel 149, stk. 3, i gennemførelsesbestemmelserne og redegjorde kortfattet, men struktureret for årsagerne til afvisningen, som vedrørte visse aspekter af klagerens bud.

I et andet brev af 29. november 2005 bestred klageren disse grunde. I den forbindelse (i) hævdede den, at argumenterne var "vage" og (ii) fremsatte påstande om subjektiviteten af dens buds vurdering. Klageren anfægtede faktisk Parlamentets svar af 17. november 2005, punkt for punkt, i form af spørgsmål om specifikke spørgsmål. Den anmodede ikke om dokumenter eller oplysninger af anden art.

I sit svar af 9. december 2005 begrænsede Parlamentet sig derfor til at besvare de spørgsmål, som klageren havde rejst, og påstandene om procedurens subjektivitet.

Efter Parlamentets svar af 9. december 2005 skrev klageren ikke til Parlamentet igen og anmodede aldrig om oplysninger om de relative fordele ved det valgte bud.

Samtidig fremsatte andre bydende, der havde afgivet antagelige bud, imidlertid skriftlige anmodninger om supplerende oplysninger. Alle disse modtog inden for den fastsatte frist et svar med en kortfattet beskrivelse af evalueringsrapporternes indhold. De erklærede sig alle tilfredse.

Det er derfor vanskeligt at bestride, at Parlamentet handlede i god tro og forsøgte at give logiske svar på klagerens kritik og beskyldninger. Hvis klageren havde fundet, at han ikke var blevet underrettet om de relative fordele ved det valgte tilbud, skyldtes dette en misforståelse og det forhold, at han ikke fremsatte en sådan anmodning. Parlamentet påpegede endvidere, at de øvrige spørgsmål, som klageren havde rejst, angik sagen fra en anden vinkel.

Klageren foretrak derfor at modtage disse oplysninger gennem Ombudsmanden. Eftersom artikel 100 i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne ikke fastsætter en frist for anmodning om oplysninger om " relative fordele ved det valgte bud" , havde klageren ingen grund til at henvende sig til Ombudsmanden for at få disse oplysninger. En simpel skrivelse til den anvisningsberettigede med en specifik anmodning herom ville til enhver tid have været tilstrækkelig til at indhente de ønskede oplysninger.

Efter at have modtaget klagen fra Ombudsmanden og samtidig med fremsendelsen af sin udtalelse ville Parlamentet derfor på eget initiativ skrive til klageren pr. rekommanderet brev og underrette denne om det valgte buds karakteristika og relative fordele (7).

Endelig fremsatte klageren påstande om den subjektive forvaltning af udbudsproceduren og bestred begrundelsen for afvisningen af sit bud. Med hensyn til dette punkt understregede Parlamentet, at selv om den anvisningsberettigede er forpligtet til inden for de frister, der er fastsat i finansforordningen, at give de ønskede oplysninger om begrundelsen for sin afgørelse, er han/hun ikke forpligtet til udtømmende at drøfte lovligheden af vurderingen af tilbuddene eller procedurens formelle rigtighed med forbigåede tilbudsgivere.

For så vidt angår lovligheden af tildelingen af kontrakten kan dette spørgsmål kun gøres til genstand for en appel til Domstolen. Overholdelsen af de udvælgelses- og tildelingskriterier, der på forhånd er fastsat i udbudsdokumenterne og udbudsreglerne, registreres i evalueringsrapporterne og andre dokumenter i forbindelse med evalueringen, som udgør en del af udbudsdossieret og er tilgængelige for alle tilsynsmyndigheder. Finansforordningen giver ikke tilbudsgiveren direkte adgang til disse dokumenter. Den ordregivende myndighed skal sikre, at offentliggørelsen af de relative fordele ved det valgte tilbud ikke skader dens forretningsmæssige interesser.

Den anden påstand

I sin skrivelse af 27. oktober 2005 præciserede den anvisningsberettigede ikke mulighederne for at klage over afgørelsen.

I henhold til finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne er den ordregivende myndighed ikke forpligtet til at give sådanne oplysninger. Underretningen var derfor i overensstemmelse med de relevante regler. Ikke desto mindre overholdt Parlamentet ikke forpligtelserne i kodeksen for god forvaltningsskik, hvori det hedder, at en afgørelse fra en institution, der kan skade en privatpersons rettigheder eller interesser, skal indeholde en angivelse af de klagemuligheder, der er til rådighed for at anfægte afgørelsen.

Det fremgår imidlertid af dokumenterne i den foreliggende sag, at den manglende omtale af klagemulighederne, som tydeligvis var utilsigtet, ikke på nogen måde skadede klagerens interesser, da der er al mulig grund til at tro, at klageren sandsynligvis ikke ville have gjort brug af klagemulighederne, selv om beslutningen om at afvise klagerens bud havde nævnt dem.

