# Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om klage 2290/2004/IP over Europa-Kommissionen
- Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand
- Dato: null
- [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/da/2259)
---
Strasbourg, den 20. februar 2007   

Kære S.

Den 22. juli 2004 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende Europa-Kommissionens afslag på en genfremsat begæring om aktindsigt, som De havde fremsat den 28. maj 2004.

Den 23. juli 2004 sendte De en e-mail, hvori De spurgte, om jeg havde modtaget Deres to[(1)](#(1)){#Footnote1} klager dagen før. Den 26. juli 2004 sendte mine tjenestegrene Dem en kvittering for modtagelsen. I Deres yderligere brev af 30. juli 2004 anførte De, at selv om De den 22. juli 2004 havde indgivet to forskellige klager, fremgik det, at de var blevet registreret under samme klagehenvisning. Den 2. august 2004 meddelte mine tjenestegrene Dem, at Deres klager, som De med rette havde påpeget, oprindeligt var blevet registreret under samme klagereference. De var imidlertid efterfølgende blevet registreret som to særskilte klager. Den 2. august 2004 takkede De mine tjenestegrene for oplysningerne.

Den 23. september 2004 videresendte jeg denne klage til Kommissionens formand. Kommissionen fremsendte den italienske oversættelse af sin udtalelse den 14. december 2004. Jeg fremsendte den til Dem den 16. december 2004 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 22. december 2004.

Efter at have gennemgået Kommissionens udtalelse og Deres bemærkninger fandt jeg det nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser. Den 30. august 2005 skrev jeg derfor til Kommissionens formand og bad ham om at kommentere Deres bemærkninger. Kommissionen fremsendte den italienske oversættelse af sit svar den 3. januar 2006. Jeg fremsendte den til Dem den 11. januar 2006 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De sendte til mig den 25. januar 2006.

Den 11. april 2006 sendte De en telefax til den juridiske rådgiver med ansvar for Deres sag, hvori De anmodede om et svar på Deres telefax af 11. marts 2006, hvori De anmodede om oplysninger om situationen i den foreliggende sag og i Deres sag 1586/2005/IP, 3718/2005/IP og 454/2006. Den 12. april 2006 sendte De samme anmodning til "euroombudsmandens" postkasse. Den 27. april 2006 sendte De endnu en meddelelse, hvori De anmodede om et svar på Deres fax af 11. marts 2006.

Efter at have kontrolleret Ombudsmandens database viste det sig, at den telefax, som De ifølge Dem havde sendt den 11. marts 2006, ikke var blevet modtaget af mit kontor. Om morgenen den 4. maj 2006 forsøgte den juridiske medarbejder, der er ansvarlig for din sag, at kontakte dig for at afklare dette spørgsmål med dig, men hun kunne ikke få fat i dig. Samme dag sendte De endnu en fax, hvori De anmodede om et svar på Deres fax af 27. april 2006.

Den 5. maj 2006 kontaktede ovennævnte juridiske rådgiver Dem telefonisk. Hun forklarede, at hun tilsyneladende ikke havde modtaget nogen telefax af 11. marts 2006, og at hun først havde fået kendskab til Deres meddelelse af 12. april den 26. april 2006, fordi hun havde været på orlov. Hun gav dig også de oplysninger, du havde anmodet om.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget. Jeg beklager den tid, det har taget at afslutte denne undersøgelse.

Komplekset
----------

Ifølge klageren er de relevante faktiske omstændigheder i klagen følgende:

Den 18. april 2004 anmodede klageren Kommissionen om at give ham adgang til i) al korrespondance (herunder bilag), som var blevet udvekslet mellem Kommissionen og de italienske myndigheder i forbindelse med traktatbrudssag 2003/4372, ii) referatet af det møde, der var blevet afholdt mellem repræsentanterne for Kommissionen og de italienske myndigheder og iii) de interne dokumenter vedrørende den pågældende sag, navnlig referatet af Kommissionens møde den 30. marts 2004.

Efter at Generaldirektoratet for det Indre Marked ("GD MARKT") den 11. maj 2004 havde afslået at give ham aktindsigt i nogle af de ønskede dokumenter, genfremsatte klageren den 28. maj 2004 begæringen over for Kommissionens generalsekretær. Den 12. juli 2004 afviste Kommissionen den genfremsatte begæring og underrettede klageren herom. Institutionens hovedargument som begrundelse for afslaget var, at de dokumenter, som klageren havde begæret aktindsigt i, var omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter[(2)](#(2)){#Footnote2} ("forordning 1049/2001"), hvorefter institutionerne "*afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af (...) formålet med inspektioner, undersøgelser og revision*".

I sit brev om indledning af denne undersøgelse sammenfattede Ombudsmanden klagerens påstande og påstand som følger:

Klageren hævdede i) at Kommissionens beslutning om at give afslag på aktindsigt i de ønskede dokumenter var behæftet med magtmisbrug og ukorrekt anvendelse af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001, ii) at Kommissionen ikke havde givet en tilstrækkelig begrundelse for sit afslag og iii) at den undtagelse, som Kommissionen har påberåbt sig, var i strid med det generelle princip om at give offentligheden den videst mulige aktindsigt i dokumenter.

Klageren hævdede, at Kommissionen burde genoverveje sin afgørelse og give ham aktindsigt i de ønskede dokumenter.

Forespørgslen
-------------

**Ombudsmandens fremgangsmåde**   

Ombudsmanden besluttede at indlede en undersøgelse af klagerens to første påstande. Med hensyn til klagerens tredje påstand fandt Ombudsmanden, at den vedrørte fællesskabslovgivningens berettigelse og ikke et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Dette aspekt af sagen blev derfor afsluttet på grundlag af artikel 2, stk. 2, i Ombudsmandens statut, og klageren blev underrettet om, at han kunne indgive et andragende til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender.
**Kommissionens udtalelse**   

I sin udtalelse anførte Kommissionen i det væsentlige følgende:
*++Baggrund++*   

Klageren havde indgivet en klage til institutionen mod Italien, som var blevet registreret under klagereference 2003/4372. Kommissionen havde derefter indledt en traktatbrudsprocedure i denne sag. Den 1. april 2004 sendte Kommissionen en åbningsskrivelse til de italienske myndigheder. Åbningsskrivelsen blev efterfulgt af en begrundet udtalelse af 18. oktober 2004.

Den 18. april 2004 anmodede klageren om aktindsigt i i) al korrespondance (herunder bilag), der var blevet udvekslet mellem Kommissionen og de italienske myndigheder i forbindelse med traktatbrudssag 2003/4372, ii) referatet af det møde, der var blevet afholdt mellem repræsentanterne for Kommissionen og de italienske myndigheder og iii) de interne dokumenter vedrørende den pågældende sag, navnlig referatet af Kommissionens møde den 30. marts 2004.

