Strasbourg, den 21. april 2008

Kære V.

Den 20. oktober 2005 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionens påståede manglende behandling af Deres klage vedrørende den ikke-statslige organisation "Reporters sans Frontières" (RSF), som De indgav pr. e-mail den 14. marts 2005.

Den 2. december 2005 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand.

Den 7. december 2005 meddelte Kommissionen mine tjenestegrene, at den ikke kunne afgive udtalelse inden for den oprindeligt fastsatte frist den 28. februar 2006.

Den 12. december 2005 sendte Kommissionens tjenestegrene mig endnu en e-mail vedrørende Deres klage, hvori de anmodede om yderligere oplysninger om de tilskud, som De henviste til i Deres klage til mig.

Den 20. december 2005 meddelte jeg Kommissionens formand, at fristen for dens udtalelse var blevet forlænget til den 31. marts 2006. De blev underrettet herom ved brev af samme dag.

Den 11. januar 2006 anmodede jeg Dem om at give mig de oplysninger, som Kommissionen havde anmodet om. De sendte mig Deres svar pr. e-mail af 17. januar 2006. Den 23. januar 2006 sendte De mig endnu et dokument.

Den 8. marts 2006 videresendte jeg Deres svar til Kommissionen og anmodede den om at afgive udtalelse om klagen senest den 30. april 2006. De blev underrettet herom ved brev af samme dag.

Den 29. marts 2006 sendte Kommissionen mig endnu en skrivelse, hvori den forklarede, at den ikke var i stand til at besvare Deres klage.

Den 10. maj 2006 sendte jeg endnu et brev til Kommissionen. Samme dag fremsendte jeg Kommissionens svar til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte til mig den 30. juni 2006.

Den 18. juli 2007 anmodede jeg Kommissionen om yderligere oplysninger i forbindelse med Deres klage og anmodede den om at fremsende sit svar senest den 15. september 2007.

Ved brev af 11. september 2007 anmodede Kommissionen om en forlængelse af fristen for afgivelse af udtalelse indtil den 31. oktober 2007.

Den 17. september 2007 meddelte jeg Kommissionen, at jeg havde besluttet at imødekomme dens anmodning. Jeg underrettede Dem herom ved brev af samme dag.

Kommissionen fremsendte sit svar den 28. november 2007. Den 29. november 2007 blev Kommissionens svar fremsendt til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger senest den 31. december 2007. Der er ikke modtaget bemærkninger fra Dem inden for den fastsatte frist.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge klageren var de relevante faktiske omstændigheder kort sagt følgende:

Baggrund: klage 489/2005/DK

Den 8. februar 2005 indgav klageren en første klage til Den Europæiske Ombudsmand (ref.: 489/2005/DK), hvori han hævdede, at den franske NGO "Reporters sans Frontières"("RSF") gentagne gange havde handlet uden for sit mandat. Klageren påpegede, at Ombudsmanden bør indlede en undersøgelse af anvendelsen af de midler, som EU har ydet til RSF.

Ved skrivelse af 9. marts 2005 meddelte Ombudsmanden klageren, at klagen ikke kunne antages til realitetsbehandling i henhold til artikel 2, stk. 1, i hans statut, da den ikke var indgivet mod en EU-institution eller et EU-organ. Klageren blev rådet til at kontakte Europa-Kommissionens EuropeAid-samarbejdskontor ("AIDCO").

Nærværende klage 3372/2005/MF

Den 14. marts 2005 sendte klageren en e-mail til AIDCO, hvori han anførte, at han mente, at RSF ikke havde anvendt EU-tilskuddene korrekt, og påpegede, at han anså dette for at være et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Den 16. september 2005 sendte klageren endnu en e-mail til Kommissionen, hvori han spurgte, om Kommissionen havde modtaget hans e-mail af 14. marts 2005. Den 17. oktober 2005 sendte han endnu en e-mail til Kommissionen, hvori han anmodede om at få tilsendt et svar på sine to e-mails af 14. marts og 16. september 2005.