Der er intet i de endelige dokumenter, der tyder på, at klageren nogensinde har haft til hensigt at indgive en klage med påstand om annullation af udbudsproceduren. På den ene side anmodede klageren aldrig om oplysninger om betingelserne for en sådan klage. På den anden side besluttede klageren at indgive en klage til de belgiske myndigheder for overtrædelse af reglerne om overførsel af virksomheder. Klageren var derfor bekendt med de forskellige klagemuligheder og foretrak ikke at anfægte udbudsprocedurens legitimitet, men snarere at anmode om anvendelse af reglerne om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af overførsel af virksomheder.

Desuden havde klageren været i et kontraktforhold med Parlamentet i 13 år. Som tjenesteyder i mere end 10 år burde klageren have vidst, at afgørelser om tildeling af offentlige kontrakter kunne påklages.

Klagerens bemærkninger

Klageren fremsatte sammenfattende følgende bemærkninger:

Klageren var af den opfattelse, at Parlamentets erklæring om, at der var verserende retssager mod klageren for tilsidesættelse af forpligtelser vedrørende social sikring, ikke var korrekt. Den eneste procedure, som klageren var involveret i under udbudsproceduren, var en tvist med momsforvaltningen, som ikke havde noget at gøre med sociale bidrag. Den procedure, som Parlamentet henviste til, blev afsluttet i 2004 med en dom til klagerens fordel. Klagerens bud henviste ikke til en retslig procedure.

Ved at påberåbe sig CAO 32a krævede klageren ved en retssag, at virksomheden R. skulle overtage klagerens personale, men ikke, at den skulle være ansvarlig for afskedigelsen af dette personale.

Parlamentet beskyldte klageren for offentligt at fremsætte trusler mod det pågældende firma og henviste til et bilag (nemlig en rapport fra et personalemøde i klageren). Klageren kunne ikke finde nogen tegn på trusler i rapportens tekst. De passager, som Parlamentet understregede, vedrørte kun udtalelser fra ansatte og var kun bindende for dem, der fremsatte dem.

Klageren påpegede også, at Parlamentet ikke var part i ovennævnte tvist, og at eftersom administrationen pludselig syntes at være i besiddelse af dokumenter vedrørende denne tvist, der stammede fra klagerens advokats sagsakter, tydede dette på, at der forelå et ulovligt samarbejde med en kontrahent.

I modsætning til, hvad Parlamentet anførte, havde klageren overholdt alle retlige procedurer vedrørende lukning af virksomheden og kollektiv afskedigelse. Personalet blev afskediget med virkning fra den 1. august eller den 1. september 2006.

Klageren påpegede, at alt det ovenstående ikke havde noget at gøre med klagen til Ombudsmanden, men at Parlamentet havde forsøgt at sætte klageren i et dårligt lys.

Det første klagepunkt og den første påstand

Klageren påpegede, at Parlamentet ikke havde underrettet klageren om den 15 dages suspension af underskrivelsen af kontrakten, hvilket betød, at der var tid til at identificere uregelmæssigheder eller til at anmode om, at proceduren blev erklæret forgæves. Klageren kunne derfor ikke udøve sin ret til at benytte sig af disse muligheder. Dette ville i øvrigt have været umuligt på grund af de meget summariske begrundelser for afslaget. Klageren anmodede i stedet om yderligere oplysninger senest 15 dage efter afvisningen af sit tilbud. Parlamentet skjulte sig bag overdreven formalisme. Klageren anmodede ikke udtrykkeligt om andre dokumenter eller oplysninger om de relative fordele ved det valgte tilbud. Klageren fremsatte heller ikke beskyldninger om evalueringens subjektivitet, men om den subjektive karakter af Parlamentets argumenter og deres manglende begrundelse. Parlamentet havde således bevidst undgået at imødekomme klagerens krav om klare oplysninger.

Efter klagen til Ombudsmanden havde Parlamentet nu "spontant" fremsendt de ønskede oplysninger i sin skrivelse af 25. januar 2007.

Den anden påstand

Klageren forstod ikke, hvordan Parlamentet kunne konkludere, at selv om beslutningen om at afvise dets bud havde nævnt klagemulighederne, ville det sandsynligvis ikke have anvendt dem. Hvis klageren havde haft kendskab til klagemulighederne og havde disponeret over de oplysninger, som Parlamentet endelig havde meddelt klageren i januar 2007, ville klageren helt sikkert have indgivet en anmodning om, at proceduren blev anset for at være forgæves, og have appelleret. Klageren bestred også den årsagssammenhæng, som Parlamentet havde foreslået mellem sin klage til de belgiske myndigheder og sit kendskab til klagemulighederne i forbindelse med udbudsproceduren, og anførte, at disse ikke havde noget at gøre med hinanden.

Efter at have gennemgået de supplerende oplysninger, som Parlamentet fremsendte den 25. januar 2007, var klageren af den opfattelse, at dets interesser var blevet skadet, og ønskede at udvide sin oprindelige klage. Klagerens argumenter i denne forbindelse var følgende:

(1) Bedømmelsesudvalget baserede sig ikke kun på udbudsmaterialet:

I sin reaktion på den oprindelige klage anførte Parlamentet, at evalueringsudvalget ved vurderingen af udelukkelseskriterierne allerede havde bemærket, at der verserede en retssag mod klageren vedrørende dennes manglende betaling af socialsikringsbidrag. I klagerens tilbud nævnes denne procedure ikke. Parlamentet havde således overtrådt udbudsreglerne ved at tage hensyn til andre elementer end dem, der fremgik af klagerens bud. Ovennævnte forkerte oplysninger har måske ikke ført til afvisning af klagerens tilbud, men har utvivlsomt bidraget til klagerens og dennes tilbuds negative image. Klageren var desuden ikke sikker på, at dette var de eneste yderligere negative oplysninger, som evalueringsudvalget havde baseret sig på.

