- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om klage 614/2005/BB over Europa-Parlamentet
Afgørelse
Sag 614/2005/BB - Indledt den Tirsdag | 15 marts 2005 - Afgørelse af Mandag | 11 februar 2008
Strasbourg, den 11. februar 2008
Kære V.
Den 16. februar 2005 videresendte H., næstformand for Europa-Parlamentets Personaleudvalg, Deres klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende udelukkelsen af Deres ansøgning til Parlamentets interne udvælgelsesprøve C/348 på grund af en interinstitutionel overførsel.
Den 15. marts 2005 videresendte jeg klagen til Parlamentets formand. Europa-Parlamentet afgav udtalelse den 7. juli 2005 (1). Den 21. september 2005 fremsendte jeg Parlamentets udtalelse til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Der er ikke modtaget skriftlige bemærkninger fra Dem.
Den 18. september 2007 kontaktede Ombudsmanden dig telefonisk i forbindelse med din klage. Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.
Jeg undskylder for den tid, det har taget at afslutte mine undersøgelser.
Komplekset
Den 15. april 2004 indgav klageren, der er tjenestemand i Europa-Parlamentet, sin ansøgning om at deltage i den interne udvælgelsesprøve C/348 med henblik på ansættelse af kontorassistenter (tidligere stillingsgruppe C5-4). Inden han blev overført til Parlamentet den 1. april 2002, havde han været ansat ved Europa-Kommissionen (kategori D3) siden den 1. januar 1998. Meddelelsen om udvælgelsesprøven krævede, at ansøgerne havde været ansat som tjenestemænd eller midlertidigt ansatte i Parlamentet uafbrudt i mindst tre år. Ifølge klageren betød dette, at han, selv om han havde været ansat i forskellige fællesskabsinstitutioner i en periode på fem år, blev udelukket fra denne interne udvælgelsesprøve.
I sin klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, henviste klageren til sag T-167/97, Skrikas mod Parlamentet, og gjorde gældende, at selv om den foreliggende sag vedrørte forfremmelser, bør de samme principper finde anvendelse i den foreliggende sag med henblik på at sikre en gnidningsløs fortsættelse af karrieren inden for Den Europæiske Union (2). Parlamentet afviste denne artikel 90-klage med en udtrykkelig afgørelse.
I sin klage til Den Europæiske Ombudsmand hævdede klageren, at Parlamentet anvendte et krav om berettigelse til intern udvælgelsesprøve C/348, som ikke var i overensstemmelse med principperne om enhed i Fællesskabets offentlige tjeneste og om interinstitutionel mobilitet som fastsat i personalevedtægten.
Klageren hævdede, at han skulle have adgang til intern udvælgelsesprøve C/348.
Forespørgslen
Udtalelse fra Europa-ParlamentetParlamentet henviste til sin afgørelse om klagerens artikel 90-klage og fremsatte kortfattet følgende bemærkninger:
I henhold til betingelserne for at komme i betragtning i meddelelsen om intern udvælgelsesprøve C/348 skulle ansøgerne have mindst fire års erfaring som tjenestemand og/eller ansat i overensstemmelse med ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber og mindst tre på hinanden følgende års ansættelse i Parlamentet som tjenestemand og/eller ansat i overensstemmelse med ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne.
Efter at have indgivet sin klage i henhold til artikel 90, stk. 2, vedrørende ovennævnte meddelelse om udvælgelsesprøve indgav klageren sin ansøgning til denne interne udvælgelsesprøve. Udvælgelseskomitéen afslog hans ansøgning med den begrundelse, at han ikke havde været ansat i Parlamentet i mindst tre på hinanden følgende år inden udløbet af fristen for indgivelse af ansøgninger, dvs. den 15. april 2004. Ifølge Parlamentet var klagerens situation følgende: den 1. januar 1998 blev han tjenestemandspraktikant i Kommissionen, den 1. juli 1998 blev han udnævnt til tjenestemand, og den 1. april 2002 blev han forflyttet til Parlamentet (ikke den 15. marts 2002 som anført af klageren).
Parlamentet henviste også til artikel 3 i sine interne bestemmelser om ansættelse af tjenestemænd og øvrige ansatte og om ændring af lønklasse eller tjenestegruppe vedtaget af Parlamentets Præsidium den 8. oktober 2003 (3), som blev ændret den 3. maj 2004. Ifølge disse bestemmelser skulle tjenestemænd og øvrige ansatte for at kunne skifte lønklasse have en anciennitet på mindst fire år i fællesskabsinstitutionerne, heraf mindst tre år i Parlamentets tjeneste.
Parlamentet henviste endvidere til vedtægtens artikel 29, stk. 1, litra b)(4), og til de vide skønsbeføjelser, som det har tillagt fællesskabsinstitutionerne med hensyn til tilrettelæggelse af udvælgelsesprøver, herunder interne udvælgelsesprøver. I overensstemmelse med nævnte artikel og Fællesskabets retsinstansers faste retspraksis har ansættelsesmyndigheden, når en institution beslutter at besætte en ledig stilling, inden for rammerne af sine skønsbeføjelser mulighed for at afholde interne udvælgelsesprøver. Parlamentet understreger, at det område, der er tilbage for ansættelsesmyndigheden ud over denne anerkendte vide skønsbeføjelse, skal udøves i overensstemmelse med kravene til den ledige stilling og mere generelt i tjenestens interesse.
