Strasbourg, den 15. december 2005

Kære M.

Den 11. november 2004 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand med påstand om, at Kommissionen ikke havde behandlet Deres klager over de græske myndigheders manglende anerkendelse af Dem som kemiingeniør på grundlag af Deres faglige kvalifikationer, som De har erhvervet i Det Forenede Kongerige, som materialeingeniør, korrekt, og navnlig at Kommissionens fortolkning af direktiv 89/48/EØF med hensyn til Deres sag var for forenklet.

Den 20. december 2004 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Kommissionen. Kommissionen afgav udtalelse den 5. april 2004. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 30. maj 2005.

Den 15. november 2005 blev De venligst anmodet om pr. e-mail at oplyse Ombudsmanden om, hvorvidt De havde anlagt sag ved en græsk domstol vedrørende de græske myndigheders afvisning af at anerkende Dem som kemiingeniør. Ved e-mail af 23. november 2005 meddelte De mig, at De havde anlagt sag ved det græske statsråd med påstand om annullation af afgørelse 64/2003 truffet af rådet for anerkendelse af erhvervsmæssig ligestilling af eksamensbeviser for videregående uddannelser, som vedrørte Deres sag. Efter anmodning har jeg fra Conseil d'État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) modtaget en kopi af denne sag.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget. For at undgå misforståelser er det vigtigt at minde om, at EF-traktaten kun giver Ombudsmanden beføjelse til at undersøge eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer. Det fremgår udtrykkeligt af Den Europæiske Ombudsmands statut, at der ikke kan klages til ombudsmanden over handlinger foretaget af nogen anden myndighed eller person. Ombudsmandens undersøgelser af din klage har derfor været rettet mod at undersøge, om der har været fejl eller forsømmelser i Kommissionens aktiviteter.

Komplekset

Den 6. december 2001 indgav klageren en ansøgning til den kompetente græske myndighed, Council for the Recognition of Professional Equivalence of Higher-Education Diplomas ("SAEI"), med henblik på at få anerkendt sin ret til at udøve erhvervet som kemiingeniør i Grækenland på grundlag af de eksamensbeviser og erhvervsmæssige kvalifikationer for videregående uddannelser, som han havde opnået i Det Forenede Kongerige ("UK"). Ved afgørelse 64/2003 afviste SAEI klagerens ovennævnte ansøgning, fordi klageren ikke havde opnået de nødvendige erhvervsmæssige kvalifikationer til at udøve erhvervet som kemiingeniør i Det Forenede Kongerige. Ved breve af 12. juli 2002 og 18. september 2002 klagede klageren til Europa-Kommissionen over, at Grækenland havde krænket hans rettigheder i henhold til EF-traktaten og Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1998 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (1) (direktiv 89/48/EØF) til i Grækenland at udøve erhvervet som kemiingeniør på grundlag af de eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser og erhvervsmæssige kvalifikationer, han havde opnået i Det Forenede Kongerige. Efter en omfattende korrespondance mellem klageren og Kommissionen meddelte sidstnævnte ved brev af 10. juli 2003 klageren, at sagsakterne i hans sag ikke syntes at indeholde beviser for den påståede overtrædelse af fællesskabsretten, eftersom det, selv om det fremgik af et dokument fra Det Forenede Kongeriges "Engineering Council", at klageren havde de nødvendige kvalifikationer til i Det Forenede Kongerige at udøve erhvervet som "Materials Engineer" med speciale i Polymer Science and Technology, ikke fremgik af samme dokument, a) at omfanget af de aktiviteter, der var omfattet af erhvervet som "Materials Engineer", svarede til det, der svarede til erhvervet som "Chemical Engineer" i Det Forenede Kongerige, eller b) at klageren havde de nødvendige kvalifikationer til at udøve erhvervet som "kemisk ingeniør" i Det Forenede Kongerige. I den forbindelse havde Kommissionen i sit brev af 19. februar 2003 til klageren nævnt, at på grundlag af oplysningerne fra Det Forenede Kongeriges "Institution of Chemical Engineers" og fra de græske myndigheder ville klagerens optagelse som "Chartered Chemical Engineer" i Det Forenede Kongerige sandsynligvis lette anerkendelsen af hans erhvervsmæssige kvalifikationer i Grækenland.