Den 11. maj 2004 sendte GD MARKT en kopi af de relevante uddrag af Kommissionens referat til klageren, som også blev underrettet om den internetadresse, hvor han kunne hente den fulde tekst. For så vidt angår aktindsigt i de øvrige dokumenter, som klageren havde anmodet om, blev den afslået. Som begrundelse for afslaget understregede Kommissionen, at undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 fandt anvendelse. GD MARKT gjorde gældende, at udbredelsen af de relevante dokumenter på dette stadium af proceduren kunne bringe dialogen mellem Kommissionen og de italienske myndigheder i fare. GD MARKT henviste endvidere til Rettens dom i sag T-191/99, *Petrie* [(3),](#(3)){#Footnote3} vedrørende en begæring om aktindsigt i åbningsskrivelser og begrundede udtalelser, der var blevet udarbejdet i forbindelse med Kommissionens undersøgelser og kontrolundersøgelser. I denne sag fastslog Retten, som allerede fastslået i sag T-105/95, *WWF UK mod Kommissionen,* at "medlemsstaterne*har ret til at forvente, at Kommissionen garanterer fortrolighed under undersøgelser, der kan føre til en traktatbrudsprocedure. Dette krav om fortrolighed gælder også, efter at sagen er indbragt for Domstolen, idet det ikke kan udelukkes, at drøftelserne mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat om medlemsstatens frivillige overholdelse af traktatens krav kan fortsætte under retssagen og indtil afsigelsen af Domstolens dom. Opretholdelsen af dette formål, nemlig en mindelig løsning af tvisten mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat, inden Domstolen har afsagt dom, begrunder et afslag på aktindsigt i de åbningsskrivelser og begrundede udtalelser, der er udarbejdet inden for rammerne af proceduren i henhold til artikel 226, med henvisning til beskyttelsen af offentlighedens interesser i forbindelse med inspektioner, undersøgelser og retslige procedurer* "[(4).](#(4)){#Footnote4}

Den 28. maj 2004 genfremsatte klageren begæringen over for Kommissionens generalsekretær, hvori han gjorde gældende, at eftersom referaterne af Kommissionens møder var offentlige, burde bilagene til dem også være offentlige. Klageren fremførte endvidere, at den retspraksis, som GD MARKT henviste til, var forældet og i strid med artikel 1 i traktaten om Den Europæiske Union og forordning 1049/2001.

Generalsekretæren besvarede klagerens genfremsatte begæring den 5. juli 2004. I sit svar forklarede han, at referatet af Kommissionens møde indeholdt henvisninger til dokumenter, som kommissionsmedlemmerne havde taget i betragtning på dette møde. Generalsekretæren anførte, at disse dokumenter ikke udgjorde en integrerende del af referatet.

Generalsekretæren påpegede endvidere, at den omstændighed, at Kommissionens mødereferater var offentlige og tilgængelige på internettet, ikke betød, at alle de dokumenter, der var nævnt i de pågældende mødereferater, skulle være offentlige. Han forklarede, at klagerens anmodning om aktindsigt i de tre dokumenter, der er nævnt i det relevante referat, blev behandlet som en ny anmodning. Med hensyn til de øvrige dokumenter bekræftede generalsekretæren Kommissionens oprindelige afslag af de samme grunde.
*++Kommissionens holdning++*   

Referatet af Kommissionens møder indeholdt henvisninger til alle dokumenter, som medlemmerne havde taget i betragtning på mødet. Dette betød imidlertid ikke, at de relevante dokumenter indgik i mødereferatet. Referatet, som var offentligt tilgængeligt, var blevet offentliggjort på internettet, men adgangen til de dokumenter, der var nævnt i referatet, skulle afgøres fra sag til sag. Beslutningen om at behandle begæringen om de tre dokumenter, der i referatet var nævnt som en oprindelig begæring om aktindsigt, var begrundet i behovet for at overholde den administrative procedure i to faser for behandling af begæringer om aktindsigt.

Med hensyn til klagerens synspunkt om, at undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 ikke fandt anvendelse, fordi overtrædelsesprocedurerne ikke omfattede inspektioner eller undersøgelser, påpegede Kommissionen, at den relevante undtagelse også omfattede overtrædelsesprocedurer, hvilket Retten i Første Instans udtrykkeligt bekræftede i sag T-191/99, Petrie: "*\[m\]edlemsstaterne har ret til at forvente, at Kommissionen garanterer fortrolighed under undersøgelser, der kan føre til en traktatbrudsprocedure. " På tidspunktet for vedtagelsen af forordning (EF) nr.* 1049/2001 havde Kommissionen desuden afgivet sin egen erklæring herom, og under alle omstændigheder undersøger Kommissionen de påståede overtrædelser, når den overvåger medlemsstaternes anvendelse af fællesskabsretten. For ethvert dokument vedrørende igangværende traktatbrudsprocedurer skulle der foretages en undersøgelse fra sag til sag for at fastslå, om det kunne videregives eller ej. På grundlag af Kommissionens interne retningslinjer for behandlingen af begæringer om aktindsigt i dokumenter vedrørende overtrædelsesprocedurer (SEK(2003)260/3) blev der normalt givet aktindsigt, efter at den pågældende sag var afsluttet, og nogle gange endda før, afhængigt af resultatet af skadestesten. I denne specifikke sag fandt Kommissionen, at udbredelsen af de ønskede dokumenter på dette stadium af traktatbrudsproceduren ville være til skade for beskyttelsen af formålet med undersøgelserne.

På dette stadium af proceduren kan udbredelsen af de ønskede dokumenter have en negativ indvirkning på de igangværende drøftelser med de italienske myndigheder. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de ønskede dokumenter, fandt Kommissionen, at der ikke forelå en sådan mere tungtvejende interesse i den foreliggende sag.

Med hensyn til muligheden for at give delvis aktindsigt syntes det ikke at være muligt i den foreliggende sag i betragtning af karakteren af de ønskede dokumenter, nemlig fordi det ikke var muligt på forhånd at afgøre, hvilke dele af dokumenterne der kunne udleveres, uden at dette påvirkede den igangværende undersøgelsesaktivitet.

Kommissionen behandlede endvidere indholdet af den skrivelse, som klageren sendte til institutionen den 8. juni 2004, hvori han hævdede, at Kommissionen med urette havde undladt at offentliggøre henvisningerne til sin beslutning om at sende en åbningsskrivelse til de italienske myndigheder i forbindelse med traktatbrudssag 2003/4372 på sit websted. I denne forbindelse gjorde Kommissionen gældende, at henvisninger til afgørelser om at sende åbningsskrivelser til nationale myndigheder i henhold til de relevante regler om offentliggørelse af afgørelser om overtrædelse ikke er offentliggjort på Kommissionens websted. Da det desuden fremgik, at klageren i sin egenskab af klager i sag 2003/4372 den 1. april 2004 var blevet underrettet om, at Kommissionen havde besluttet at sende en åbningsskrivelse til de italienske myndigheder, blev der ikke truffet yderligere foranstaltninger vedrørende skrivelsen af 8. juni 2004.
**Klagerens bemærkninger**   

I sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse påpegede klageren, at Kommissionens erklæringer ikke var blandt retskilderne, og at en forordning ikke kunne fortolkes eller ændres *erga omnes* på grundlag af sådanne erklæringer.

