Strasbourg, den 4. juni 2007

Kære X

Den 20. december 2004 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over Europa-Kommissionens afgørelse om ikke at forlænge Deres kontrakt som hjælpeansat.

Den 4. februar 2005 ringede mine tjenestegrene til Dem for at høre, om De havde modtaget et svar fra Kommissionen på Deres brev af 7. oktober 2004, som var nævnt i Deres klage. Samme dag fremsendte De pr. telefax Kommissionens svar af 21. december 2004.

Den 24. februar 2005 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand.

Den 2. juni 2005 anmodede De om oplysninger om forløbet af Deres klage. Under en telefonsamtale den 14. juni 2005 meddelte mine tjenestegrene Dem, at Kommissionens udtalelse endnu ikke var modtaget.

Kommissionen afgav udtalelse den 20. juni 2005. Den 21. juni 2005 fremsendte jeg den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger inden den 31. juli 2005.

Den 20. juli 2005 anmodede De om en forlængelse af fristen for fremsættelse af bemærkninger til den 31. august 2005. Den 21. juli 2005 ringede De til mine tjenestegrene for at bekræfte, at Deres bemærkninger ville blive forsinket. Den 3. august 2005 sendte De mig Deres bemærkninger til Kommissionens udtalelse.

Den 13. februar 2006 anmodede jeg Kommissionen om yderligere oplysninger i forbindelse med Deres klage. Kommissionen fremsendte sit svar den 10. maj 2006. Den 12. maj 2006 fremsendte jeg Kommissionens svar til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 23. juni 2006.

I en e-mail af 3. august 2006 anmodede De om oplysninger om status for behandlingen af Deres klage. Den 13. september 2006 svarede jeg Dem, at De snarest muligt og senest den 31. oktober 2006 ville blive underrettet om det næste skridt, der skulle tages i forbindelse med Deres klage.

Den 10. oktober 2006 anmodede jeg Kommissionen om yderligere oplysninger i forbindelse med Deres klage. Kommissionen sendte mig sit svar den 23. november 2006. Den 5. december 2006 fremsendte jeg dette svar til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger inden den 31. december 2006.

Ved e-mail af 13. december 2006 anmodede De om en forlængelse af fristen for fremsættelse af bemærkninger. Ved brev af 20. december 2006 meddelte jeg Dem, at jeg havde besluttet at imødekomme Deres anmodning. Den 11. januar 2007 sendte De mig Deres bemærkninger.

Jeg skriver for at fortælle dig om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Ifølge klageren er de relevante faktiske omstændigheder kort sagt følgende:

Klageren, en handicappet person, arbejdede på deltid som hjælpeansat ved Europa-Kommissionen fra den 16. oktober 2001 til den 15. september 2004.

I 2004 afholdt Kommissionens Kontor for Infrastruktur og Logistik i Luxembourg samtaler med henblik på ansættelse af kontraktansatte i overgangsperioden 2004-2006. Klageren bestod prøverne, og hans navn blev opført på reservelisten over egnede ansøgere.

Den 14. september 2004 meddelte Kommissionen klageren, at hans kontrakt ikke var blevet fornyet med den nye status som kontraktansat. Klageren mente, at Kommissionen uretmæssigt havde besluttet ikke at forlænge hans kontrakt. Han var af den opfattelse, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap, fordi han mente, at alle hans kolleger var blevet tilbudt en stilling som kontraktansat. Klageren gjorde derfor gældende, at vedtægtens artikel 4, stk. 4, hvorefter enhver forskelsbehandling på grund af handicap er forbudt, var blevet tilsidesat.

Den 7. oktober 2004 skrev klageren et brev til den ansvarlige kontorchef i Direktoratet for Personale, Vedtægter og Socialpolitik under Kontoret for Infrastruktur og Logistik, hvori han formelt klagede over Kommissionens beslutning om ikke at forlænge hans kontrakt.

I sin klage af 20. december 2004 til Den Europæiske Ombudsmand fremsatte klageren følgende påstande:

1. Kommissionen havde med urette besluttet ikke at forlænge hans kontrakt.
2. Han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap, fordi alle hans kolleger var blevet tilbudt en stilling som kontraktansat.

Klageren krævede, at Kommissionen forlængede hans kontrakt eller tilbød ham en stilling som kontraktansat.

Klageren meddelte efterfølgende Ombudsmanden, at den ansvarlige kontorchef i sit svar af 21. december 2004 på klagerens skrivelse af 7. oktober 2004 havde påpeget, at han ville undersøge mulighederne for at tilbyde ham en stilling. Kontorchefen tilføjede, at han uden held havde kontaktet flere tjenestegrene, som sandsynligvis ville ansætte klageren. Han anførte endvidere, at klagerens tidligere status som hjælpeansat og hans succes ved prøverne for kontraktansatte ikke automatisk betød, at han havde ret til at blive tilbudt en kontrakt som kontraktansat.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

Kommissionens udtalelse om klagen var sammenfattende som følger:

Med hensyn til klagerens første påstand henviste Kommissionen til EF-domstolenes retspraksis, i henhold til hvilken

"Ansættelseskontrakten som hjælpeansat i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber er kendetegnet ved sin tidsmæssige usikkerhed, idet den kun kan anvendes til at foretage en midlertidig vikaransættelse eller til at udføre administrative opgaver, der er af midlertidig karakter, som opfylder et presserende behov, eller som ikke er klart defineret. Da formålet med disse ansættelsesvilkår er at sørge for, at lejlighedsvist ansatte udfører opgaver, der - på grund af deres art eller fordi en ansat ikke er til stede - er usikre, er det klart, at sådanne betingelser ikke uretmæssigt kan anvendes til at tildele sådanne ansatte faste opgaver i lange perioder."(1)