Parlamentet har anført, at dets formål var at fremme den faglige forfremmelse af tjenestemænd og øvrige ansatte, som havde opnået det kundskabs- og kvalifikationsniveau, der var nødvendigt for at få adgang til en højere kategori. I lyset af dette mål blev reservelisten udformet med henblik på at lette besættelsen af stillinger som juniorfuldmægtige. Valget måtte foretages mellem personer, der allerede var ansat i Parlamentets tjeneste. Ansættelsesmyndigheden kan derfor lovligt og i overensstemmelse med meddelelsen om udvælgelsesprøven og grænserne for den rimelige udøvelse af sine anerkendte skønsbeføjelser beslutte at definere berettigelse til denne udvælgelsesprøve i form af en minimumsanciennitetsperiode i Parlamentets tjenestegrene i stedet for på grundlag af erhvervserfaring, der udelukkende er opnået som tjenestemand eller ansat i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.
Parlamentet minder om, at det har til hensigt at afholde en ny udvælgelsesprøve på C*/AST-niveau, som undtagelsesvis vil være åben for personer, der opfylder betingelserne for at kunne deltage i meddelelsen om udvælgelsesprøve C/348, med et anciennitetskrav på mindst fire år i EU-institutionernes tjeneste. Disse betingelser vil gøre det muligt for klageren at indgive sin ansøgning.
Klagerens bemærkningerKlageren fremsendte ikke skriftlige bemærkninger til Parlamentets udtalelse. Den 18. september 2007 bekræftede han imidlertid under en telefonsamtale med Ombudsmandens tjenestegrene, at han ønskede at fastholde sin klage.
Afgørelsen
1 Anciennitetskrav i intern udvælgelsesprøve C/3481.1 Klageren, der er tjenestemand i Europa-Parlamentet, indgav sin ansøgning til den interne udvælgelsesprøve C/348, der var tilrettelagt med henblik på ansættelse af kontorassistenter (stillingsgruppe C5-4). I henhold til punkt II.A.2 i meddelelsen om udvælgelsesprøven skulle ansøgerne have været ansat i mindst tre år i træk som tjenestemænd eller midlertidigt ansatte i Parlamentet. Selv om klageren havde arbejdet fortløbende i Fællesskabets institutioner siden den 1. januar 1998, havde han først arbejdet i Parlamentet siden den 1. april 2002. Derfor havde han ikke tre års anciennitet i Parlamentet, og hans kandidatur blev derfor udelukket.
I sin klage til Den Europæiske Ombudsmand hævdede klageren, at Parlamentet har anvendt et adgangskrav til intern udvælgelsesprøve C/348, som er uforeneligt med principperne om enhed i Fællesskabets offentlige tjeneste og interinstitutionel mobilitet som fastsat i personalevedtægten.
Han krævede, at han fik adgang til den interne udvælgelsesprøve.
1.2 Parlamentet anførte i sin udtalelse, at adgangskravet var velbegrundet, da det var i overensstemmelse med dets interne regler for ansættelse af tjenestemænd og øvrige ansatte, som fastsatte følgende minimumskrav for ansøgere, der ønsker adgang til interne udvælgelsesprøver: mindst fire års anciennitet i fællesskabsinstitutionernes tjeneste og tre på hinanden følgende års anciennitet i Parlamentets tjeneste. Parlamentet henviste endvidere til fællesskabsinstitutionernes vide skønsbeføjelser med hensyn til tilrettelæggelsen af udvælgelsesprøver, herunder interne udvælgelsesprøver, og henviste i denne forbindelse til vedtægtens artikel 29, stk. 1, litra b)(5). Parlamentet gjorde opmærksom på, at den pågældende interne udvælgelsesprøve blev afholdt for at gøre det muligt at forfremme de tjenestemænd og midlertidigt ansatte, der allerede var ansat i Parlamentets tjeneste, og som havde vist sig at have de kundskaber og kvalifikationer, der var nødvendige for at gå over til en højere kategori.
1.3 Ombudsmanden påpeger, at dette klagepunkt i det væsentlige vedrører to spørgsmål, nemlig om det pågældende krav om tre års anciennitet i) lå inden for Parlamentets skønsmargen og var i overensstemmelse med tjenestens interesse, og ii) ikke var til skade for de medlemmer af Parlamentets personale, der var blevet overført til det fra andre institutioner.