Med hensyn til Kommissionens bemærkning i sin udtalelse om, at den i forbindelse med kontrollen med medlemsstaternes anvendelse af fællesskabsretten undersøgte de påståede overtrædelser, anførte klageren, at det for så vidt angår den undersøgelse, der blev foretaget i sag 2003/4372, fremgik, at Kommissionen havde handlet korrekt *over for de* italienske myndigheder og i overensstemmelse med EF-traktaten. Han kunne imidlertid ikke fastslå, om institutionen i andre tilfælde havde gjort korrekt brug af sine undersøgelsesbeføjelser, da han ikke havde nogen oplysninger om dette spørgsmål. Klageren mente, at Ombudsmanden burde undersøge rigtigheden af Kommissionens erklæring.

Med hensyn til Kommissionens henvisning til sag T-191/99 *Petrie* gjorde klageren gældende, at denne retspraksis var forældet, og at den under alle omstændigheder skulle læses i lyset af princippet om gennemsigtighed som fastsat i artikel 1 i traktaten om Den Europæiske Union og betydningen af forordning 1049/2001, som Kommissionen ifølge klageren fejlagtigt havde henvist til, da den havde besluttet ikke at give aktindsigt i de dokumenter, som klageren havde anmodet om.

Klageren gjorde endvidere gældende, at de sager om overtrædelse af fællesskabsretten, som Kommissionen havde indledt mod en medlemsstat, var baseret på et samarbejde mellem institutionen og medlemsstaten. Det var derfor ikke muligt at sidestille denne form for procedure med dem, hvor der blev foretaget en kontrolundersøgelse eller en undersøgelse.

Med hensyn til begrundelsen for afslaget fastholdt klageren sit synspunkt om, at Kommissionen ikke havde givet en konkret begrundelse for et sådant afslag. Klageren fastholdt derfor sin klage.
**Yderligere forespørgsler**   
++*Anmodning om yderligere oplysninger*++   

Efter at have undersøgt Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger fandt Ombudsmanden, at det var nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser. Den 30. august 2005 skrev han derfor til Kommissionen. I sin skrivelse henviste Ombudsmanden til Kommissionens udtalelse, hvori institutionen havde anført, at der i overensstemmelse med dens egne interne retningslinjer for behandling af anmodninger om aktindsigt i dokumenter vedrørende traktatbrudsprocedurer (SEK(2003)260/3) normalt blev givet aktindsigt, efter at den relevante sag var afsluttet, og *nogle gange endda før*, afhængigt af resultatet af skadestesten. Kommissionen havde ligeledes anført, at for så vidt angår disse dokumenter vedrørende igangværende traktatbrudsprocedurer skulle der derfor foretages en undersøgelse fra sag til sag for at fastslå, om det relevante dokument kunne udleveres eller ej. Da det ikke var klart for Ombudsmanden, om der var blevet foretaget en sådan individuel undersøgelse i den foreliggende sag, anmodede han Kommissionen om at kommentere dette punkt.

Ombudsmanden anførte endvidere, at Kommissionen i sin udtalelse havde henvist til, at klagerens begæring om aktindsigt i de dokumenter, der var nævnt i referatet af Kommissionens møde den 30. marts 2004, var blevet behandlet som en ny begæring om aktindsigt. Med hensyn til dette aspekt af sagen anmodede Ombudsmanden Kommissionen om at fremlægge oplysninger om resultatet af den relevante procedure.

Endelig henviste Ombudsmanden til Kommissionens erklæring i sin udtalelse om, at der ikke kunne gives delvis aktindsigt i de dokumenter, som klageren havde anmodet om, i betragtning af deres karakter. Ombudsmanden var af den opfattelse, at Kommissionen havde givet en ret generel forklaring på, hvorfor den ikke kunne give delvis aktindsigt. Han anmodede derfor Kommissionen om at give mere detaljerede oplysninger om årsagerne til afslaget på delvis aktindsigt.

I sin klage 2290/2004/IP hævdede klageren bl.a., at Kommissionen ikke havde besvaret hans brev af 8. juni 2004, hvorved han havde henledt institutionens opmærksomhed på, at beslutningen af 30. marts 2004 om at sende en åbningsskrivelse til de italienske myndigheder ikke var blevet offentliggjort på webstedet "overtrædelser" på internettet. Selv om Kommissionen i åbningsskrivelsen ikke var blevet anmodet om at kommentere dette aspekt af sagen, bemærkede Ombudsmanden, at Kommissionen efter dens opfattelse gjorde det. Institutionen anførte, at eftersom klageren den 1. april 2004 var blevet underrettet om de relevante foranstaltninger, som institutionen havde truffet, fandt den, at der ikke var behov for yderligere foranstaltninger med hensyn til skrivelsen af 8. juni 2004. Da Ombudsmanden foretog yderligere undersøgelser i den foreliggende sag, fandt han, at dette aspekt af sagen burde medtages i den foreliggende undersøgelse. Han anmodede derfor Kommissionen om at sende ham en kopi af det brev, der blev sendt til klageren den 1. april 2004.
*++Anmodning om en yderligere udtalelse++*   

Den 17. april 2005 indgav klageren en klage (1586/2005/IP) til Ombudsmanden vedrørende Kommissionens afslag på den genfremsatte begæring om aktindsigt, som han havde indgivet den 1. februar 2005 i henhold til forordning 1049/2001. Klageren havde anmodet Kommissionen om at give ham aktindsigt i en kopi af åbningsskrivelsen og den begrundede udtalelse, som Kommissionen havde sendt til de italienske myndigheder inden for rammerne af traktatbrudsproceduren i sag 2003/4372.

Ved brev af 15. marts 2005 bekræftede generalsekretæren beslutningen om ikke at give klageren aktindsigt i de ønskede dokumenter. Hovedargumentet, der blev fremført som begrundelse for afslaget, var, at de dokumenter, som klageren havde anmodet om, var omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001, ifølge hvilken "institutionerne afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af (...) formålet med inspektioner, undersøgelser og revision". Generalsekretæren henviste endvidere til, at den åbningsskrivelse, som Kommissionen havde sendt til de italienske myndigheder, allerede havde været genstand for en tidligere begæring om aktindsigt fremsat af klageren den 18. april 2004 og en genfremsat begæring fremsat den 18. maj 2004.

Klageren gav udtryk for det synspunkt, at klage 2290/2004/IP kunne betragtes som en del af klage 1586/2005/IP. Da det så ud til, at det var nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser i klage 2290/2004/IP, som genstanden for klage 1586/2005/IP syntes at være tæt forbundet med, fandt Ombudsmanden, at det derfor ville være hensigtsmæssigt at behandle de spørgsmål, der var rejst i begge klager, i én og samme undersøgelse som foreslået af klageren selv. Ombudsmanden anmodede derfor i sit brev til Kommissionen af 30. august 2005 om yderligere oplysninger om klage 2290/2004/IP institutionen om en supplerende udtalelse om de spørgsmål, der var rejst i klagerens brev af 17. april 2005.
*++Kommissionens svar++*   

Kommissionen har i replikken anført følgende:

Med hensyn til Ombudsmandens anmodning om at præcisere, om der var foretaget en individuel undersøgelse af de dokumenter, som klageren havde anmodet om, i den foreliggende sag, og om at give mere detaljerede oplysninger om årsagerne til at nægte delvis aktindsigt, bekræftede Kommissionen, at den havde foretaget en vurdering fra sag til sag af de dokumenter, som klageren havde anmodet om aktindsigt i, og at muligheden for at give delvis aktindsigt også var blevet taget i betragtning.

