Strasbourg, den 4. juni 2007

Kære B.

Den 3. januar 2006 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand på vegne af Okręgowa Izba Pielęgniarek i Położnych (distriktsafdelingen for sygeplejersker og jordemødre) i Katowice mod Europa-Kommissionen. Denne klage vedrørte Deres tidligere klage 2902/2005/MHZ mod Kommissionen, hvor jeg besluttede, at der ikke var grund til at indlede en undersøgelse.

Den 6. februar 2006 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand og anmodede ham om at tage stilling hertil senest den 30. april 2006.

Den 12. maj 2006 anmodede Kommissionen om en forlængelse af fristen.

Den 19. maj 2006 fremsendte Kommissionen en udtalelse, som jeg fremsendte til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger.

Den 21. juni 2006 modtog jeg Deres bemærkninger.

Den 26. november 2006 underrettede jeg Dem om status for Deres klage.

Den 12. januar 2007 anmodede jeg Kommissionen om yderligere oplysninger.

Den 2. marts 2007 fremsendte Kommissionen sit svar, som jeg fremsendte til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger.

Den 3. april 2007 fremsendte De Deres bemærkninger.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge de relevante oplysninger, som klageren har fremlagt i sin klage 2901/2005/MHZ og i denne klage, er de relevante faktiske omstændigheder kort sagt som følger:

I 2002-3 blev der foretaget peerevalueringer i tiltrædelseslandene af hold af eksperter fra EU-15, der var udpeget af Kommissionen (Enheden for Institutionel Bygning under GD for Udvidelse, i det følgende benævnt "TAIEX"), med henblik på at undersøge sygeplejerskers og jordemødres kvalifikationer i tiltrædelseslandene. Denne proces bestod af et foreløbigt spørgeskema, der skulle udfyldes af regeringsrepræsentanter fra tiltrædelseslandene, og tre dages besøg af eksperter fra tiltrædelseslandene, hvor de drøftede de relevante spørgsmål med regeringsrepræsentanter og repræsentanter for erhvervsvirksomheder. I nogle tilfælde blev sådanne besøg efterfulgt af yderligere kontakter. Resultaterne af gennemgangene blev fremlagt i endelige rapporter. På grundlag af disse rapporter blev de relevante bestemmelser i tiltrædelsestraktaten udarbejdet og forhandlet, og endelig blev tiltrædelsestraktaten undertegnet.

I peer review-rapporten om polske sygeplejerskers og jordemødres kvalifikationer ("rapporten") konstaterede eksperterne, at uddannelsesprogrammer for polske jordemødre, dvs. jordemødre med bachelor- eller postgymnasialt eksamensbevis udstedt inden tiltrædelsen, ikke var i overensstemmelse med kravene i EU-retten, nemlig Rådets direktiv 80/154/EØF af 21. januar 1980 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for jordemødre og om foranstaltninger, der skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser (1) og Rådets direktiv 80/155/EØF af 21. januar 1980 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af virksomhed som jordemoder (2) (i det følgende benævnt "direktiverne om anerkendelse").

Ifølge klageren anførte TAIEX i sine breve til hende af 2. og 23. september 2004 (3), at "peer-rapporterne ikke er offentlige, men er udarbejdet til tiltrædelseslandenes regeringer", og at "Kommissionen, når den var enig i peer-evalueringerne med regeringerne i de pågældende lande, forsikrede, at rapporter fra disse evalueringer kun ville blive fremsendt til de centrale nationale regeringer, der var berørt af den relevante peer-evaluering ".

Den 18. april 2005 påpegede klageren i sit brev til Kommissionen, at hun var bekymret for, at de kompetente myndigheder i de daværende medlemsstater, bortset fra Polen, kunne være i besiddelse af udkast til rapporten (tilgængelig fra uofficielle kilder), og at afgørelser, der påvirker polske sygeplejerskers frie bevægelighed, kunne baseres på sådanne versioner. Hun anførte, at sådanne versioner indeholdt fejl.