Den 20. oktober 2005 sendte klageren Ombudsmanden en kopi af sin e-mail af 17. oktober 2005 til Kommissionen.

Samme dag underrettede Ombudsmandens tjenestegrene klageren om, at han, hvis han mente, at der var tale om fejl eller forsømmelser begået af en EU-institution eller et EU-organ, kunne overveje at udfylde Ombudsmandens klageformular, hvilket klageren gjorde samme dag. Klagen blev registreret af Ombudsmandens tjenestegrene som en ny klage med referencen 3372/2005/MF.

Det fremgik af hans klage til Ombudsmanden, at klagerens hovedpåstand var, at Kommissionen ikke havde behandlet hans klage over, at RSF ikke havde anvendt EU-tilskuddene korrekt.

Forespørgslen

Kommissionens svar

Ved e-mail af 12. december 2005 meddelte Kommissionens Generalsekretariat Ombudsmanden, at det ikke var muligt for den tjenestegren, der var ansvarlig for klagen, at identificere de tilskud, som klageren henviste til i sin klage, eftersom RSF havde modtaget flere tilskud fra Kommissionen, og ingen af de tildelte beløb svarede til de beløb, som klageren havde nævnt i sin klage. I denne e-mail meddelte Kommissionen endvidere Ombudsmanden, at kontraktens referencenummer eller titlen på det pågældende projekt ville være særlig nyttigt.

Ombudsmandens fremgangsmåde

På baggrund af Kommissionens ovennævnte e-mail anmodede Ombudsmanden ved brev af 11. januar 2006 klageren om at give ham de oplysninger, som Kommissionen anmodede om i sin e-mail af 12. december 2005, nemlig kontraktens referencenummer eller titlen på det pågældende projekt.

Klagerens svar på anmodningen om yderligere oplysninger

Den 17. januar 2006 svarede klageren, at han ikke kunne oplyse kontrakternes referencenummer eller de nøjagtige beløb, der var udbetalt til RSF. Han opfordrede Ombudsmanden til at konsultere RSF's websted. Han påpegede, at EU havde betalt 779 304 EUR til RSF i 2003 og 513 999 EUR i 2004.

I sit svar rejste klageren yderligere syv spørgsmål, der var tæt forbundet med hans påstand og vedrørte de tilskud, som EU havde udbetalt til RSF. Han spurgte, om det var muligt at blive informeret om, hvordan mere end 300 000 EUR blev udbetalt til RSF, og få adgang til de relevante kontrakter.

Ombudsmandens svar

Ved skrivelse af 8. marts 2006 meddelte ombudsmanden klageren, at han med hensyn til hans yderligere spørgsmål havde besluttet at afvise disse aspekter af sagen på grundlag af statuttens artikel 2, stk. 4, fordi klageren ikke havde rettet passende forudgående administrative henvendelser til Kommissionen i forbindelse med disse yderligere spørgsmål.

Ombudsmanden meddelte endvidere klageren, at han i forbindelse med sin anmodning om aktindsigt i kontrakter, der var indgået mellem EU og RSF, kunne overveje at anvende den procedure, der er fastsat i forordning 1049/2001 (1). En kopi af denne forordning var vedlagt Ombudsmandens svar. Klageren blev endvidere underrettet om, at han kunne overveje at indgive en ny klage til Ombudsmanden om disse aspekter, hvis han var utilfreds med Kommissionens svar, eller hvis han ikke modtog noget svar inden for en rimelig frist.

Samme dag fremsendte Ombudsmandens tjenestegrene klagerens skrivelse af 17. januar 2006 til Kommissionen.

Kommissionens udtalelse

Den 29. marts 2006 svarede Kommissionen, at den foreliggende klage vedrørte anvendelsen af tilskud tildelt RSF inden for rammerne af det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder ("EIDHR"). Kommissionen anførte, at denne klage var blevet grundigt analyseret af de ansvarlige tjenestegrene.