1.4 Med hensyn til det første spørgsmål minder ombudsmanden om, at ansættelsesmyndigheden ifølge Fællesskabets retsinstansers faste praksis ved valget af de kriterier, der skal lægges til grund for besættelsen af de ledige stillinger, råder over et skøn, som skal være foreneligt med de ufravigelige krav i i) vedtægtens artikel 27, stk. 1, hvorefter formålet med ansættelsesproceduren er at sikre institutionen tjenestemænd, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet, og ii) vedtægtens artikel 29, stk. 1, hvorefter ansættelsesmyndigheden, inden den besætter en ledig stilling i en institution, først undersøger, om der skal afholdes interne udvælgelsesprøver (6). Domstolene har også fastslået, at institutionerne har skønsmæssige beføjelser til at fastsætte kravene til udvælgelsesprøver, og at varigheden af anciennitetskravet for hver meddelelse om udvælgelsesprøve fastsættes i overensstemmelse med tjenestens interesse (7).
1.5 Ombudsmanden påpeger derfor, at Parlamentet på grundlag af forklaringen i sin udtalelse syntes at angive følgende interesse for tjenesten som begrundelse for kravet om tre års anciennitet: at fremme faglig forfremmelse af tjenestemænd og øvrige ansatte, der allerede er ansat i Parlamentets tjeneste, og som har demonstreret det kundskabs- og kvalifikationsniveau, der er nødvendigt for at få adgang til en højere kategori. Den pågældende meddelelse om udvælgelsesprøve gjorde det klart i indledningen, at:
"AIPN favoriserer la promotion professionnelle des fonctionnaires et agents ayant démontrés le niveau de connaissances et les qualifications nécessaires pour accéder à la catégorie supérieure. Dans ce but un concours interne est organisé afin de constituer une liste de réserve destinée à servir au pourvoi d´emplois de commis adjoints."
1.6 Ombudsmanden bemærker endvidere, at det pågældende krav tilsyneladende var i overensstemmelse med Parlamentets relevante interne regler og med artikel 29, stk. 1, litra b), i personalevedtægten, jf. punkt 1.4 ovenfor.
1.7 Endelig forstår Ombudsmanden, at dette krav gjorde det muligt for Parlamentet at sikre, at ansøgernes erhvervserfaring og deres evne var passende i forhold til kravene til de stillinger, der skulle besættes, og dermed gjorde det muligt for institutionen at sikre et højt serviceniveau i overensstemmelse med tjenestens interesse og i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, der er nævnt i punkt 1.4 ovenfor.
1.8 Med hensyn til det andet spørgsmål noterer Ombudsmanden sig Parlamentets erklæring om, at det planlagde at afholde en ny (efterfølgende) udvælgelsesprøve på C*/AST-niveau, som undtagelsesvis ville være åben for personer, der opfylder adgangskriterierne i meddelelse om udvælgelsesprøve C/348, og som har et anciennitetskrav på mindst fire år i EU-institutionernes tjeneste. Ombudsmanden forstår, at de ansatte, der var blevet overført til Parlamentet, og som endnu ikke havde tre års anciennitet i Parlamentet på tidspunktet for den pågældende udvælgelsesprøve, kunne deltage i denne efterfølgende udvælgelsesprøve.
1.9 I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden ingen tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens påstand. Under disse omstændigheder finder Ombudsmanden, at klagerens påstand ikke kan tages til følge.
2 KonklusionPå grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at være tale om fejl eller forsømmelser fra Parlamentets side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.
Parlamentets formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.
Din oprigtige,
P. Nikiforos DIAMANDOUROS
(1) Da Parlamentet havde markeret udtalelsen som "fortrolig", besluttede Ombudsmanden at anmode om yderligere præciseringer, inden udtalelsen blev videresendt til klageren med henblik på bemærkninger. Den 29. august 2005 præciserede Parlamentet, at udtalelsen var mærket "fortrolig" af rent interne proceduremæssige årsager for at beskytte personoplysninger.
(2) Jf. sag T-167/97, Skrikas mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 287, og II, s. 857, præmis 38 og 43.Jf. sag T-167/97, Skrikas mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 287, og II, s. 857, præmis 38 og 43.
(3) Ændring af forretningsordenen vedtaget af Europa-Parlamentets Præsidium den 15. marts 1989.
(4) Artikel 29 i den vedtægt, der var gældende på tidspunktet for iværksættelsen af den interne udvælgelsesprøve C/348, bestemte, at "[f]ør ansættelsesmyndigheden besætter en ledig stilling i en institution, undersøger den først, om der skal afholdes udvælgelsesprøver internt i institutionen (...)".
(5) Vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68, senest ændret ved forordning nr. 2182/2003 af 8. december 2003. [BEMÆRK: Vedtægten blev også ændret den 22. marts 2004].
(6) Se sag T-56/89, Bataille m.fl. mod Parlamentet, Sml. 1990 II, s. 597, præmis 42; Rettens dom af 17. maj 1997, sag T-55/96, De Kerros og Kohn-Bergé mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 47, og II, s. 135, præmis 39, og sag T-294/97, Carrasco Benítez mod Kommissionen, Sml. 1998 I, s. 601, og II, s. 1819, præmis 41 og 43 og den deri nævnte retspraksis.
(7) Se sag T-294/97, Carrasco Benítez mod Kommissionen, præmis 53.