Kommissionen svarede den 2. maj 2005, at kun den endelige udgave af rapporten blev sendt til de daværende medlemsstater til orientering og til de polske myndigheder. Kommissionen tilføjede, at den "ikke stiller peer review-rapporter til rådighed for andre parter end det pågældende land og medlemsstaterne og ikke tager ansvar for andre versioner (og deres indhold), der uofficielt er indhentet fra andre kilder".

Den 27. maj 2005 henvendte klageren sig igen til Kommissionen. Hun anførte, at en række tredje (og uautoriserede) parter under udarbejdelsesfasen var i besiddelse af et udkast til rapporten. Hun vedlagde kopier af dokumenter, der var indhentet fra disse tredjeparter, og som indeholdt henvisninger til udkastet til rapport. Der var: i) en skrivelse fra Det Stående Sygeplejerskeudvalg til Kommissionen og ii) en skrivelse af 23. december 2002 fra Royal College of Nursing and Nurse and Midwife Council til det britiske udenrigsministerium. Klageren påpegede også, at udkastet til rapport blev offentliggjort på webstedet for det nederlandske institut for pleje og velfærd ("NICW"), en privat organisation, som var den kontrahent, der stod for det PHARE-finansierede nederlandsk-polske venskabsprojekt vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige medicinske kvalifikationer. Ifølge klageren er dette dokument siden blevet fjernet fra NICW's websted. Endelig anmodede klageren Kommissionen om at undersøge lækagen. I den forbindelse påpegede hun, at T.K., der var leder af peerevalueringen, var repræsentant for det stående sygeplejerskeudvalg og var ansat af NICW som ekspert i ovennævnte twiningprojekt. Hun erklærede, at hun ikke beskyldte T.K., men "foreslår hans mulige rolle i forberedelsen og rundsendelsen af dokumenterne". Desuden knyttede klageren egenskaberne ved det orddokument, der blev offentliggjort på NICW's websted, til R.P., som var tjenestemand i Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked og Tjenesteydelser ("GD for det Indre Marked").

Kommissionen svarede klageren den 16. juni 2005. Dette brev og tidligere breve fra Kommissionen blev underskrevet af chefen for kontor D5 – Institutionel opbygning, GD for Udvidelse. Kommissionen meddelte klageren, at spørgsmålene vedrørende bestemmelserne i tiltrædelsestraktaten ikke længere behandles af TAIEX, og at TAIEX kun bistår de nye medlemsstater i kraft af overgangsordningerne efter udvidelsen i 2004. Kommissionen rådede også klageren til at rette sine bekymringer til GD for det Indre Marked. Kommissionen anførte også, at den havde givet klageren alle de oplysninger, den kunne vedrørende peerevalueringerne, ikke kun for Polen, men også for de andre lande, der tiltrådte EU i 2004.

Klageren var ikke tilfreds med Kommissionens svar, og den 7. september 2005 indgav hun sin første klage til Den Europæiske Ombudsmand (2902/2005/MHZ), som indeholdt påstande og relaterede påstande vedrørende nøjagtigheden af peer reviewet af polske sygeplejerskers kvalifikationer og påstanden om brud på fortroligheden for så vidt angår rapporten og relaterede påstande. Med hensyn til klagerens påstande og påstande vedrørende nøjagtigheden af peer reviewet besluttede Ombudsmanden, at der ikke var grundlag for en undersøgelse, fordi Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender allerede havde behandlet det samme spørgsmål, og opfordrede klageren til at oplyse, om hun ønskede, at Ombudsmanden indledte en undersøgelse, der kun skulle behandle hendes påstand om brud på fortroligheden. Klageren svarede den 3. januar 2006. Ombudsmanden besluttede at registrere klagerens skrivelse af 3. januar 2006 som en ny klage (191/2006/MHZ) og indlede en undersøgelse af følgende påstande:

Klageren hævdede, at Kommissionen undlod at i) beskytte fortroligheden af udkastet til rapport og ii) reagere korrekt på klager i sagen. Klageren hævdede, at iii) Kommissionen bør identificere den eller de personer eller organisationer, der er ansvarlige for brud på fortroligheden, og at iv) der bør indføres en passende procedure for at undgå gentagelse af sådanne begivenheder i fremtiden.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

Kommissionens udtalelse kan sammenfattes således:

Med hensyn til klagerens påstand om brud på fortroligheden påpegede Kommissionen, at fortroligheden af peer review-rapporterne opretholdes af Kommissionen efter bedste evne.