Traktatbrudssag 2003/4372 vedrørende de italienske myndigheders påståede overtrædelse af de relevante regler om offentlige indkøb i forbindelse med tildelingen af projektet vedrørende et vandrensningsanlæg i Stintino (Italien) blev drøftet på et såkaldt "pakkemøde" mellem Kommissionen og de italienske myndigheder den 12. september 2003. De italienske myndigheder fremsendte yderligere oplysninger ved brev af 24. november 2003. Den 1. april 2004 sendte Kommissionen dem en åbningsskrivelse og underrettede samme dag klageren herom. Da klageren fremsatte sin oprindelige begæring om aktindsigt den 18. april 2004, var åbningsskrivelsen derfor netop blevet sendt, og der forventedes et svar fra de italienske myndigheder inden for to måneder. Offentliggørelsen af åbningsskrivelsen og den tidligere korrespondance med de italienske myndigheder på daværende tidspunkt ville have været til skade for bestræbelserne på at finde en løsning på sagen. Klageren genfremsatte derefter begæringen den 28. maj 2004. Kommissionen svarede den 12. juli 2004. På det tidspunkt havde Kommissionen endnu ikke besluttet, om den ville indbringe sagen for Domstolen, og den afventede stadig de italienske myndigheders svar på åbningsskrivelsen. Efter en fornyet gennemgang af dokumenterne i lyset af den proceduremæssige situation bekræftede Kommissionen, at de dokumenter, som klageren havde anmodet om, ikke kunne udleveres på dette tidspunkt. Muligheden for at give delvis aktindsigt blev også taget i betragtning. Alle de dokumenter, som klageren anmodede om aktindsigt i, vedrørte imidlertid udelukkende fortolkningen af juridiske begreber vedrørende den konkrete sag og indeholdt ingen dele, som undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, ikke fandt anvendelse på på tidspunktet for behandlingen af klagerens genfremsatte begæring.

Den 20. januar 2005 fremsatte klageren en ny begæring om aktindsigt i Kommissionens åbningsskrivelse og begrundede udtalelse til de italienske myndigheder henholdsvis den 1. april 2004 og den 18. oktober 2004. Sagen verserede på daværende tidspunkt og havde nået et kritisk stadium, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt den stadig kunne løses uden at indbringe den for Domstolen. Kommissionen besluttede derfor den 28. januar 2005 og efter en genfremsat begæring den 15. marts 2005, at de grunde til ikke at give aktindsigt i åbningsskrivelsen, som klageren allerede havde fået, dvs. at udbredelsen af dette dokument kunne have været til skade for bestræbelserne på at finde en løsning på sagen, stadig var gyldige, og at de samme grunde også gjorde sig gældende for den begrundede udtalelse.

Med hensyn til muligheden for at give delvis aktindsigt fandt Kommissionen, at dette ikke var muligt, da der ikke var nogen dele af disse dokumenter, der ikke var omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

Den 16. marts 2005 besluttede Kommissionen at anlægge sag ved Domstolen vedrørende sag 2003/4372, og den følgende dag blev klageren underrettet herom. Selv under retssagen kunne muligheden for at nå frem til en aftale med de italienske myndigheder ikke udelukkes, og udbredelsen af de dokumenter, som klageren havde anmodet om, kunne have bragt ethvert sådant forsøg på at løse problemet i fare.

Vedrørende behandlingen af klagerens begæring om aktindsigt i de tre dokumenter[(5),](#(5)){#Footnote5} som der blev henvist til i Kommissionens protokol fra mødet den 30. april 2004 under overskriften "Overvågning af anvendelsen af fællesskabsretten: overtrædelser", anførte institutionen, at generalsekretæren i sin skrivelse af 12. juli 2004, der indeholdt Kommissionens afgørelse om klagerens genfremsatte begæring, understregede, at disse dokumenter ikke blot var bilag til mødereferatet, og at de ikke automatisk var tilgængelige for offentligheden. Anmodningen om aktindsigt burde derfor have været vurderet som en ny anmodning. Desværre modtog klageren aldrig noget svar på sin begæring om aktindsigt i disse dokumenter, og han genfremsatte heller ikke begæringen. Selv om den manglende besvarelse af en begæring om aktindsigt skulle betragtes som et negativt svar i henhold til forordning nr. 1049/2001 og derfor gav den, der har fremsat begæringen, ret til at appellere, beklagede og undskyldte Kommissionen, at begæringen ikke blev besvaret, eftersom god administrativ praksis kræver, at begæringerne besvares udtrykkeligt.

Kommissionen havde derfor behandlet denne del af klagen, som om der var tale om en genfremsat begæring, og var nået frem til følgende konklusioner:

For så vidt angår notatet fra Den Juridiske Tjeneste vedrørte dette en anden traktatbrudssag end den, som klageren var interesseret i. Dokumentet undersøgte retsgrundlaget for at indlede en traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat, og den relevante sag verserede stadig. Kommissionen forklarede, at meddelelsen af Den Juridiske Tjenestes udtalelse ville have afsløret dens holdning til beslutningen om, hvorvidt der skulle sendes en åbningsskrivelse eller ej. Desuden ville en sådan offentliggørelse have påvirket Den Juridiske Tjenestes frihed til at afgive udtalelser og yde juridisk rådgivning til Kommissionen og ville også have påvirket institutionens råderum med hensyn til at træffe den endelige afgørelse. På dette grundlag fandt Kommissionen, at undtagelsen i artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning 1049/2001 vedrørende juridisk rådgivning fandt anvendelse på dette dokument i sin helhed, og at der ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen heraf.

Med hensyn til referatet af kabinetschefernes møde afspejlede dette dokument deltagernes bemærkninger og udtalelser om de sager, der var blevet drøftet på mødet. Offentliggørelse af referatet ville have afsløret interne drøftelser i forbindelse med forberedelsen af Kommissionens beslutning om overtrædelsessager, og dette ville i alvorlig grad have påvirket Kommissionens beslutningsproces, da det ville have undergravet den kollegiale måde, hvorpå Kommissionen traf de relevante beslutninger. På dette grundlag fandt Kommissionen, at undtagelsen i artikel 4, stk. 3, andet led, nr.[6),](#(6)){#Footnote6} i forordning 1049/2001 fandt anvendelse på dette dokument i sin helhed, og at der ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse, der kunne begrunde dets udbredelse. Kommissionen anførte endvidere, at traktatbrudssag 2003/4372 ikke havde været genstand for drøftelser på dette møde, og at den derfor ikke var blevet nævnt i mødereferatet.

