Strasbourg, den 11. juni 2007

Kære P.

Den 5. august 2005 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Den Europæiske Revisionsret ("Revisionsretten") vedrørende betingelserne for Deres pensionering, dvs. overførslen af Deres pensionsrettigheder.

Den 22. september 2005 videresendte jeg klagen til Revisionsrettens formand. Fristen for afgivelse af udtalelse var den 31. december 2005.

Ved skrivelse af 16. december 2005 anmodede Revisionsrettens formand om en forlængelse af fristen for afgivelse af udtalelse.

Ved skrivelse af 10. januar 2006 meddelte jeg Revisionsrettens formand, at jeg imødekom hans anmodning. Samme dag blev De underrettet herom pr. brev.

Revisionsretten afgav udtalelse den 27. januar 2006. Den 31. januar 2006 fremsendte jeg den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 22. februar 2006. Den 27. februar 2006 sendte De mig endnu et brev vedrørende Deres klage.

Den 23. maj 2006 anmodede jeg Revisionsretten om yderligere oplysninger i forbindelse med Deres klage. Revisionsretten sendte sit svar den 27. juni 2006. Revisionsrettens svar blev fremsendt til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 10. juli 2006.

Den 11. maj 2007 ringede De til mine tjenestegrene og meddelte dem, at De den 23. februar 2007 havde indbragt sagen for Retten for EU-personalesager.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget. Jeg beklager forsinkelsen i behandlingen af din klage.

Komplekset

Ifølge klageren var de relevante faktiske omstændigheder kort sagt følgende:

Klageren er pensioneret tjenestemand ved Revisionsretten. Før han arbejdede ved Den Europæiske Revisionsret (herefter »Revisionsretten«), havde han arbejdet i banksektoren i Frankrig fra 1974 til 1982.

Den 10. november 1994 anmodede klageren Revisionsretten om at overføre hans pensionsrettigheder fra den tidligere tilbagelagte aktivitetsperiode i banksektoren i Frankrig til Fællesskabets pensionsordning. Den 13. november 1996 svarede Revisionsretten, at det ikke var muligt at overføre de pensionsrettigheder, der var erhvervet i banksektoren. Den svarede endvidere, at det tilkom Europa-Kommissionen at udarbejde en forordning sammen med Sammenslutningen af Supplerende Pensionsordninger ("ARRCO"(1)) for at gøre det muligt at overføre alle de pensionsrettigheder, der er optjent i Frankrig.

Den 25. august 2004 indgav klageren en anmodning om førtidspensionering til Revisionsretten. På grundlag af vedtægtens artikel 90, stk. 1, anmodede han ligeledes Revisionsrettens ansættelsesmyndighed om at fastsætte hans pensionsrettigheder. Samme dag skrev han en skrivelse til Kommissionen, hvori han gjorde gældende, at Kommissionen ikke havde truffet nogen foranstaltninger til at sikre, at de franske myndigheder overholdt vedtægtens bestemmelser om overførsel af pensionsrettigheder. Klageren sendte endvidere Kommissionen en kopi af dette brev af 25. august 2004 til Revisionsretten.

Den 6. marts 2005 indgav klageren på grundlag af vedtægtens artikel 90, stk. 2, en klage over Revisionsrettens afgørelse om ikke at fastsætte hans pensionsrettigheder, henset til muligheden for hans fremtidige pensionering.

Den 21. juni 2005 skrev klageren et brev til Revisionsrettens generalsekretær, hvori han anmodede om førtidspension fra den 31. december 2005 og om fastsættelse af hans pensionsrettigheder på grundlag af artikel 9, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten (2).

Den 28. juni 2005 afviste Revisionsrettens ansættelsesmyndighed klagerens klage af 6. marts 2005. Den anførte, at det er korrekt, at det fremgår af artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten, at "[e]n tjenestemand, der indtræder i Fællesskabernes tjeneste efter (…) at have udøvet lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed (...), har ret til (…) til Fællesskaberne at få udbetalt den indtil datoen for den faktiske overførsel ajourførte kapitalværdi af de pensionsrettigheder, han har optjent i kraft af denne tjeneste eller denne virksomhed."