De endelige rapporter sendes til medlemsstaterne via Rådets arbejdsgruppe om udvidelse og til de nationale myndigheder i det pågældende land.

Medlemsstaternes eksperter, som udgør peer review-missionerne og udarbejder rapporterne, informeres udtrykkeligt om de parametre, inden for hvilke de skal arbejde, når de forpligter sig til at deltage i en peer review-proces. Medlemsstaternes eksperter orienteres om den begrænsede distribution af de endelige rapporter og anmodes om at bevare fortroligheden i alle faser af rapportskrivningsprocessen. Disse eksperter er ikke ansat af Kommissionen, men udarbejder peerevalueringsrapporterne på opfordring som uafhængige eksperter på et givet område. De er fortsat ansatte i de nationale forvaltninger. Som sådan orienterer Kommissionen omhyggeligt og konsekvent eksperterne. Der er imidlertid ingen kontraktmæssige forbindelser mellem den og eksperterne. Kommissionen understregede også, at der i skrivende stund ikke var andre klager vedrørende potentielle brud på fortroligheden i denne sag.

Med hensyn til klagerens påstand om, at hun ikke havde besvaret sine klager til Kommissionen korrekt, anførte Kommissionen, at den konsekvent havde svaret hende rettidigt og forklaret processerne omkring den begrænsede udbredelse af peer review-rapporterne og også forklaret, at Generaldirektoratet for Udvidelse efter tiltrædelsen ikke længere var i stand til at besvare hendes bekymringer vedrørende tiltrædelsestraktaten. I den forbindelse vedlagde Kommissionen som bilag til sin udtalelse kopier af en brevveksling mellem den og klageren. Bortset fra de breve, som klageren allerede henviste til i sin klage, vedlagde Kommissionen sine svar på klagerens genfremsatte begæring om aktindsigt i rapporterne, som delvist blev imødekommet.

Med hensyn til klagerens påstand om, at Kommissionen skulle identificere et organ, der var ansvarligt for brud på fortroligheden, anførte Kommissionen, at den ikke opdagede et brud på fortroligheden, der stammede fra dens hovedkvarter. Kommissionen stiller ikke peer review-rapporter til rådighed for andre parter end den pågældende tiltrædelsesstat og medlemsstaterne. Kommissionen påtager sig hverken ansvaret for andre versioner, der uofficielt er indhentet fra andre kilder, eller for deres indhold. Kommissionen har konsekvent over for de deltagende medlemsstaters eksperter understreget behovet for begrænset udbredelse af peer review-rapporterne. Anmodningen om at identificere enkeltpersoner eller organisationer, der er ansvarlige på grundlag af en enkelt klage, er ikke berettiget og kan bringe et system med peerevalueringer i fare.

For så vidt angår klagerens påstand om, at der bør indføres en passende procedure for at undgå gentagelse af sådanne begivenheder i fremtiden, fungerer den nuværende procedure, som allerede eksisterede i 2002, godt og har ikke været genstand for andre klager vedrørende den uberettigede udbredelse af udkast til peer review-rapporter. Kommissionen orienterer omhyggeligt medlemsstaternes eksperter om fortrolighedsspørgsmål i forbindelse med peerevalueringerne. Medlemsstaternes eksperter er derfor bekendt med driftsparametrene og bliver regelmæssigt mindet om dem. Kommissionen erkendte imidlertid, at " det sprog, der anvendes ved briefing af eksperter, i sidste ende kunne styrkes". Enhver ændring af metoderne til underretning af eksperter bør dog ikke bringe den tillid og goodwill mellem eksperter og Kommissionen, som peer review-systemet bygger på, i fare.