(2) Evalueringskriterierne som beskrevet i evalueringstabellen var objektive, men absolut ikke pålidelige for en evaluering
(2.1) Det pædagogiske projekts værdi:

Klageren citerede definitionen af "pædagogisk projekt" fra den nederlandske sprogunion (Nederlandse Taalunie), som viste, at det handler om vision, værdier og valg. I evalueringsskemaet var der imidlertid intet eller meget lidt om disse spørgsmål. Ud af i alt 40 point vedrørte 6 præsentationen og 4 de faglige relationer med tredjeparter, hvilket betød, at en fjerdedel af pointene blev tildelt emner, der ikke har noget at gøre med det pædagogiske projekt. Også andre kriterier som "projektets sammenhæng" (5 point), "projektets gennemførlighed" (4 point) og "projektets fyldighed" (5 point) evaluerede ikke de trufne valg. Selv om de materielle kriterier ikke var de vigtigste, var de "multikulturelle aspekter" (5 point) og "rækken af foreslåede aktiviteter" (5 point). Men også her blev indholdet ikke evalueret. Det var kun tallene, der var. Grundlæggende valg af værdier og pædagogiske metoder blev ikke taget i betragtning. Der blev heller ikke taget hensyn til lærerpersonalets holdninger og adfærd. Det var derfor muligt, at et meget svagt videnskabeligt struktureret projekt scorede meget højt, mens et værdsat projekt, der fulgte den seneste udvikling, scorede meget lavere.

(2.2) Metoder til forvaltning, tilrettelæggelse og gennemførelse af projektet, beskæftigelsespolitik, ansættelsespolitik, forvaltning af menneskelige ressourcer, foranstaltninger til sikring af stabilitet og personalets kvalifikationsniveau:

Også her stod man over for tilsyneladende objektive kriterier, som ikke i tilstrækkelig grad afspejlede tildelingskriterierne. Klageren var i tvivl om, hvorvidt udtrykket "projekt" betød pædagogisk projekt eller den måde, hvorpå vuggestuen forvaltes i alle dens aspekter. Klageren fremsatte bemærkninger med hensyn til kriterierne "forvaltningsmetoder" og "metoder til at sikre personalets stabilitet". Med hensyn til det sidste kriterium var det tilsyneladende nok at opregne foranstaltningerne, men om disse foranstaltninger stadig var ajourførte eller blev betragtet som bedste praksis, syntes ikke at være vigtigt. Klageren påpegede, at der i evalueringen ikke blev taget hensyn til beskæftigelses- og ansættelsespolitikken og personalets kvalifikationsniveau.

Evalueringen af personalepolitikken blev reduceret til den måde, hvorpå fraværende personale erstattes, og til permanent uddannelse af personale. Andre aspekter blev ikke taget i betragtning.

(3) Evalueringsudvalgets vurdering var ikke korrekt

Med hensyn til de point, der blev tildelt klagerens bud, fremlagde klageren to sider med detaljerede bemærkninger til de forskellige afsnit i evalueringsplanen, som ud over de point, der blev givet i hvert afsnit, også indeholdt henvisninger til de relevante sider i klagerens tilbud.

På grundlag af ovenstående elementer konkluderede klageren, at Parlamentet havde handlet ulovligt, da det tildelte kontrakten om Wayenberg-vuggestuen til firmaet R. Klageren påpegede, at det ikke havde et krav på økonomisk erstatning, men at det ønskede at opnå erstatning for moralsk skade.

Afgørelsen

1 Indledende bemærkning

1.1 Indtil 2005 havde Europa-Parlamentet to vuggestuer for førskolebørn i Bruxelles. En af vuggestuerne, Eastman vuggestue (8), blev forvaltet i 13 år af klageren, et belgisk selskab, efter flere på hinanden følgende udbudsprocedurer. Den anden vuggestue blev kaldt Trèfle vuggestue. Da disse to faciliteter ikke var i stand til at opfylde de forventede krav fra et stigende antal potentielle brugere, besluttede Parlamentet i 2001 at iværksætte et projekt om oprettelse af en vuggestue med stor kapacitet. Denne nye vuggestue - Wayenberg vuggestuen (9) - havde til formål at rumme alle de børn, der i øjeblikket bruger de eksisterende faciliteter, at absorbere de børn, der er opført på ventelisten, og at håndtere den stigning i antallet af ansøgninger, der sandsynligvis vil opstå som følge af de kommende udvidelser af EU. Der blev afholdt en udbudsprocedure, som klageren deltog i. Men i sidste ende blev ledelsen af Wayenberg Crèche tildelt virksomheden R.