Da klageren imidlertid ikke havde identificeret den pågældende kontrakt, var det ikke muligt for Kommissionens tjenestegrene at identificere de tilskud, som klageren henviste til. Ved e-mail af 12. december 2005 anmodede Kommissionens tjenestegrene derfor om yderligere oplysninger, nemlig kontraktens reference og/eller titlen på det pågældende projekt.

Efter Kommissionens opfattelse svarede de elementer, som klageren havde fremlagt i sin e-mail af 17. januar 2006, imidlertid hverken til den fremsatte anmodning eller gjorde det lettere at identificere de pågældende tilskud. Efter Kommissionens opfattelse begrænsede klageren sig til at foreslå, at RSF skulle kontaktes.

Kommissionen anførte, at dens kompetente tjenestegren i betragtning af de manglende oplysninger fra klageren stadig ikke var i stand til at identificere de tilskud, som klageren henviste til, eller besvare denne klage.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger gentog klageren, at de tilskud, der blev udbetalt til RSF, beløb sig til 779 304 EUR for 2003 og 513 999 EUR for 2004. Klageren anførte endvidere, at han ikke var i stand til at fremlægge yderligere oplysninger, såsom referencenummeret på den relevante kontrakt. Klageren hævdede, at hvis hans oprindelige klage til Kommissionen ikke blev behandlet, fordi de relevante dokumenter ikke kunne findes i den ansvarlige tjenestegrens kontorer, burde der åbnes en yderligere "sag" om "interne funktionsfejl" i EU, hvilket førte til, at den ikke kunne begrunde betalingen af beløbet på 1 293 303 EUR.

Yderligere undersøgelser
Anmodningen om oplysninger stilet til Kommissionen

Efter nøje overvejelse af Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger viste det sig, at der var behov for yderligere undersøgelser.

Ombudsmanden anmodede derfor Kommissionen om at give ham oplysninger om følgende punkter:

(1) Den 12. december 2005 meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at den ikke var i stand til at identificere de tilskud, som klageren havde henvist til i sin e-mail af 14. marts 2005. Ombudsmanden fandt det imidlertid vanskeligt at forstå, hvorfor klagerens e-mail af 14. marts 2005 ikke var blevet besvaret før da. Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at kommentere dette spørgsmål.

(2) Ombudsmanden antog, at Kommissionen førte et register over de ansøgere, der fik tildelt tilskud, og de aktioner, der blev fremmet under det relevante program. Sådanne oplysninger ville sandsynligvis have gjort det muligt for Kommissionen at identificere den kontrakt, som klageren henviste til i sin klage. Ombudsmanden bemærkede, at klageren i sin e-mail af 14. marts 2005 anførte, at han ønskede at henlede Kommissionens opmærksomhed på RSF's aktiviteter, som efter hans opfattelse destabiliserede legitime regeringer ved at anvende EU-midler til forsvar af journalister. Selv hvis det antages, at det var vanskeligt at identificere de præcise subsidier, som klageren henviste til, ser det ud til, at klageren klart havde angivet substansen i sine bekymringer. Under disse omstændigheder anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at forklare, hvorfor den mente, at den ikke var i stand til at besvare e-mailen af 14. marts 2005, og om at afgive en udtalelse om denne klage.

Kommissionens svar

I replikken har Kommissionen sammenfattende anført følgende:

Kommissionen henledte først Ombudsmandens opmærksomhed på, at dens skrivelse af 29. marts 2006 ikke kunne betragtes som dens udtalelse om klagen. Brevet udgjorde snarere en simpel anmodning om yderligere præcisering rettet til Ombudsmandens kontor og indebar ikke vedtagelse af den bemyndigelsesprocedure, der var nødvendig for at besvare Ombudsmandens undersøgelser.