Listen over traktatbrudssager og de relevante afgørelser foreslået af kabinetscheferne omfattede over 1 400 sager. I referatet af Kommissionens møde, som var offentligt tilgængeligt på internettet, nævnes vedtagelsen af de foreslåede beslutninger. Med hensyn til sag 2003/4372 var klageren blevet behørigt underrettet om Kommissionens beslutning om at sende en åbningsskrivelse til de italienske myndigheder i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om forbindelserne med klageren i sager om overtrædelse af fællesskabsretten[(7).](#(7)){#Footnote7} Kommissionen fandt, at klageren havde modtaget de oplysninger, han søgte, da det fremgik, at han var interesseret i en bestemt sag og ikke i den fuldstændige liste over forslag til afgørelser om andre traktatbrudssager end sag 2003/4372. Kommissionen tilføjede, at offentliggørelsen af den fuldstændige liste over foreslåede afgørelser vedrørende verserende traktatbrudssager under alle omstændigheder ville have påvirket formålet med igangværende undersøgelser, da det ville have forstyrret de igangværende drøftelser med medlemsstaterne og ville have mindsket chancerne for at nå til enighed om de relevante sager uden at indbringe dem for Domstolen. Desuden fandt institutionen, at klagerne i overensstemmelse med ovennævnte meddelelse underrettes om afgørelser, der er truffet i forbindelse med traktatbrudssager, som de har en interesse i.

Endelig understregede Kommissionen for så vidt angår begæringen om aktindsigt i de tre ovennævnte dokumenter, at meddelelsen af de afgørelser, der var truffet vedrørende traktatbrudssagerne, udgjorde den endelige beslutning om begæringen. Klageren har mulighed for at klage over denne afgørelse enten ved at indgive en ny klage til Ombudsmanden eller ved at indbringe sagen for Retten i Første Instans på de betingelser, der er fastsat i EF-traktatens artikel 230. I den forbindelse var datoen for meddelelsen af Kommissionens afgørelse til klageren datoen for Ombudsmandens meddelelse af Kommissionens svar til klageren.

Med hensyn til klagerens brev af 8. juni 2004 anførte Kommissionen, som den havde anført i sin udtalelse, at beslutninger om at sende en åbningsskrivelse generelt ikke er offentliggjort på Kommissionens websted. Når den pågældende medlemsstat har besvaret åbningsskrivelsen, er sagen enten afsluttet, eller Kommissionen kan beslutte at afgive en begrundet udtalelse til medlemsstaten. Beslutningerne om at sende en begrundet udtalelse offentliggøres generelt på Kommissionens websted, som det er tilfældet med klage 2003/4372. Der var derfor ingen udeladelser fra Kommissionens side, og som følge heraf var der ikke truffet yderligere foranstaltninger med hensyn til klagerens brev af 8. juni 2004. Ikke desto mindre erkendte Kommissionen, at det ville have været hensigtsmæssigt at underrette klageren herom i et svar på hans brev af 8. juni 2004.
*++Klagerens bemærkninger++*   

I sine bemærkninger påpegede klageren, at henvisninger til åbningsskrivelser, som institutionen har sendt til nationale myndigheder i forbindelse med traktatbrudssager, i modsætning til, hvad Kommissionen havde anført, ofte er offentliggjort på Kommissionens websted. Klageren understregede endvidere, at hele proceduren i forbindelse med hans klage 2003/4372 ofte havde været præget af anspændte forbindelser med institutionen. Skrivelsen af 8. juni 2004 burde derfor have været forstået i denne sammenhæng, og det formelle aspekt af det manglende svar udgjorde et mindre aspekt i forhold til indholdet af hans klagepunkter.

Med hensyn til det andet aspekt af hans sag, der vedrørte Kommissionens afslag på at give ham aktindsigt i de ønskede dokumenter, fastholdt klageren sin klage. Med hensyn til Kommissionens afslag på at give ham aktindsigt i de tre dokumenter, der var nævnt i Kommissionens referat af dens møde den 30. april 2004, fandt klageren, at de grunde, som Kommissionen havde anført som begrundelse for sin holdning, var irrelevante, selv ikke-eksisterende.

Afgørelsen
----------

**1 Indledende bemærkninger**   

1.1 I sin udtalelse om klagen anførte Kommissionen, at den i forbindelse med kontrollen med medlemsstaternes anvendelse af fællesskabsretten undersøger påståede overtrædelser.

1.2 Ombudsmanden bemærker, at klageren i sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse anførte, at det for så vidt angår undersøgelsen i sag 2003/4372 fremgik, at Kommissionen havde handlet korrekt over for de italienske myndigheder og i overensstemmelse med EF-traktaten. Han kunne imidlertid ikke godtgøre, at institutionen i andre tilfælde havde gjort brug af sine undersøgelsesbeføjelser, eftersom han ikke havde nogen oplysninger om dette spørgsmål. Klageren foreslog derfor, at Ombudsmanden skulle undersøge rigtigheden af Kommissionens erklæring i dens udtalelse om, at den, når den overvåger medlemsstaternes anvendelse af fællesskabsretten, undersøger påståede overtrædelser.

1.3 Det ser ud til, at dette punkt først er blevet rejst i klagerens bemærkninger.

I henhold til EF-traktatens artikel 195, stk. 1, foretager ombudsmanden i overensstemmelse med sit hverv de undersøgelser, som han finder berettigede, enten på eget initiativ eller på grundlag af de klager, han får forelagt.

Ombudsmanden mener, at der på grundlag af påstandens ret generelle karakter og i betragtning af manglen på dokumentation ikke er tilstrækkeligt grundlag for at indlede en undersøgelse af dette aspekt af sagen.

1.4 Klageren havde tilsyneladende indgivet en første begæring om aktindsigt til Kommissionen den 18. april 2004. Den 11. maj 2004 gav institutionen aktindsigt i visse af de ønskede dokumenter, nemlig uddragene af Kommissionens referat af dens møde den 30. marts 2004. Sagens aspekt vedrørende denne begæring om aktindsigt vil blive behandlet i punkt 2 nedenfor.

1.5 Det fremgik imidlertid af klagen, at klageren den 28. maj 2004 indgav en genfremsat begæring til Kommissionens generalsekretær, hvori han gjorde gældende, at eftersom referaterne af Kommissionens møder var offentlige, burde bilagene til dem også være offentlige. Klageren anmodede derfor om aktindsigt i de tre dokumenter, der henvises til i det relevante referat.

I sit svar af 5. juli 2004 forklarede generalsekretæren, at klagerens anmodning om aktindsigt i de tre dokumenter[(8),](#(8)){#Footnote8} der er nævnt i det relevante referat, blev anset for at være en ny anmodning.

1.6 Ombudsmanden anmodede i sin anmodning om yderligere oplysninger, der blev fremsendt til Kommissionen den 30. august 2005, Kommissionen om at fremlægge oplysninger om resultatet af den relevante procedure.