Yderligere undersøgelser
Ombudsmandens brev til Kommissionen af 12. januar 2007

I denne skrivelse anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at oplyse ham om, hvorvidt Kommissionen skriftligt havde givet de nationale eksperter oplysningerne om fortrolighed, og, hvis svaret på dette spørgsmål var bekræftende, om at fremsende en kopi af denne skriftlige meddelelse. Hvis Kommissionen underrettede de nationale eksperter gennem en mundtlig briefing, anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at underrette ham om indholdet af den mundtlige briefing og fremlægge al dokumentation, som Kommissionen anvendte til at foretage en sådan briefing.

Ombudsmanden spurgte endvidere, om Kommissionen havde konkrete beviser for, at en national ekspert fra NICW muligvis havde overtrådt tavshedspligten. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, ønsker ombudsmanden oplyst, hvilke foranstaltninger Kommissionen har truffet for at håndhæve ovennævnte fortrolighedsforpligtelser over for den nationale ekspert.

I sine bemærkninger foreslog klageren, at Ombudsmanden skulle indhente vidneudsagn fra en tjenestemand i Kommissionen, som klageren mistænker for at være kilden til endnu en lækage. I sit brev til Kommissionen bemærkede Ombudsmanden, at klageren havde forklaret sin mistanke ved at påpege, at udkastet til peer review-rapport, som blev offentliggjort på NICW's websted, bar initialerne for den pågældende tjenestemand i Kommissionen, og at denne tjenestemand var involveret i spørgsmålet om anerkendelse af sygeplejerskers kvalifikationer og havde professionel kontakt med NICW. Ombudsmanden opfordrede derfor Kommissionen til at give et skriftligt svar på dette punkt.

Kommissionens svar

For det første anførte Kommissionen, at oplysninger om fortrolighed ikke blev givet til nationale eksperter skriftligt, men mundtligt. Eksperterne blev orienteret mundtligt på det indledende møde, der blev afholdt, inden der blev indledt en peer review-proces. Under dette møde redegjorde Kommissionens tjenestemænd for formålet med og de vejledende principper for den tjenesterejse, der skulle gennemføres den følgende uge. Eksperterne blev informeret om, at rapporten bør udarbejdes af dem på grundlag af en given skabelon. De blev også informeret om, at rapporten var fortrolig og også skulle behandles som sådan i fremtiden.

Kommissionen anførte endvidere, at de berørte generaldirektorater, dvs. Generaldirektoratet for Udvidelse og Generaldirektoratet for det Indre Marked, ikke rådede over noget konkret bevis, der kunne give anledning til at formode, at en national ekspert fra NICW havde tilsidesat sine fortrolighedsforpligtelser.

Med hensyn til et brud på fortroligheden begået af en navngiven tjenestemand i Kommissionen ("tjenestemanden") anførte Kommissionen, at der ikke var fremlagt beviser til støtte for denne påstand. Kommissionen bemærkede i denne forbindelse, at klageren fremlagde to hovedargumenter til støtte for denne påstand: i) tjenestemandens initialer fremgik af udkastet til peer review-rapporten som offentliggjort på NICW's websted, og ii) tjenestemandens "tætte forhold til Den Europæiske Sammenslutning af Sygeplejersker, eksperter og NICW " .

Kommissionen hævdede, at alle peerevalueringer for alle de daværende kandidatlande og for alle lægefaglige erhverv var blevet udarbejdet ved hjælp af den samme skabelon, som bar tjenestemandens initialer, fordi han fik til opgave at udarbejde en skabelon, der skulle anvendes af eksperterne i peerevalueringerne. Denne angivelse i et orddokuments egenskabsfelt kunne derfor ikke tjene som bevis for, at tjenestemanden røbede udkastet til rapport.