Ansættelsesmyndigheden anførte imidlertid, at så længe ARRCO og klageren ikke kunne blive enige om størrelsen af den pension, der skulle overføres, ville Revisionsretten ikke være i stand til at fastslå klagerens pensionsrettigheder. Ansættelsesmyndigheden meddelte endelig klageren, at Kommissionen den 31. maj 2005 havde meddelt Revisionsretten, at klagerens sag var under behandling, og at den snarest muligt ville underrette Revisionsretten om et nyt forslag om overførsel af sidstnævntes pensionsrettigheder.

Den 25. juli 2005 meddelte Revisionsretten klageren, at den havde besluttet at pensionere ham fra den 1. september 2005. Den 5. august 2005 skrev klageren til Revisionsrettens ansættelsesmyndighed. Han gjorde gældende, at afgørelsen af 25. juli 2005 om at pensionere ham fra den 1. september 2005 ikke svarede til hans ansøgning af 21. juni 2005 om førtidspension fra den 31. december 2005, og at hans pension derfor var blevet nedsat.

Den 5. august 2005 indgav klageren en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Revisionsretten. Han fremsatte følgende påstande:

1. Revisionsretten havde ikke fulgt op på hans anmodning om overførsel af hans pensionsrettigheder, der blev fremsat den 10. november 1994 og gentaget den 25. august 2004.
2. Revisionsretten havde med urette besluttet at pensionere ham i henhold til vedtægtens artikel 9, stk. 2, fra den 1. september 2005, dvs. før fastsættelsen af hans pensionsrettigheder.

Klageren hævdede, at han skulle tildeles en tillægspræmie i de pensionsgivende tjenesteår, som beløb sig til 10 år, 3 måneder og 24 dage, for at kunne gå på pension senest fra den 1. januar 2006 (3).

Forespørgslen

Ombudsmandens fremgangsmåde

Ombudsmanden besluttede at indlede en undersøgelse af klagerens første påstand og underrettede klageren herom ved brev af 5. juli 2005.

I denne skrivelse meddelte Ombudsmanden imidlertid endvidere klageren, at eftersom de interne klagemuligheder i henhold til artikel 90 i tjenestemandsvedtægten ikke syntes at være udtømt med hensyn til hans anden påstand og hans påstand, havde han besluttet at afvise disse aspekter af klagen på grundlag af artikel 2, stk. 8, i hans statut. Klageren blev underrettet om, at disse aspekter af klagen derfor ikke ville være omfattet af Ombudsmandens undersøgelse.

Revisionsrettens udtalelse

Revisionsrettens udtalelse om klagen var sammenfattende som følger:

Revisionsretten satte først spørgsmålstegn ved, om klagen kunne antages til realitetsbehandling, og påpegede, at eftersom klagen var blevet indgivet den 5. august 2005, kunne den kun antages til realitetsbehandling, for så vidt som den vedrørte forhold, som klageren havde kendskab til siden den 5. august 2003. På trods af denne erklæring besvarede Revisionsretten imidlertid klagerens påstand i sin helhed, herunder henvisningerne til de faktiske omstændigheder, der begyndte den 10. november 1994.

Revisionsretten mente, at den havde opfyldt sine administrative forpligtelser. Den tilføjede, at det omhandlede spørgsmål var ARRCO's afvisning af at overføre alle de pensionsrettigheder, som klageren havde erhvervet i Frankrig, og at kun Kommissionen havde kompetence til at behandle spørgsmålet med de nationale myndigheder på dette område.