1.2 Klageren henvendte sig efterfølgende til Ombudsmanden. Denne klage, som blev indgivet til Ombudsmanden den 16. august 2006, vedrørte en påstået mangel på oplysninger fra Parlamentet. Klageren hævdede navnlig, at Parlamentet havde nægtet klart og konkret at meddele klageren de relative fordele ved det tilbud, der var valgt til forvaltningen af klagerens Wayenberg-vuggestu, og hævdede, at Parlamentet burde give klageren disse oplysninger. Klageren hævdede endvidere, at Parlamentet i strid med kravet i artikel 19 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik (10) ikke havde oplyst klageren om de tilgængelige klagemuligheder. I sin skrivelse af 8. november 2006 om indledning af en undersøgelse af klagen anmodede Ombudsmanden om Parlamentets udtalelse om de to ovennævnte påstande og påstande. Ombudsmandens undersøgelse af disse to påstande og påstanden samt hans konklusioner er beskrevet nedenfor i punkt 2 (den første påstand samt påstanden) og 3 (den anden påstand).

1.3 I sin oprindelige klage hævdede klageren endvidere, at de oplysninger, der var blevet meddelt klageren vedrørende vurderingen af klagerens eget forslag, var 1) vage, 2) ikke entydige, 3) baseret på en rent subjektiv vurdering, 4) ufuldstændige og 5) ukorrekte. Ifølge klageren kunne disse forhold tyde på, at Parlamentet ulovligt havde tildelt kontrakten til firmaet R. Klageren påpegede imidlertid, at det ikke ville være i stand til at vurdere, om en yderligere klage vedrørende ulige behandling og krænkelse af dets rettigheder ville være berettiget, før det havde modtaget oplysningerne om de relative fordele ved det valgte tilbud. Den påpegede endvidere, at disse oplysninger var genstand for ovennævnte første påstand.

1.4 Det fremgår, at Parlamentet ved skrivelse af 25. januar 2007 endelig tilsendte klageren de oplysninger, som denne havde anmodet om, og som var genstand for den første påstand i klagen til Ombudsmanden. I denne skrivelse, hvori der udtrykkeligt henvises til den klage, der blev indgivet til Ombudsmanden, underrettede Parlamentet klageren om de relative fordele ved det valgte bud. Parlamentet citerede nærmere bestemt to sider fra den evalueringsrapport, der var relevant for vurderingen af de bud, som klageren og den valgte tilbudsgiver havde afgivet. Skrivelsen gengav også det endelige bedømmelsesskema, som bedømmelsesudvalget havde udarbejdet, og som viste de seks konkurrerende virksomheder de point, der var tildelt for hvert af de tre bedømmelseskriterier, samt det samlede antal point for hvert af dem. Desuden vedlagde Parlamentet som bilag til sin skrivelse et mere detaljeret femsiders evalueringsskema vedrørende evalueringen af klagerens bud (med detaljerede point for alle tre kriterier og underkriterier).

1.5 I sine bemærkninger til Parlamentets udtalelse hævdede klageren, at det på grundlag af de supplerende oplysninger, som Parlamentet fremsendte den 25. januar 2007, var klart, at dets interesser var blevet skadet, og at kontrakten ulovligt var blevet tildelt virksomheden R. Klageren erklærede derfor, at den ønskede at udvide sin oprindelige klage. Klageren fremførte tre "argumenter" i denne henseende, nemlig:

1. Bedømmelsesudvalget havde ikke udelukkende baseret sig på udbudsmaterialet. Den havde f.eks. henvist til en igangværende retssag mod klageren for overtrædelse af reglerne om social sikring, mens denne procedure ikke var nævnt i klagerens tilbud.
2. evalueringskriterierne som beskrevet i evalueringstabellen var objektive, men absolut ikke pålidelige for en evaluering og
3. Evalueringsudvalgets evaluering var ikke korrekt.

1.6 Ombudsmanden har nøje vurderet de yderligere oplysninger, han har fået stillet til rådighed. For så vidt angår de fem spørgsmål, som klageren fremlagde i sin oprindelige klage, nemlig at de oplysninger, der blev meddelt klageren, var 1) vage, 2) ikke entydige, 3) baseret på en rent subjektiv vurdering, 4) ufuldstændige og 5) ukorrekte, har Ombudsmanden ikke fundet noget, der umiddelbart kunne underbygge disse punkter. Der er derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at undersøge disse spørgsmål.

1.7 Med hensyn til ovennævnte tre nye "argumenter", som klageren fremlagde i sine bemærkninger til støtte for sin påstand om, at kontrakten ulovligt var blevet tildelt virksomheden R., bemærker Ombudsmanden, at det i EF-traktatens artikel 195 hedder, at "Ombudsmanden foretager de undersøgelser, som han finder berettigede". Ombudsmanden bemærker for det første, at der ikke er noget i klagerens argumenter, der tyder på, at kontrakten var blevet tildelt ulovligt til virksomheden R. På intet tidspunkt fremlagde klageren beviser, der kunne underbygge denne påstand, eller angav årsagerne, såsom f.eks. uregelmæssigheder i afgørelsen, til, at kontrakten angiveligt ville være blevet tildelt ulovligt til den vindende virksomhed. Klagerens argumenter synes at vedrøre vurderingen af hans eget bud snarere end den påståede ulovlighed af tildelingen af kontrakten til den anden virksomhed.