Med hensyn til det første spørgsmål om, at klagerens e-mail af 14. marts 2005 slet ikke var blevet besvaret af Kommissionen

Den 14. marts 2005 skrev klageren efter Ombudsmandens forslag til postkassen "Europe Aid-Human Rights"for at få yderligere oplysninger fra AIDCO om RSF's anvendelse af de midler, som EU havde stillet til rådighed, og reglerne for sådanne midler. Denne postkasse var udformet som et informationsværktøj for enhver person, der havde spørgsmål vedrørende EIDHR. I betragtning af den brede vifte af tematiske projekter, der finansieres under dette initiativ, blev der modtaget og behandlet et betydeligt antal anmodninger om faktuelle oplysninger dagligt.

En vigtig omorganisering af AIDCO fandt sted den 15. marts 2005. Denne ændring af AIDCO's struktur indebar en omfattende omrokering af personalet og talrige kontorflytninger. Blandt de utallige personer, der var berørt af en overførsel til andre enheder, var den person, der var ansvarlig for forvaltningen af Europe Aid-Human Rights-postkassen, som den pågældende meddelelse var rettet til. Den enhed, der var ansvarlig for postkassen indtil denne dato, blev også påvirket af betydelige ændringer, da den blev slået sammen med to andre enheder. I den forbindelse blev meddelelsen videresendt til en person, der ikke længere var ansvarlig for postkassen.

Kommissionen erkendte, at der på trods af klagerens påmindelser af 16. september og 17. oktober 2005 ikke blev afgivet noget svar. To forhold kan begrunde det manglende svar: i) manglen på personale med ansvar for forvaltning af postkassen, som var kronisk overbebyrdet med arbejde og ii) de upræcise formuleringer af meddelelsen. E-mailen henviste vagt til de midler, der var afsat til RSF til forsvar af journalister, samt til behovet for at kontrollere anvendelsen af EU-midlerne. I stedet for at udgøre en anmodning om oplysninger syntes meddelelsen at være en bemærkning, for hvilken den nævnte postkasse ikke syntes at være det mest hensigtsmæssige forum. Budskabet blev således sandsynligvis fejlagtigt omfordelt og som følge heraf beklageligvis forblev ubesvaret. Kommissionen beklagede derfor over for klageren.

Med hensyn til Ombudsmandens anmodning om, at Kommissionen skulle forklare, hvorfor den havde fundet, at den ikke var i stand til at besvare klagerens e-mail af 14. marts 2005 og afgive en udtalelse om denne klage

Ombudsmanden fandt, at Kommissionens tjenestegrene kunne have svaret ham ved modtagelsen af klagerens klage, som var blevet fremsendt til dem af hans tjenestegrene ved brev af 2. december 2005. Kommissionen var ganske rigtigt enig i, at der kunne have været givet et generelt svar ved at behandle spørgsmålet om den manglende behandling af korrespondancen og give udtryk for sin beklagelse over for klageren i denne henseende.

I lyset af indholdet af klageformularen fandt Kommissionens tjenestegrene imidlertid, at et abstrakt svar ikke ville tilfredsstille klageren. De forsøgte derfor at identificere den kontrakt, som klageren henviste til, på grundlag af oplysningerne i klagen, dvs. to betalinger på 779 304 EUR og 513 999 EUR modtaget af RSF i henholdsvis 2003 og 2004.

Efter en indledende søgning identificerede tjenestegrenene to tilskudskontrakter inden for rammerne af EIDHR (projekt 2000/50409 og 2001/50592, der går tilbage til henholdsvis 2000 og 2001)(2). Begge kontrakter vedrørte forsvar af journalister og vedrørte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner. De beløb, der blev udbetalt til RSF i forbindelse med disse kontrakter, svarede imidlertid ikke til dem, som klageren nævnte.