Efter klagerens anmodning fra 1994 om overførsel af hans rettigheder havde Revisionsretten kontaktet de relevante franske pensionsfonde. Fra 1995 til 2004 havde Revisionsretten ved flere lejligheder anmodet Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at løse problemet. I november 2004 havde Revisionsretten anmodet Kommissionen om at anlægge traktatbrudssøgsmål mod Frankrig. Fra midten af 1995 til midten af 2005 havde Kommissionen fået Revisionsretten til at forstå, at spørgsmålet om ARRCO's afvisning af at tage hensyn til de bidrag, som klageren havde indbetalt til de franske pensionsfonde, ville blive løst i den nærmeste fremtid.

Revisionsretten anførte endvidere, at efter klagerens anmodning af 10. november 1994 om overførsel af hans pensionsrettigheder var mere end halvdelen af dem blevet overført i september 1997, dvs. for mere end 8 år siden. Den 11. juli 2005 accepterede ARRCO i sit nye forslag om overførsel af klagerens pensionsrettigheder at tage hensyn til klagerens samlede pensionsrettigheder. Revisionsretten anførte, at disse rettigheder endnu ikke var blevet overført til fællesskabsordningen, fordi flere punkter, herunder revurderingen af det beløb, der skulle overføres, stadig skulle behandles. På tidspunktet for klagerens klage, dvs. den 5. august 2005, var problemet imidlertid allerede løst.

Klagerens bemærkninger

Klageren anførte kort sagt, at de forhold, som Revisionsretten beskrev i sin udtalelse, ikke svarede til virkeligheden. Efter klagerens opfattelse var der faktisk to nationale organer, der var berørt af klagen, nemlig ARRCO og den almindelige sammenslutning af pensionskasser for ledende personale ("AGIRC"(4)).

Klageren anførte, at overførslen af hans pensionsrettigheder afhang af en aftale indgået mellem Kommissionen og de relevante franske myndigheder. Efter klagerens opfattelse havde Revisionsretten stadig ikke informeret ham om, hvorvidt den følte sig forpligtet til at anvende denne aftale.

Klageren anførte endvidere, at han indtil datoen for hans bemærkninger stadig ikke havde modtaget noget forslag om overførsel af hans pensionsrettigheder.

Klagerens supplerende brev af 27. februar 2006

Den 27. februar 2006 sendte klageren endnu en skrivelse til Ombudsmanden. Han anførte, at han den 7. december 2005 havde indgivet en klage i henhold til artikel 90, stk. 2, til Revisionsretten vedrørende "to notater, der indeholdt et forslag til beregning af hans pensionsrettigheder". Den 17. februar 2006 modtog klageren svaret fra Revisionsrettens generalsekretær på hans klage i henhold til artikel 90, stk. 2.

I sin skrivelse til Ombudsmanden anfægtede klageren Revisionsrettens svar og henledte Ombudsmandens opmærksomhed på to punkter i dette svar:

1. Efter klagerens opfattelse havde Revisionsretten efter alle sine beroligende udtalelser pludselig i sit svar på en dom fra EF-Domstolen fra 1989 henvist til, at Revisionsretten ikke ville være ansvarlig for de nationale myndigheders gennemførelse af fællesskabsretten.
2. Klageren hævdede, at de erklæringer, som Revisionsretten havde gentaget i sit svar, ikke svarede til virkeligheden.

Yderligere undersøgelser

I lyset af klagerens bemærkninger og hans yderligere skrivelse, der er nævnt ovenfor, fandt Ombudsmanden, at det fremgik, at klageren også ønskede at rejse det materielle spørgsmål vedrørende overførslen af hans pensionsrettigheder. Ombudsmanden anmodede derfor Revisionsretten om at afgive en udtalelse om det væsentlige spørgsmål, nemlig afgørelsen af klagerens pensionsrettigheder.

Anmodningen om yderligere oplysninger

Ombudsmanden anmodede endvidere Revisionsretten om at behandle følgende spørgsmål:

"I sin udtalelse anførte Revisionsretten, at klagerens pensionsrettigheder endnu ikke var blevet overført til fællesskabsordningen, fordi flere punkter (bl.a. omvurderingen af det beløb, der skulle overføres) endnu ikke var blevet behandlet. I sine bemærkninger anførte klageren imidlertid, at han på datoen for sine bemærkninger stadig ikke havde modtaget noget forslag om overførsel af sine pensionsrettigheder. Kan Revisionsretten under disse omstændigheder oplyse Ombudsmanden om den aktuelle situation med hensyn til overførslen af klagerens pensionsrettigheder?"

