Strasbourg, den 19. juni 2008

Kære G.

Den 10. juli 2006 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Parlamentets påståede undladelse af at genopføre Deres navn på listen over freelancetolke, der er akkrediteret til at arbejde for Parlamentet. De hævdede også, at Parlamentet ikke havde besvaret Deres e-mails af 18. juli 2005 og 21. februar 2006.

Den 12. september 2006 videresendte jeg Deres klage til Parlamentets formand. Parlamentet afgav udtalelse den 15. november 2006.

Den 27. november 2006 fremsendte jeg den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger inden den 31. december 2006.

Ved e-mail af 18. december 2006 anmodede De om en forlængelse af fristen for Deres bemærkninger.

Ved e-mail af 20. december 2006 meddelte jeg Dem, at jeg havde besluttet at imødekomme Deres anmodning, og opfordrede Dem til at fremsætte Deres bemærkninger til Parlamentets udtalelse senest den 31. januar 2007. De fremsendte Deres bemærkninger den 6. februar 2007.

Den 3. juli og den 6. august 2007 sendte De mig yderligere e-mails vedrørende Deres klage.

Den 5. februar 2008 anmodede jeg Parlamentet om yderligere oplysninger i forbindelse med Deres klage. Parlamentet sendte mig sit svar den 10. marts 2008.

Den 17. marts 2008 fremsendte jeg Parlamentets svar med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 13. maj 2008.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Baggrund: klage 837/2006/MF

Den 15. marts 2006 indgav klageren en første klage (837/2006/MF) til Den Europæiske Ombudsmand mod Europa-Parlamentet vedrørende hendes arbejdsforbindelser med Parlamentet.

Ifølge klageren var de relevante faktiske omstændigheder kort sagt følgende:

Klageren arbejdede for Europa-Kommissionen fra 1975 til 1978 som freelancetolk i henhold til en kontrakt som hjælpeansat.

Fra 1978 til 1995 arbejdede klageren for Parlamentet som freelancetolke. Derefter ophørte klageren i en vis periode med at arbejde for Parlamentet og arbejdede for internationale organisationer i USA. Derefter arbejdede hun igen for parlamentet.

I 1998 kontaktede klageren Parlamentets formand, dets generalsekretær og dets generaldirektør for Generaldirektoratet for Administration for at blive informeret om årsagerne til, at hendes arbejdstid var blevet reduceret konsekvent. Hun blev informeret om, at arbejdstiden for freelancetolke for visse sprog var blevet reduceret efter de nye medlemsstaters tiltrædelse.

Den 6. februar 2004 forsøgte klageren at kontakte Parlamentets Tolketjeneste ved hjælp af edb-programmet med listen over alle freelancetolke, der var akkrediteret til at arbejde for Parlamentet. Klageren blev nægtet adgang til dette program. Hun fik at vide, at hendes navn var blevet "annulleret" fra listen over freelancetolke. Det var efter hendes mening uretfærdigt.

Efterfølgende gentog klageren sin anmodning om at blive opført på listen over freelancetolke, der var akkrediteret til at arbejde for Parlamentet. Hendes anmodning blev afvist.

I sin klage til Ombudsmanden hævdede hun, at hun havde arbejdet i mere end 20 år for Parlamentet og Kommissionen, og at deres relevante tjenestegrene altid havde været tilfredse med hendes arbejde. I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at hun var offer for forskelsbehandling.

Eftersom klageren ikke fremlagde nogen dokumenter, der attesterede, at hun havde indgivet forudgående administrative henvendelser til Parlamentet vedrørende hendes påstand om forskelsbehandling, meddelte Ombudsmanden den 20. april 2006 hende, at hendes klage ikke kunne antages til realitetsbehandling på grundlag af EF-traktatens artikel 195. Klageren blev underrettet om, at hun kunne overveje at forny sin klage til Ombudsmanden, forudsat at hun fremlagde de relevante dokumenter, der attesterede, at hun havde kontaktet Parlamentet vedrørende hendes påstand.

Nærværende klage 2485/2006/MF

Den 10. juli 2006 sendte klageren endnu en skrivelse til Ombudsmanden. På baggrund af de vedlagte dokumenter blev klagerens yderligere brev registreret som en ny klage den 17. juli 2006 under referencenummer 2485/2006/MF.