Kommissionen bemærkede, at tjenestemandens kontakter med European Federation of Nurses Association, eksperter og NICW er en del af tjenestemandens jobprofil. Tjenestemandens e-mail til European Federation of Nurses Association, som klageren fremsendte en kopi af sammen med sin klage, blev offentliggjort på en gennemsigtig måde af denne sammenslutning i dens nyhedsbrev. Dette viser blot, at tjenestemanden udførte sine opgaver.

Klagerens bemærkninger

Klageren var af den opfattelse, at Kommissionen i sit svar bekræftede, at udkastet til rapport eller den endelige udgave heraf rent faktisk var fortrolige dokumenter, og at de nationale eksperter og formentlig Kommissionens ansatte blev pålagt at respektere denne fortrolighed på kort og lang sigt. Efter klagerens opfattelse synes Kommissionen i sit svar at acceptere, at der rent faktisk er sket et brud på fortroligheden, og at udkastet til rapporten blev offentliggjort på webstedet for "den organisation, der har indgået kontrakt med Kommissionen".

Klageren præciserede endvidere, at den nationale ekspert, der var omhandlet i hendes klage, på tidspunktet for den pågældende peer review var udpeget af Det Forenede Kongerige og derfor ikke ville falde ind under Ombudsmandens beskrivelse af denne ekspert i Ombudsmandens spørgsmål til Kommissionen. Først efter afslutningen af den pågældende peer review blev denne ekspert ansat af NICW som en "kortvarig ekspert" i det nederlandsk-polske twiningprojekt, der delvist blev finansieret og kontrolleret af Kommissionen. Dette projekt vedrørte gennemførelsen af direktiverne om anerkendelse i Polen. Da udkastet til rapport blev offentliggjort på den specifikke NICW-webside, der præsenterer twining-projektet, "skal spørgsmålet om denne eksperts mulige deltagelse i leveringen af dokumentet overvejes". Klageren foreslog derfor, at Ombudsmanden på ny forelagde spørgsmålet vedrørende denne ekspert for Kommissionen. Klageren foreslog følgende formulering af det relevante spørgsmål: "Er Kommissionen i besiddelse af konkrete beviser for, at en national ekspert, der var ansat i forbindelse med peer reviewet af polske sygeplejersker, eventuelt har overtrådt tavshedspligten i forbindelse med offentliggørelsen af et udkast til denne peer review-rapport på NICW's websteder?"

Klageren anførte også, at Kommissionens svar på alle formodede tilfælde af brud på fortroligheden er, at "den ikke har noget bevis." Hun var af den opfattelse, at dette er "et meget svagt forsvar" , fordi Kommissionen "tilsyneladende ikke har bestræbt sig på at undersøge dette brud på fortroligheden eller forsøge at indhente beviser" . Efter klagerens opfattelse tyder ovenstående på, at "Kommissionen er mere optaget af at undgå sit ansvar end af at afsløre den eller de personer, der er ansvarlige for dette alvorlige tillidsbrud." Derfor foreslog klageren, at Kommissionen formelt anmoder NICW om at identificere den eller de personer, der har forelagt dem udkastet til rapport. Klageren bemærker endvidere, at egenskabsfeltet i orddokumentet viser, at dokumentet sidst blev gemt af fru P.H.(4), som var og stadig er ansat af NICW. I den forbindelse foreslog klageren, at følgende yderligere spørgsmål blev stillet til Kommissionen: "[Har] Kommissionen kontaktet NICW for at anmode om navnet på den person, der gav dem et udkast til kopi af den fortrolige peer review-rapport for polske sygeplejersker; Hvis ikke, hvorfor ikke? Hvis ja, bedes De vedlægge kopier af Deres brev til NICW og af deres svar med nærmere oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til den identificerede person." Klageren mener, at NICW "som Kommissionens almindelige kontrahent "bør være villig til at videregive oplysningerne om den person, der har givet den udkastet til rapport, for at påvise, at " de er værdige til Kommissionens tillid og respekt i eventuelle fremtidige forretningsforbindelser ".

Afgørelsen

1 Den indledende bemærkning

1.1 Ombudsmanden bemærker, at klageren i sine bemærkninger foreslår, at Ombudsmandens yderligere spørgsmål til Kommissionen af 12. januar 2007 omformuleres, og at den nationale ekspert, der henvises til deri, beskrives mere præcist.

1.2 Ombudsmanden bemærker imidlertid, at klageren i sine bemærkninger til Kommissionen sammen med Ombudsmandens yderligere spørgsmål af 12. januar 2007 klart henviste til en navngiven person. Ombudsmanden har derfor al mulig grund til at tro, at Kommissionen har forstået hans spørgsmål korrekt, og mener ikke, at der er behov for yderligere kontakt med Kommissionen i denne henseende.

2 Den påståede tilsidesættelse af tavshedspligten og de dermed forbundne påstande

2.1 Ifølge klageren var et udkast til peer review-rapporten ("rapporten") om polske sygeplejerskers kvalifikationer (et fortroligt dokument) blevet offentliggjort på webstedet for det nederlandske institut for pleje og velfærd ("NICW"), som er en privat organisation.

Klageren hævdede, at Kommissionen havde undladt at beskytte fortroligheden af udkastet til rapport.

Klageren hævdede, at Kommissionen bør identificere den eller de personer eller organisationer, der er ansvarlige for brud på fortroligheden, og at der bør indføres en passende procedure for at undgå gentagelse af sådanne begivenheder i fremtiden.

Til støtte for sin påstand og sine påstande anførte klageren to mulige kilder til den påståede lækage: for det første en navngiven tjenestemand i Kommissionen, for det andet en navngiven national ekspert.

2.2 Sammenfattende synes Kommissionen ikke at bestride, at lækagen kunne have fundet sted, men benægter ethvert ansvar for en sådan lækage og anfører, at lækagen ikke kom fra dens tjenestegrene.

For så vidt angår de nationale eksperter, der udarbejdede udkastet til rapport, er Kommissionen ikke ansvarlig for deres handlinger, fordi i) der ikke var nogen beskæftigelsesforbindelse mellem Kommissionen og disse eksperter (de er ansat af de nationale forvaltninger), og ii) eksperterne blev mundtligt informeret af Kommissionen om fortrolighedskravene, inden de påbegyndte udarbejdelsen.

Kommissionen understregede, at der i skrivende stund ikke var andre klager vedrørende potentielle brud på fortroligheden i denne sag, og var af den opfattelse, at den nuværende procedure fungerer godt. Det erkendte dog, at det "sprog, der anvendes ved briefing af eksperter, i sidste ende kunne styrkes".

2.3 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen med hensyn til den første mulige kilde til lækagen, der er angivet i klagen, benægtede, at en af dens tjenestemænd var en kilde til lækagen. Kommissionen hævdede, at tjenestemandens initialer fremgik af NICW's websted, fordi denne tjenestemand var en af forfatterne til den peerrapportskabelon, som eksperterne arbejdede på, og at kontakterne med alle de organisationer, der var involveret i anerkendelsen af de polske sygeplejerskers kvalifikationer, var en del af denne tjenestemands jobprofil.

2.4 Ombudsmanden finder Kommissionens ovennævnte forklaring rimelig. Desuden bemærker han, at klageren ikke anfægtede Kommissionens argumenter i denne henseende i sine yderligere bemærkninger. Ombudsmanden mener derfor ikke, at det er berettiget at foretage yderligere undersøgelser vedrørende dette aspekt af klagen.