Revisionsrettens svar

I sit svar gentog Revisionsretten sit synspunkt om, at den anså sig for at have opfyldt sine administrative forpligtelser i klagerens sag. Efter den 4. og 24. november 2005 at have modtaget klagerens forslag til overførselsrettigheder fra AGIRC og ARRCO havde Revisionsretten fastsat de pensionsgivende tjenesteår, der skulle tages i betragtning ved beregningen af klagerens pensionsrettigheder i henhold til artikel 2, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten. Ved notat af 6. december 2005 havde Revisionsretten fremsendt et forslag til klageren på grundlag af denne beregning. Den 7. december 2005 indgav klageren en klage i henhold til artikel 90, stk. 2, til Revisionsretten, som Revisionsrettens generalsekretær besvarede den 17. februar 2006.

Revisionsretten anførte endvidere, som nævnt i dens første udtalelse, at mere end halvdelen af klagerens pensionsrettigheder allerede var blevet overført til fællesskabsordningen i september 1997 efter klagerens anmodning af 10. november 1994 om overførsel af hans pensionsrettigheder.

Endelig anførte Revisionsretten, at klageren i modsætning til, hvad han anførte i sine bemærkninger, havde modtaget et forslag om overførsel af sine pensionsrettigheder på grundlag af de bidrag, der var indbetalt til Société Générales pensionsfond ("CRSG"(5)). Dette forslag var vedlagt de notater, som chefen for afdelingen for menneskelige ressourcer sendte til klageren den 6. december 2005, og som indeholdt et forslag til beregning af hans pensionsrettigheder.

Klagerens yderligere bemærkninger

I sine bemærkninger til Revisionsrettens svar fastholdt klageren sin påstand. Han anførte, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning var blevet tilsidesat. Efter hans opfattelse kunne Revisionsrettens argument om, at Kommissionen var den EU-institution, der havde kompetence til at behandle nationale myndigheder på området for overførsel af pensionsrettigheder, ikke begrunde Revisionsrettens holdning. Klageren anførte endvidere, at omsorgspligten og bistandspligten var blevet tilsidesat.

Telefonsamtale mellem klageren og Ombudsmandens tjenestegrene

I forbindelse med en telefonsamtale den 11. maj 2007 meddelte klageren Ombudsmandens tjenestegrene, at han den 23. februar 2007 havde anlagt sag ved Retten for EU-personalesager mod Revisionsretten vedrørende den påstand, der var fremsat i hans klage til Ombudsmanden.

Afgørelsen

1 Klagerens påstand

1.1 Klageren er pensioneret tjenestemand ved Den Europæiske Revisionsret ("Revisionsretten"). Før han arbejdede for Revisionsretten, havde han arbejdet i banksektoren i Frankrig fra 1974 til 1982. Den 10. november 1994 anmodede klageren Revisionsretten om at overføre hans pensionsrettigheder fra den tidligere tilbagelagte aktivitetsperiode i banksektoren i Frankrig til Fællesskabets pensionsordning. Den 13. november 1996 svarede Revisionsretten, at det ikke var muligt at overføre de pensionsrettigheder, der var erhvervet i banksektoren. Den svarede endvidere, at det tilkom Europa-Kommissionen at udarbejde en forordning sammen med Sammenslutningen af Supplerende Pensionsordninger ("ARRCO"(6)) med henblik på at overføre alle de pensionsrettigheder, der var optjent i Frankrig. Den 25. august 2004 indgav klageren en anmodning om førtidspensionering og anmodede om, at hans pensionsrettigheder blev fastsat. Den 6. marts 2005 indgav klageren på grundlag af vedtægtens artikel 90, stk. 2, en klage over Revisionsrettens afgørelse vedrørende hans ansøgning, som han ikke anså for tilfredsstillende. Den 28. juni 2005 afviste Revisionsretten klagerens klage. I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at Revisionsretten ikke havde fulgt op på hans anmodning om overførsel af hans pensionsrettigheder, der blev fremsat den 10. november 1994 og gentaget den 25. august 2004 (7).