1.7 Kommissionen forklarede i sit svar, hvorfor de tre pågældende dokumenter efter dens opfattelse ikke kunne udleveres til klageren:

Med hensyn til det første dokument, dvs. et notat fra Den Juridiske Tjeneste, undersøgte dette retsgrundlaget for at indlede en traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat og vedrørte en anden sag end en, som klageren var interesseret i. Kommissionen forklarede, at meddelelsen af Den Juridiske Tjenestes udtalelse, mens den pågældende sag stadig verserede, ville have afsløret Den Juridiske Tjenestes holdning til beslutningen om, hvorvidt der skulle sendes en åbningsskrivelse eller ej. En sådan offentliggørelse ville desuden have påvirket Den Juridiske Tjenestes frihed til at afgive udtalelser og yde juridisk rådgivning til Kommissionen og ville også have haft en negativ indvirkning på institutionens råderum med hensyn til at træffe den endelige afgørelse. På dette grundlag fandt Kommissionen, at undtagelsen i artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning 1049/2001 vedrørende juridisk rådgivning fandt anvendelse på dette dokument i sin helhed, og at der ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen heraf.

Hvad angår det andet dokument, som vedrørte referatet af et særligt møde mellem kabinetscheferne om den periodiske gennemgang af traktatbrudssager, afspejlede dette deltagernes bemærkninger og holdninger til de sager, der var blevet drøftet på mødet. Offentliggørelse af referatet ville have afsløret interne drøftelser i forbindelse med forberedelsen af Kommissionens beslutning om overtrædelsessager og ville i alvorlig grad have påvirket Kommissionens beslutningsproces, da det ville have skadet den kollegiale måde, hvorpå Kommissionen traf de relevante beslutninger. På dette grundlag fandt Kommissionen, at undtagelsen i artikel 4, stk. 3, andet led, nr.[9),](#(9)){#Footnote9} i forordning 1049/2001 fandt anvendelse på dette dokument i sin helhed, og at der ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse, der kunne begrunde dets udbredelse. Kommissionen anførte endvidere, at traktatbrudssag 2003/4372 ikke havde været genstand for drøftelser på dette møde og derfor ikke var blevet nævnt i mødereferatet.

Med hensyn til det tredje dokument, som bestod af listen over traktatbrudssager og de relevante afgørelser foreslået af kabinetscheferne, indeholdt dette over 1400 sager. I referatet af Kommissionens møde, som var offentligt tilgængeligt på internettet, nævnes vedtagelsen af de foreslåede beslutninger. Med hensyn til sag 2003/4372 var klageren blevet behørigt underrettet om Kommissionens beslutning om at sende en åbningsskrivelse til de italienske myndigheder. Kommissionen fandt, at klageren havde modtaget de oplysninger, han søgte, da det fremgik, at han var interesseret i en bestemt sag og ikke i den fuldstændige liste over forslag til afgørelser om andre traktatbrudssager end sag 2003/4372. Kommissionen tilføjede, at en offentliggørelse af den fuldstændige liste over foreslåede afgørelser vedrørende verserende traktatbrudssager under alle omstændigheder ville have påvirket formålet med igangværende undersøgelser, da det ville have forstyrret de igangværende drøftelser med medlemsstaterne og ville have mindsket chancerne for at nå til enighed om de relevante sager uden at indbringe dem for Domstolen.

1.8 Kommissionen understregede, at klageren desværre aldrig havde modtaget svar på sin begæring om aktindsigt i de relevante dokumenter, og at han heller ikke havde genfremsat begæringen. Selv om den manglende besvarelse af en begæring om aktindsigt i henhold til forordning nr. 1049/2001 skulle betragtes som et negativt svar og derfor gav den, der har fremsat begæringen, ret til at appellere, beklagede og undskyldte Kommissionen, at begæringen ikke blev besvaret, eftersom god forvaltningsskik kræver, at begæringerne besvares udtrykkeligt.

Kommissionen havde derfor behandlet denne del af klagen, som om der var tale om en genfremsat begæring, og understregede, at meddelelsen af de afgørelser, der var truffet vedrørende traktatbrudssagerne, udgjorde dens endelige afgørelse med hensyn til begæringen om aktindsigt i de tre ovennævnte dokumenter. Institutionen tilføjede endvidere, at klageren har mulighed for at klage over denne afgørelse enten ved at indgive en ny klage til Ombudsmanden eller ved at indbringe sagen for Retten i Første Instans på de betingelser, der er fastsat i EF-traktatens artikel 230. I den forbindelse var datoen for meddelelsen af Kommissionens afgørelse til klageren datoen for Ombudsmandens meddelelse af Kommissionens svar til klageren.

1.9 Ombudsmanden bemærker, at det først var i sit svar på hans anmodning om yderligere oplysninger, at Kommissionen redegjorde for sin holdning til klagerens anmodning om aktindsigt i de tre dokumenter, der er nævnt i referatet af Kommissionens møde den 30. marts 2004. Under disse omstændigheder mener Ombudsmanden, at Kommissionens forslag om, at dette svar skal betragtes som dens endelige afgørelse om begæringen om aktindsigt i disse dokumenter, er både hensigtsmæssigt og konstruktivt. Det ville bestemt ikke give mening at kræve, at klageren fremsætter endnu en (bekræftende) begæring om aktindsigt i den foreliggende sag. I sit svar på Ombudsmandens anmodning om yderligere undersøgelser foreslog Kommissionen også, at klageren frit kunne indgive en klage til Ombudsmanden over denne afgørelse. Kommissionens svar blev videresendt til klageren den 11. januar 2006. Ombudsmanden bemærker imidlertid, at der ikke blev modtaget nogen ny klage fra klageren over afgørelsen om at nægte aktindsigt i de tre dokumenter, der er nævnt i referatet af Kommissionens møde den 30. marts 2004. I lyset af ovenstående mener Ombudsmanden ikke, at der er grund til yderligere undersøgelser vedrørende dette aspekt af sagen. Klageren kan dog frit indgive en ny klage til Ombudsmanden vedrørende den relevante afgørelse, hvis han ønsker det.

1.10 Den 20. januar 2005 fremsatte klageren en tredje anmodning om aktindsigt i Kommissionens åbningsskrivelse og begrundede udtalelse til de italienske myndigheder vedrørende sag 2003/4372. Dette aspekt af sagen behandles i punkt 3 nedenfor.
**2 Påstået ulovlig beslutning fra Kommissionen om klagerens begæring om aktindsigt indgivet i april 2004**   

2.1 Den 18. april 2004 anmodede klageren Kommissionen om aktindsigt i i) al korrespondance (herunder bilag), som var blevet udvekslet mellem Kommissionen og de italienske myndigheder i forbindelse med traktatbrudssag 2003/4372, ii) referatet af det møde, der var blevet afholdt mellem repræsentanterne for Kommissionen og de italienske myndigheder og iii) de interne dokumenter vedrørende den pågældende sag, navnlig referatet af Kommissionens møde den 30. marts 2004.

Efter at Kommissionen havde besluttet ikke at give ham aktindsigt i nogle af de ønskede dokumenter, genfremsatte klageren begæringen den 28. maj 2004. Den 12. juli 2004 afslog Kommissionen den genfremsatte begæring med den begrundelse, at de relevante dokumenter var omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter[(10)](#(10)){#Footnote10} ("forordning 1049/2001"), i henhold til hvilken institutionen "*afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af (...) formålet med inspektioner, undersøgelser og revision*".