2.5 For så vidt angår den anden mulige lækage, som klageren har angivet, fremgår det endvidere på grundlag af de oplysninger fra Kommissionen, som klageren ikke har anfægtet, at eksperterne var ansat af de nationale myndigheder, og at deres ekspertopgaver ikke var et resultat af et kontraktforhold med Kommissionen. Ombudsmanden er derfor enig med Kommissionen i, at eksperter, som Kommissionen har indgået kontrakt med, generelt bærer det fulde ansvar for deres arbejde, herunder forpligtelsen til at respektere fortroligheden. Han er også enig i, at Kommissionens rolle er begrænset til at støtte dem i deres arbejde ved f.eks. at give dem skabelonen til rapporten og ved at give dem instrukser i, hvordan rapporterne skal udarbejdes, og hvordan fortroligheden skal respekteres.

2.6 I lyset af ovenstående og i betragtning af, at Kommissionen ikke har noget bevis mod den nationale ekspert, som klageren har nævnt, finder Ombudsmanden det ikke nyttigt i forbindelse med denne undersøgelse at anmode Kommissionen om at kontakte NICW om kilden til den pågældende lækage, som klageren har foreslået i sine yderligere bemærkninger.

2.7 Endvidere noterer Ombudsmanden sig Kommissionens udtalelse i dens udtalelse om, at "det sprog, der anvendes ved briefing af eksperter, i sidste ende kan styrkes". Ombudsmanden opfatter denne erklæring som et udtryk for Kommissionens vilje til at forbedre sine procedurer.

2.8 I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden heller ikke, at en yderligere undersøgelse er berettiget med hensyn til dette aspekt af klagen.

2.9 Ombudsmanden er imidlertid ikke overbevist om, at det er tilstrækkeligt, at Kommissionen orienterer eksperterne mundtligt om fortrolighedskravene. I den forbindelse vil han fremsætte en yderligere bemærkning nedenfor.

3 Påstået manglende korrekt besvarelse af klagerens klager

3.1 Klageren hævdede, at Kommissionen ikke havde reageret korrekt på hendes klager i sagen.

3.2 Kommissionen anførte kort sagt, at den konsekvent havde svaret klageren rettidigt og forklaret processerne omkring den begrænsede distribution af peer review-rapporterne, og at Generaldirektoratet for Udvidelse efter tiltrædelsen ikke længere var i stand til at besvare klagerens betænkeligheder med hensyn til tiltrædelsestraktaten. I den forbindelse vedlagde Kommissionen som bilag til sin udtalelse kopier af en brevveksling mellem Kommissionen og klageren.

3.3 Ombudsmanden undersøgte den dokumentation, som klageren og Kommissionen havde fremlagt. Han bemærkede, at klageren med hensyn til den første påstand i denne klage sendte skrivelser til Kommissionen den 18. april og den 25. maj, som Kommissionen besvarede henholdsvis den 2. maj og den 16. juni 2005. Kommissionens svar synes at være udtømmende og høflige.

3.4 Ombudsmanden finder derfor ikke noget tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med denne påstand.

4 Konklusion

På grundlag af sin undersøgelse af denne sag finder Ombudsmanden ingen tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens anden påstand.

Med hensyn til klagerens første påstand og relaterede påstande mener Ombudsmanden, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser.

Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Yderligere ophold

Kommissionen kunne overveje at give skriftlige instrukser med hensyn til fortrolighedskravene til de nationale eksperter, der deltager i peerevalueringer. Efter Ombudsmandens opfattelse kan dette bidrage til en vellykket gennemførelse af peerevalueringer ved at sikre fuld respekt for fortrolighed og undgå bevidst eller utilsigtet videregivelse af fortrolige oplysninger.

Ombudsmanden ville være taknemmelig, hvis Kommissionen på et senere tidspunkt kunne informere ham om de foranstaltninger, der er planlagt i denne henseende, således at der kan tages hensyn til oplysningerne i Ombudsmandens årsberetning for 2007.

Kommissionens formand vil blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) EFT 1980 L 93, s. 28.

(2) EFT 1980 L 33, s. 8.

(3) Klageren fremsendte ikke en kopi af sit brev af 23. september 2004.

(4) Klageren henviste til en person.