Med hensyn til klagerens første argument om, at bedømmelsesudvalget ikke kun havde baseret sig på udbudsdokumenterne, bemærker Ombudsmanden, at klageren som det eneste bevis til støtte for dette argument henviste til, at bedømmelsesudvalget under vurderingen af udelukkelseskriterierne havde bemærket, at der verserede retssager mod klageren, men at disse oplysninger ikke var indeholdt i dennes bud. Det fremgår imidlertid af Parlamentets udtalelse, at evalueringsudvalget ikke tog hensyn til dette spørgsmål og besluttede at give klageren adgang til den kvalitative evaluering. Det ser faktisk ud til, at klageren klarede sig ret godt i udbudsproceduren, da den i sidste ende blev placeret som den næstbedste tilbudsgiver. Klagerens ovennævnte argument indeholder således ingen elementer, der tyder på, at kontrakten ulovligt blev tildelt den vindende virksomhed.

Med hensyn til klagerens andet argument om, at evalueringskriterierne var objektive, men absolut ikke pålidelige for en evaluering, ser det ud til, at denne kritik - som afspejler klagerens personlige holdning med hensyn til flere aspekter af pædagogik - vedrører de evalueringskriterier (samt de forskellige underkriterier), der anvendes i udbudsproceduren, og de point, der tildeles hvert af dem, snarere end vurderingen af de forskellige tilbud som sådan. Dette argument kan derfor ikke støtte klagerens påstand om, at kontrakten blev tildelt ulovligt til den vindende virksomhed.

Klageren hævdede for det tredje, at evalueringsudvalgets vurdering ikke var korrekt. Dette argument er baseret på klagerens fortolkning af de point, som bedømmelsesudvalget tildelte sit tilbud for visse underkriterier. Det skal i denne forbindelse understreges, at vurderingen og bedømmelsen af de seks bud blev foretaget på et sammenlignende grundlag, og at en analyse af, om vurderingen var ukorrekt, ville kræve en tilbundsgående analyse af alle buddene og af de point, der blev tildelt hvert af dem. Parlamentet og nærmere bestemt bedømmelsesudvalget i den foreliggende sag råder imidlertid over et vidt skøn med hensyn til de faktorer, der skal tages i betragtning med henblik på at træffe afgørelse om tildeling af en kontrakt efter et udbud. Endvidere skal Rettens kontrol begrænses til en efterprøvelse af, om procedure- og begrundelsesforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, og om der foreligger et åbenbart urigtigt skøn eller magtfordrejning (11). Ombudsmanden mener, at han bør anvende lignende standarder, og at hans prøvelse derfor i den foreliggende sammenhæng bør begrænses til en undersøgelse af, om der foreligger et åbenbart urigtigt skøn. Ombudsmanden har gennemgået evalueringsskemaet vedrørende klagerens tilbud og dens bemærkninger hertil. Disse bemærkninger afspejler klagerens personlige fortolkning af evalueringsudvalgets evaluering. Efter Ombudsmandens undersøgelse synes der imidlertid ikke at være noget, der tyder på, at der er sket en åbenbar fejl i vurderingen af klagerens bud.

Endelig vil Ombudsmanden gerne påpege, at den blotte omstændighed, at klageren havde forvaltet Parlamentets Eastman-vuggestu i 13 år, hverken i) var en garanti for, at den automatisk ville blive tildelt ledelsen af Wayenberg-vuggestuen, eller ii) en indikation af, at tildelingen af ledelsen til en anden virksomhed ville være ulovlig. På grundlag af disse betragtninger synes der ikke at være grundlag for en undersøgelse af klagerens påstand om, at kontrakten ulovligt blev tildelt den vindende virksomhed.

1.8 Endelig hævdede klageren i sine bemærkninger, at Parlamentet beskyldte klageren for offentligt at fremsætte trusler mod Parlamentet og firmaet R. Ombudsmanden bemærker, at det dokument, som Parlamentet henviste til som bevis, var en rapport fra et personalemøde dateret den 22. maj 2006. Da dette møde fandt sted syv måneder efter tildelingen af kontrakten til den vindende virksomhed, kunne oplysningerne i rapporten umuligt have spillet en rolle i vurderingen af klagerens bud. Da dette spørgsmål, som klageren selv påpegede, ikke havde noget at gøre med klagen, og da en anmodning til Parlamentet om en ny udtalelse om disse påstande yderligere ville forsinke afgørelsen om den oprindelige klage, finder Ombudsmanden det ikke hensigtsmæssigt at foretage yderligere undersøgelser af denne sag. Det forekommer heller ikke nødvendigt at undersøge de andre spørgsmål, som klageren har rejst vedrørende den måde, hvorpå Parlamentet indhentede denne rapport. Klageren har imidlertid naturligvis mulighed for at indgive en ny klage vedrørende dette spørgsmål efter at have foretaget de nødvendige forudgående administrative henvendelser til Parlamentet.