Under disse omstændigheder var Kommissionens tjenestegrene ikke i stand til at foretage en detaljeret undersøgelse af sagen. For at sikre en effektiv behandling af anmodningen blev det derfor anset for hensigtsmæssigt at anmode om mere præcise oplysninger.

Efter en brevveksling mellem Ombudsmandens tjenestegrene og Kommissionen med henblik på at identificere de tilskud, som klageren henviste til i sin klage, sendte klageren endnu en skrivelse den 30. juni 2006. I dette brev tilføjede klageren et nyt element, der endelig hjalp Kommissionen med at identificere projektets titel ved for første gang at henvise til de midler, der var tildelt RSF til "forsvar af journalister, der er fængslet i asiatiske lande og AVS-lande".

Kommissionen beklagede, at der var gået så lang tid, siden spørgsmålet oprindeligt blev rejst. Kommissionen var imidlertid af den opfattelse, at forsinkelsen kun delvist kunne tilskrives den.

Kommissionens udtalelse om klagerens e-mail af 14. marts 2005

Kommissionen anførte for det første, at EIDHR blev oprettet for at fremme menneskerettigheder, demokrati og konfliktforebyggelse i tredjelande ved at finansiere aktiviteter, der forfølger disse mål (3). EIDHR var underlagt strenge regler både med hensyn til tildeling af tilskud og gennemførelse af tilskudskontrakterne. Gennemførelsen af kontrakterne var omfattet af "Almindelige betingelser for Det Europæiske Fællesskabs tilskudskontrakter om ekstern bistand"(4). Kommissionen henviste til artikel 14 i disse almindelige betingelser, som fastsatte strenge krav vedrørende støtteberettigelse. Det var i denne forbindelse, at EU ydede midler til projekt T-2000/027 "Støtte til RSF i dens indsats på vegne af journalister, der er fængslet i AVS-lande og asiatiske lande".

Kommissionen gav derefter specifikke oplysninger om det pågældende projekt. Det fremgår af regnskaberne, at Kommissionens tjenestegrene efter gennemførelsen af foranstaltningen foretog finanskontrol af de støtteberettigede omkostninger, der var nødvendige for at gennemføre projektet, som foreskrevet i ovennævnte almindelige betingelser. I overensstemmelse med sin forpligtelse til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning kontrollerede Kommissionen, om midlerne var blevet anvendt i overensstemmelse med bestemmelserne i kontrakten og det godkendte budget. Denne kontrol afslørede ikke større problemer - RSF var i stand til at begrunde de støtteberettigede omkostninger til de aftalte aktiviteter, der blev gennemført som planlagt i projektbeskrivelsen, der blev indsendt som svar på indkaldelsen af forslag. Som følge heraf godkendte Kommissionens tjenestegrene i august 2004 de endelige rapporter. Kontrakten udløb den 16. august 2004. De betalinger, der blev foretaget i hele kontraktens løbetid, udgjorde således EF's maksimale bidrag, der var aftalt i kontrakten. Efter at have konstateret, at RSF havde overholdt princippet om god økonomisk forvaltning, var der ingen grund til at iværksætte en revision af denne kontrakt.

Som konklusion beklagede Kommissionen, at klagerens betænkeligheder stadig ikke var blevet behandlet, og fremsatte sine undskyldninger herfor.

Klagerens yderligere bemærkninger

Klageren fremsatte ingen bemærkninger inden for den relevante frist.