I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at Kommissionens afgørelse om at give afslag på aktindsigt i de ønskede dokumenter var behæftet med magtmisbrug og ukorrekt anvendelse af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

2.2 I sin udtalelse forklarede Kommissionen grundlæggende, at eftersom de dokumenter, som klageren havde anmodet om, vedrørte traktatbrudsproceduren i sag 2003/4372, som var i gang, kunne deres udbredelse have haft en negativ indvirkning på drøftelserne med de italienske myndigheder om dette spørgsmål.

Med hensyn til klagerens synspunkt om, at undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 ikke fandt anvendelse, fordi overtrædelsesprocedurer ikke omfattede inspektioner eller undersøgelser, påpegede Kommissionen, at den relevante undtagelse, som udtrykkeligt bekræftet af Retten i Første Instans i sag T-191/99, *Petrie,* også omfattede overtrædelsesprocedurer.

Kommissionen fandt endelig, at udbredelsen af de ønskede dokumenter på dette stadium af proceduren ville have haft en negativ indvirkning på de igangværende drøftelser med de italienske myndigheder. Med hensyn til muligheden for at give delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter fandt institutionen, at den ikke kunne gives. Kommissionen gjorde også gældende, at der ikke var bevis for en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de ønskede dokumenter.

2.3 I sine bemærkninger gjorde klageren gældende, at den retspraksis, som Kommissionen henviste til, var forældet, og at den under alle omstændigheder burde have været læst i lyset af princippet om gennemsigtighed som fastsat i artikel 1 i traktaten om Den Europæiske Union. Han mente endvidere, at Kommissionen med urette havde henvist til artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001, da den havde besluttet ikke at give aktindsigt i de dokumenter, som han havde anmodet om.

2.4 I sin anmodning om yderligere oplysninger fandt Ombudsmanden, a) at der i overensstemmelse med Kommissionens interne retningslinjer for behandling af anmodninger om aktindsigt i dokumenter vedrørende traktatbrudsprocedurer (SEK(2003)260/3) normalt blev givet aktindsigt, efter at den relevante sag var afsluttet, og *nogle gange endda før*, afhængigt af resultatet af skadestesten, og b) at der for de dokumenter, der vedrørte igangværende traktatbrudsprocedurer, skulle gennemføres en undersøgelse fra sag til sag for at fastslå, om det relevante dokument kunne udleveres eller ej. Da det ikke var klart, om Kommissionen havde foretaget en sådan individuel undersøgelse i den foreliggende sag, anmodede Ombudsmanden institutionen om at udtale sig om dette punkt.

Med hensyn til Kommissionens holdning om, at der ikke kunne gives delvis aktindsigt i de dokumenter, som klageren havde anmodet om, i betragtning af deres art, anmodede Ombudsmanden institutionen om at fremlægge mere detaljerede oplysninger om årsagerne til at nægte delvis aktindsigt.

2.5 I sit svar bekræftede Kommissionen, at den havde foretaget en vurdering fra sag til sag af de dokumenter, som klageren havde anmodet om aktindsigt i, og at muligheden for at give delvis aktindsigt også var blevet taget i betragtning.

Kommissionen anførte, at traktatbrudssag 2003/4372 blev drøftet på et såkaldt "pakkemøde" mellem Kommissionen og de italienske myndigheder den 12. september 2003. De italienske myndigheder fremsendte yderligere oplysninger ved brev af 24. november 2003. Den 1. april 2004 sendte Kommissionen dem en åbningsskrivelse og underrettede samme dag klageren herom.

Det fremgik derfor, at da klageren den 18. april 2004 fremsatte sin oprindelige begæring om aktindsigt i dokumenter vedrørende traktatbrudssag 2003/4372, var der netop blevet sendt en åbningsskrivelse til de italienske myndigheder, og der forventedes et svar fra dem inden for to måneder. Offentliggørelsen af åbningsskrivelsen og den tidligere korrespondance med de italienske myndigheder på daværende tidspunkt ville have været til skade for bestræbelserne på at finde en løsning på sagen. For så vidt angår det forhold, at Kommissionen havde bekræftet sit afslag på aktindsigt i de ønskede dokumenter, efter at klagerens genfremsatte begæring var blevet indgivet den 28. maj 2004, skyldtes dette, at Kommissionen på daværende tidspunkt stadig ikke havde besluttet, om den ville indbringe sagen for Domstolen, og at den stadig afventede de italienske myndigheders svar på åbningsskrivelsen. Muligheden for at give delvis aktindsigt blev også taget i betragtning. Alle de dokumenter, som klageren anmodede om aktindsigt i, vedrørte imidlertid udelukkende fortolkningen af juridiske begreber vedrørende den konkrete sag og indeholdt ingen dele, som undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, ikke fandt anvendelse på på tidspunktet for behandlingen af klagerens genfremsatte begæring.

2.6 Kommissionen tilføjede endvidere, at den den 16. marts 2005 besluttede at anlægge sag ved Domstolen vedrørende sag 2003/4372. Selv under retssagen kunne muligheden for at nå frem til en aftale med de italienske myndigheder ikke udelukkes, og udbredelsen af de dokumenter, som klageren havde anmodet om, kunne have bragt ethvert sådant forsøg på at løse problemet i fare.

2.7 I sine bemærkninger fastholdt klageren i det væsentlige sin klage.

2.8 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen den 11. maj 2004 gav aktindsigt i nogle af de dokumenter, som klageren havde anmodet om den 18. april 2004, nemlig uddragene af Kommissionens protokol fra mødet den 30. marts 2004. Formålet med denne undersøgelse er derfor at kontrollere, om Kommissionen har begået fejl eller forsømmelser, da den afslog at give aktindsigt i de andre dokumenter, som klageren havde anmodet om (se punkt 2.1).

2.9 I artikel 1, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union hedder det, at "\[d\]enne*traktat markerer en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, hvor beslutningerne træffes så åbent som muligt (...)".* I henhold til artikel 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001 har forordningen til formål at sikre "*den videst mulige aktindsigt".*

Forordning 1049/2001 indeholder dog visse undtagelser.

En af disse undtagelser er fastsat i artikel 4, stk. 2, tredje led, hvori det hedder: "\[Institutionen\]*afslår at give aktindsigt *i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af* (...) formålet med inspektioner, undersøgelser og revision, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet."*

2.10 Den omstændighed, at et dokument, der er begæret aktindsigt i, vedrører undersøgelser i forbindelse med en igangværende traktatbrudsprocedure, som Kommissionen har indledt mod en medlemsstat, kan imidlertid ikke i sig selv begrunde anvendelsen af den undtagelse, som institutionen har påberåbt sig. Ifølge Fællesskabets retsinstansers retspraksis skal enhver undtagelse fra den generelle ret til aktindsigt i dokumenter, som fællesskabsinstitutionerne er i besiddelse af, anvendes strengt for ikke at hindre anvendelsen af det generelle princip om, at offentligheden skal have størst mulig adgang til disse dokumenter[(11).](#(11)){#Footnote11} Ombudsmanden skal derfor afgøre, om Kommissionen i den foreliggende sag begik en fejl i sin vurdering af, at udbredelsen af de dokumenter, som klageren havde anmodet om, kunne være til skade for beskyttelsen af formålet med undersøgelser, og at der ikke var nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen.