1.2 Revisionsretten anførte i sin udtalelse, at den mente, at den havde opfyldt sine administrative forpligtelser. Den tilføjede, at det omhandlede spørgsmål var ARRCO's afvisning af at overføre alle de pensionsrettigheder, som klageren havde erhvervet i Frankrig, og at kun Kommissionen havde kompetence til at behandle spørgsmålet med de nationale myndigheder på dette område. Efter klagerens anmodning fra 1994 om overførsel af hans rettigheder havde Revisionsretten kontaktet de relevante franske pensionsfonde. Fra 1995 til 2004 havde Revisionsretten ved flere lejligheder anmodet Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at løse problemet. I november 2004 havde Revisionsretten anmodet Kommissionen om at anlægge traktatbrudssøgsmål mod Frankrig. Fra midten af 1995 til midten af 2005 havde Kommissionen fået Revisionsretten til at forstå, at spørgsmålet om ARRCO's afvisning af at tage hensyn til de bidrag, som klageren havde indbetalt til de franske pensionsfonde, snart ville blive løst. Revisionsretten anførte endvidere, at efter klagerens anmodning af 10. november 1994 om overførsel af hans pensionsrettigheder var mere end halvdelen af dem blevet overført i september 1997, dvs. for mere end 8 år siden. Den 11. juli 2005 accepterede ARRCO i sit nye forslag om overførsel af klagerens pensionsrettigheder at tage hensyn til alle klagerens pensionsrettigheder. Revisionsretten anførte, at disse rettigheder endnu ikke var blevet overført til fællesskabsordningen, fordi flere punkter, herunder revurderingen af det beløb, der skulle overføres, stadig skulle behandles. Ifølge Revisionsretten var problemet imidlertid allerede løst på den dato, hvor klageren indgav sin klage til Den Europæiske Ombudsmand.

1.3 Klageren anførte i sine bemærkninger, at de forhold, som Revisionsretten beskrev i sin udtalelse, ikke svarede til virkeligheden. Klageren anførte endvidere, at overførslen af hans pensionsrettigheder afhang af en aftale indgået mellem Kommissionen og de relevante franske myndigheder. Efter klagerens opfattelse havde Revisionsretten stadig ikke informeret ham om, hvorvidt den anså sig for forpligtet til at anvende denne aftale. Klageren anførte endvidere, at han indtil datoen for hans bemærkninger stadig ikke havde modtaget noget forslag om overførsel af hans pensionsrettigheder.

1.4 I lyset af klagerens bemærkninger og hans yderligere skrivelse af 27. februar 2006 anmodede Ombudsmanden Revisionsretten om at afgive en supplerende udtalelse om det væsentlige spørgsmål, nemlig afgørelsen af klagerens pensionsrettigheder.

1.5 I sit svar gentog Revisionsretten sit synspunkt om, at den mente, at den havde opfyldt sine administrative forpligtelser i klagerens sagsakter. Revisionsretten anførte endvidere, at klageren i modsætning til, hvad der blev anført i hans bemærkninger, havde modtaget et forslag om overførsel af hans pensionsrettigheder på grundlag af de bidrag, der var indbetalt til pensionsfonden under "Société Générale"("CRSG"(8)).

1.6 I sine yderligere bemærkninger anførte klageren, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning var blevet tilsidesat, og at omsorgspligten og bistandspligten var blevet tilsidesat.

1.7 I forbindelse med en telefonsamtale den 11. maj 2007 meddelte klageren Ombudsmandens tjenestegrene, at han den 23. februar 2007 havde anlagt sag ved Retten for EU-personalesager mod Revisionsretten vedrørende den påstand, der var fremsat i hans klage til Ombudsmanden (9).