Afgørelsen

1 Kommissionens påståede undladelse af at behandle klagerens klage af 14. marts 2005

1.1 Den 14. marts 2005 sendte klageren en e-mail til Europa-Kommissionens EuropeAid-samarbejdskontor ("AIDCO"). Han vedlagde et brev, hvori han påpegede, at han mente, at den franske NGO "Reporters sans Frontières"("RSF") ikke havde anvendt de tilskud, som AIDCO havde tildelt den, korrekt. I dette brev påpegede han endvidere, at han anså dette spørgsmål for at udgøre et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Da der ikke forelå noget svar fra Kommissionen, spurgte klageren pr. e-mail af 16. september og 17. oktober 2005, om den havde modtaget hans e-mails. Den 20. oktober 2005 sendte klageren Ombudsmanden en kopi af sin e-mail af 17. oktober 2005 til Kommissionen. Han udfyldte endvidere en ny klageformular, som blev registreret under referencen 3372/2005/MF. Det fremgik af hans klage til Den Europæiske Ombudsmand, at klagerens hovedpåstand var, at Kommissionen ikke havde behandlet hans klage af 14. marts 2005.

1.2 Kommissionen svarede i sin udtalelse, at klagen var blevet grundigt analyseret af de ansvarlige tjenestegrene. Da klageren imidlertid ikke havde identificeret den pågældende kontrakt, var det ikke muligt for Kommissionens tjenestegrene at identificere de tilskud, som klageren henviste til i sin klage.

1.3 I sine bemærkninger gentog klageren, at de relevante tilskud, der blev udbetalt til RSF, beløb sig til 779 304 EUR for 2003 og 513 999 EUR for 2004. Klageren anførte endvidere, at han ikke var i stand til at fremlægge yderligere oplysninger, såsom referencenummeret for den relevante kontrakt.

1.4 Efter Kommissionens anmodning om at få flere oplysninger om de relevante tilskud anmodede Ombudsmanden klageren om en præcisering og navnlig om at give ham nærmere oplysninger om kontrakten eller projektet. Klageren svarede i sin e-mail af 17. januar 2006, at han ikke var i stand til at give sådanne oplysninger.

1.5 På baggrund af Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger , anmodede Ombudsmanden Kommissionen om yderligere oplysninger om følgende to punkter: i) årsagerne til, at klagerens e-mail af 14. marts 2005 slet ikke var blevet besvaret og ii) årsagerne til, at Kommissionen havde fundet, at den ikke var i stand til at besvare klagerens relevante e-mail og afgive en udtalelse om denne klage.

1.6 Med hensyn til det første punkt erkendte Kommissionen i sit svar, at der på trods af klagerens påmindelser af 16. september og 17. oktober 2005 ikke blev afgivet noget svar. Dette kan forklares med i) manglen på personale med ansvar for at forvalte postkassen og ii) de upræcise formuleringer af meddelelsen. Klagerens e-mail blev sandsynligvis fejlagtigt omfordelt og forblev derfor beklageligvis ubesvaret. Kommissionen beklagede dette over for klageren.

Med hensyn til det andet punkt var Kommissionen ganske rigtigt enig i, at der kun blev givet et generelt svar på klagerens klage. I lyset af indholdet af klageformularen fandt Kommissionens tjenestegrene imidlertid, at et abstrakt svar ikke ville tilfredsstille klageren, og forsøgte at identificere den relevante kontrakt. Kommissionen identificerede visse data vedrørende beløbene for betalingerne til RSF for disse kontrakter, men disse beløb svarede ikke til dem, som klageren nævnte. Takket være klagerens brev af 30. juni 2006 lykkedes det endelig Kommissionen at identificere det projekt, som klageren havde ønsket at henvise til. Kommissionen beklagede, at der var gået så lang tid, siden spørgsmålet blev rejst. Kommissionen anførte endvidere, at gennemførelsen af kontrakter inden for rammerne af EIDHR var underlagt de "Almindelige betingelser for Det Europæiske Fællesskabs tilskudskontrakter om ekstern bistand". Det var i denne forbindelse, at EU ydede midler til projekt T-2000/027 "Støtte til RSF i dens indsats på vegne af journalister, der er fængslet i AVS-lande og asiatiske lande". Kommissionen gav derefter specifikke oplysninger om det pågældende projekt. Kommissionen beklagede, at klagerens bekymringer fortsat ikke blev behandlet, og undskyldte for dette.

1.7 Klageren fremsatte ingen bemærkninger inden for den relevante frist.

1.8 Med hensyn til spørgsmålet om, at klagerens e-mail af 14. marts 2005 slet ikke var blevet besvaret, minder Ombudsmanden om, at i henhold til artikel 17 i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik:(5)

"1. Tjenestemanden sørger for, at der straks og under alle omstændigheder senest to måneder efter modtagelsen træffes afgørelse om enhver anmodning eller klage til institutionen inden for en rimelig frist. (...)

2. Hvis der ikke inden for ovennævnte frist kan træffes afgørelse om en anmodning eller en klage til institutionen på grund af kompleksiteten af de spørgsmål, som den rejser, underretter tjenestemanden hurtigst muligt ophavsmanden herom. (…)" (fremhævelse tilføjet).

1.9 I den foreliggende sag bemærker Ombudsmanden, at Kommissionen anførte, at dette manglende svar kunne forklares med manglen på personale med ansvar for at forvalte postkassen og de upræcise vilkår, som meddelelsen var affattet på. Ombudsmanden er ikke overbevist af den første grund, som Kommissionen har påberåbt sig for at begrunde sin holdning, da det er den relevante institutions ansvar at træffe passende foranstaltninger, således at dens tjenestegrene kan behandle borgernes anmodninger om oplysninger effektivt, uanset eventuelle strukturelle eller organisatoriske ændringer.

Ombudsmanden er imidlertid enig i, at klagerens anmodning om oplysninger var formuleret i generelle vendinger, hvilket gjorde det vanskeligt for Kommissionen at identificere anmodningens præcise karakter. Ombudsmanden bemærker, at Kommissionens tjenestegrene i sin udtalelse til Ombudsmanden forklarede, at de på grundlag af yderligere oplysninger fra klageren i sidste ende havde været i stand til at identificere kontraktens titel og de pågældende tilskud. Kommissionen var således i stand til at give klageren et detaljeret svar.

1.10 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen i sin udtalelse beklagede, at klageren ikke havde besvaret hans anmodning om oplysninger. Ombudsmanden bemærker endvidere, at Kommissionen i sin udtalelse gav klageren et meget detaljeret svar på hans anmodning om oplysninger og informerede ham om de relevante retlige rammer vedrørende det foreliggende spørgsmål og om sin holdning til spørgsmålet. Kommissionen vedlagde sin udtalelse en kopi af "Almindelige betingelser for kontrakter om EU-tilskud til ekstern bistand ". Kommissionen påpegede, at den havde kontrolleret, om midlerne var blevet anvendt af RSF i overensstemmelse med bestemmelserne i kontrakten og det godkendte budget. Efter at have konstateret, at RSF havde overholdt principperne om god økonomisk forvaltning, konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen grund til at iværksætte en revision af denne kontrakt. Den tilføjede, at der ikke var nogen oplysninger i sagsakterne, der kunne rejse tvivl om disse konklusioner.

1.11 I lyset af ovenstående, nemlig Kommissionens meget detaljerede svar på klagerens anmodning om oplysninger og Kommissionens beklagelser over de opståede forsinkelser, konkluderer Ombudsmanden, at der ikke synes at være grund til yderligere undersøgelser af klagerens påstand.

2 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at være grund til yderligere undersøgelser. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

(2) Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen i sit svar opfordrede ham til at undersøge disse sager i sine lokaler.

(3) EIDHR, der er reguleret ved EF-forordning nr. 975/1999 og 976/1999 af 29. april 1999, udløb den 31. december 2006 og er blevet erstattet af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20.12.2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan, EUT L 386, s. 1).

(4) Den relevante version er versionen af 6. december 2000.

(5) Den europæiske kodeks for god forvaltningsskik findes på Ombudsmandens websted (http://www.ombudsman.europa.eu/code/en/default.htm).