Kære S.

Den 15. december 2005 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen.

Den 17. januar 2006 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand.

Den 12. maj 2006 meddelte Kommissionen mig, at dens svar på Deres klage var forsinket på grund af vanskeligheder under den interne høringsprocedure.

Den 1. juni 2006 fremsendte Kommissionen en udtalelse om Deres klage og oplyste, at De havde anlagt sag ved EU-Personaleretten den 2. marts 2006.

Den 19. juni 2006 kontaktede mine tjenestegrene Dem telefonisk.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge klageren er de relevante faktiske omstændigheder følgende:

Klageren, der på daværende tidspunkt var kontorchef i Kommissionen, deltog med succes i udvælgelsesproceduren KOM/R/8003/03 til stillingen som direktør i GD for Informationssamfundet og Medier (offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 268 A af 7. november 2003). Udvælgelsesproceduren begyndte i november 2004 og sluttede i juli 2004 og begyndte således, før den nye vedtægt trådte i kraft (1. maj 2004). Det fremgik af meddelelsen om udvælgelsesprøven, at ansættelsesvilkårene, herunder løn, for denne stilling svarede til lønklasse A2 i henhold til den dagældende vedtægt (herefter »den gamle vedtægt«). Meddelelsen om udvælgelsesprøven henviste ikke til eventuelle ændringer af ansættelsesvilkårene, herunder løn, efter den nye vedtægts ikrafttræden.

Den 18. maj 2005 blev klageren imidlertid tilbudt lønklasse A14 i henhold til den nye vedtægt, som ifølge klageren ikke svarede til den lønklasse A2, han havde ansøgt om. Som følge heraf syntes klagerens løn i hans nye stilling som direktør at være lavere end hans løn i hans tidligere stilling som kontorchef. Efter klagerens opfattelse burde Kommissionen have tilbudt ham lønklasse A15 i henhold til den nye vedtægt, som svarer til lønklasse A2 i henhold til den gamle vedtægt. I denne forbindelse påpegede klageren, at hans kolleger, som også er direktører i GD for Informationssamfundet og Medier, og som blev ansat efter udvælgelsesprøverne til A2-stillinger i henhold til den gamle personalevedtægt, modtog lønklasse A15 i henhold til den nye personalevedtægt.

Den 14. juli 2005 indgav klageren en klage i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2.

Den 21. november 2005 underrettede Kommissionen klageren om sin beslutning pr. e-mail. Kommissionen afviste klagerens argumenter og fastholdt sin oprindelige afgørelse vedrørende den løn, der blev tilbudt klageren i hans stilling som direktør (dvs. lønklasse A14). Kommissionens hovedargument til støtte for sin afgørelse synes kort sagt at være, at den pågældende udvælgelsesprocedure var for eksterne ansøgere, således at klageren ikke kunne sammenligne sine nye ansættelsesvilkår med de tidligere, fordi han deltog i denne udvælgelsesprocedure som ekstern ansøger. Desuden kunne han ikke deltage i udvælgelsesprocedurerne for interne ansøgere, fordi han ikke havde to års anciennitet som tjenestemand i Fællesskabet. Ifølge Kommissionen svarer lønklasse A14 i henhold til den nye vedtægt nu til lønklasse A2 for eksterne ansøgere, mens lønklasse A15 svarer til lønklasse A2 for interne ansøgere.

I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at Kommissionen ved at tilbyde ham lønklasse A14 i stedet for lønklasse A15 i henhold til den "nye" personalevedtægt overtrådte 1) princippet om ikkeforskelsbehandling (klagerens kolleger, der blev ansat på samme vilkår som direktører, fik lønklasse A15), (2) princippet om velerhvervede rettigheder (klageren ansøgte om stilling A2, som i henhold til den nye vedtægt svarer til lønklasse A15) og 3) lighedsprincippet (den løn, der tilbydes klageren i hans nye stilling som direktør, er lavere end lønnen i hans tidligere og hierarkisk lavere stilling som kontorchef).

