# Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om klage 361/2005/IP over Europa-Kommissionen
- Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand
- Dato: null
- [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/da/2505)
---
Strasbourg, den 24. maj 2007   

Kære X

Den 27. januar 2005 indgav De på vegne af Y en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionen. Din klage vedrørte den påståede manglende betaling af visse fakturaer, der afspejler udgifter afholdt i forbindelse med oprettelsen og gennemførelsen af program Z, som blev gennemført af Y på vegne af Eurostat.

Den 15. februar 2005 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand. Kommissionen afgav udtalelse den 9. juni 2005. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De sendte til mig den 14. juli 2005.

Den 4. oktober 2005 sendte De en meddelelse, hvori De anmodede om oplysninger om status for Deres klage og meddelte mig, at De var rede til at give yderligere oplysninger, som kunne være nyttige for behandlingen af Deres sag. Den 16. november 2005 meddelte jeg Dem ved brev, at behandlingen af Deres sag endnu ikke var afsluttet, og at jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne, for hurtigst muligt at underrette Dem om afgørelsen af Deres klage eller om enhver anden foranstaltning, der måtte træffes. Efter en grundig gennemgang af Kommissionens udtalelse og Deres bemærkninger fandt jeg det nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser. Den 11. april 2006 skrev jeg derfor til formanden for Kommissionen.

Ved brev af 9. juni 2006 underrettede Kommissionen mit sekretariat om forsinkelser i fremsendelsen af udtalelsen i 17 tilfælde, hvor svarfristen var den 31. maj 2006. Din sag var blandt de 17 sager.

Den 16. juni 2006 svarede jeg Kommissionen. I mit brev beklagede jeg, at Kommissionens svar på mine undersøgelser var blevet forsinket, og at institutionen ikke havde fremsat en rettidig og begrundet anmodning om forlængelse. Den 22. juni 2006 underrettede jeg Dem om min korrespondance med Kommissionen.

Den 17. juli 2006 modtog jeg oversættelsen af Kommissionens svar til italiensk, som jeg fremsendte til Dem den 24. juli 2006 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. De sendte mig Deres bemærkninger den 25. september 2006.

Ved brev af 24. januar 2007 anmodede De om at blive underrettet om behandlingen af Deres klage. Den 22. februar 2007 meddelte jeg Dem, at analysen af Deres sag var nået til den afsluttende fase, og at jeg ville gøre alt for at nå frem til en afgørelse i Deres sag inden udgangen af marts 2007. Jeg meddelte Dem endvidere, at en yderligere frist på ca. to uger ville være nødvendig for oversættelsen af afgørelsen til italiensk, som er originalsproget i Deres klage.

Den 16. april 2007 modtog jeg yderligere oplysninger fra Kommissionen om retstvister ved de belgiske domstole.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget. Jeg beklager den tid, det har taget at afslutte denne undersøgelse.

Komplekset
----------

Ifølge klageren, som klagede på vegne af Y, er de relevante kendsgerninger følgende.

Y blev af Eurostat anmodet om at oprette og gennemføre program Z.

Arbejdet blev udført af Y i henhold til en kontrakt med CESD Communautaire a.s.b.l. ("CESD"), som igen havde en kontrakt med Europa-Kommissionen.

Y udførte sit arbejde og forelagde den 23. september 2003 den endelige rapport om sine aktiviteter. Den 13. oktober 2004 skrev klageren til Kommissionen og anførte, at Y stadig ikke havde modtaget betaling for visse fakturaer vedrørende det arbejde, som virksomheden havde udført.

Ifølge klageren beklagede Kommissionen i sit svar af 29. november 2004 forsinkelsen og fortsatte med at sige, at en sådan forsinkelse efter dens opfattelse udelukkende var CESD's ansvar og kunne være forårsaget af verserende retssager, som CESD var part i.

I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at Kommissionen burde stille midler til rådighed for Eurostat, således at CESD kunne betale Y for det arbejde, den havde udført.

Forespørgslen
-------------

**Kommissionens udtalelse**   

Kommissionens udtalelse kan sammenfattes som følger.

Program Z omfattede en række projekter til fordel for de lande, som programmet var rettet mod. Disse projekter var blevet defineret af Kommissionens tjenestegrene i overensstemmelse med de prioriteter, som partnerne havde givet udtryk for. De omfattede foranstaltninger på to forskellige niveauer: det regionale niveau, som omfattede fælles aktiviteter for Tacis-landene, og det nationale niveau, som omfattede udvikling af infrastruktur i forbindelse med statistikker og projekter, der specifikt var udarbejdet til/af hvert statistisk kontor.

To af Kommissionens tjenestegrene, Samarbejdskontoret EuropeAid og Eurostat, var ansvarlige for forvaltningen af kontrakt nr. 00-0077, mens CESD var ansvarlig for både at udføre de planlagte aktiviteter og føre tilsyn med gennemførelsen af underleverandørernes aktiviteter. I den forbindelse havde CESD givet gennemførelsen af tre aktioner i underentreprise til Y.

Den 13. oktober 2004 anmodede klageren om oplysninger vedrørende Kommissionens betaling af visse udestående fakturaer til CESD. Det samlede skyldige beløb androg 73 290,19 EUR.

Den 29. november 2004 blev klageren underrettet om, at enhver betalingsforsinkelse udelukkende var CESD's ansvar, og at sådanne forsinkelser kunne forklares med, at der verserede en retssag mod CESD ved Tribunal de première instance de Bruxelles.

Med hensyn til klagerens sag påpegede Kommissionen, at der ikke var noget kontraktforhold mellem Y og Kommissionen selv. I overensstemmelse med både de generelle kontraktprincipper og artikel 4, stk. 5, i de almindelige betingelser for tjenesteydelseskontrakter[(1),](#(1)){#Footnote1} der finansieres over Phare/Tacis-fondene, kan ingen underkontrakt skabe kontraktmæssige forbindelser mellem en underleverandør og den ordregivende myndighed, i dette specifikke tilfælde Kommissionen. Kommissionen havde derfor ingen forpligtelser over for CESD's underleverandører, herunder Y.

Da klageren i sin klage til Ombudsmanden henviste ret generelt til den kontrakt, som Y havde indgået med CESD, uden at nævne en bestemt faktura, var det kun ved at hente de oplysninger, der var tilgængelige i Y's brev af 13. oktober 2004, at det havde været muligt for Kommissionens tjenestegrene at indsamle de relevante data om de fakturaer, som Y havde indsendt til CESD.

En del af det beløb, som klageren krævede på vegne af Y, var allerede blevet betalt til CESD af Kommissionen i december 2003. Dette svarede til følgende fakturaer:

* Faktura nr. AI/03/04/0050 af 30. april 2003, betalt til CESD den 1. december 2003. Denne faktura beløb sig til 1 847,50 EUR og henviste til kontrakt 5729.
* Faktura nr. AI/03/05/0051 af 15. maj 2003, betalt til CESD den 1. december 2003. Denne faktura beløb sig til 8 752 EUR og henviste til kontrakt 5729.
* Faktura nr. AI/03/07/0098 af 29. juli 2003, betalt til CESD den 29. december 2003. Denne faktura beløb sig til 28 008 EUR, hvoraf 6 286 EUR vedrørte kontrakt 6105, 11 162 EUR vedrørte kontrakt 6104, og 10 560 EUR vedrørte kontrakt 6253.
* Faktura nr. AI/03/08/0099 af 8. august 2003, betalt til CESD den 29. december 2003. Denne faktura beløb sig til 3 510,80 EUR, hvoraf 2 180,44 EUR vedrørte kontrakt 6105, 952,22 EUR vedrørte kontrakt 6104, og 405,14 EUR vedrørte kontrakt 6253.

Ovennævnte fakturaer beløb sig til i alt 42 118,30 EUR. Andre omkostninger til det arbejde, som Y udførte, var imidlertid medtaget i følgende fakturaer:

* Faktura nr. AI/03/10/0126 af 27. oktober 2003 beløb sig til 3 297,42 EUR, hvoraf 92,96 EUR vedrørte kontrakt 6468, 909,26 EUR vedrørte kontrakt 6520, og 2 295,20 EUR vedrørte kontrakt 6510.
* Faktura nr. AI/03/05/0127 af 24. oktober 2003 beløb sig til 27 994 EUR, hvoraf 6 990 EUR vedrørte kontrakt 6468, 5 348 EUR vedrørte kontrakt 6520, 10 672 EUR vedrørte kontrakt 6510, og 4 984 EUR vedrørte kontrakt 6512.

Efter at have kontrolleret de relevante dokumenter, som CESD havde fremsendt, viste det sig, at der manglede visse bilag vedrørende de to sidste fakturaer. CESD var blevet underrettet herom ved brev af 7. april 2004, og betalingen af begge fakturaer var således blevet udsat i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, i de almindelige betingelser for tjenesteydelsesaftaler finansieret over Phare/Tacis-fondene[(2).](#(2)){#Footnote2}

I mellemtiden har Kommissionen iværksat en ekstern revision vedrørende flere kontrakter på det statistiske område, der er indgået med CESD. I forbindelse med denne revision havde revisorerne opdaget, at CESD's regnskaber havde været så uorganiserede, at det havde været umuligt at kontrollere fortegnelserne over de arbejder, der var udført i henhold til de relevante kontrakter. Denne deorganisering var i strid med CESD's forpligtelse til at føre detaljerede og nøjagtige regnskaber og stille dem til rådighed for Kommissionen. Som følge af denne misligholdelse besluttede Kommissionen den 23. juli 2003[(3)](#(3)){#Footnote3} at bringe kontraktforholdet med CESD til ophør. Samme dag indledte Kommissionen en procedure i henhold til artikel 133 i gennemførelsesbestemmelserne[(4)](#(4)){#Footnote4} til finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget ("finansforordningen")[(5)](#(5)){#Footnote5} med henblik på at erklære CESD for groft kontraktbrud. Alle resterende betalinger til CESD, herunder de to fakturaer vedrørende det arbejde, som Y havde udført, var som følge heraf blevet suspenderet i henhold til finansforordningens artikel 103.

I betragtning af de begrænsede oplysninger i klagen og det forhold, at Kommissionen ikke havde nogen forbindelse med Y, havde Kommissionens tjenestegrene desuden ikke været i stand til at identificere årsagerne til forskellen mellem det beløb, som klageren krævede, dvs. 73 290,19 EUR, og det beløb, som ifølge Kommissionens tjenestegrenes beregning stadig skyldtes Y, dvs. 73 409,72 EUR[(6).](#(6)){#Footnote6} En sådan forskel med hensyn til det skyldige beløb kan ifølge Kommissionen forklares ved en stigning i de visumgebyrer, som CESD opkræver i forbindelse med faktureringen.

Kommissionen konkluderede, at faktura nr. AI/03/04/0050, nr. AI/03/05/0051, nr. AI/03/07/0098 og nr. AI/03/08/99, som var blevet betalt til CESD i december 2003, og som omfattede input fra Y, var blevet behandlet i overensstemmelse med de kontraktbestemmelser, der var aftalt med CESD.

Desuden havde faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127 været genstand for en retssag ved distriktsdomstolen i Bruxelles. Denne situation vedrørte imidlertid ikke Y, da Kommissionen ikke havde noget kontraktforhold med denne virksomhed.
**Klagerens bemærkninger**   

Klagerens bemærkninger som svar på Kommissionens udtalelse kan sammenfattes som følger.

Klageren var enig i, at der ikke havde været noget kontraktforhold mellem Kommissionen og Y. Han mente imidlertid, at Kommissionens erklæring om, at det aspekt af sagen, der vedrørte betalingen af de to fakturaer nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127, ikke vedrørte Y, da der ikke var noget kontraktforhold mellem parterne, var ukorrekt. Kommissionens betalingsstandsning til CESD gjorde det umuligt for CESD at opfylde sine kontraktlige forpligtelser over for sine underleverandører, herunder Y. Kommissionens afgørelse havde derfor direkte konsekvenser for Y.

På grundlag af Kommissionens oplysninger viste det sig, at beslutningen om at suspendere alle betalinger til CESD, som omfattede fakturaerne vedrørende Y's arbejde, skyldtes den retssag, som Kommissionen havde indledt i henhold til artikel 133 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen med henblik på at erklære CESD for groft kontraktbrud. Eftersom CESD's påståede uregelmæssigheder imidlertid ikke havde nogen forbindelse med Y's virksomhed, syntes Y at have ret til at kræve, at Kommissionen stillede midler til rådighed, således at CESD kunne betale Y for sit arbejde. Der skal også betales renter af det skyldige beløb.

Klageren anførte også, at det klart fremgik af Kommissionens oplysninger i dens udtalelse, at en del af de midler, der var afsat til betaling af Y's arbejde, allerede var blevet overført til CESD. Disse midler var tilsyneladende blevet misbrugt af sidstnævnte. Som følge heraf præciserede klageren sin påstand. Han anførte, at klageren i stedet for at anmode Kommissionen om at betale 73 290,19 EUR til Y, som var det fulde beløb, som CESD skyldte Y, hævdede, at Kommissionen burde stille 29 899,93 EUR til rådighed for Eurostat for at give CESD mulighed for at betale Y. De 29 899,93 EUR var dækket af fakturaer, som Kommissionen endnu ikke havde betalt til CESD. Y anførte, at den i sidste ende ville indlede yderligere procedurer direkte mod CESD med henblik på at inddrive resten af det samlede beløb.

Endelig henviste klageren til en sag, som Ombudsmanden tidligere havde behandlet (2205/2003/(BB)TN), og som efter hans mening støttede hans påstand.
*Yderligere undersøgelser*   

Efter at have undersøgt Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger fandt Ombudsmanden, at det var nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser. Den 11. april 2006 skrev han derfor til Kommissionen.

I sin skrivelse bemærkede Ombudsmanden, at Kommissionen i sin udtalelse til Ombudsmanden anførte, at den ved skrivelse af 7. april 2004 underrettede CESD om, at visse bilag, der var knyttet til de to fakturaer nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127[(7),](#(7)){#Footnote7} som vedrørte Y's arbejde, manglede. Det fremgik af Kommissionens oplysninger, at CESD havde fremsendt de relevante fakturaer til Kommissionen henholdsvis den 24. og den 27. oktober 2003. I den forbindelse bemærkede Ombudsmanden, at i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1, i de almindelige betingelser for tjenesteydelseskontrakter, der finansieres over Phare/Tacis-fondene, "\[m\]edmindre*andet er fastsat, foretages betalingerne senest 60 dage efter modtagelsen af betalingsanmodningen (...)".* Ombudsmanden bemærkede også, at i henhold*til artikel 30, stk. 2, "kan den ordregivende myndighed dog efter at have underrettet kontrahenten udsætte betalingen, hvis de tjenesteydelser, der er omfattet af betalingsanmodningen, bestrides af den ordregivende myndighed, eller hvis voucherne til støtte for anmodningen er ufuldstændige."*I den foreliggende sag viste det sig, at der var gået mere end fem måneder, før Kommissionen underrettede CESD om, at visse bilag manglede i de fakturaer, den havde fremsendt den 24. og 27. oktober 2003. Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at forklare årsagerne til denne forsinkelse.

Ombudsmanden henviste endvidere til Kommissionens erklæring om, at den havde iværksat en ekstern revision af en række kontrakter indgået med CESD på det statistiske område. Som følge af denne revision besluttede Kommissionen at indlede en procedure mod CESD i henhold til artikel 133 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen. Ombudsmanden anmodede i sin skrivelse institutionen om at præcisere, på hvilken dato proceduren i henhold til artikel 133 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen blev indledt.

I sine bemærkninger anførte klageren, at Kommissionens suspension af alle kontrakter (og betalinger) til CESD gjorde det umuligt for CESD at opfylde sine kontraktlige forpligtelser over for sine underleverandører, herunder Y. Klageren hævdede således, at Kommissionens afgørelse derfor havde haft direkte negative konsekvenser for Y. Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at kommentere dette argument.

Da det fremgik af de igangværende undersøgelser, at faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127 var genstand for en retssag ved distriktsdomstolen i Bruxelles, anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at underrette ham om denne sag, herunder hvornår den blev indledt.
*Kommissionens svar*   

Kommissionen har i replikken anført følgende.

Med hensyn til Ombudsmandens første anmodning anerkendte Kommissionen, at der gik mere end 60 dage, før den underrettede CESD om, at visse bilag manglede. Institutionen gjorde imidlertid gældende, at det måtte tages i betragtning, at Kommissionen efter sine afgørelser af 9. og 23. juli 2003 i \>\>Eurostat-sagen\<\< traf retsbevarende foranstaltninger i forbindelse med skærpet overvågning af kontrakter. Som led i sådanne forebyggende foranstaltninger indførte Kommissionen en yderligere *forudgående* kontrol af ++alle++ (Kommissionens fremhævelse) transaktioner i forbindelse med kontrakter med specifikke enheder. Desuden suspenderede Kommissionen midlertidigt videredelegeringer af finansielle transaktioner vedrørende kontrakten med disse enheder. Som følge af denne anden foranstaltning skulle alle valideringer for EuropeAids vedkommende foretages af generaldirektøren for EuropeAid selv i dennes egenskab af ved delegation bemyndiget anvisningsberettiget. Disse foranstaltninger til skærpet overvågning fandt også anvendelse på de betalingsanmodninger, som CESD havde indgivet for tjenesteydelser, der var leveret inden opsigelsen af dets kontrakter.

Kommissionen tilføjede endvidere, at en faktura, der ikke var blevet anfægtet inden for 60 dage, af denne grund ikke nødvendigvis skal betales. I overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, i de almindelige betingelser for tjenesteydelseskontrakter, der finansieres over Phare/Tacis-fondene, forfalder betalingerne kun, hvis de leverede tjenesteydelser er blevet accepteret af den ordregivende myndighed[(8).](#(8)){#Footnote8} Ved skrivelser af 7. og 21. april 2004 meddelte Kommissionen CESD, at suspensionen af fem fakturaer, herunder faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127, var berettiget på grund af manglende dokumentation. Den tilføjede, at de pågældende dokumenter aldrig var blevet fremsendt til Kommissionen.

Med hensyn til Ombudsmandens anden anmodning anførte Kommissionen, at den den 26. juli 2004 havde underrettet CESD om, at den agtede at erklære, at den havde gjort sig skyldig i grov misligholdelse af kontrakten. Denne hensigt skyldtes resultaterne af en revision foretaget af virksomheden Ernst \& Young. CESD blev opfordret til at fremsætte sine bemærkninger inden for den oprindelige frist på en måned. Denne frist blev forlænget efter anmodning fra CESD. Den 18. maj 2005 meddelte Kommissionen CESD sin endelige beslutning om at erklære det for groft kontraktbrud. CESD indbragte denne afgørelse for Retten i Første Instans[(9).](#(9)){#Footnote9}

Med hensyn til Ombudsmandens anmodning om at kommentere klagerens bemærkning i sine bemærkninger om, at Kommissionens beslutning om at suspendere alle udestående betalinger til CESD havde haft direkte konsekvenser for Y, gentog Kommissionen, at CESD's underleverandører i henhold til artikel 4, stk. 5, i de almindelige betingelser for tjenesteydelseskontrakter ikke har noget kontraktforhold med Kommissionen, og at sidstnævnte ikke havde nogen forpligtelser over for Y.

Med hensyn til Ombudsmandens anmodning om at blive underrettet, når CESD havde anlagt sag mod Kommissionen ved distriktsdomstolen i Bruxelles vedrørende faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127, anførte Kommissionen, at retssagen blev anlagt den 21. juni 2004. Kommissionen anførte også, at da institutionen sendte sit svar til Ombudsmanden, var sagen stadig i gang.

Kommissionen fandt endvidere, at eftersom genstanden for hans undersøgelse var genstand for en retssag, burde Ombudsmanden afslutte den på grundlag af traktatens artikel 195.
*Klagerens bemærkninger*   

I sine bemærkninger fremsatte klageren kortfattet følgende punkter.

Kommissionen har ikke oplyst, om kontrakten mellem CESD og Y var omfattet af den revision, der blev foretaget af virksomheden Ernst \& Young. Efter klagerens opfattelse var disse oplysninger yderst vigtige, fordi det fremgik, at institutionen uden forskel havde suspenderet alle igangværende kontrakter uden at foretage en specifik vurdering af hver enkelt kontrakt for at fastslå eventuelle uregelmæssigheder.

Klageren understregede, at det først var i april 2004, at Kommissionen underrettede CESD om, at visse dokumenter vedrørende fakturaer, som den havde fået forelagt i oktober 2003, manglede. Efter klagerens opfattelse var Kommissionens adfærd også selvmodsigende, fordi den anførte, at den aldrig havde accepteret Y's tjenesteydelse, mens den ikke havde fremlagt bevis for, at der havde været uregelmæssigheder i forbindelse med de kontrakter, der blev gennemført inden for rammerne af det relevante program. Klageren var også af den opfattelse, at de nye retsbevarende foranstaltninger, der for nylig blev indført i forbindelse med skærpet overvågning af kontrakter, ikke kan begrunde forsinkelser i Kommissionens vurdering af de fakturaer, den har fået forelagt.

Klageren understregede endvidere, at Kommissionen i sin udtalelse til Ombudsmanden anførte, at den den 26. juli 2004 underrettede CESD om, at den havde til hensigt at erklære sidstnævnte for groft kontraktbrud. Den endelige afgørelse blev meddelt CESD den 18. maj 2005[(10).](#(10)){#Footnote10} Det fremgår imidlertid, at Kommissionen allerede den 7. og 21. april 2004 havde meddelt CESD, at betalingen af faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127 var suspenderet, eftersom visse dokumenter vedrørende fakturaerne manglede. Det fremgik af Kommissionens udtalelse til Ombudsmanden, at disse fakturaer havde været genstand for en retssag, som CESD den 21. juni 2004 havde anlagt mod Kommissionen ved distriktsdomstolen i Bruxelles. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke forklarede, hvordan CESD kunne have indledt en retssag, selv før den var blevet underrettet om Kommissionens hensigt om at erklære det for alvorligt kontraktbrud.

Klageren fandt endelig, at den klage, der blev indgivet på vegne af Y, ikke vedrører de samme faktiske omstændigheder, som er genstand for sagen ved Retten i Første Instans (sag T-286/05). Den sag, der verserer for Domstolen, vedrører Kommissionens beslutning om at bringe alle kontraktforhold til ophør med visse enheder, herunder CESD, mens det foreliggende klagepunkt vedrører påstanden om, at Kommissionen skulle stille midler til rådighed for CESD med henblik på at betale de fakturaer, som Y havde fremlagt for det arbejde, som selskabet havde udført. Han var derfor af den opfattelse, at ombudsmanden var berettiget til at behandle den foreliggende sag.
*Yderligere oplysninger*   

Den 16. april 2007 meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at den sag, som CESD havde anlagt ved byretten i Bruxelles, specifikt havde til formål at pålægge Kommissionen at betale fem udestående fakturaer, herunder faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127. Kommissionen meddelte endvidere Ombudsmanden, at sagen stadig verserer. Kommissionen sendte også Ombudsmanden en kopi af CESD's erklæring om krav i sagen ved distriktsdomstolen i Bruxelles. Ombudsmanden bemærker, at påstandene faktisk henviser til faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127.

Afgørelsen
----------

**1 Klagerens påstand om, at Kommissionen skal stille midler til rådighed til betaling af Y's arbejde**   

1.1 Klageren indgav en klage til Den Europæiske Ombudsmand på vegne af Y. Ifølge klageren var Y af Eurostat blevet anmodet om at oprette og gennemføre program Z. Arbejdet blev udført af Y i henhold til en kontrakt med CESD Communautaire a.s.b.l. ("CESD"), et gennemførelsesorgan, som igen havde en kontrakt med Europa-Kommissionen.

I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at Kommissionen burde stille midler til rådighed for Eurostat, således at CESD kunne betale Y for det arbejde, den havde udført.

1.2 Kommissionen anførte i sin udtalelse, at der ikke var noget kontraktforhold mellem Y og Kommissionen. I overensstemmelse med både de generelle kontraktprincipper og artikel 4, stk. 5, i de almindelige betingelser for tjenesteydelseskontrakter, der finansieres over Phare/Tacis-fondene[(11),](#(11)){#Footnote11} kunne ingen underkontrakt skabe kontraktmæssige forbindelser mellem en underleverandør og den ordregivende myndighed, i dette specifikke tilfælde Kommissionen. Den havde derfor ingen forpligtelser over for CESD's underleverandører, herunder Y.

Desuden anførte Kommissionen, at en del af beløbet, dvs. fire ud af de seks fakturaer fra CESD, som klageren hævdede på vegne af Y, allerede var blevet betalt til CESD i december 2003[(12).](#(12)){#Footnote12} Med hensyn til de to resterende fakturaer[(13)](#(13)){#Footnote13} forklarede Kommissionen, at den havde iværksat en ekstern revision vedrørende flere kontrakter på det statistiske område, der var indgået med CESD. I lyset af de uregelmæssigheder, der blev konstateret under den relevante revision, stod det klart, at CESD havde tilsidesat sin pligt til at føre detaljerede og nøjagtige regnskaber og stille dem til rådighed for Kommissionen. Som følge af denne misligholdelse af forpligtelser indledte Kommissionen en procedure i henhold til artikel 133 i gennemførelsesbestemmelserne[(14)](#(14)){#Footnote14} til finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[(15)](#(15)){#Footnote15} ("finansforordningen") med henblik på at erklære CESD for groft kontraktbrud. Alle resterende betalinger til CESD var derfor blevet suspenderet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 103. Desuden var faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127 også genstand for en retssag ved tribunal de première instance de Bruxelles (retten i første instans i Bruxelles). Denne situation vedrørte imidlertid ikke Y, da Kommissionen ikke havde noget kontraktforhold med denne virksomhed.

1.3 I sine bemærkninger anså klageren Kommissionens synspunkt om, at da der ikke forelå et kontraktforhold mellem Kommissionen og Y, vedrørte det aspekt af sagen, der vedrørte betalingen af de to fakturaer nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127, ikke Y. Kommissionens suspension af betalingen til CESD gjorde det umuligt for CESD at opfylde sine kontraktlige forpligtelser over for sine underleverandører, herunder Y. Kommissionens afgørelse havde derfor direkte konsekvenser for Y.

Klageren anførte, at det klart fremgik af Kommissionens oplysninger i dens udtalelse, at en del af de pågældende midler allerede var blevet overført til CESD. Overførslerne beløb sig til 42 118,30 EUR og svarede til fire ud af de seks fakturaer, som CESD havde fremsendt til Kommissionen vedrørende det arbejde, som CESD havde udført. Klageren anførte også, at ovennævnte midler tilsyneladende var blevet misbrugt af CESD. Han anførte, at klageren i stedet for at anmode Kommissionen om at betale 73 290,19 EUR til Y, som var det fulde beløb, som CESD skyldte Y, hævdede, at Kommissionen burde stille 29 899,93 EUR til rådighed for Eurostat for at give CESD mulighed for at betale Y. Klageren påpegede derefter, at dette beløb vedrørte fakturaer, som Kommissionen endnu ikke havde betalt.

1.4 Den 11. april 2006 skrev Ombudsmanden til Kommissionen, da han mente, at der var behov for yderligere undersøgelser. I sin skrivelse bemærkede Ombudsmanden, at der var gået mere end fem måneder, før Kommissionen underrettede CESD om, at visse bilag, der var knyttet til de fakturaer, som sidstnævnte havde fremsendt den 24. og 27. oktober 2003, manglede. Han anmodede derfor Kommissionen om at forklare årsagerne til denne forsinkelse.

Ombudsmanden henviste til oplysningerne i Kommissionens udtalelse om, at institutionen havde iværksat en ekstern revision vedrørende en række kontrakter på det statistiske område, der var indgået med CESD. Som følge af denne eksterne revision besluttede Kommissionen at indlede en procedure i henhold til artikel 133 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen mod CESD. Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at præcisere, på hvilken dato proceduren i henhold til artikel 133 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen blev indledt.

Ombudsmanden anmodede endvidere Kommissionen om at kommentere klagerens argument om, at dens beslutning om at suspendere alle kontrakter (og betalinger) til CESD i modsætning til Kommissionens synspunkt faktisk havde haft negative konsekvenser for CESD. Denne suspension havde gjort det umuligt for CESD at opfylde sine kontraktlige forpligtelser over for sine underleverandører, herunder Y.

Endelig anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at underrette ham om sagen ved distriktsdomstolen i Bruxelles, herunder hvornår den blev indledt.

1.5 I sit svar på Ombudsmandens første spørgsmål erkendte Kommissionen, at der gik mere end 60 dage, før den underrettede CESD om, at visse bilag manglede. Den forklarede imidlertid, at forsinkelsen skyldtes nye forebyggende foranstaltninger truffet i forbindelse med skærpet overvågning af kontrakter, som var blevet indført efter dens afgørelser af 9. og 23. juli 2003 i "Eurostat-sagen". Kommissionen tilføjede endvidere, at en faktura, der ikke var blevet anfægtet inden for 60 dage, af denne grund ikke nødvendigvis skal betales. I overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, i de almindelige betingelser for tjenesteydelseskontrakter, der finansieres over Phare/Tacis-fondene, forfalder betalingerne kun, hvis de leverede tjenesteydelser er blevet accepteret af den ordregivende myndighed. Ved skrivelser af 7. og 21. april 2004 meddelte Kommissionen CESD, at suspensionen af fem fakturaer, herunder faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127, var berettiget på grund af manglende dokumentation.

Med hensyn til Ombudsmandens anden anmodning anførte Kommissionen, at den den 26. juli 2004 havde underrettet CESD om, at den agtede at erklære det for groft kontraktbrud, og at den endelige afgørelse blev meddelt CESD den 18. maj 2005.

Kommissionen besvarede Ombudsmandens anmodning om at kommentere klagerens bemærkning i sine bemærkninger om, at dens beslutning om at suspendere alle udestående betalinger til CESD havde haft direkte konsekvenser for Y. Kommissionen gentog, at CESD's underleverandører i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i de almindelige betingelser for tjenesteydelseskontrakter ikke havde noget kontraktforhold med Kommissionen, og at sidstnævnte ikke havde nogen forpligtelser over for Y.

Med hensyn til Ombudsmandens anmodning om at blive underrettet om den dato, hvor CESD havde anlagt sag mod Kommissionen ved distriktsdomstolen i Bruxelles vedrørende faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127, anførte Kommissionen, at retssagen blev indledt den 21. juni 2004. Da Kommissionen sendte sit svar til Ombudsmanden, var sagen stadig i gang.

Kommissionen fandt endelig, at eftersom genstanden for hans undersøgelse var genstand for en retssag, burde Ombudsmanden afslutte den på grundlag af traktatens artikel 195.

1.6 I sine bemærkninger til Kommissionens svar understregede klageren, at Kommissionen undlod at angive, om kontrakten mellem CESD og Y var omfattet af den revision, der blev udført af virksomheden Ernst \& Young. Efter hans opfattelse fremgik det, at institutionen uden forskel havde suspenderet alle de igangværende kontrakter uden at foretage en specifik vurdering af hver enkelt kontrakt med henblik på at fastslå eventuelle uregelmæssigheder.

Klageren understregede, at det først var i april 2004, at Kommissionen underrettede CESD om, at visse dokumenter vedrørende fakturaer, som den havde fået forelagt i oktober 2003, manglede. Efter klagerens opfattelse var Kommissionens adfærd også selvmodsigende, fordi den anførte, at den aldrig havde accepteret Y's ydelser og ikke havde fremlagt bevis for, at der havde været uregelmæssigheder i forbindelse med de kontrakter, der blev gennemført inden for rammerne af det relevante program. Klageren var også af den opfattelse, at de nye retsbevarende foranstaltninger, der for nylig blev indført i forbindelse med skærpet overvågning af kontrakter, ikke kan begrunde forsinkelser i Kommissionens vurdering af de fakturaer, den har fået forelagt.

Klageren understregede endvidere, at Kommissionen i sin udtalelse anførte, at den den 26. juli 2004 underrettede CESD om, at den havde til hensigt at erklære det for groft kontraktbrud. Den endelige afgørelse blev meddelt CESD den 18. maj 2005. Det fremgår imidlertid, at Kommissionen allerede den 7. og 21. april 2004 havde meddelt CESD, at betalingen af faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127 var suspenderet. Det fremgik af Kommissionens udtalelse, at disse fakturaer havde været genstand for en retssag anlagt den 21. juni 2004 af CESD mod Kommissionen ved distriktsdomstolen i Bruxelles. Klageren hævdede, at Kommissionen ikke forklarede, hvordan CESD kunne have indledt en retssag, selv før den var blevet underrettet om Kommissionens hensigt om at erklære det for alvorligt kontraktbrud.

Endelig fandt klageren, at den klage, der blev indgivet på vegne af Y, ikke vedrører de samme faktiske omstændigheder, som er genstand for sagen ved Retten i Første Instans (sag T-286/05). Han anførte, at sagen for Retten vedrører Kommissionens beslutning om at bringe alle kontraktforhold til ophør med visse enheder, herunder CESD, mens hans klage vedrører påstanden om, at Kommissionen skulle stille midler til rådighed for Eurostat, således at CESD kunne betale Y for sit arbejde.

1.7 Ombudsmanden bemærker, at CESD har anlagt to retssager mod Kommissionen. Den første sag blev anlagt den 21. juni 2004 ved distriktsdomstolen i Bruxelles. Denne sag vedrører betaling af visse fakturaer, som CESD har forelagt Kommissionen. Den anden sag blev anlagt den 18. juli 2005 ved Retten i Første Instans. Denne sag vedrører Kommissionens beslutning om at bringe de kontraktlige forbindelser med visse enheder til ophør, herunder med CESD.

1.8 Den 16. april 2007 underrettede Kommissionen Ombudsmanden om, at det krav, som CESD havde fremsat for byretten i Bruxelles, specifikt havde til formål at pålægge Kommissionen at betale fem udestående fakturaer, herunder faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127. Kommissionen meddelte endvidere Ombudsmanden, at sagen stadig verserede. Kommissionen sendte også Ombudsmanden en kopi af den klageerklæring, som CESD havde indgivet til distriktsdomstolen i Bruxelles. Ombudsmanden bemærkede, at påstanden henviser til faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127.

1.9 I henhold til EF-traktatens artikel 195 skal ombudsmanden foretage de undersøgelser, som han finder berettigede. Under omstændighederne i den foreliggende sag er klagerens påstand, at Kommissionen skal betale CESD-faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127. På baggrund af de oplysninger, som Kommissionen gav ham den 16. april 2007, bemærker Ombudsmanden, at påstanden i den foreliggende klage og den verserende retssag ved distriktsdomstolen i Bruxelles synes at vedrøre samme genstand, nemlig betaling af faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127 til CESD. Ombudsmanden finder derfor, at det på grundlag af artikel 195 EF ikke er berettiget at foretage yderligere undersøgelser af klagen.
**2 Konklusion**   

På grundlag af traktatens artikel 195 finder Ombudsmanden det ikke berettiget at foretage yderligere undersøgelser i forbindelse med denne klage.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Til klagerens orientering er en kopi af CESD's stævning ved de belgiske domstole vedlagt denne afgørelse.

Din oprigtige,

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

*** ** * ** ***

[(1)](#Footnote1){#(1)} "Den ordregivende myndighed har ingen kontraktmæssige forbindelser med underentreprenørerne, men kan gøre de rettigheder gældende, som kontrahenten måtte have erhvervet over for dem. Kontrahenten har det fulde ansvar over for den ordregivende myndighed med hensyn til de dele af kontrakten, der er givet i underentreprise. "

[(2)](#Footnote2){#(2)} "Den ordregivende myndighed kan dog efter at have underrettet kontrahenten udsætte betalingen, hvis de tjenesteydelser, der er omfattet af betalingsanmodningen, bestrides af den ordregivende myndighed, eller hvis voucherne til støtte for anmodningen er ufuldstændige. I tilfælde af betalingshenstand er den ordregivende myndighed ikke forpligtet til at betale renter eller godtgørelser af nogen art".

[(3)](#Footnote3){#(3)} Til klagerens orientering er en kopi af Kommissionens pressemeddelelse IP/03/1095 af 23. juli 2003 vedlagt denne beslutning.

[(4)](#Footnote4){#(4)} Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s. 1).

[(5)](#Footnote5){#(5)} Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).

[(6)](#Footnote6){#(6)} Det allerede udbetalte beløb, dvs. 42 118,30 EUR, plus det skyldige beløb, dvs. 31 291,42 EUR, beløb sig til 73 409,72 EUR.

[(7)](#Footnote7){#(7)} I sit brev af 7. april 2004, hvoraf en kopi var blevet sendt til Ombudsmanden sammen med institutionens udtalelse, anførte Kommissionen også, at "*nous souhaiterions vous informer de la suspension de vos factures (...)".*

[(8)](#Footnote8){#(8)} "*Kontrahenten har ret til betaling (...), efterhånden som tjenesteydelserne leveres og ++accepteres++*" (Kommissionens understregning).

[(9)](#Footnote9){#(9)} Sagen blev anlagt den 18. juli 2005 (sag T-286/05) og verserer stadig.

[(10)](#Footnote10){#(10)} Den 18. juli 2005 anlagde CESD sag til prøvelse af denne afgørelse ved Retten i Første Instans (sag T-286/05). Sagen er stadig i gang.

[(11)](#Footnote11){#(11)} Jf. fodnote 1.

[(12)](#Footnote12){#(12)} Faktura nr. AI/03/04/0050 nr. AI/03/05/0051 nr. AI/03/07/0098 og nr. AI/03/08/0099.

[(13)](#Footnote13){#(13)} Faktura nr. AI/03/10/126 og nr. AI/03/10/127.

[(14)](#Footnote14){#(14)} Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s. 1).

[(15)](#Footnote15){#(15)} Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).