Ved skrivelser af 13. september 2004 og 12. oktober 2004 anfægtede klageren den måde, hvorpå Kommissionen havde fortolket og anvendt fællesskabsretten i hans sag, og gjorde i det væsentlige gældende, at a) under hensyntagen til, at Det Forenede Kongeriges "Engineering Council", som regulerer ingeniørerhvervet i Det Forenede Kongerige, havde bekræftet, at han "har ret til at udøve det lovregulerede erhverv som materialeingeniør med speciale i polymervidenskab og -teknologi", og at "den ovennævnte faglige anerkendelse er på et niveau svarende til en kemisk ingeniørs", bør hans erhverv betragtes som ækvivalent/ligestillet med erhvervet som "kemiingeniør"; og b) han havde ret til at blive anerkendt i Grækenland som "kemiingeniør med speciale i materialevidenskab og teknologi". Klageren påpegede, at en af hans medstuderende, der havde nøjagtig de samme akademiske kvalifikationer og faglige rettigheder i Det Forenede Kongerige som ham selv, var blevet anerkendt på denne måde.

I sit svar af 20. oktober 2004 bekræftede Kommissionen, at den ikke var i stand til at træffe yderligere foranstaltninger vedrørende klagerens sag, idet den bemærkede, at a) "ingeniørerhvervet" i henhold til direktiv 89/48/EØF ikke skal betragtes som et enkelt erhverv, da det omfatter mange forskellige specialiseringer, som varierer fra medlemsstat til medlemsstat, b) de britiske myndigheder ikke havde bekræftet, at klageren var fuldt kvalificeret som kemiingeniør i Det Forenede Kongerige c) Det Forenede Kongeriges Engineering Councils skrivelse af 23. maj 2003 bekræftede blot, at klageren havde ret til at udøve erhvervet som materialeingeniør i Det Forenede Kongerige, og at hans faglige anerkendelse var "på et niveau, der svarede til" en kemisk ingeniørs, hvilket ikke betød, at aktivitetsområdet for begge erhverv var det samme, eller at klageren havde ret til at udøve erhvervet som kemisk ingeniør i Det Forenede Kongerige. d) for så vidt angår klagerens argument om, at andre materialeingeniører i Grækenland var blevet anerkendt som kemiske ingeniører med speciale i materialevidenskab og teknologi, kunne der ikke konstateres nogen forskelsbehandling på dette grundlag uden yderligere oplysninger under hensyntagen til, at i) det forhold, at disse personer havde fået akademisk anerkendelse af deres kvalifikationer af de græske myndigheder, lå uden for anvendelsesområdet for direktiv 89/48 og ikke kunne påvirke fortolkningen af dette direktiv, og ii) det blev anført i klagerens skrivelse af 22. juli 2002, at disse personer også udøvede andre erhverv med tilknytning til erhvervet som materialeingeniør.

Efterfølgende indgav klageren den 11. november 2004 en klage til Den Europæiske Ombudsmand (2) med påstand om, at Kommissionen ikke havde behandlet hans ovennævnte klager vedrørende de græske myndigheders manglende anerkendelse af ham som kemiingeniør på grundlag af hans erhvervsmæssige kvalifikationer, der var opnået i Det Forenede Kongerige, som materialeingeniør, korrekt, og navnlig at Kommissionens fortolkning af direktiv 89/48/EØF med hensyn til hans sag var for forenklet.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

I sin udtalelse af 18. marts 2005 fremsatte Kommissionen sammenfattende følgende bemærkninger vedrørende klagerens sag. Formålet med direktiv 89/48/EØF er at give en person, der er fuldt kvalificeret i en medlemsstat til at udøve et erhverv, mulighed for at udøve det samme erhverv i en anden medlemsstat. I Grækenland findes erhvervet som polymeringeniør ikke, men der er det bredere erhverv som kemisk ingeniør. I Storbritannien findes begge erhverv. Klageren anmodede de græske myndigheder om anerkendelse af sin ret til at udøve erhvervet som kemiingeniør i Grækenland. Etablering af korrespondance mellem erhverv i medlemsstaterne er en særlig kompleks opgave inden for ingeniørområdet, i det omfang der er mange grene, der er organiseret på forskellige måder af medlemsstaterne, og som kan betragtes som forskellige erhverv. I sådanne komplekse sager har Kommissionens tjenestegrene ikke den tekniske kompetence, der er nødvendig for at afgøre, hvilket erhverv i en medlemsstat A der svarer til det, en erhvervsudøver ønsker at udøve i en medlemsstat B. Da kompetencen til at tilrettelægge erhvervene henhører under medlemsstaterne, kan denne analyse kun baseres på oplysninger fra de kompetente nationale myndigheder.

Med hensyn til klagerens sag anførte Det Forenede Kongeriges Institution of Chemical Engineers i en e-mail af 7. februar 2003, at "standarden for den akademiske kvalifikation og den kompetence og uddannelse og erfaring, der kræves for registrering som professionelt medlem af Institute of Materials, er sammenlignelig med den standard, der kræves for registrering som Chartered Chemical Engineer hos IChemE. Registrering som Chartered Chemical Engineer kan dog kræve en kvalifikation, der skal opnås i et andet emne og for kompetence, uddannelse og erfaring, der skal opnås på et andet område. Kemiteknik er et mangfoldigt erhverv og Chartered Chemical Engineers finder sig selv arbejder i mange forskellige områder, og det er muligt, at en person, der arbejder som en "polymer ingeniør" kunne kvalificere sig som en Chartered Chemical Engineer. På grundlag af disse præciseringer fandt de græske myndigheder, at klageren ikke var kvalificeret som "kemisk ingeniør" i Det Forenede Kongerige, og at han derfor ikke havde ret til at få sine kvalifikationer anerkendt med henblik på at udøve erhvervet som kemisk ingeniør i Grækenland på grundlag af direktiv 89/48/EØF. Under hensyntagen til oplysningerne fra de britiske myndigheder fandt Kommissionen, at der ikke var konstateret nogen overtrædelse af fællesskabsretten i denne sag. Med hensyn til klagerens argument om, at han blev forskelsbehandlet, fordi andre materialeingeniører med nøjagtig de samme akademiske kvalifikationer og faglige rettigheder i Det Forenede Kongerige var blevet anerkendt i Grækenland som kemiske ingeniører med speciale i materialevidenskab og teknologi, gentog Kommissionen, hvad den havde bemærket i sit brev af 20. oktober 2004 (se punkt d) ovenfor).

Klagerens bemærkninger

Klageren fremsatte omfattende og udførlige bemærkninger (dateret den 30. maj 2005) til Kommissionens udtalelse og påberåbte sig overtrædelse og forkert anvendelse af direktiv 89/48 fra klagerens side på grundlag af følgende argumenter:

a) Grækenland har ikke gennemført direktiv 89/48 korrekt.

b) Kommissionens svar på hans ovennævnte argument om, at han blev forskelsbehandlet af de græske myndigheder, var baseret på en fejlfortolkning af hans brev af 22. juli 2002.

c) Erhvervet som ingeniør med speciale i polymermaterialevidenskab og -teknologi findes i Grækenland som et lovreguleret erhverv som omhandlet i direktiv 89/48/EØF, og Kommissionen burde have fundet, at SAEI var forpligtet til at undersøge, hvilken af de ni specialiseringer af ingeniører, der var fastsat i græsk lovgivning, der var tættest på hans samlede erhvervsmæssige kvalifikationer, og til at klassificere ham som ingeniør med denne specialisering.

d) En licens til at udøve det lovregulerede erhverv som kemiingeniør i Det Forenede Kongerige er ikke en forudsætning for de græske myndigheders anerkendelse af hans erhvervsmæssige kvalifikationer som (kemisk) polymeringeniør.

e) Ovennævnte e-mail fra Det Forenede Kongeriges Institution of Chemical Engineers af 7. februar 2003 blev fejlfortolket af Kommissionen og først meddelt ham i oktober 2004 i strid med hans ret til forsvar.

f) Kemisk ingeniør og polymeringeniør er ikke to helt forskellige erhverv i Det Forenede Kongerige, og som Det Forenede Kongeriges Institution of Chemical Engineers klart havde antydet, kan en polymeringeniør registreres som Chartered Chemical Engineer, hvis han opfylder institutionens krav.

g) Kommissionen godkendte indirekte de græske myndigheders krav om akademisk ækvivalens mellem hans eksamensbeviser som en forudsætning for anerkendelse af den erhvervsmæssige ækvivalens mellem hans kvalifikationer. og

h) Kommissionen så med urette bort fra, at SAEI ikke havde taget hensyn til hans erhvervserfaring i Grækenland som en kompenserende faktor.

Endvidere har klageren i sine bemærkninger gjort gældende, at Kommissionen, hvis det antages, at hans sag ikke er omfattet af direktiv 89/48, burde have accepteret, at SAEI burde have anerkendt hans erhvervsmæssige kvalifikationer på grundlag af EF-traktatens artikel 43 og 47 som fortolket af Domstolen i sag 340/89, Vlassopoulou (3), sag C-319/92, Haim (4), og sag C-238/98, Hocsman (5). Afslutningsvis påpeger klageren, at Kommissionen bør anses for bevidst at have tilladt sig at blive vildledt af SAEI, eftersom Kommissionen selv accepterede, at den udelukkende baserede sig på de oplysninger, som den fik fra de kompetente myndigheder, efter en "meget forenklet" fortolkning af principperne og bestemmelserne i det direktiv, som den vedtog i hans tilfælde, og dermed for erhvervet som ingeniør, og efter en åbenlys overtrædelse af princippet om ikkeforskelsbehandling.

Yderligere undersøgelser

I sin skrivelse af 12. juli 2002 til Kommissionen anførte klageren bl.a., at hvis SAEI besluttede at afslå hans ansøgning af 6. december 2001 om anerkendelse af hans ret til at udøve erhvervet som kemiingeniør i Grækenland, ville han anfægte lovligheden af en sådan afgørelse ved de græske domstole. Den 15. november 2005 blev klageren derfor via e-mail anmodet om at oplyse Ombudsmanden om, hvorvidt han havde anlagt sag ved en græsk domstol vedrørende afslaget på ovennævnte ansøgning. Efterfølgende meddelte klageren ved e-mail af 23. november 2005 Ombudsmanden, at han havde anlagt sag ved det græske statsråd med påstand om annullation af SAEI's afgørelse 64/2003 (registreringsnummer 6348/2.9.2003). I samme e-mail bemærkede klageren, at det græske statsråd i sine afgørelser 4753/1997 og 2070/1999 allerede havde behandlet hans sag, hvilket tydede på, at direktiv 89/48/EØF fandt anvendelse. Klageren anførte endvidere, at han mente, at Kommissionens indgriben kunne være et effektivt middel til at fjerne de græske myndigheders vilkårlighed i hans sag, og at statsrådet ikke ville undersøge, om Kommissionen havde opfyldt sine forpligtelser som EF-traktatens vogter.

Ombudsmanden modtog efter anmodning fra det græske statsråd en kopi af ovennævnte klage, som klageren havde indgivet. I denne sag anfægter klageren lovligheden af SAEI's afgørelse 64/2003 og påberåber sig tilsidesættelse og fejlagtig anvendelse af direktiv 89/48 på grundlag af følgende argumenter:

a) Grækenland har ikke gennemført direktiv 89/48 korrekt.

b) Erhvervet som ingeniør med speciale i polymermaterialevidenskab og -teknologi findes i Grækenland som et lovreguleret erhverv som omhandlet i direktiv 89/48/EØF, og SAEI burde have undersøgt, hvilken af de ni specialiseringer af ingeniører, der er fastsat i græsk lovgivning, der var tættest på hans samlede erhvervsmæssige kvalifikationer, og have klassificeret ham som ingeniør med denne specialisering.

c) En licens til at udøve det lovregulerede erhverv som kemiingeniør i Det Forenede Kongerige er ikke en forudsætning for de græske myndigheders anerkendelse af hans erhvervsmæssige kvalifikationer som (kemisk) polymeringeniør.

d) Den anfægtede afgørelse er baseret på et dokument fra Det Forenede Kongeriges Institution of Chemical Engineers, som ikke er blevet meddelt ham, hvilket er i strid med hans ret til forsvar.

e) Kemisk ingeniør og polymeringeniør er ikke to helt forskellige erhverv i Det Forenede Kongerige.

f) Den anfægtede afgørelse kunne ikke kræve akademisk ækvivalens mellem hans eksamensbeviser som en forudsætning for anerkendelse af den erhvervsmæssige ækvivalens mellem hans kvalifikationer. og

g) SAEI tog ikke hensyn til hans erhvervserfaring i Grækenland som en kompenserende faktor.

Klageren gør endvidere gældende, at SAEI, hvis det antages, at hans sag ikke er omfattet af direktiv 89/48, burde have anerkendt hans erhvervsmæssige kvalifikationer på grundlag af EF-traktatens artikel 43 og 47 som fortolket af Domstolen i sag 340/89, Vlassopoulou (6), sag C-319/92, Haim (7), og sag C-238/98, Hocsman (8).

Afgørelsen

1 Påstået manglende korrekt behandling af klagerens overtrædelsesklage til Kommissionen

1.1 Den 6. december 2001 indgav klageren en ansøgning til den kompetente græske myndighed, Council for the Recognition of Professional Equivalence of Higher-Education Diplomas ("SAEI"), med henblik på at få anerkendt sin ret til at udøve erhvervet som kemiingeniør i Grækenland på grundlag af de eksamensbeviser og erhvervsmæssige kvalifikationer for videregående uddannelser, som han havde opnået i Det Forenede Kongerige ("UK"). Ved afgørelse 64/2003 afviste SAEI klagerens ovennævnte ansøgning, fordi klageren ikke havde opnået de nødvendige erhvervsmæssige kvalifikationer til at udøve erhvervet som kemiingeniør i Det Forenede Kongerige. Ved breve af 12. juli 2002 og 18. september 2002 klagede klageren til Europa-Kommissionen over, at Grækenland havde krænket hans rettigheder i henhold til EF-traktaten og Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1998 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (9) ("direktiv 89/48/EØF") til i Grækenland at udøve erhvervet som kemiingeniør på grundlag af de eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser og erhvervsmæssige kvalifikationer, han havde opnået i Det Forenede Kongerige. Efter en omfattende korrespondance mellem klageren og Kommissionen meddelte sidstnævnte ved brev af 10. juli 2003 klageren, at sagsakterne i hans sag ikke syntes at indeholde beviser for den påståede overtrædelse af fællesskabsretten. Ved skrivelser af 13. september 2004 og 12. oktober 2004 anfægtede klageren den måde, hvorpå Kommissionen havde fortolket og anvendt fællesskabsretten i hans sag. I sit svar af 20. oktober 2004 bekræftede Kommissionen, at den ikke var i stand til at træffe yderligere foranstaltninger vedrørende klagerens sag. Efterfølgende indgav klageren den 11. november 2004 en klage til Den Europæiske Ombudsmand med påstand om, at Kommissionen ikke havde behandlet hans ovennævnte klager vedrørende de græske myndigheders manglende anerkendelse af ham som kemiingeniør på grundlag af hans erhvervsmæssige kvalifikationer, der var opnået i Det Forenede Kongerige, som materialeingeniør, korrekt, og navnlig at Kommissionens fortolkning af direktiv 89/48/EØF med hensyn til hans sag var for forenklet.

1.2 I sin udtalelse af 18. marts 2005 forklarede og forsvarede Kommissionen sine handlinger i forbindelse med behandlingen af klagerens overtrædelsesklage.

1.3 Klageren fremsatte omfattende og udførlige bemærkninger (dateret den 30. maj 2005) til Kommissionens udtalelse og påberåbte sig overtrædelse og forkert anvendelse af direktiv 89/48 fra klagerens side på grundlag af flere argumenter. Endvidere har klageren i sit indlæg gjort gældende, at Kommissionen, hvis det antages, at hans sag ikke er omfattet af direktiv 89/48, burde have accepteret, at SAEI burde have anerkendt hans erhvervsmæssige kvalifikationer på grundlag af EF-traktatens artikel 43 og 47, som fortolket af Domstolen i sag 340/89, Vlassopoulou (10), sag C-319/92, Haim (11), og sag C-238/98, Hocsman (12). Afslutningsvis påpeger klageren, at Kommissionen bør anses for bevidst at have tilladt sig at blive vildledt af SAEI, eftersom Kommissionen selv accepterede, at den udelukkende baserede sig på de oplysninger, som den fik fra de kompetente myndigheder, efter en "meget forenklet" fortolkning af principperne og bestemmelserne i det direktiv, som den vedtog i hans tilfælde, og dermed for erhvervet som ingeniør, og efter en åbenlys overtrædelse af princippet om ikkeforskelsbehandling.

1.4 I sin skrivelse af 12. juli 2002 til Kommissionen anførte klageren bl.a., at hvis SAEI besluttede at afslå hans ansøgning af 6. december 2001 om anerkendelse af hans ret til at udøve erhvervet som kemiingeniør i Grækenland, ville han anfægte lovligheden af en sådan afgørelse ved de græske domstole. Den 15. november 2005 blev klageren derfor via e-mail anmodet om at oplyse Ombudsmanden om, hvorvidt han havde anlagt sag ved en græsk domstol vedrørende afslaget på ovennævnte ansøgning. Efterfølgende meddelte klageren ved e-mail af 23. november 2005 Ombudsmanden, at han havde anlagt sag ved det græske statsråd med påstand om annullation af SAEI's afgørelse 64/2003 (registreringsnummer 6348/2.9.2003). I samme e-mail bemærkede klageren, at det græske statsråd i sine afgørelser 4753/1997 og 2070/1999 allerede havde behandlet hans sag, hvilket tydede på, at direktiv 89/48/EØF fandt anvendelse. Klageren anførte endvidere, at han mente, at Kommissionens indgriben kunne være et effektivt middel til at fjerne de græske myndigheders vilkårlighed i hans sag, og at statsrådet ikke ville undersøge, om Kommissionen havde opfyldt sine forpligtelser som EF-traktatens vogter.

1.5 Med hensyn til klagerens henvisninger til det græske statsråds afgørelser 4753/1997 og 2070/1999 bemærker Ombudsmanden, at det græske statsråd i sin afgørelse 4753/1997 blot fastslog, at klageren under hensyntagen til de eksamensbeviser, som han havde opnået i Det Forenede Kongerige, havde kompetence til at anlægge sag med påstand om annullation af regeringens manglende gennemførelse af direktiv 89/48/EØF i den græske retsorden med henblik på på på grundlag af dette direktiv at fortsætte anerkendelsen i Grækenland af hans erhvervsmæssige kvalifikationer som kemiingeniør. Conseil d'État har imidlertid i sine afgørelser 4753/1997 og 2070/1999 hverken udtrykkeligt anført eller antydet, at direktiv 89/48/EØF faktisk fandt anvendelse på klagerens sag.

1.6 Desuden modtog Ombudsmanden efter anmodning fra det græske statsråd en kopi af ovennævnte klage, som klageren havde indgivet. I denne sag anfægter klageren lovligheden af SAEI's afgørelse 64/2003 og påberåber sig overtrædelse og forkert anvendelse af direktiv 89/48 på grundlag af flere argumenter, som i det væsentlige er identiske med dem, der blev fremsat i klagerens klage til Ombudsmanden og i hans bemærkninger til Kommissionens udtalelse. I samme sag har klageren endvidere gjort gældende, at hvis det antages, at hans sag ikke er omfattet af direktiv 89/48, burde SAEI have anerkendt hans erhvervsmæssige kvalifikationer på grundlag af EF-traktatens artikel 43 og 47, som fortolket af EF-Domstolen i sag 340/89, Vlassopoulou (13), sag C-319/92, Haim (14), og sag C-238/98, Hocsman (15).

1.7 Det fremgår af artikel 195 EF, at "[i] overensstemmelse med sit hverv foretager Den Europæiske Ombudsmand de undersøgelser, som han finder berettigede [...] I artikel 3, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand hedder det endvidere: "Ombudsmanden foretager på eget initiativ eller som følge af en klage alle de undersøgelser, som han finder berettigede, for at klarlægge eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer." Ved afgørelsen af, om en yderligere undersøgelse og behandling af en klage er berettiget, undersøger ombudsmanden navnlig, om vurderingen af klagens realitet indebærer en undersøgelse af retlige eller faktuelle spørgsmål, der rejses under en sag, der er anlagt ved en fællesskabsdomstol eller en national domstol (16). Dette er så meget desto vigtigere, når klagen vedrører spørgsmål vedrørende fortolkning og anvendelse af national lovgivning, da de nationale domstole er bedre rustet end Den Europæiske Ombudsmand til at behandle sådanne spørgsmål.

1.8 Efter nøje at have undersøgt klagerens klage, hans bemærkninger til Kommissionens udtalelse og det søgsmål med påstand om annullation af SAEI's afgørelse 64/2003, som klageren havde indgivet til det græske statsråd den 2. september 2004, finder Ombudsmanden, at vurderingen af berettigelsen af klagerens påstand om, at Kommissionen ikke havde behandlet hans klager korrekt, da den ikke havde fortolket og anvendt direktiv 89/48/EØF og EF-traktatens artikel 43 og 47 korrekt i hans sag, ville indebære en grundig undersøgelse af de spørgsmål, der blev rejst i klagerens søgsmål ved det græske statsråd, herunder bl.a. spørgsmål vedrørende fortolkningen og anvendelsen af græsk lovgivning om regulering i Grækenland af en "Materialeingeniørs faglige aktiviteter med speciale i polymervidenskab og teknologi" og deres forhold til de aktiviteter, der falder ind under erhvervet som kemisk ingeniør, som reguleret i den pågældende medlemsstat. Under disse omstændigheder, og selv om de "faktiske omstændigheder", som klageren hævder, ikke er genstand for ovennævnte retssag (17), da Kommissionen ikke er part i denne sag, konkluderer Ombudsmanden, at yderligere undersøgelse og behandling af ovennævnte påstand ikke er berettiget, da det i det væsentlige ville udgøre en overlapning af de retssager, som klageren har indledt ved det græske statsråd. Ombudsmanden bemærker ikke desto mindre, at klageren kan forny sin klage til Ombudsmanden efter afslutningen af denne retssag, navnlig hvis Kommissionen undlader at tage sit svar på hans traktatbrudsklage op til fornyet overvejelse eller fastholder de holdninger, den har indtaget i sine svar i denne afgørelse, selv om den er blevet underrettet om en endelig dom afsagt af det græske statsråd i hans sag eller om en præjudiciel afgørelse fra Domstolen, der kan træffes på anmodning af det græske statsråd i forbindelse med hans sag, hvilket rejser tvivl om, hvorvidt dets svar på klagerens traktatbrudsklage er korrekt.

1.9 I sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse gjorde klageren for første gang gældende, a) at Kommissionen havde misforstået hans skrivelse af 22. juli 2002, og b) ovennævnte e-mail af 7. februar 2003 fra Det Forenede Kongeriges Institution of Chemical Engineers, som Kommissionen har påberåbt sig, blev først meddelt ham i oktober 2004 i strid med hans ret til forsvar. Ombudsmanden påpeger, at disse påstande, som er relevante for de holdninger, som Kommissionen har indtaget i sine ovennævnte skrivelser af henholdsvis 20. oktober 2004 og 10. juli 2003, rejser yderligere spørgsmål om, hvorvidt behandlingen af klagerens traktatbrudsklage er korrekt, og at der ikke synes at have været en passende administrativ tilgang forud herfor, som krævet i artikel 2, stk. 4, i statutten for Den Europæiske Ombudsmand. Under disse omstændigheder vil Ombudsmanden ikke indlede undersøgelser af ovennævnte nye påstande. Ombudsmanden bemærker, at klageren har mulighed for at indgive en ny klage, hvis han ønsker at forfølge disse påstande.

2 Konklusion

På grundlag af ovenstående finder Ombudsmanden, at en yderligere undersøgelse og behandling af klagen ikke er berettiget. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Yderligere ophold

Klageren kan genoptage sin klage til Ombudsmanden efter afslutningen af den retssag, han har indledt ved det græske statsråd, navnlig hvis Kommissionen undlader at tage sit svar på hans traktatbrudsklage op til fornyet overvejelse eller fastholder de holdninger, der er indtaget i dette svar, selv om den er blevet underrettet om en endelig dom afsagt af det græske statsråd i hans sag eller om en præjudiciel afgørelse fra Domstolen, der kan træffes på anmodning af det græske statsråd i forbindelse med hans sag, hvilket rejser tvivl om, hvorvidt dets svar på klagerens traktatbrudsklage er korrekt.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) EFT L 19 af 24.1.1989, s. 16.

(2) Den 19. september 2005 havde klageren indgivet en lignende klage til Ombudsmanden (2822/2004/JMA), som blev afvist som uantagelig, fordi der ikke var tegn på, at der forud for klagen var blevet indgivet passende administrative henvendelser til Kommissionen.

(3) Sag 340/89, Vlassopoulou, Sml. 1991, s. 2357.

(4) Sag C-319/92, Haim, Sml. 1994 I, s. 425 (herefter »Haim I-dommen«).

(5) Sag C-238/98, Hocsman, Sml. 2000 I, s. 6623.

(6) Sag 340/89, Vlassopoulou, Sml. 1991, s. 2357.

(7) Sag C-319/92, Haim, Sml. 1994 I, s. 425 (herefter »Haim I-dommen«).

(8) Sag C-238/98, Hocsman, Sml. 2000 I, s. 6623.

(9) EFT L 19 af 24.1.1989, s. 16.

(10) Sag 340/89, Vlassopoulou, Sml. 1991, s. 2357.

(11) Sag C-319/92, Haim, Sml. 1994 I, s. 425 (herefter »Haim I-dommen«).

(12) Sag C-238/98, Hocsman, Sml. 2000 I, s. 6623.

(13) Sag 340/89, Vlassopoulou, Sml. 1991, s. 2357.

(14) Sag C-319/92, Haim, Sml. 1994 I, s. 425 (herefter »Haim I-dommen«).

(15) Sag C-238/98, Hocsman, Sml. 2000 I, s. 6623.

(16) Jf. f.eks. afgørelse om klage 803/2004/JMA, punkt 1.8 (sag ved EF-Domstolen).

(17) Artikel 195 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab giver Den Europæiske Ombudsmand beføjelse til at modtage klager "… over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af fællesskabsinstitutionerne eller -organerne …, medmindre de påståede forhold er eller har været genstand for retsforfølgning."