1.8 Artikel 195 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab giver ombudsmanden beføjelse til at modtage klager "(...) over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer (…), medmindre de påståede faktiske omstændigheder er eller har været genstand for en retssag. " Hvis der anlægges sag vedrørende de samme faktiske omstændigheder som i klagen til ombudsmanden, skal ombudsmanden derfor afslutte sin undersøgelse. I så fald skal resultatet af de undersøgelser, der er foretaget indtil denne dato, indgives uden videre i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i Ombudsmandens statut.

1.9 På baggrund af de oplysninger, som klageren fremlagde i forbindelse med telefonsamtalen den 11. maj 2007 med Ombudsmandens tjenestegrene, er Ombudsmanden af den opfattelse, at genstanden for denne klage og genstanden for den stævning, som klageren indgav til EU-Personaleretten (sag F-17/07 )(10), synes at vedrøre de samme faktiske omstændigheder.

2 Konklusion

På grundlag af artikel 2, stk. 7, i Ombudsmandens statut afslutter Ombudsmanden derfor sin behandling af klagen og indbringer sagen uden yderligere foranstaltninger.

Revisionsrettens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Dette akronym står for "Association des régimes de retraites complémentaires".

(2) I henhold til denne artikel kan "en tjenestemand, der udtræder af tjenesten inden det fyldte 63. år, anmode om, at hans alderspension: a) udsættes til den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken den pågældende fylder 63 år eller b) udbetales straks, forudsat at han er mindst 55 år gammel. I så fald nedsættes alderspensionen med et beløb, der beregnes på grundlag af tjenestemandens alder på det tidspunkt, hvor han begynder at oppebære pensionen. (…) Ansættelsesmyndigheden kan i tjenestens interesse på grundlag af objektive kriterier og gennemsigtige procedurer, der er indført ved almindelige gennemførelsesbestemmelser, beslutte ikke at anvende ovennævnte nedsættelse på de pågældende tjenestemænd."

(3) I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren endvidere, at Kommissionen ikke havde sikret, at de franske myndigheder overholdt vedtægtens bestemmelser vedrørende overførsel af hans pensionsrettigheder. Da dette aspekt af sagen var rettet mod en anden EU-institution, registrerede Ombudsmandens tjenestegrene klagen over Kommissionen med en ny reference 3001/2005/MF.

(4) Dette akronym står for "Association générale des institutions de retraite des cadres".

(5) Dette akronym står for "Caisse de retraite de la Société Générale".

(6) Dette akronym står for "Association des régimes de retraites complémentaires".

(7) I sin klage gjorde klageren også gældende, at Revisionsretten med urette havde besluttet at pensionere ham i henhold til vedtægtens artikel 9, stk. 2, fra den 1. september 2005, dvs. før fastsættelsen af hans pensionsrettigheder. Klageren gjorde gældende, at han skulle tildeles en tillægspræmie for de pensionsgivende tjenesteår, som beløb sig til 10 år, 3 måneder og 24 dage, for at kunne gå på pension senest fra den 1. januar 2006. I sin skrivelse af 5. juli 2005 meddelte Ombudsmanden klageren, at disse aspekter af klagen i henhold til artikel 2, stk. 8, i hans statut ikke ville være omfattet af hans undersøgelse.

(8) Dette akronym står for "Caisse de retraite de la Société Générale".

(9) Sag F-17/07 P. mod Revisionsretten, sag anlagt den 23. februar 2007.

(10) I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden, at andet afsnit i den del, der vedrører søgsmålsgrundene og de vigtigste argumenter i stævningen, er affattet som følger: "Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender vedrørende henholdsvis: tilsidesættelse af en række bestemmelser i vedtægten for tjenestemænd og bilag VIII hertil (navnlig artikel 11, stk. 2, og artikel 26 i dette bilag) tilsidesættelse af omsorgspligten og bistandspligten som omhandlet i tjenestemandsvedtægtens artikel 24 tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling iv) tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning."