- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Betænkning fra Den Europæiske Ombudsmand om afslutning af forespørgsel Q2/2025/AML fra Republikken Kroatiens ombudsmand om sygeforsikring for kroatiske studerende, der studerer i andre EU-lande
Afgørelse
Sag Q2/2025/AML - Indledt den Mandag | 12 januar 2026 - Afgørelse af Onsdag | 24 juni 2026 - Land Kroatien
Baggrund
1. Nationale og regionale ombudsmænd i det europæiske netværk af ombudsmænd kan anmode Den Europæiske Ombudsmand om skriftlige svar på spørgsmål om EU-retten og fortolkningen heraf, herunder spørgsmål, der opstår i forbindelse med deres behandling af specifikke sager.
2. Den 2. december 2025 indgav Republikken Kroatiens ombudsmand en sådan forespørgsel til Den Europæiske Ombudsmand. Forespørgslen vedrører sygesikring for kroatiske studerende, der studerer i andre EU-lande.
3. I de seneste år har den kroatiske ombudsmand modtaget klager fra studerende og familier til studerende, der studerer i et andet EU-land. Disse klager vedrørte tabet af sygesikring for disse studerende. Selv om studerende, der studerer i et andet EU-land, normalt havde haft ret til en sygeforsikring, der var dækket af den kroatiske stats budget, førte ændringer af den nationale lovgivning, der blev indført i 2023, til, at alle, der registrerer "midlertidig orlov fra Kroatien", blev udelukket fra en sådan forsikring. Registreringen af midlertidig orlov var obligatorisk, når de forlod landet i mere end et år og med en årlig tilstedeværelse på mindre end tre måneder, og mange studerende registrerede en sådan midlertidig orlov og mistede som følge heraf deres kroatiske sygesikring.
4. Den kroatiske ombudsmand forklarede, at denne situation medfører en betydelig administrativ og finansiel byrde for de berørte studerende, som skal dække deres egen sygesikring, mens studerende, der forbliver i Kroatien, har deres sygesikring dækket af statsbudgettet. Efter den kroatiske ombudsmands opfattelse, som havde konsulteret eksperter på området [1], kunne situationen krænke disse studerendes ret til fri bevægelighed [2] og udgøre en overtrædelse af EU-lovgivningen om koordinering af de sociale sikringsordninger.[3] Kroatisk ombudsmand anslog, at problemet ville vedrøre omkring 11 000 kroatiske statsborgere, der havde registreret midlertidig orlov til et andet EU-land med henblik på studier, samt mere generelt alle dem, der havde registreret en sådan midlertidig orlov af forskellige årsager (læge, familie osv.), men hvis bopæl stadig er i Kroatien.
5. Den kroatiske ombudsmand gav ved flere lejligheder udtryk for sine bekymringer over for de nationale myndigheder, men uden held. I lyset af ovenstående anmodede hun om en udtalelse fra Europa-Kommissionen om ovennævnte spørgsmål, og om, hvorvidt praksis med generelt ikke at yde sygesikring til alle borgere, der midlertidigt forlader Kroatien for at studere i et andet EU-land, uden at fastlægge interessecentret i hvert enkelt tilfælde, udgør en overtrædelse af EU-retten.
Spørgsmålene til Kommissionen
6. På grundlag af forespørgslen stillede Den Europæiske Ombudsmand Kommissionen følgende spørgsmål:
i. Kan Kommissionen tage fat på de betænkeligheder og juridiske overvejelser, der er rejst i den kroatiske ombudsmands forespørgsel (og juridiske udtalelse)?
ii. Under hvilke omstændigheder og på hvilke betingelser kan en medlemsstat ændre sine regler om ophold, herunder midlertidig ferie, som omhandlet i direktiv 2004/38/EF og forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009?
iii. Er medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at en eller flere af de vejledende faktorer, der er fastsat i artikel 11 i forordning (EF) nr. 987/2009, tages i betragtning, inden de fastlægger opholdet for en af deres statsborgere eller dem, der har ret til tidsubegrænset ophold på deres område?
iv. Kan ændringen af den kroatiske lov om obligatorisk sygeforsikring, der blev indført i 2023, udgøre en begrænsning af retten til fri bevægelighed ved at stille nogle studerende ringere, blot fordi de har udøvet deres ret til fri bevægelighed, i overensstemmelse med EU-domstolenes retspraksis?
Kommissionens svar
7. Den 10. februar 2026 besvarede Kommissionen forespørgslen.
8. I sit svar forklarede Kommissionen, at EU-lovgivningen om koordinering af de sociale sikringsordninger blev indført for at støtte EU-borgernes ret til fri bevægelighed. Reglerne har til formål at sikre, at enkeltpersoner ikke står uden dækning (herunder sygesikring), når de flytter rundt i EU, men også at sikre, at de kun er omfattet af socialsikringssystemet i ét land. Begrebet »bopæl«, der defineres som det sted, hvor en person har sit sædvanlige opholdssted [4] — og hvor midtpunktet for personens interesser befinder sig [5] — spiller en vigtig rolle ved fastlæggelsen af, hvilken national lovgivning der finder anvendelse. Kommissionen understregede, at begrebet "bopæl" er et selvstændigt begreb i EU-retten, og at selv om medlemsstaterne frit kan ændre deres sociale sikringsordninger og regler om national registrering (inden for de grænser, der er fastsat i retspraksis), kan de ikke i den forbindelse ændre betydningen af "sædvanligt opholdssted" eller forveksle det med andre former for ophold som fastsat i national ret.
9. Et afgørende aspekt af begrebet »bopæl« som defineret i EU-lovgivningen om koordinering af de sociale sikringsordninger er, at den blotte omstændighed, at en person har opholdt sig i en medlemsstat i lang tid, ikke betyder, at vedkommende har sit sædvanlige opholdssted i denne medlemsstat.
10. For at fastlægge en persons bopæl skal beslutningstagerne snarere tage hensyn til flere faktorer, herunder personens familiemæssige situation og tilknytning, beskæftigelse og andre aktiviteter, boligsituation, skattemæssige hjemsted og deres overordnede hensigter i forbindelse med flytningen. Hvad angår studerende, skal der også tages hensyn til deres indtægtskilde [6] Kommissionen understregede, at dens vejledning om EU-borgeres og deres familiers ret til fri bevægelighed specifikt nævner studerendes situation, og anførte, at »…personer, der kun midlertidigt flytter til en anden medlemsstat, bevarer deres sædvanlige opholdssted i deres oprindelsesmedlemsstat og er således omfattet af den sociale sikringsordning i oprindelsesmedlemsstaten (f.eks. vil en studerende, der midlertidigt flyttede fra sin oprindelsesmedlemsstat for at studere i en anden medlemsstat, være omfattet af oprindelsesmedlemsstaten, ikke den medlemsstat, hvor han eller hun studerer)« (fremhævelse tilføjet)[7].
11. Kommissionen konkluderede således, at den omstændighed, at studerende registrerer deres midlertidige orlov fra Kroatien, ikke i sig selv er et indicium for, at de har ændret deres sædvanlige opholdssted som omhandlet i EU-retten. En automatisk afgørelse om at fjerne deres ret til at være dækket af den kroatiske sygesikring, som ikke tager hensyn til de faktorer, der er anført i forordning 987/2009, er ikke i overensstemmelse med EU's regler om koordinering af de sociale sikringsordninger.
12. Kommissionen understregede ikke desto mindre, at udøvelsen af den frie bevægelighed ikke skaber en garanti for, at en mobil borger bevarer alle de fordele, som vedkommende tidligere har haft i oprindelsesmedlemsstaten. Fortabelse af adgangen til national sygesikringsdækning, hvis den følger af anvendelsen af generelle og nationalitetsneutrale regler, udgør således ikke nødvendigvis en begrænsning af retten til fri bevægelighed. Situationen er en anden, hvis denne foranstaltning stiller EU-borgere ringere, netop fordi de har udøvet denne ret til fri bevægelighed. Under alle omstændigheder forholder det sig i den foreliggende sag således, at de pågældende sociale sikringsinstitutioner er forpligtet til at tage hensyn til alle de relevante kriterier, der er fastsat i forordning nr. 987/2009, med henblik på at vurdere de pågældende studerendes »sædvanlige opholdssted«, inden de beslutter at udelukke dem fra den nationale sygesikringsordning.
13. Kommissionen takkede den kroatiske ombudsmand for at anmode om en udtalelse om anvendelsen af EU-retten i den pågældende sag og understregede, at den værdsætter muligheden for på denne måde at bidrage til den nationale håndhævelse af EU-reglerne.
Den Europæiske Ombudsmands konklusion
14. Den 19. juni 2026 bekræftede den kroatiske ombudsmand, at Kommissionens svar besvarede hendes spørgsmål, og takkede Den Europæiske Ombudsmand for hendes bistand.
15. Ombudsmanden mener, at de spørgsmål, der rejses i forespørgslen, er blevet tilstrækkeligt afklaret. Ombudsmanden afslutter derfor forespørgslen.
Den kroatiske ombudsmand og Kommissionen vil blive underrettet om denne rapport.
Teresa Anjinho
Den Europæiske Ombudsmand
Strasbourg, den 24. juni 2026
[1] Se ekspertudtalelse fra akademikere fra afdelingen for europæisk offentlig ret ved det juridiske fakultet i Zagreb, som den kroatiske ombudsmand har anmodet om og overført, og som findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/doc/correspondence/228169
[2] F.eks. garanteret i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (findes på: https://eur-lex.europa.eu/eli/treaty/tfeu_2008/art_21/oj/eng), artikel 45 i EU's charter om grundlæggende rettigheder (findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:12012P/TXT) samt direktiv 2004/38/EF (findes på: https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2004/38/oj/eng)
[3] Forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32004R0883 ; og forordning 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=CELEX:32009R0987)
[4] Artikel 1, litra j), i forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32004R0883
[5] Domstolens dom af 5. juni 2014, sag C-255/13, I mod Health Service Executive, præmis 43-44, findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:62013CJ0255
[6] Artikel 11 i forordning 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=CELEX:32009R0987
[7] "Vejledning om retten til fri bevægelighed for EU-borgere og deres familier". Se punkt 5.2.2, 11.3 og 11.4, som findes på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=EUT:C_202301392.