I sin klage gentog klageren sin påstand om, at hun var offer for forskelsbehandling, fordi hendes arbejdstid var blevet reduceret konsekvent siden 1995. Hun vedlagde en skrivelse af 21. juni 1999 til Parlamentets generalsekretær, hvori hun klagede over, hvad hun anså for at være "forfølgelser"begået af direktøren for tolketjenesten og chefen for den franske afdeling. I sit svar anførte Parlamentets generalsekretær, at hendes påstand ikke var begrundet.

Klageren vedlagde endvidere sin klage en skrivelse fra 1998 fra flere medlemmer af Europa-Parlamentet til Parlamentets formand, hvori de påpegede, at klageren, som havde arbejdet for Parlamentet i mere end 20 år, ikke længere var ansat af Parlamentet. De pågældende parlamentsmedlemmer anmodede Parlamentets formand om at rette op på denne uretfærdige situation.

I sin klage til Ombudsmanden gentog klageren endvidere sin påstand om, at hendes navn i december 2003 uretmæssigt var blevet fjernet fra listen over freelancetolke.

Hun oplyste, at Parlamentet den 10. maj 2005 foreslog at genopføre hendes navn på listen og i denne forbindelse opfordrede hende til at udfylde en formular med personlige oplysninger, såsom hendes arbejds- og personlige adresse og hendes arbejds- og personlige telefonnumre, som ville være nyttige for at nå hende, hvis det var nødvendigt.

I sin klage til Ombudsmanden påpegede klageren, at hun havde indsendt sine personoplysninger pr. e-mail, men hun modtog aldrig noget svar. Ved e-mail af 18. juli 2005 meddelte klageren Parlamentet, at hun ikke havde modtaget den formular, som hun var blevet opfordret til at udfylde den 10. maj 2005. Ved e-mail af 21. februar 2006 kontaktede klageren igen Parlamentet. Hun gav udtryk for sin skuffelse dels over, at hun aldrig var blevet tilbudt noget arbejde af Parlamentet, selv om hun var blevet underrettet om, at hendes navn ville blive genopført på listen, dels over, at hun stadig ikke havde adgang til det edb-program, der indeholdt listen over alle freelancetolke. Hun hævdede, at hun aldrig modtog noget svar på disse to e-mails.

I sin klage fremsatte klageren følgende påstande:

1. Hun blev udsat for forskelsbehandling, fordi hendes arbejdstid var blevet reduceret konsekvent siden 1995.
2. Parlamentet fjernede uretmæssigt hendes navn fra listen over freelancetolke i december 2003 og genoptog ikke hendes navn på listen trods en opfordring til hende om at udfylde en formular med personlige oplysninger.
3. Parlamentet undlod at besvare hendes e-mails af 18. juli 2005 og 21. februar 2006.

Forespørgslen

Ombudsmandens fremgangsmåde

Ved skrivelse af 12. september 2006 meddelte Ombudsmanden klageren, at han havde besluttet at indlede en undersøgelse af det andet og det tredje klagepunkt i hendes klage.

Med hensyn til klagerens første påstand meddelte Ombudsmanden klageren, at han havde besluttet at henlægge dette aspekt af sagen på grundlag af artikel 2, stk. 4, i hans statut, eftersom de relevante forhold, der lå til grund for denne påstand, vedrørte en periode fra 1995 til 1999.

Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Parlamentet har i sit svar sammenfattet anført følgende:

Med hensyn til den påståede urimelige fjernelse i december 2003 af klagerens navn fra listen over freelancetolke, dvs. før oprettelsen af en interinstitutionel liste over tolke, der er akkrediteret til at arbejde for en eller flere EU-institutioner, anførte Parlamentet, at klagerens navn rent faktisk var blevet fjernet fra "GERI"-databasen (1).

Klageren optrådte dog stadig på listen over freelancetolke under et krypteret navn efterfulgt af referencen "ZZ" ("ZZGALBR"). Parlamentet anførte, at denne liste fandt anvendelse i tilfælde, hvor den ansættende tjenestegren ikke længere havde kontakt med den relevante tolk, eller hvis sidstnævnte havde udtrykt ønske om ikke længere at blive ansat, enten midlertidigt eller permanent.

Den 8. april 2005 underrettede Parlamentets kontorchef for fransk tolkning (herefter »kontorchefen«) klageren om ovennævnte liste. Hun oplyste endvidere klageren om, at hun havde haft alvorlige vanskeligheder med at kontakte hende gennem flere år.

Med hensyn til påstanden om, at klagerens navn ikke var medtaget på listen over tolke i GERI-databasen, anførte Parlamentet, at alle de tolke, der var akkrediteret til at arbejde for EU-institutionerne, var blevet opfordret til at udfylde en formular med angivelse af deres kontaktoplysninger. Klageren, som tilsyneladende regelmæssigt blev ansat af Kommissionens Tolkningstjeneste, SCIC, udfyldte også denne formular.

Parlamentet påpegede imidlertid, at de relevante kontorchefer ved opstillingen af listen over tolke, der er akkrediteret til at arbejde for EU-institutionerne, ikke gav akkrediteringen til alle tolkene. I klagerens tilfælde ønskede kontorchefen for fransk tolkning ikke længere at samarbejde med klageren af årsager, som blev nævnt for hende i flere e-mails, nemlig hendes uberettigede fravær, da hun var kontraktansat. umuligheden af at kontakte hende i lange perioder; og hendes ærekrænkende kommentarer om hendes overordnede.

Parlamentet anførte endvidere, at selv om klageren havde fået den relevante akkreditering, indebar det forhold, at ens navn var opført på denne liste, ikke, som fastslået af Retten i Første Instans, en ret til et vist antal arbejdsdage.

Med hensyn til det påståede manglende svar på klagerens e-mail af 18. juli 2005 anførte Parlamentet, at det rent faktisk havde svaret klageren pr. e-mail af samme dag, og vedlagde en kopi af dette svar.

Med hensyn til det påståede manglende svar på klagerens e-mail af 21. februar 2006 vedlagde Parlamentet en kopi af det svar, som kontorchefen skulle sende til klageren den 21. februar 2006. Parlamentet anførte, at i det højst usandsynlige tilfælde, at kontorchefen havde glemt at sende denne e-mail til klageren den 21. februar 2006, undskyldte kontorchefen over for hende for denne fejl. Under alle omstændigheder viste de talrige svar, som Parlamentet sendte som svar på klagerens e-mails før og efter den 21. februar 2006, at Parlamentet ikke havde udvist forsømmelighed med hensyn til dette spørgsmål.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger gentog klageren påstanden i sin første klage 837/2006/MF, i henhold til hvilken hun angiveligt havde været udsat for forskelsbehandling, fordi hun, selv om hendes navn var blevet opført på listen over freelancetolke, der var akkrediteret til at arbejde for Parlamentet, aldrig tilbød hende yderligere kontrakter.

Klageren hævdede endvidere, at der var mangel på gennemsigtighed, fordi tolkene ikke blev informeret om kontorchefernes beslutning om at give dem akkrediteringen eller afslå den. Hun undrede sig endelig over, hvorfor Parlamentet, hvis det ikke længere ønskede at ansætte hende, forsinkede underretningen af hende herom. Efter hendes opfattelse udgjorde dette en mangel på oplysninger.

Klageren anfægtede, at hun i lang tid ikke var i stand til at reagere på kontakter fra Parlamentet. Hun påpegede, at hun aldrig havde tilkendegivet, at hun ikke længere ønskede at arbejde for Parlamentet. Hun afviste også Parlamentets synspunkt om, at hun var på orlov uden begrundelse, og at hun havde fremsat ærekrænkende bemærkninger vedrørende sine overordnede. Efter hendes opfattelse har Parlamentet ikke fremlagt beviser til støtte for sine argumenter.

Klageren erkendte, at kontorchefen "kvitterede for modtagelsen" af hendes e-mail af 18. juli 2005. Klageren bemærkede endvidere, at Parlamentets svar på hendes e-mail af 21. februar 2006 "ulige" ikke indeholdt nogen dato.

Klagerens supplerende brev af 6. august 2007

Den 6. august 2007 sendte klageren endnu en skrivelse til Ombudsmanden, hvori hun gentog påstanden om, at hun havde været udsat for forskelsbehandling fra Parlamentets side. Hun anførte, at selv om de forhold, hun beskrev i dette brev, vedrørte perioden forud for den periode, som Ombudsmanden havde ret til at tage i betragtning, var disse forhold efter hendes opfattelse væsentlige.

Klageren anførte endvidere, at Parlamentet officielt havde ansat hende i to dage, og at hun havde modtaget den tilsvarende løn. Men senere fandt hun ud af, at hun i det relevante program syntes at være blevet rekrutteret i 4 dage. Da klageren anmodede om oplysninger om denne situation, blev hun underrettet om, at hun kun ville blive betalt for de 4 dage, hvis hun havde modtaget en skriftlig bekræftelse på ansættelsestilbuddet. Efter klagerens opfattelse udgjorde dette en forskelsbehandling fra Parlamentets side.

Yderligere undersøgelser
Anmodningen om oplysninger stilet til Parlamentet

Efter nøje overvejelse af Parlamentets udtalelse og klagerens bemærkninger fandt Ombudsmanden det nødvendigt at anmode Parlamentet om yderligere oplysninger.

Ombudsmanden anmodede derfor Parlamentet om at give ham oplysninger om følgende:

Ombudsmanden bemærkede, at kontorchefen i en e-mail af 18. juli 2005 anførte, at klageren var "akkrediteret til SCIC". I en yderligere e-mail af 21. februar 2006 til klageren anførte kontorchefen endvidere, at klagerens navn var "på den fælles liste over franske tolke ", men at hun ikke var blevet kontaktet, fordi hendes "sproglige kombination var dækket af andre tolke, hvis tjenester var tilfredsstillende".

I lyset af ovenstående anmodede Ombudsmanden Parlamentet om at kommentere de tilsyneladende selvmodsigelser i kontorchefens erklæringer.

Parlamentets svar

Parlamentet har i sit svar for det første anført, at der skal sondres mellem tolke, der er akkrediteret til at arbejde for alle tre tolketjenester, dvs. Kommissionen, Parlamentet og Domstolen, og tolke, der kun er akkrediteret til at arbejde for en eller to af de tre institutioner. Klageren var en del af den anden kategori.

Da den fælles liste blev udarbejdet, modtog alle de tolke, som [a] arbejdede regelmæssigt for alle institutionerne, [b] ikke havde været genstand for nogen klage, og [c] havde et ubrudt samarbejde med institutionerne, automatisk fælles akkreditering på den fælles liste. Tolke, der ikke opfyldte disse betingelser, beholdt akkrediteringen for den eller de institutioner, som de fortsatte med at arbejde for.

Eftersom klageren ikke opfyldte flere kontrakter i 2001 og forblev uopnåelig i lange perioder, valgte Parlamentet ikke at anbefale hende til en bredere akkreditering på den fælles liste. Hun forblev dog på listen med JICS (2) akkreditering. Klageren blev underrettet herom af kontorchefen i en e-mail af 18. juli 2005.

I sin e-mail af 21. februar 2006 bekræftede kontorchefen klagerens status, dvs. en akkreditering udelukkende for det fælles udvalg. Hun meddelte endvidere klageren, at hun ikke ønskede at anbefale hende til ansættelse med henblik på potentiel akkreditering til Parlamentet, fordi i) der ikke var mangel på hendes sprogkombination, og ii) sprogkombinationen var meget godt dækket af andre kontraktansatte konferencetolke, som regelmæssigt arbejdede sammen med Parlamentet til dets fulde tilfredshed.

Parlamentet anførte endvidere, at manglen på fælles akkreditering på ingen måde forhindrede de øvrige institutioner i at ansætte hjælpetolke med denne status, når det var nødvendigt. I tilfælde af, at de kontraktansatte konferencetolkes ydelser var tilfredsstillende, kunne institutionen derefter anmode om en forlængelse af tolkens akkreditering.

Parlamentet fandt derfor, at der ikke var nogen modstrid mellem de to e-mails fra kontorchefen til klageren.

Parlamentet konkluderede, at kontorchefen i lyset af præciseringerne i dets tidligere svar med hensyn til klagerens tjenester og adfærd ikke havde nogen grund til at anbefale ACI's ansættelsestjeneste at ansætte klageren.

Klagerens yderligere bemærkninger

Klageren anførte i sine bemærkninger, at Parlamentet ikke havde fastholdt sit synspunkt om, at hun havde været genstand for klager. Hun påpegede endvidere, at hun altid havde været tilgængelig på sin mobiltelefon, og at Parlamentet var bekendt med hendes e-mailadresse, hvis det ønskede at kontakte hende.

Klageren anførte endvidere, at det fremgik af Parlamentets yderligere udtalelse, at kontorchefen ikke havde været tilfreds med hendes arbejde. Efter klagerens opfattelse kunne hun have reageret og fremsat sine argumenter, hvis hun var blevet underrettet om denne situation tidligere. Hun påpegede, at dette udgjorde en mangel på gennemsigtighed.

Afgørelsen

1 Ombudsmandens undersøgelsesomfang

1.1 Klageren arbejdede som freelancetolk for både Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet fra 1975 til 1995. Efter en periode, hvor hun ikke arbejdede for Parlamentet, forsøgte klageren uden held at arbejde for institutionen igen. Efter klagerens opfattelse havde Parlamentet i december 2003 uretmæssigt fjernet hendes navn fra listen over freelancetolke, der var akkrediteret til at arbejde for EU-institutionerne. Hun oplyste, at Parlamentet den 10. maj 2005 foreslog at genopføre hendes navn på listen. I den forbindelse opfordrede Parlamentet hende til at udfylde en formular med hendes kontaktoplysninger. Selv om klageren indsendte sine kontaktoplysninger pr. e-mail, anførte hun, at hun aldrig modtog noget svar. I sin klage til Den Europæiske Ombudsmand hævdede klageren, at Parlamentet i december 2003 uretmæssigt havde fjernet hendes navn fra listen over freelancetolke og ikke havde genindført hendes navn på listen trods Parlamentets opfordring til at udfylde en formular med hendes personoplysninger.

1.2 Ombudsmanden bemærker, at klageren i sine bemærkninger gentog påstanden i sin første klage 837/2006/MF, i henhold til hvilken hun havde været udsat for forskelsbehandling, fordi Parlamentet, selv om hendes navn var blevet opført på listen, aldrig havde tilbudt hende yderligere kontrakter. Klageren hævdede endvidere, at der var mangel på gennemsigtighed, fordi tolkene ikke var blevet underrettet om de relevante kontorchefers beslutning om at give dem den akkreditering, der gav dem ret til at arbejde for EU-institutionerne, eller alternativt at afvise den. Hun undrede sig endelig over, hvorfor Parlamentet, hvis det ikke længere ønskede at ansætte hende, forsinkede underretningen af hende i overensstemmelse hermed. Efter hendes opfattelse udgjorde dette en mangel på oplysninger. Ombudsmanden bemærker også, at klageren i sin yderligere skrivelse af 6. august 2007 gentog sin påstand om, at hun havde været udsat for forskelsbehandling fra Parlamentets side.

1.3 Med hensyn til klagerens påstand om, at hun havde været udsat for forskelsbehandling, vil Ombudsmanden gerne påpege, at dette aspekt af sagen som allerede anført i hans skrivelse af 12. september 2006 til klageren, da de relevante forhold, der ligger til grund for denne påstand, vedrører en periode fra 1995 til 1999, ikke kan antages til realitetsbehandling på grundlag af artikel 2, stk. 4, i hans statut (3).

1.4 Med hensyn til klagerens påstande om, at der var manglende gennemsigtighed og manglende oplysninger, vil Ombudsmanden gerne påpege, at disse spørgsmål udgør nye påstande, som ikke blev rejst i klagerens oprindelige klage. De falder derfor uden for rammerne af denne undersøgelse. Klageren kunne overveje at forny disse påstande efter at have indgivet de relevante forudgående administrative henvendelser til Parlamentet i henhold til artikel 2, stk. 4, i hans statut.

2 Parlamentets påståede urimelige fjernelse af klagerens navn fra listen over freelancetolke og dets påståede undladelse af at genopføre hendes navn på listen

2.1 I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at Parlamentet i december 2003 uretmæssigt havde fjernet hendes navn fra listen over freelancetolke og ikke havde genopført hendes navn på listen på trods af en opfordring til hende om at udfylde en formular med hendes personoplysninger.