2 Den påståede undladelse af at meddele klageren de relative fordele ved det valgte bud

2.1 Klageren deltog i udbudsproceduren for tildeling af kontrakten om den eksterne forvaltning af Parlamentets Wayenberg-vuggestu. Den 27. oktober 2005 meddelte Parlamentet klageren, at dets bud ikke var blevet antaget. Klageren skrev derefter flere gange til Parlamentet for at få flere oplysninger om afvisningen af sit bud. Klageren var ikke tilfreds med Parlamentets svar og indgav den 16. august 2006 denne klage til Ombudsmanden. I klagen fremsatte klageren to påstande og en påstand. Den første påstand var, at Parlamentet havde nægtet klart og konkret at oplyse Parlamentet om de relative fordele ved det valgte bud. Klageren hævdede, at Parlamentet burde give den disse oplysninger.

2.2 I sin udtalelse gav Parlamentet et overblik over den korrespondance, det havde haft med klageren efter afvisningen af sidstnævntes bud. Parlamentet forklarede også de forskellige trin i udbudsproceduren, der førte til tildelingen af kontrakten til firmaet R. Parlamentet henviste til klagerens erklæring om, at det ikke var blevet underrettet om de relative fordele ved det valgte bud. I den forbindelse forklarede Parlamentet, at dette skyldtes en misforståelse, og at klageren ikke havde fremsat en sådan anmodning. I mellemtiden havde Parlamentet skrevet til klageren og informeret denne om det valgte buds karakteristika og relative fordele.

2.3 Klageren anførte i sine bemærkninger, at Parlamentet skjulte sig bag overdreven formalisme. Klageren anmodede faktisk ikke udtrykkeligt om andre dokumenter eller oplysninger eller om at blive underrettet om de relative fordele ved det tilbud, der blev accepteret. Klageren fremsatte heller ikke beskyldninger om vurderingens subjektivitet, men snarere om den subjektive karakter af Parlamentets argumenter og dets manglende begrundelse. Parlamentet havde således bevidst undgået at imødekomme klagerens krav om klare oplysninger. I mellemtiden har Parlamentet imidlertid "spontant" givet de ønskede oplysninger.

2.4 Ombudsmanden har nøje analyseret de to skrivelser, som klageren sendte til Parlamentet den 9. og 29. november 2005. I brevet af 9. november 2005 anmodede klageren blot om supplerende oplysninger om årsagerne til afvisningen af buddet. I sin skrivelse af 29. november 2005 påpegede klageren, at argumenterne i Parlamentets svar af 17. november 2005 var vage og viste en personlig snarere end en objektiv vurdering af buddet. Klageren rejste også en række spørgsmål vedrørende vurderingen af sit bud. Det er korrekt, at klageren i ingen af brevene udtrykkeligt anmodede om at blive informeret om de relative fordele ved det valgte bud.

2.5 Finansforordningens artikel 100, stk. 2, bestemmer, at "[d]en ordregivende myndighed meddeler alle ansøgere eller bydende, hvis ansøgning eller bud er blevet afvist, begrundelsen for, at afgørelsen er truffet, og alle bydende, hvis bud kan antages, og som skriftligt anmoder herom, de kvaliteter og relative fordele, der kendetegner det valgte bud, samt navnet på den bydende, der har fået tildelt kontrakten. Det er dog ikke nødvendigt at offentliggøre visse oplysninger, hvis offentliggørelse ville hindre anvendelsen af lovgivningen, være i strid med offentlige interesser eller skade offentlige eller private virksomheders legitime forretningsmæssige interesser eller kunne fordreje den loyale konkurrence mellem disse virksomheder" (fremhævelse tilføjet).

Gennemførelsesbestemmelsernes artikel 149, stk. 1 og 2, bestemmer, at "[d]e ordregivende myndigheder underretter hurtigst muligt ansøgerne og de bydende om, hvilke beslutninger der er truffet med hensyn til tildelingen af kontrakten, herunder begrundelsen for, at de har besluttet ikke at tildele en kontrakt, der har været udbudt, eller at genoptage proceduren", og at "[d]en ordregivende myndighed meddeler senest femten kalenderdage efter modtagelsen af en skriftlig anmodning de oplysninger, der er omhandlet i finansforordningens artikel 100, stk. 2".

2.6 Det fremgår af finansforordningens artikel 100, stk. 2, og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 149, at den bydende, hvis bud er blevet antaget, skal indgive en skriftlig anmodning for at modtage oplysninger om det valgte buds karakteristika og relative fordele. Det fremgår imidlertid ikke helt klart af disse bestemmelser, om den skriftlige anmodning udtrykkeligt skal markeres som en anmodning om oplysninger om de relative fordele ved det valgte bud, eller om en simpel skriftlig anmodning om yderligere oplysninger generelt også er tilstrækkelig. Da formålet med disse bestemmelser er at informere de forbigåede tilbudsgivere, finder Ombudsmanden det rimeligt at antage, at disse bestemmelser ikke bør fortolkes for strengt.