Klageren hævdede også, at Kommissionen ikke havde besvaret alle de argumenter, der var indeholdt i hans klage i henhold til artikel 90, stk. 2, og navnlig, at Kommissionens juridiske analyse af klagerens argumenter var forkert, da den ikke anerkendte, at ovennævnte principper skulle overholdes.

Han gjorde gældende, i) at stillingen skulle aflønnes på A15-niveau, og ii) at han under alle omstændigheder ikke skulle tilbydes en lavere løn, end han modtager på nuværende tidspunkt.

Forespørgslen

Den 1. juni 2006 meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at klageren den 2. marts 2006 havde anlagt sag ved Retten for EU-personalesager vedrørende de samme påstande og krav, som han havde indgivet til Ombudsmanden.

I en telefonsamtale den 19. juni 2006 med Ombudsmandens tjenestegrene bekræftede klageren, at han havde anlagt sag ved EU-Personaleretten vedrørende de påstande og krav, der var fremsat i hans klage til Ombudsmanden.

Afgørelsen

1.1 Klageren arbejdede på tidspunktet for sin klage til Den Europæiske Ombudsmand i Kommissionen.

I sin klage til Ombudsmanden hævdede han, at Kommissionen ved at tilbyde ham lønklasse A14 i stedet for lønklasse A15 i henhold til den nye vedtægt tilsidesatte 1) princippet om ikkeforskelsbehandling (klagerens kolleger, der var ansat på samme vilkår som direktører, fik lønklasse A15), (2) princippet om velerhvervede rettigheder (klageren ansøgte om stilling A 2, som i henhold til den "nye" vedtægt svarer til lønklasse A15) og 3) og princippet om rimelighed (den løn, der tilbydes klageren i hans nye stilling som direktør, er lavere end lønnen i hans tidligere og hierarkisk lavere stilling som kontorchef).

Klageren hævdede også, at Kommissionen ikke havde besvaret alle de argumenter, der var indeholdt i hans klage i henhold til artikel 90, stk. 2, og navnlig, at Kommissionens juridiske analyse af klagerens argumenter var forkert, da den ikke anerkendte, at ovennævnte principper skulle overholdes.

Han gjorde gældende, i) at stillingen skulle aflønnes på A15-niveau, og ii) at han under alle omstændigheder ikke skulle tilbydes en lavere løn, end han modtager på nuværende tidspunkt.

1.2. I sin udtalelse meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at klageren havde anlagt sag ved EU-Personaleretten den 2. marts 2006, og at sagen vedrørte de samme påstande og påstande som hans klage til Ombudsmanden.

1.3. Klageren bekræftede disse oplysninger i en telefonsamtale den 19. juni 2006 med Ombudsmandens tjenestegrene.

1.4. Ombudsmanden minder om, at artikel 195 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab giver Den Europæiske Ombudsmand beføjelse til at modtage klager "... over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer ... undtagen i tilfælde, hvor de påståede faktiske omstændigheder er eller har været genstand for en retssag ." Endvidere hedder det i artikel 2, stk. 7, i Den Europæiske Ombudsmands statut, at "når Ombudsmanden på grund af igangværende eller afsluttede retssager vedrørende de fremførte faktiske omstændigheder skal afvise en klage eller afslutte behandlingen af den, skal resultatet af de undersøgelser, han har foretaget indtil da, indgives uden yderligere handling."

1.5. Da klageren har anlagt sag ved EU-Personaleretten vedrørende de samme påstande og krav som dem, der er indeholdt i hans klage, finder Ombudsmanden, at de påståede faktiske omstændigheder i klagen nu er genstand for en retssag. Ombudsmanden indstiller derfor sin behandling af klagen og indgiver resultatet af de undersøgelser, han hidtil har foretaget, uden yderligere foranstaltninger.

Ombudsmanden afslutter behandlingen af klagen og indgiver resultatet af de undersøgelser, han hidtil har foretaget, uden yderligere foranstaltninger.

Din oprigtige,

P. Nikiforos DIAMANDOUROS