2.2 I sin udtalelse anførte Parlamentet, at klagerens navn rent faktisk var blevet fjernet fra "GERI"-databasen. Klageren optrådte dog stadig på listen over freelancetolke under et krypteret navn efterfulgt af referencen "ZZ" ("ZZGALBR"). Parlamentet anførte, at sidstnævnte liste fandt anvendelse i tilfælde, hvor den ansættende tjenestegren ikke længere havde kontakt med den relevante tolk, eller hvor den relevante tolk havde udtrykt ønske om ikke at blive ansat i fremtiden, hverken midlertidigt eller permanent. Den 8. april 2005 underrettede Parlamentets kontorchef klageren om ovennævnte liste. Kontorchefen meddelte endvidere klageren, at hun havde haft alvorlige vanskeligheder med at kontakte hende i de seneste år.

Hvad angår den påståede undladelse af at opføre klagerens navn på listen fra GERI-databasen, anførte Parlamentet, at alle de berørte tolke efter udarbejdelsen af en interinstitutionel liste over tolke, der er akkrediteret til at arbejde for en eller flere EU-institutioner, blev opfordret til at udfylde en formular med angivelse af deres kontaktoplysninger. Klageren, som tilsyneladende var blevet ansat af "SCIC" regelmæssigt, udfyldte også denne formular. Det skal dog påpeges, at den relevante kontorchef ved opstillingen af listen over tolke, der er akkrediteret til at arbejde for EU-institutionerne, ikke gav den relevante akkreditering til alle tolkene. I klagerens tilfælde ønskede kontorchefen ikke længere at samarbejde med hende af årsager, som blev nævnt over for klageren i flere e-mails, nemlig hendes uberettigede fravær, da hun var kontraktansat. umuligheden af at kontakte hende i lange perioder; og de ærekrænkende bemærkninger, hun havde fremsat vedrørende sine overordnede.

2.3 I sine bemærkninger anfægtede klageren Parlamentets synspunkt om, at hun ikke var til rådighed, og at Parlamentet ikke havde kontaktet hende i lang tid. Hun afviste også Parlamentets synspunkt om, at hun var fraværende uden nogen begrundelse, og at hun havde fremsat ærekrænkende bemærkninger vedrørende sine overordnede.

2.4 I lyset af ovenstående fandt Ombudsmanden det hensigtsmæssigt at anmode Parlamentet om yderligere oplysninger. Han anmodede derfor Parlamentet om at kommentere de tilsyneladende selvmodsigelser i kontorchefens udtalelser i hendes e-mails af 18. juli 2005 og 21. februar 2006.

2.5 I sit supplerende svar forklarede Parlamentet, at eftersom klageren ikke opfyldte flere kontrakter i 2001 og forblev uopnåelig i lange perioder, valgte det ikke at anbefale hende til en bredere akkreditering på den fælles liste. Hun forblev dog på listen med JICS-akkreditering. Klageren blev underrettet herom af kontorchefen i en e-mail af 18. juli 2005. I sin e-mail af 21. februar 2006 meddelte kontorchefen klageren, at hun ikke ønskede at indstille hende til ansættelse med henblik på potentiel akkreditering til Parlamentet, fordi i) der ikke var mangel på hendes sprogkombination, og ii) sprogkombinationen var meget godt dækket af andre kontraktansatte konferencetolke, som regelmæssigt arbejdede sammen med Parlamentet til dets fulde tilfredshed. Parlamentet fandt derfor, at der ikke var nogen modstrid mellem de to e-mails fra kontorchefen til klageren. Parlamentet påpegede endvidere, at opførelsen af en tolks navn på den fælles liste med fælles akkreditering eller begrænset akkreditering til en af institutionerne kun indebar, at den pågældende tolk kunne ansættes uden at give ret til at blive ansat.

2.6 I sine yderligere bemærkninger anførte klageren, at Parlamentet ikke havde fastholdt sit synspunkt om, at hun havde været genstand for klager. Hun påpegede endvidere, at hun altid havde været tilgængelig på sin mobiltelefon, og at Parlamentet var bekendt med hendes e-mailadresse. Klageren anførte endvidere, at det fremgik af Parlamentets yderligere udtalelse, at kontorchefen ikke havde været tilfreds med hendes arbejde. Efter klagerens opfattelse kunne hun have reageret og fremsat sine argumenter, hvis hun var blevet underrettet om denne situation tidligere.

2.7 Indledningsvis bemærker Ombudsmanden, at det fremgår af Parlamentets udtalelse og yderligere svar, at den pågældende ansøger for at være berettiget til ansættelse som tolk skal opfylde følgende to betingelser: i) ansøgerens navn skal opføres på den fælles liste, og ii) ansøgeren skal enten fra den relevante kontorchef i sin sprogafdeling modtage fælles akkreditering til at arbejde i Kommissionen, Parlamentet og Domstolen eller begrænset akkreditering til kun at arbejde i en af disse EU-institutioner.

2.8 Ifølge Fællesskabets retsinstansers praksis har ansøgere, hvis navne er opført på listen over egnede ansøgere, ikke erhvervet ret til at blive udnævnt til den pågældende ledige stilling. Retten i Første Instans har fastslået, at de "(…) kun er berettigede og ikke berettigede til at blive udnævnt"(4). Denne retspraksis bør også finde analog anvendelse på de reservelister, som Kommissionen, Parlamentet og Domstolen har opstillet med henblik på ansættelse af tolke.

2.9 Det fremgår desuden klart af Parlamentets yderligere svar, at klagerens navn forblev på listen med JICS-akkreditering, men ikke med akkreditering til Parlamentets tolketjenester. Det følger heraf, at klageren ikke kan anses for at være opført på en liste over egnede ansøgere, der skal ansættes som freelancetolke af Europa-Parlamentet.

2.10 Det fremgår også, at kontorchefen besluttede ikke længere at samarbejde med klageren og ikke at anbefale hende til en bredere akkreditering på den fælles liste af en række årsager, som er blevet forklaret i løbet af Ombudsmandens undersøgelse. I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden, at kontorchefen i sin skrivelse af 8. april 2005 henviste til en periode på fire år, hvor klageren ikke arbejdede for institutionerne. Enhedschefen oplyste derefter, at Parlamentet havde tilbudt klageren to kontrakter for møderne i henholdsvis maj og juni 2001, som klageren udtrykkeligt havde accepteret. Det ser imidlertid ud til, at klageren ikke opfyldte disse ansættelseskontrakter. Kontorchefen oplyste derefter, at Parlamentets Generaldirektorat for Tolkning fra juni 2001 ikke havde været i stand til at kontakte klageren og ikke var blevet kontaktet af hende. Klagerens navn blev derfor placeret under kategorien "Ingen tolk"i GERI.

2.11 Ombudsmanden bemærker, at tre grunde synes at ligge til grund for Parlamentets ønske om ikke længere at samarbejde med klageren: i) hendes uberettigede fravær, da hun var kontraktansat ii) umuligheden af at kontakte hende i lange perioder; og iii) de ærekrænkende bemærkninger, som hun havde fremsat vedrørende sine overordnede, og som havde ført til klager over hende.

Med hensyn til klagerens uberettigede fravær, da hun var kontraktansat, bemærker Ombudsmanden, at kontorchefen sendte klageren et notat af 21. juni 2001, som klageren ikke reagerede på. Ombudsmanden er derfor af den opfattelse, at klageren var fuldt ud klar over denne første grund.

Med hensyn til den anden grund bemærker Ombudsmanden, at klageren selv anførte, at hun rent faktisk havde arbejdet for internationale organisationer i USA. Det fremgår af klagens faktuelle baggrund, at klageren vendte tilbage til det "europæiske arbejdsmarked" efter et fravær.

Med hensyn til den tredje grund bemærker Ombudsmanden, at klagens bilag indeholder en udveksling af korrespondance mellem klageren og Parlamentet også med hensyn til dette spørgsmål.

Ombudsmanden konkluderer derfor, at klageren var bekendt med Parlamentets holdning med hensyn til alle disse tre spørgsmål og havde mulighed for at anfægte Parlamentets afgørelse om at afvise hendes certificering eller at anfægte de grunde, der blev påberåbt derfor.

2.12 I lyset af Parlamentets forklaringer i dets yderligere svar mener Ombudsmanden ikke, at klageren har underbygget sin påstand om, at Parlamentet uretmæssigt havde fjernet hendes navn fra listen over freelancetolke og ikke havde genopført hendes navn på listen. Parlamentets begrundelse for at fjerne klageren fra listen i 2005 og for ikke at medtage hende igen efterfølgende forekommer ikke urimelig. I lyset af punkt 2.8 og 2.9 kan klageren desuden ikke hævde at have en specifik ret til at blive opført på den pågældende liste eller til efterfølgende at blive tilbudt kontrakter af Parlamentet.

2.13 I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at der ikke synes at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Parlamentets side med hensyn til klagerens påstand.

3 Parlamentets påståede undladelse af at besvare klagerens e-mails af 18. juli 2005 og 21. februar 2006

3.1 Klageren påstod i sin klage, at Parlamentet ikke besvarede hendes e-mails af 18. juli 2005 og 21. februar 2006.

3.2 I sin udtalelse anførte Parlamentet, at det med hensyn til klagerens e-mail af 18. juli 2005 rent faktisk svarede klageren pr. e-mail af samme dag og vedlagde en kopi af dette svar.

Med hensyn til det påståede manglende svar på klagerens e-mail af 21. februar 2006 vedlagde Parlamentet en kopi af svaret, som kontorchefen havde til hensigt at sende til klageren den 21. februar 2006. Parlamentet erklærede, at i det højst usandsynlige tilfælde, at kontorchefen for fransk tolkning havde glemt at sende denne e-mail til klageren, undskyldte kontorchefen for fransk tolkning over for hende for dette. Under alle omstændigheder viste de talrige svar, der blev sendt som svar på klagerens e-mails før og efter den 21. februar 2006, at Parlamentet ikke havde udvist forsømmelighed med hensyn til dette spørgsmål.

3.3 I sine bemærkninger anerkendte klageren, at kontorchefen "kvitterede for modtagelsen" af hendes e-mail af 18. juli 2005. Klageren bemærkede endvidere, at Parlamentets e-mails, der blev sendt som svar på hendes e-mail af 21. februar 2006, "sandsynligvis" ikke indeholdt nogen dato.

3.4 Med hensyn til Parlamentets påståede undladelse af at besvare klagerens e-mail af 18. juli 2005 bemærker Ombudsmanden, at Parlamentet vedlagde sin udtalelse det svar, der blev sendt til klageren samme dag. Ombudsmanden mener derfor ikke, at der synes at være grund til yderligere undersøgelser af dette aspekt af klagerens påstand.

3.5 Med hensyn til Parlamentets påståede undladelse af at besvare klagerens e-mail af 21. februar 2006 bemærker Ombudsmanden, at Parlamentet i sin udtalelse vedlagde den e-mail, der skulle have været sendt til klageren som svar. Ombudsmanden mener, at det forhold, at denne e-mail ikke indeholder nogen angivelse af en relevant dato, ikke kan godtgøre, at den aldrig blev sendt til klageren. Ombudsmanden noterer sig imidlertid de pågældende undskyldninger fra kontorchefen for fransk tolkning i tilfælde af, at denne e-mail utilsigtet ikke blev sendt.

3.6 I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at der ikke synes at være grund til yderligere undersøgelser af dette aspekt af klagerens påstand.

4 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at være tale om fejl eller forsømmelser fra Parlamentets side for så vidt angår klagerens første påstand.

Med hensyn til klagerens anden påstand synes der ikke at være grund til yderligere undersøgelser. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Parlamentets formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Ombudsmanden forstår, at GERI står for databasen "Gestion des Réunions et des Interprètes", som på det relevante tidspunkt blev anvendt af Parlamentet til at håndtere dets oversættelsesbehov.

(2) Ombudsmanden forstår, at "JICS" står for "Joint Interpreting and Conference Service".

(3) I henhold til artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut "skal en klage indgives senest to år efter, at den person, der indgiver klagen (…), er blevet bekendt med de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for klagen".

(4) Se sag T-1/90, Pérez-Mínguez Casariego mod Kommissionen, Sml. 1991 II, s. 143. Jf. også vedtægtens artikel 30, stk. 2, hvori det hedder: "Ansættelsesmyndigheden afgør, hvilke af disse [egnede] ansøgere der skal udnævnes til de ledige stillinger."