2.7 Det ser ikke desto mindre ud til, at dette spørgsmål ikke behøver at blive undersøgt yderligere, da Parlamentet endelig har sendt de ønskede oplysninger til klageren, nemlig i sin skrivelse af 25. januar 2007. I denne skrivelse, hvori der udtrykkeligt henvises til den klage, der blev indgivet til Ombudsmanden, underrettede Parlamentet klageren om de relative fordele ved det valgte bud. Parlamentet citerede nærmere bestemt to sider fra den evalueringsrapport, der var relevant for vurderingen af på den ene side klagerens bud og på den anden side det valgte bud. Skrivelsen gengav også det endelige bedømmelsesskema, som bedømmelsesudvalget havde udarbejdet, og som viser de point, der blev tildelt de seks konkurrerende virksomheder for hvert af de tre bedømmelseskriterier, samt det samlede antal point for hver af dem. Desuden vedlagde Parlamentet som bilag til sin skrivelse et mere detaljeret femsiders evalueringsskema vedrørende evalueringen af klagerens bud (med detaljerede point for alle tre kriterier og underkriterierne).

2.8 Da Parlamentet endelig har givet klageren de ønskede oplysninger, er der ikke behov for yderligere undersøgelser af den første påstand og påstand.

3 Den påståede manglende angivelse af klagemulighederne over for klageren

3.1 Klageren hævdede, at Parlamentet i strid med kravet i artikel 19 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik undlod at oplyse klageren om klagemulighederne.

3.2 Parlamentet anførte i sin udtalelse, at den anvisningsberettigede i sin skrivelse af 27. oktober 2005 ikke præciserede mulighederne for at klage over afgørelsen. I henhold til finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne er den ordregivende myndighed ikke forpligtet til at give sådanne oplysninger, og meddelelsen var derfor i overensstemmelse med de relevante regler. Ikke desto mindre accepterede Parlamentet, at det ikke overholdt de forpligtelser, der er fastsat i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik, hvori det hedder, at en afgørelse truffet af en institution, som kan krænke en privatpersons rettigheder eller interesser, skal indeholde en angivelse af de klagemuligheder, der er til rådighed for at anfægte afgørelsen.

Parlamentet anførte, at det imidlertid klart fremgik af sagens akter, at den manglende omtale af klagemulighederne, som tydeligvis var utilsigtet, ikke på nogen måde skadede klagerens interesser, da der var al mulig grund til at antage, at klageren sandsynligvis ikke ville have gjort brug af klagemulighederne, hvis beslutningen om at afvise klagerens bud havde nævnt dem.

Ifølge Parlamentet var der heller intet, der tydede på, at klageren nogensinde havde til hensigt at indgive en klage med påstand om annullation af udbudsproceduren. På den ene side anmodede klageren aldrig om oplysninger om betingelserne for en sådan klage. På den anden side besluttede klageren at indgive en klage til de belgiske myndigheder for overtrædelse af reglerne om overførsel af virksomheder. Klageren var derfor bekendt med de forskellige klagemuligheder og foretrak ikke at anfægte udbudsprocedurens legitimitet, men snarere at anmode om anvendelse af reglerne om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af overførsel af virksomheder.

3.3 Klageren påpegede i sine bemærkninger, at han ikke forstod, hvordan Parlamentet kunne konkludere, at selv om beslutningen om at afvise hans bud havde nævnt klagemulighederne, ville det sandsynligvis ikke have anvendt dem. Hvis klageren havde haft kendskab til klagemulighederne og havde disponeret over de oplysninger, der først blev endeligt meddelt af Parlamentet i januar 2007, ville klageren helt sikkert have indgivet en anmodning om, at proceduren blev anset for ugyldig, og have appelleret. Klageren bestred også den forbindelse, som Parlamentet havde foreslået mellem klagen til de belgiske myndigheder og klagerens påståede kendskab til klagemulighederne i forbindelse med udbudsproceduren, og anførte, at disse ikke havde noget at gøre med hinanden.

3.4 Med hensyn til udbudsprocedurer bemærker Ombudsmanden, at finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne ikke indeholder nogen forpligtelse til at underrette afviste tilbudsgivere om klagemuligheder (12). Ikke desto mindre gælder de generelle principper for god forvaltningsskik også for udbudsprocedurer og dermed for den foreliggende sag.

3.5 Ombudsmanden bemærker, at princippet om god forvaltningsskik kræver, at de institutioner, der træffer en afgørelse, som kan skade en privatpersons rettigheder eller interesser, angiver de klagemuligheder, der er til rådighed for at anfægte afgørelsen (13).

3.6 I den foreliggende sag fremgår det, at Parlamentet hverken i sin skrivelse af 27. oktober 2005 eller i sin senere korrespondance til klageren underrettede klageren om mulighederne for at klage over tildelingsafgørelsen. Ombudsmanden bemærker, at Parlamentet ved at anføre, at klageren ikke fremsatte en anmodning om, at proceduren blev erklæret for forgæves, i sin udtalelse syntes at antyde, at klageren var blevet underrettet om suspensionen af underskrivelsen af kontrakten i 15 dage for at give den mulighed for at fremhæve uregelmæssigheder eller anmode om, at proceduren blev erklæret ugyldig. Som påpeget af klageren var dette imidlertid ikke tilfældet.