Klagerens kontrakt var ikke blevet fornyet af to grunde. For det første var stillingen i den afdeling, hvor klageren tidligere arbejdede, blevet nedlagt efter rationalisering af arbejdsbyrden i tjenesten og nedlæggelse af visse aktiviteter. For det andet havde klageren manglet motivation og havde haft en holdning, der var uforenelig med teamwork, hvilket havde forhindret Kommissionen i at overføre ham til en anden tjenestegren. I en skrivelse af 8. juni 2004 havde den ansvarlige kontorchef klart meddelt klageren, at den ændring af hans opgaver, der var sket på daværende tidspunkt, skyldtes hans utilstrækkelige faglige hæderlighed. I dette brev havde kontorchefen endvidere opfordret klageren til at gøre en indsats for at udføre sine nye opgaver korrekt og til at bede sine overordnede og kolleger om hjælp og oplysninger, når det var nødvendigt.

Med hensyn til den anden påstand anførte klageren fejlagtigt, at alle hans kolleger var blevet tilbudt en stilling som kontraktansat, efter at de havde bestået udvælgelsesproceduren. To andre kolleger, hvis navne var blevet opført på den samme reserveliste som den, klagerens navn var blevet opført på, var ikke blevet ansat som kontraktansatte. Endvidere havde Kommissionen i en skrivelse af 10. maj 2004 klart meddelt klageren, at den omstændighed, at hans navn var blevet opført på reservelisten, ikke automatisk gav ham ret til at blive ansat som kontraktansat. Klageren havde i sin klage til Ombudsmanden undladt at nævne den særlige opmærksomhed, han havde fået fra det ledende personale som følge af hans velkendte handicap, så snart han var ankommet til Kommissionen og i løbet af de tre år, han havde arbejdet for den.

De ansøgere, hvis navne var blevet opført på reservelisten, havde gennemgået en lægeundersøgelse med henblik på eventuel ansættelse. Efter lægeundersøgelsen var klagerens kapacitet til stillingen som kontraktansat blevet noteret med forbehold. Efter Kommissionens opfattelse havde klagerens handicap allerede været kendt af lægetjenesten, fordi han havde arbejdet for Kommissionen i to år og elleve måneder. Den eneste konsekvens af en egnethedsanmeldelse med forbehold var økonomisk, som bestod i en begrænsning af Kommissionens økonomiske ansvar i tilfælde af invaliditet og dødsfald samt med hensyn til social sikring.

Under alle omstændigheder var klagerens navn blevet opført på reservelisten og var stadig på den. Klageren var ikke blevet tilbudt en stilling, fordi der ikke var nogen stilling i Kommissionens Kontor for Infrastruktur og Logistik, der svarede til hans faglige kvalifikationer. Som allerede nævnt i hans brev af 21. december 2004 havde den ansvarlige kontorchef kontaktet flere tjenestegrene, som sandsynligvis ville ansætte klageren uden held. Hvis en tjenestegren havde til hensigt at ansætte en kontraktansat med klagerens profil, havde den ansvarlige kontorchef forpligtet sig til at underrette den relevante tjenestegren om, at klageren havde bestået den udvælgelsesprocedure, der var tilrettelagt af Kontoret for Infrastruktur og Logistik.

Klagerens bemærkninger

I sine bemærkninger fastholdt klageren sin klage og fremsatte sammenfattende følgende yderligere bemærkninger:

I sit brev af 8. juni 2004 anførte Kommissionen faktisk, at "[d]enne ændring af tolden tager hensyn til den utilstrækkelige faglige adfærd i afsnittet »Brugere, sortering og post (…)«"(2). Efter klagerens opfattelse gjaldt denne erklæring ikke for ham personligt, men for alle ansatte i den relevante afdeling. På trods af denne erklæring var klagerens kolleger, som havde samme varighed af deres erhvervsaktivitet i den relevante sektion, og som havde bestået udvælgelsesproceduren, blevet tilbudt en kontrakt.

Desuden var der aldrig før eller efter Kommissionens udtalelse om klagerens utilstrækkelige faglige hæderlighed blevet udsendt en lignende meddelelse. Klageren havde aldrig modtaget noget skriftligt notat om denne negative udtalelse vedrørende hans faglige kvalifikationer.

Kommissionen anførte med urette, at klageren ikke havde nævnt den særlige opmærksomhed, han havde fået fra det ledende personale på grund af hans velkendte handicap. Efter Kommissionens brev af 8. juni 2004 var klageren blevet overført til tjenesten "Y", hvor arbejdsvilkårene ikke var tilpasset hans handicap. Lige før Kommissionens beslutning om at overføre ham til tjenesten "Y" havde han anmodet om, at hans overordnede tildelte ham simple administrative opgaver i et arbejdsmiljø, der var tilpasset hans handicap og erhvervserfaring. Arbejdsvilkårene for hans nye stilling var imidlertid ikke blevet aftalt mellem ham og Lægetjenesten, som i øvrigt aldrig var blevet underrettet herom.

Kommissionen havde i sin udtalelse undladt at nævne sin skrivelse af 29. juli 2004, hvori Kommissionens Generaldirektorat for Personale og Administration havde meddelt klageren, at den administrative procedure med henblik på at ansætte ham som kontraktansat var blevet indledt, og at institutionens rådgivende læge havde foretaget en lægeundersøgelse for at kontrollere, om klageren opfyldte de betingelser for fysisk formåen, der var nødvendige for at bestride stillingen som kontraktansat. Efter klagerens opfattelse havde Kommissionen derfor vist, at den havde til hensigt at ansætte ham som kontraktansat.

Yderligere undersøgelser
Den første anmodning om oplysninger stilet til Europa-Kommissionen

Efter nøje overvejelse af Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger viste det sig, at der var behov for yderligere undersøgelser. Ombudsmanden anmodede derfor Kommissionen om at give ham oplysninger om følgende punkter:

"(1) I sin udtalelse anførte Kommissionen, at en af grundene til ikke at forny klagerens kontrakt var, at klageren manglede motivation og havde en holdning, der var uforenelig med teamwork. Kan Kommissionen oplyse, på hvilket grundlag den har givet udtryk for dette synspunkt?

(2) Det fremgår, at Kommissionen i sin skrivelse af 21. december 2004 meddelte klageren, at den ville undersøge mulighederne for at tilbyde ham en stilling. I sin udtalelse anførte Kommissionen endvidere, at den uden held havde kontaktet flere tjenestegrene, som sandsynligvis ville ansætte klageren. Kan Kommissionen forklare, hvorfor disse oplysninger blev givet, og hvorfor disse skridt blev taget, selv om Kommissionen fandt, at klageren manglede motivation og havde en holdning, der var uforenelig med teamwork?"

Kommissionens svar

I replikken har Kommissionen sammenfattende anført følgende:

(1) Med hensyn til spørgsmålet om klagerens manglende begrundelse mindede Kommissionen om, at klageren den 10. maj 2004 med hans samtykke fik tildelt nye opgaver i tjenesten "Y". Denne ændring af hans opgaver skyldtes hans utilstrækkelige faglige adfærd i afsnittet "Brugere, sortering og post" og blev foretaget efter hans anmodning om at få hans opgaver ændret. Ud over samtalen den 10. maj 2004 blev der desuden afholdt tidligere samtaler den 16. marts og den 1. april 2004, hvor den relevante kontorchef havde opfordret klageren til at forbedre udførelsen af sine opgaver. Den 4. juni 2004 blev der af samme grund afholdt endnu et interview, som efter Kommissionens opfattelse ikke førte til noget resultat.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt klagerens holdning var uforenelig med teamarbejde, vedrørte de samtaler, der blev afholdt mellem den ansvarlige kontorchef og klageren, behovet for, at sidstnævnte forbedrede udførelsen af sine opgaver og sin punktlighed.

(2) Det andet spørgsmål vedrørte to forskellige aspekter: på den ene side den manglende forlængelse af klagerens hjælpekontrakt og på den anden side den omstændighed, at klageren ikke var blevet tilbudt en stilling som kontraktansat, efter at han havde bestået udvælgelsesprøverne.

Som allerede anført i Kommissionens første udtalelse af 16. juni 2005 var klagerens kontrakt ikke blevet fornyet på grund af hans manglende motivation og hans holdning, der var uforenelig med teamwork.

Hensigten med skrivelsen af 21. december 2004 fra den ansvarlige kontorchef var at tilkendegive, at han var rede til ikke at udelukke klageren fra muligheden for at blive taget i betragtning, hvis en stilling svarende til hans profil blev ledig.

Denne tilgang vedrørte kun udvælgelsesproceduren for en stilling som kontraktansat og indeholdt ingen vurdering - positiv eller negativ - af klagerens ansøgning.

Klagerens yderligere bemærkninger

I sine yderligere bemærkninger fastholdt klageren sin påstand om, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap. Han gentog, at der ikke var noget skriftligt dokument, som Kommissionen havde baseret sin erklæring på vedrørende hans påståede utilstrækkelige faglige adfærd i tjenesten . Klageren undrede sig endvidere over, hvorfor han, hvis hans faglige adfærd havde været utilstrækkelig som anført af Kommissionen, var blevet tilbudt flere forlængelser af sin kontrakt indtil september 2004.

Den anden begæring om oplysninger rettet til Kommissionen

Den 10. oktober 2006 anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at give ham oplysninger om følgende punkter:

"I et notat vedlagt hans oprindelige klage af 20. december 2004 (bilag "F") fremsatte klageren følgende erklæringer (fremhævelse tilføjet):

(…) Le 16/12/2002 ou vers cette date, une crise survient vedhæng mon service. Le Service médical est requis et me prend en charge pour un repos dans leurs locaux. (…) Le kok vient me trouver en se fâchant car j’ai été inconscient et cette situation aurait pu lui coûter sa place. (…)

(…) Malgré ma volonté de trouver une autre place que j’avais expliquée à mon H.o.U et suite à la note du 8.6, je me trouve actuellement au JMO -1 dans le service […]. J’ai informé le Service médical et j’ai demandé si avec la maladie de […], il n’y avait pas de problème (les poussières et les cartouches d’encre).

Le H.o.U. est descendu le 6.8, fâché, en précisant qu’il en avait marre de moi et il m’a reproché ce qui suit:

1) je ne dois pas aller me plaindre au Service Médical,

2) je fais trop de fautes dans mon travail,

3) je signe mon entrée à des moments non corrects,

4) mes collègues ne voulaient plus travailler avec moi (depuis le 10.10.2002, j’étais seul au JMO 1 et depuis le 10.6.2004 avec Mr.X.)

Le même jour, j’ai reçu ma lettre de renvoi.

Kan Kommissionen fremsætte bemærkninger til de understregede dele af ovennævnte notat og deres eventuelle relevans for denne klage?

Kommissionens svar

I sit svar anførte Kommissionen, at klagerens faktuelle erklæringer i det notat, der var vedlagt klagen, ikke svarede til virkeligheden. Kommissionen havde opfordret de embedsmænd, der var berørt af disse erklæringer, til at kommentere dem. Tjenestemændene anfægtede formelt klagerens erklæringer.

Med hensyn til klagerens første erklæring: "(…) Le kok vient me trouver en se fâchant car j’ai été inconscient et cette situation aurait pu lui coûter sa place. (…)", afviste klagerens overordnede, som var kontorchef i sektionen "Brugere", utvetydigt dette. Tværtimod anførte klagerens overordnede, at han altid havde udvist bekymring over for klageren, da han havde arbejdet i sin enhed.

Med hensyn til klagerens yderligere erklæring "Le H.o.U. est descendu le 6.8, fâché, en précisant qu’il en avait marre de moi et il m’a reproché ce qui suit (…)" havde den pågældende tjenestemand benægtet, at han var blevet forstyrret, og havde påpeget, at så vidt han huskede det interview, som klageren henviste til, havde fundet sted i overværelse af andre personer. Denne tjenestemand understregede, at han i modsætning til, hvad klageren havde hævdet i sit notat, altid havde opfordret ham til at ringe til Lægetjenesten i tilfælde af bekymringer vedrørende hans sygdom.

Med hensyn til klagerens erklæring vedrørende hans påståede " lettre de renvoi " påpegede Kommissionen, at denne skrivelse blot informerede klageren om, at hans kontrakt ville udløbe den 15. september 2004. Efter Kommissionens opfattelse kunne denne skrivelse ikke betragtes som en afskedigelsesskrivelse.

Klagerens yderligere bemærkninger

I sine yderligere bemærkninger anerkendte klageren, at Kommissionen ikke havde nogen forpligtelse til at forny en kontrakt for en hjælpeansat. Han gentog imidlertid sit argument om, at hans kontrakt var blevet fornyet ni gange, og at han havde været udsat for forskelsbehandling i forhold til sine kolleger, som var blevet tilbudt en ny kontrakt, og som havde bestået de samme udvælgelsesprøver. Klageren henviste til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (3), og til Domstolens dom i sag C-53/04 (4). Efter klagerens opfattelse havde Kommissionen i lyset af ovenstående ikke bevist, at han ikke havde været udsat for forskelsbehandling, da den havde besluttet ikke at tilbyde ham en stilling som kontraktansat. Han påpegede, at han ikke havde nydt nogen beskyttelse med hensyn til sit handicap, og at hans tidsbegrænsede kontrakt burde have været ændret til en tidsubegrænset kontrakt i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning.

Afgørelsen

1 Omfanget af Ombudsmandens undersøgelse

1.1 Klageren, en handicappet person, arbejdede på deltid som hjælpeansat ved Europa-Kommissionen fra den 16. oktober 2001 til den 15. september 2004. I 2004 afholdt Kommissionens Kontor for Infrastruktur og Logistik i Luxembourg samtaler med henblik på ansættelse af kontraktansatte i overgangsperioden 2004-2006. Klageren bestod prøverne, og hans navn blev opført på listen over egnede beståede. Den 14. september 2004 meddelte Kommissionen klageren, at hans kontrakt ikke var blevet fornyet med den nye status som kontraktansat. I sin klage til Den Europæiske Ombudsmand hævdede klageren, at Kommissionen uretmæssigt havde besluttet ikke at forlænge hans kontrakt, og at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap, fordi alle hans kolleger var blevet tilbudt en stilling som kontraktansat. Han nedlagde påstand om, at Kommissionen skulle forlænge hans kontrakt eller tilbyde ham en stilling som kontraktansat.

1.2 Ombudsmanden bemærker, at klageren i sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse rejste yderligere spørgsmål, som ikke indgik i den oprindelige klage. Klageren anførte, at han i juni 2004 var blevet overført til en anden tjenestegren, selv om arbejdsvilkårene ikke var tilpasset hans handicap og hverken var blevet gjort opmærksom på eller godkendt af Kommissionens lægetjeneste.

1.3 Ombudsmanden mener, at klageren ved at rejse disse spørgsmål ikke havde til hensigt at fremsætte yderligere påstande. Under alle omstændigheder hedder det i artikel 2, stk. 8, i Ombudsmandens statut: "Der kan ikke indgives klager til Ombudsmanden vedrørende arbejdsforholdene mellem Fællesskabets institutioner og organer og deres tjenestemænd og øvrige ansatte, medmindre den pågældende har udtømt alle muligheder for at indgive interne administrative anmodninger og klager, navnlig de procedurer, der er omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 1 og 2 (...)". Vedtægtens artikel 90 finder anvendelse på hjælpeansatte i medfør af artikel 73 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber. Da klageren tilsyneladende ikke på forhånd har rejst disse spørgsmål over for Kommissionen, vil Ombudsmanden derfor ikke være i stand til at behandle eventuelle påstande vedrørende disse spørgsmål, før klageren fastslår, at han har udtømt de interne retsmidler, som han har til rådighed i henhold til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene.

2 Kommissionens angiveligt urimelige beslutning om ikke at forlænge klagerens kontrakt

2.1 Klageren hævdede, at Kommissionen uretmæssigt havde besluttet ikke at forlænge hans kontrakt (5).

2.2 Kommissionen har i sin udtalelse henvist til Fællesskabets retsinstansers praksis, hvorefter "ansættelseskontrakten som hjælpeansat i henhold til ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber er kendetegnet ved sin tidsmæssige usikkerhed, idet den kun kan anvendes til at foretage en midlertidig vikaransættelse eller til at udføre administrative opgaver, der er af midlertidig karakter, som opfylder et uopsætteligt behov, eller som ikke er klart defineret. Da formålet med disse ansættelsesvilkår er at sørge for, at lejlighedsvist ansatte udfører opgaver, der - på grund af deres art eller på grund af fraværet af en ansat i stillingen - er usikre, er det klart, at sådanne betingelser ikke uretmæssigt kan anvendes til at tildele sådanne ansatte faste opgaver i lange perioder."

Kommissionen anførte endvidere, at klagerens kontrakt ikke var blevet fornyet af to grunde. For det første var stillingen i den afdeling, hvor klageren tidligere arbejdede, blevet nedlagt efter rationalisering af arbejdsbyrden i tjenesten og nedlæggelse af visse aktiviteter. Den anden grund var, at klageren havde manglet motivation og havde haft en holdning, der var uforenelig med teamwork, hvilket havde forhindret Kommissionen i at overføre ham til en anden tjenestegren.

2.3 I sine bemærkninger påpegede klageren, at Kommissionen i sit brev af 8. juni 2004 havde anført, at "[d]enne ændring af arbejdsopgaverne tager hensyn til den utilstrækkelige faglige adfærd i afsnittet »Brugere, sortering og post (…)«. Klageren hævdede endvidere, at Kommissionens erklæring aldrig var blevet efterfulgt af en lignende meddelelse, og at han aldrig havde modtaget noget skriftligt notat om denne negative erklæring vedrørende hans faglige kvalifikationer.

2.4 Efter at have gennemgået Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at give ham yderligere oplysninger om to punkter. For det første spurgte han Kommissionen, på hvilket grundlag den havde dannet sig det synspunkt, at klageren manglede motivation og havde en holdning, der var uforenelig med teamwork. For det andet anmodede han Kommissionen om at forklare, hvorfor den, hvis den fandt, at klageren manglede motivation og havde en holdning, der var uforenelig med teamwork, i en skrivelse af 21. december 2004 havde meddelt ham, at den ville undersøge mulighederne for at tilbyde ham en stilling, og at den havde kontaktet flere tjenestegrene, som sandsynligvis ville ansætte klageren.

2.5 I sit svar mindede Kommissionen kort sagt om, at klageren den 10. maj 2004 med hans samtykke fik tildelt nye opgaver i tjenesten "Y". Ifølge Kommissionen skyldtes denne ændring af arbejdsopgaverne hans utilstrækkelige faglige adfærd i afsnittet "Brugere, sortering og post" og blev foretaget efter klagerens anmodning om at få ændret sine arbejdsopgaver. Efter Kommissionens opfattelse vedrørte de samtaler, der blev afholdt mellem den ansvarlige kontorchef og klageren, sidstnævntes behov for at forbedre udførelsen af sine opgaver og dennes punktlighed. Endelig påpegede Kommissionen, at skrivelsen af 21. december 2004 fra den ansvarlige kontorchef havde til formål at tilkendegive, at han var rede til ikke at udelukke klageren fra muligheden for at blive taget i betragtning, hvis en stilling svarende til hans profil blev ledig. Efter Kommissionens opfattelse vedrørte denne tilgang kun udvælgelsesproceduren for en stilling som kontraktansat og indeholdt ingen vurdering - positiv eller negativ - af klagerens ansøgning.

2.6 I sine yderligere bemærkninger gentog klageren sit synspunkt om, at der ikke havde været noget skriftligt dokument, som Kommissionen havde baseret sin erklæring på vedrørende hans påståede utilstrækkelige faglige hæderlighed. Klageren undrede sig endvidere over, hvorfor han, hvis hans faglige hæderlighed havde været utilstrækkelig som anført af Kommissionen, var blevet tilbudt flere forlængelser af sin kontrakt indtil september 2004.

2.7 Ombudsmanden bemærker, at ifølge Fællesskabets retsinstansers retspraksis har ansøgere, hvis navne er opført på listen over egnede beståede kandidater, ikke erhvervet ret til at blive udnævnt til den relevante ledige stilling. Retten i Første Instans har fastslået, at de "(…) kun er berettigede og ikke berettigede til at blive udnævnt"(7). I henhold til Fællesskabets retsinstansers praksis gælder denne regel så meget desto mere for ansættelse af kontraktansatte, idet ansættelsesmyndigheden i denne henseende råder over en større skønsmargen ved udvælgelsen af ansøgerne (8). Ombudsmanden bemærker endvidere, at Kommissionen i sin skrivelse af 10. maj 2004, hvori klageren blev underrettet om, at hans navn var blevet opført på reservelisten med henblik på ansættelse af kontraktansatte, havde henledt klagerens opmærksomhed på, at "(…) Deres succes i udvælgelsesproceduren ikke udgør nogen forpligtelse for Kommissionen til at ansætte personale i denne henseende".

2.8 Med hensyn til den foreliggende sag bemærker Ombudsmanden, at klageren har arbejdet for Kommissionen siden den 16. oktober 2001 i henhold til en hjælpekontrakt, som blev forlænget flere gange. Den 30. april 2004 godkendte Kommissionen en niende forlængelse af klagerens kontrakt med fire en halv måned, dvs. indtil den 15. september 2004. Ved skrivelse af 14. september 2004 meddelte den ansvarlige kontorchef klageren, at hans kontrakt ville udløbe den 15. september 2004.

2.9 Ombudsmanden konkluderer på baggrund af ovenstående, at klagerens hjælpekontrakt udløb den 15. september 2004.

2.10 Ombudsmanden bemærker, at hjælpekontrakter, som Fællesskabets retsinstanser har fastslået, er kendetegnet ved deres tidsmæssige usikkerhed. I betragtning af dette forhold og i mangel af særlige omstændigheder var Kommissionen derfor ikke forpligtet til at forny klagerens kontrakt, selv om den tidligere havde forlænget denne kontrakt ved flere lejligheder.

2.11 Kommissionen har forklaret, at klagerens kontrakt ikke blev forlænget af to grunde, nemlig at den pågældende stilling blev nedlagt, og at klageren havde udvist manglende motivation og en holdning, der var uforenelig med teamwork. Ombudsmanden bemærker, at klageren ikke anfægtede Kommissionens første begrundelse. Da klageren imidlertid hævder, at Kommissionens afgørelse om ikke at forlænge hans kontrakt var urimelig, er Ombudsmanden af den opfattelse, at den anden grund, som Kommissionen har påberåbt sig, skal undersøges af ham.

2.12 Med hensyn til Kommissionens argument om, at klageren manglede motivation og havde en holdning, der var uforenelig med teamwork, bemærker Ombudsmanden, at Kommissionen arrangerede flere interviews med klageren (den 16. marts, 1. april og 4. juni 2004), hvor den tilskyndede ham til at forbedre udførelsen af sine opgaver og sin punktlighed. Klageren anfægtede ikke dette.

2.13 Endvidere fremsatte Kommissionen i sit brev af 8. juni 2004 bemærkninger, som viste, at den ikke var helt tilfreds med klagerens resultater, og anmodede ham igen om at gøre en indsats for at forbedre sig. I dette brev anførte Kommissionen nærmere bestemt følgende:

"Efter samtalerne den 10. maj og den 4. juni 2004 bekræfter jeg over for Dem, at Deres job fremover vil bestå af følgende opgaver: (…)

(...) Denne ændring af arbejdsopgaverne tager hensyn til den utilstrækkelige faglige hæderlighed i afsnittet »Brugere, sortering og post´« og til Deres ønske om at udføre simple administrative opgaver. Jeg opfordrer Dem til at gøre den nødvendige indsats for at udføre Deres nye opgaver på en tilfredsstillende måde og til at bede Deres kolleger og overordnede om den hjælp og information, De mener, De har brug for. Jeg ønsker Dem held og lykke med Deres nye arbejde"(9).

Ombudsmanden mener, at selv om det ikke helt udelukkede, at henvisningen til "mangler i afsnittet "Brugere, sortering og post"også kunne have berørt andre personer, er det klart, at den også var ment som en kommentar til klagerens egne resultater.

2.14 Med hensyn til klagerens argument om, at Kommissionens udtalelse aldrig var blevet efterfulgt af en lignende meddelelse, og at han aldrig havde modtaget nogen skriftlige bemærkninger, der udtrykte en negativ vurdering af hans arbejde, bemærker Ombudsmanden, at det fremgår af de samtaler, som Kommissionen afholdt med klageren den 16. marts, den 1. april og den 4. juni 2004, at han allerede var blevet mundtligt underrettet om negative synspunkter vedrørende klagerens indsats og holdning. Som nævnt ovenfor anfægtede klageren ikke dette. Under disse omstændigheder er det forhold, at klageren ikke blev gjort skriftligt opmærksom på disse vurderinger, uden relevans for denne undersøgelse.

2.15 Med hensyn til skrivelsen af 21. december 2004 fra den ansvarlige kontorchef bemærker Ombudsmanden, at denne skrivelse har følgende ordlyd:

"Jeg er udmærket klar over din situation, og jeg har haft kontakt med de tjenester, der sandsynligvis vil tilbyde dig en stilling som kontraktansat, uden held.

Selv om jeg forstår din skuffelse over ikke at blive tilbudt en stilling som kontraktansat, kan jeg kun bekræfte, at hverken din tidligere status som hjælpeansat med en kontrakt af bestemt varighed eller din succes i udvælgelsesproceduren for ansættelse af kontraktansat giver dig ret til automatisk at blive tilbudt en kontrakt som kontraktansat.

Jeg kan forsikre Dem om, at hvis en tjenestegren har til hensigt at ansætte en person med Deres profil, vil jeg ikke tøve med at meddele Dem, at De har bestået den udvælgelsesprocedure, som OIL har tilrettelagt"(10).

2.16 Ombudsmanden er af den opfattelse, at de forklaringer vedrørende dette brev, som Kommissionen gav i sine svar på anmodningerne om yderligere oplysninger, og nærmere bestemt dens erklæring om, at dette brev havde til formål at signalere, at den ansvarlige kontorchef var rede til ikke at udelukke klageren fra muligheden for at blive taget i betragtning, hvis en stilling svarende til hans profil blev ledig, forekommer rimelige. Den pågældende skrivelse indeholder ingen erklæring om, at klagerens resultater i hans arbejde havde opfyldt alle Kommissionens forventninger.

2.17 Klageren har også påberåbt sig, at Kommissionen forlængede hans kontrakt som hjælpeansat ni gange. Ombudsmanden er enig i, at en afgørelse om forlængelse af en ansættelseskontrakt normalt ikke træffes, medmindre arbejdsgiveren er tilfreds med arbejdstagerens resultater. Som nævnt ovenfor bestrider klageren imidlertid ikke, at han i forbindelse med samtalerne den 16. marts, den 1. april og den 4. juni 2004 fik at vide, at han skulle forbedre sine resultater. Det ser ud til, at den sidste forlængelse af klagerens kontrakt blev godkendt af Kommissionen den 30. april 2004. Under disse omstændigheder beviser denne sidste forlængelse ikke, at Kommissionen var tilfreds med klagerens arbejde. Tværtimod kan det også fortolkes således, at Kommissionen, selv om den var utilfreds med klagerens resultater, ganske enkelt var villig til at give klageren en yderligere chance for at forbedre sine resultater.

2.18 På baggrund af ovenstående mener Ombudsmanden ikke, at klageren har godtgjort sin påstand om, at Kommissionen uretmæssigt havde besluttet ikke at forlænge hans kontrakt. Ombudsmanden finder derfor ikke, at Kommissionen har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med denne påstand.

3 Påstanden om, at klageren havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap

3.1 Klageren hævdede, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap, fordi alle hans kolleger var blevet tilbudt en stilling som kontraktansat.

3.2 Kommissionen anførte i sin udtalelse, at to andre kolleger, hvis navne var blevet opført på den samme reserveliste som den, klageren var blevet opført på, ikke var blevet ansat som kontraktansatte. Med hensyn til det forhold, at klagerens egnethed til en stilling som kontraktansat efter lægeundersøgelsen af ansøgerne kun var blevet godkendt med forbehold, påpegede Kommissionen, at klagerens handicap allerede var kendt af Kommissionens lægetjeneste, fordi han havde arbejdet for Kommissionen i to år og elleve måneder. Kommissionen gjorde gældende, at den eneste konsekvens af en anmeldelse af egnethed med forbehold var økonomisk, som bestod i en begrænsning af Kommissionens økonomiske ansvar i tilfælde af invaliditet og dødsfald samt med hensyn til social sikring. Den understregede, at klagerens navn under alle omstændigheder var blevet opført på reservelisten og stadig var på den. Kommissionen forklarede, at klageren ikke var blevet tilbudt en stilling, fordi der ikke havde været nogen stilling svarende til hans faglige kvalifikationer i Kommissionens Kontor for Infrastruktur og Logistik.

3.3 Ombudsmanden minder om, at princippet om ikke-forskelsbehandling og ligebehandling er et grundlæggende princip i fællesskabsretten, der er fastsat i EF-traktatens artikel 13 og i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette princip gentages yderligere i artikel 1d, stk. 1, i personalevedtægten, hvori det hedder, at "enhver forskelsbehandling på grund af f.eks. (...) handicap (...) er forbudt. (...)". Som fastslået i Fællesskabets retsinstansers praksis (11) kræver ligebehandlingsprincippet eller princippet om forbud mod forskelsbehandling, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet, dvs. at den er baseret på objektive kriterier.

3.4 I den foreliggende sag bemærker Ombudsmanden, at Kontoret for Infrastruktur og Logistik afholdt samtaler med henblik på ansættelse af kontraktansatte. Efter disse samtaler blev klageren opført på den relevante reserveliste. Ombudsmanden er af den opfattelse, at den blotte omstændighed, at klageren ikke blev tilbudt en stilling, ikke i sig selv og i mangel af andre elementer kan udgøre bevis for en mulig forskelsbehandling. Det skal også bemærkes, at klagerens handicap ikke forhindrede Kommissionen i at tilbyde ham en kontrakt i 2001 og i at forny denne kontrakt ved flere lejligheder. Vigtigst af alt har Kommissionen uden at blive modsagt af klageren påpeget, at to andre prismodtagere, hvis navne var opført på den samme reserveliste, heller ikke modtog et tilbud om en kontrakt som kontraktansat.

3.5 Under disse omstændigheder konkluderede Ombudsmanden, at der ikke forelå umiddelbare beviser for forskelsbehandling. Ombudsmanden bemærkede imidlertid, at klageren sammen med sin klage havde fremsendt et notat af 20. december 2004, hvis indhold syntes at antyde, at klagerens handicap kunne have været en af grundene til, at hans kontrakt ikke var blevet fornyet. Kommissionen havde i sin udtalelse ikke behandlet dette notat. I betragtning af alvoren af klagerens påstand fandt Ombudsmanden, at indholdet af det nævnte notat skulle behandles. Den 10. oktober 2006 anmodede Ombudsmanden derfor Kommissionen om at fremsætte sine synspunkter om de relevante spørgsmål, der var nævnt i notatet af 20. december 2004.

3.6 I sit svar anførte Kommissionen, at klagerens faktuelle udtalelser i det notat, der var vedlagt klagen, ikke svarede til virkeligheden. Kommissionen havde opfordret de tjenestemænd, der var berørt af disse erklæringer, til at fremsætte bemærkninger hertil. Ifølge Kommissionen havde disse tjenestemænd formelt anfægtet klagerens erklæringer.

3.7 I sine bemærkninger til dette svar erkendte klageren, at Kommissionen ikke havde nogen forpligtelse til at forny en kontrakt for en hjælpeansat. Han henviste imidlertid til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, og til Domstolens dom i sag C-53/04. Efter klagerens opfattelse havde Kommissionen ikke bevist, at han ikke havde været udsat for forskelsbehandling, da den havde besluttet ikke at tilbyde ham en stilling som kontraktansat. Han gjorde gældende, at han ikke havde nydt nogen beskyttelse med hensyn til sit handicap, og at hans tidsbegrænsede kontrakt burde have været ændret til en tidsubegrænset kontrakt i henhold til medlemsstaternes nationale lovgivning.

3.8 Ombudsmanden bemærker, at klageren ikke kommenterede Kommissionens svar for så vidt angår det forhold, at de udtalelser, han havde fremsat i sit notat af 20. december 2004, efter Kommissionens opfattelse ikke svarede til virkeligheden. Klageren har heller ikke fremlagt yderligere beviser til støtte for sin opfattelse af, at der var tale om forskelsbehandling. Ombudsmanden mener, at hverken Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 eller Domstolens dom i sag C-53/04 er relevante i denne sammenhæng. Både direktivet og dommen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt flere på hinanden følgende kortvarige kontrakter kan føre til, at der etableres et varigt ansættelsesforhold. Dette er imidlertid et spørgsmål, som klageren ikke har rejst i den foreliggende sag, hverken i sine indlæg til Kommissionen eller i sin klage til Ombudsmanden. Under alle omstændigheder synes hverken direktivet eller dommen at antyde, at bevisbyrden altid bør påhvile arbejdsgiveren, når der rejses en påstand om forskelsbehandling på grund af handicap.

3.9 I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at klageren ikke har godtgjort sin påstand om, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

3.10 På grundlag af ovenstående finder Ombudsmanden ikke, at der foreligger fejl eller forsømmelser med hensyn til dette aspekt af klagen.

4 Klagerens påstande

4.1 Klageren krævede, at Kommissionen forlængede hans kontrakt eller tilbød ham en stilling som kontraktansat.

4.2 Kommissionen fremsatte ingen bemærkninger til klagerens påstande.

4.3 På baggrund af konklusionerne i punkt 2.18 og 3.10 ovenfor finder Ombudsmanden, at disse påstande ikke kan tages til følge.

5 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Sag 43/84, Maag mod Kommissionen, Sml. 1985, s. 2581.

(2) Oversættelse foretaget af Ombudsmandens tjenestegrene fra den franske originalversion: "Ce changement de travail tient compte de l'insuffisance des prestations à la sektion "Huissiers, Tri Courrier" (…)".

(3) EFT L 175, s. 43.

(4) Sag C-53/04, Marrosu og Sardino, Sml. 2006 I, s. 7213.

(5) Ombudsmanden forstår, at klageren hævder, at Kommissionen uretmæssigt havde besluttet ikke at forlænge hans kontrakt under den nye status som kontraktansat.

(6) Oversættelse foretaget af Ombudsmandens tjenestegrene fra den franske originalversion: "Ce changement de travail tient compte de l'insuffisance des prestations à la section "Huissiers, Tri Courrier" (…)".

(7) Se sag T-1/90, Pérez-Mínguez Casariego mod Kommissionen, Sml. 1991 II, s. 143. Jf. også vedtægtens artikel 30, stk. 2, hvori det hedder: "Ansættelsesmyndigheden afgør, hvilke af disse [egnede] ansøgere der skal udnævnes til de ledige stillinger."

(8) Jf. Rettens dom af 28.4.1998, sag T-217/96, Fabert-Goossens mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 607, og II, s. 1841.

(9) Oversættelse foretaget af Ombudsmandens tjenestegrene fra den franske originalversion: "Comme suite à nos entretiens des 10 mai et 4 juin 2004, je vous confirme que votre travail comprendra dorénavant les tâches suivantes: (…) Ce changement de travail tient compte de l'insuffisance des prestations à la section "Huissiers, Tri, Courrier" et du souhait que vous avez exprimé, à savoir exécuter des tâches administratives simples. Je vous invite à faire les effort nécessaires pour donner satisfaction dans vos nouvelles tâches et à demander à vos collègues et vos supérieurs l'aide et les informations dont vous estimez avoir besoin. Je vous souhaite plein succès dans votre futur travail".

(10) Oversættelse fra ombudsmandens tjenestegrene af den franske originaludgave: "(…) je suis bien informé de votre situation et j’ai eu des contacts avec les services susceptibles de pouvoir vous offrir un contrat d’agent contractuel, mais sans résultats. Tout en comprenant votre déception de ne pas vous voir engager comme agent contractuel, je ne peux que vous confirmer que ni votre statut antérieur d’agent auxiliaire à contrat de durée déterminée ni votre réussite à la sélection pour agents contractuels ne vous ouvre droit à l’octroi automatique d’un contrat d’agent contractuel. Soyez rassuré que si un service cherchait quelqu’un avec votre profil, je n’hésiterai pas lui signaler le fait que vous avez réussi la sélection organisée par l’OIL".

(11) Jf. f.eks. Rettens dom af 17.9.1997, sag T-207/95, Ibarra Gil mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 13, og II, s. 31.