3.7 Med hensyn til Parlamentets argument om, at dets undladelse af at nævne klagemulighederne ikke skadede klagerens interesser, fordi klageren under alle omstændigheder ikke ville have benyttet sig af klagemulighederne, mener Ombudsmanden, at denne erklæring blot udgør spekulation fra Parlamentets side med hensyn til klagerens hensigter, og at Parlamentet ikke har underbygget sin holdning med konkrete beviser.

3.8 Ombudsmanden mener også, at det var upassende for Parlamentet at anføre, at der ikke var noget, der tydede på, at klageren nogensinde havde til hensigt at indgive en klage med henblik på annullering af udbudsproceduren, fordi klageren aldrig anmodede om oplysninger om klagebetingelserne. Som anført ovenfor i punkt 3.5 var det op til Parlamentet i overensstemmelse med principperne om god forvaltningsskik at informere klageren om klagemulighederne og ikke op til klageren at anmode om disse oplysninger. Det forhold, at klageren ikke spurgte om klagemulighederne, kan derfor ikke påberåbes af Parlamentet som et argument til støtte for dets holdning. I betragtning af, at sagen ved de belgiske domstole vedrørte overførsel af virksomheder og derfor ikke havde noget at gøre med udbudsproceduren som sådan, finder Ombudsmanden, at det forhold, at klageren indledte denne procedure i Belgien, ikke beviser, at klageren var bekendt med mulighederne for at klage over beslutningen om at tildele buddet.

3.9 På grundlag af ovenstående betragtninger konkluderer Ombudsmanden, at Parlamentets undladelse af at underrette klageren om klagemulighederne udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Han fremsætter derfor en kritisk bemærkning nedenfor.

4 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage er det nødvendigt at fremsætte følgende kritiske bemærkning:

Principperne om god forvaltningsskik kræver, at de institutioner, der træffer en afgørelse, som kan skade en privatpersons rettigheder eller interesser, angiver de klagemuligheder, der er til rådighed for at anfægte afgørelsen (14). I den foreliggende sag fremgår det, at Parlamentet hverken i sin skrivelse af 27. oktober 2005 eller i sin efterfølgende korrespondance til klageren oplyste klageren om mulighederne for at klage over tildelingsafgørelsen. Parlamentets argument om, at dets undladelse af at fremlægge de relevante oplysninger ikke skadede klagerens interesser, er ikke blevet godtgjort. Ombudsmanden konkluderer derfor, at Parlamentets undladelse af at underrette klageren om klagemulighederne udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Da dette aspekt af sagen vedrører procedurer vedrørende specifikke begivenheder i fortiden, er det ikke hensigtsmæssigt at søge en mindelig løsning på sagen. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Parlamentets formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Klagen blev registreret den 20. september 2006.

(2) Den "Eastman vuggestue" var Parlamentets vuggestue, som var baseret i Eastman bygning i Leopold Park i Bruxelles.

(3) Den vuggestue er baseret i Wayenberg gaden i Bruxelles.

(4) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 148, s. 1).

(5) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s. 1).

(6) Parlamentet har sandsynligvis villet henvise til artikel 149, stk. 2, da artikel 149, stk. 3, ikke findes.

(7) Ombudsmanden bemærker, at Parlamentet gjorde dette den 25. januar 2007. Parlamentets skrivelse har imidlertid to datoer: en maskinskrevet (24. januar 2007) og en stemplet (25. januar 2007). I denne beslutning henvises der til brevet som "af 25. januar 2007").

(8) Se fodnote 2.

(9) Se fodnote 3.

(10) Den europæiske kodeks for god forvaltningsskik findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu).

(11) Sag T-169, Esedra mod Kommissionen, Sml. 2002 II, s. 609, præmis 95.

(12) Ombudsmanden bemærker også, at den ordregivende myndighed i den foreliggende sag var Parlamentet, og at Parlamentet ikke har vedtaget en meddelelse svarende til Kommissionens meddelelse KOM(2003) 395, hvori det fastsættes, at afviste tilbudsgivere hurtigt underrettes om afvisningen af deres bud, og hvori der også fastsættes en frist på to kalenderuger før underskrivelsen af kontrakten for at give afviste tilbudsgivere mulighed for at anmode om yderligere oplysninger om årsagerne til afvisningen af deres bud. Denne meddelelse blev vedtaget af Kommissionen som svar på Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ OI/2/2002/IJH (Meddelelse fra Kommissionen KOM(2003) 395 endelig af 3. juli 2003 - Procedure for underretning af ansøgere og tilbudsgivere, efter at der er indgået en kontrakt, og inden den faktiske kontrakt er underskrevet, om offentlige kontrakter, som Kommissionen har indgået i henhold til finansforordningens artikel 105).

(13) Jf. artikel 19 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.

(14) Jf. fodnote 13.