2.11 Ombudsmanden har allerede indtaget den holdning, at undtagelsen baseret på inspektioner og undersøgelser kun bør anvendes, når de ønskede dokumenter er blevet udarbejdet under den relevante undersøgelsesaktivitet[(12).](#(12)){#Footnote12}

2.12 I den foreliggende sag bemærker Ombudsmanden, at de dokumenter, som klageren anmodede om den 18. april 2004, blev udarbejdet under en undersøgelse vedrørende en traktatbrudsprocedure, som på det tidspunkt, hvor klageren fremsatte sin begæring om aktindsigt den 18. april 2004, stadig befandt sig i fasen forud for retssagen, eftersom Kommissionen endnu ikke havde besluttet, om den skulle forelægge sagen for Domstolen[(13).](#(13)){#Footnote13}

2.13 Ombudsmanden bemærker, at klageren har gjort gældende, at de procedurer for overtrædelse af fællesskabsretten, som Kommissionen fører mod medlemsstaterne, er baseret på samarbejde mellem institutionen og medlemsstaten, og at det derfor ikke er muligt at sidestille denne form for procedure med dem, hvor der foretages en inspektion eller undersøgelse.

Fællesskabets retsinstanser har imidlertid til stadighed henvist til den virksomhed, der udøves i forbindelse med en traktatbrudsprocedure i henhold til EF-traktatens artikel 226, som en inspektions- og undersøgelsesvirksomhed. F.eks. anerkendte Retten i Første Instans i sin dom i sag T-105/95, WWF UK[(14),](#(14)){#Footnote14} at det var berettiget at nægte aktindsigt i dokumenter vedrørende "undersøgelser, der kan føre til en traktatbrudsprocedure", og i sag T-191/99, Petrie, som Kommissionen har henvist til, fastslog Retten, at "\[m\]edlemsstaterne*har ret til at forvente, at Kommissionen garanterer fortrolighed under undersøgelser, der kan føre til en traktatbrudsprocedure.*"Ombudsmanden mener derfor, at Kommissionens fortolkning, hvorefter den aktivitet, der udføres under traktatbrudsproceduren, vedrører en undersøgelsesaktivitet, er i overensstemmelse med EF-domstolenes faste retspraksis.

Ombudsmanden er klar over, at ovennævnte retspraksis var baseret på de regler, der er fastsat i Kommissionens afgørelse 94/90 af 8. februar 1994 om aktindsigt i Kommissionens dokumenter[(15),](#(15)){#Footnote15} mens den foreliggende sag vedrører forordning 1049/2001, som trådte i kraft den 3. december 2001.

Kommissionens afgørelse 94/90 fastsætter imidlertid, at institutionerne "*\[vil\] afslå at give aktindsigt, hvis udbredelse kunne være til skade for beskyttelsen af inspektioner og undersøgelser".* I henhold til artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF)*nr. 1049/2001 afslår institutionen at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af (...) formålet med inspektioner, undersøgelser og revision, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af dokumentet.*

Det fremgår således, at den relevante undtagelse, der er fastsat i forordning 1049/2001, i det væsentlige omfatter den samme kategori af dokumenter som Kommissionens afgørelse 94/90.

Ombudsmanden mener derfor, at den retspraksis, som Kommissionen baserede sin afgørelse om ikke at give aktindsigt i de ønskede dokumenter på, i modsætning til klagerens synspunkt ikke kan betragtes som forældet, og at den fortsat er relevant, selv efter at forordning 1049/2001 trådte i kraft.

2.14 Ombudsmanden mener også, som han allerede har fastslået i tidligere afgørelser, at det følger af den pågældende bestemmelses struktur og ordlyd, at tilstedeværelsen af en "mere tungtvejende offentlig interesse" i udbredelsen normalt skal fastslås af den person, der anmoder om aktindsigt[(16).](#(16)){#Footnote16} I den foreliggende sag mener Ombudsmanden ikke, at klageren har godtgjort, at der var en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de ønskede dokumenter.

2.15 Hvad angår muligheden for at give delvis aktindsigt i de relevante dokumenter, jf. artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1049/2001, fremgår det, at Kommissionen i første omgang i sit svar på klagerens genfremsatte begæring og mere specifikt i sit svar på Ombudsmandens anmodning om yderligere oplysninger forklarede, hvorfor den efter dens opfattelse ikke kunne give delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter. Hovedårsagen, som Kommissionen påberåbte sig, var, at det i betragtning af arten af de relevante dokumenter ikke var muligt på forhånd at afgøre, hvilke dele af dokumenterne der kunne udleveres, uden at det berørte den igangværende undersøgelsesaktivitet, da de udelukkende vedrørte fortolkningen af juridiske begreber i forbindelse med den specifikke sag 2003/4372.

2.16 På baggrund af ovenstående er Ombudsmanden af den opfattelse, at Kommissionens holdning til den begæring om aktindsigt i dokumenter, som klageren fremsatte i 2004, synes at være rimelig og i overensstemmelse med forordning 1049/2001, og at dens holdning ikke synes at være behæftet med magtmisbrug.

2.17 Ombudsmanden mener derfor ikke, at der er tale om fejl eller forsømmelser for så vidt angår dette aspekt af sagen. Ombudsmanden minder imidlertid om, at Domstolen er den højeste myndighed med hensyn til fortolkningen af fællesskabsretten.
**3 Klagerens begæring om aktindsigt indgivet i januar 2005**   

3.1 Den 20. januar 2005 anmodede klageren Kommissionen om at give ham aktindsigt i en kopi af åbningsskrivelsen (som allerede var omfattet af klagerens anmodning om aktindsigt i 2004) og i den begrundede udtalelse, som Kommissionen havde sendt til de italienske myndigheder inden for rammerne af traktatbrudsproceduren i sag 2003/4372. I sin klage til Ombudsmanden klagede klageren over Kommissionens beslutning om ikke at give ham de ønskede dokumenter.

3.2 I sin udtalelse understregede Kommissionen, at da klageren indgav sin begæring om aktindsigt i ovennævnte dokumenter, var den relevante sag i gang og havde nået et kritisk stadium, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt den stadig kunne løses uden at indbringe den for Domstolen. Kommissionen besluttede derfor den 28. januar 2005 og efter en genfremsat begæring den 15. marts 2005, at årsagerne til ikke at give aktindsigt i den åbningsskrivelse, som klageren allerede havde fået, dvs. at udbredelsen af dette dokument kunne have været til skade for bestræbelserne på at finde en løsning på sagen, stadig var gyldige, og at de også gjaldt for den begrundede udtalelse, der blev sendt til de italienske myndigheder. Med hensyn til muligheden for at give delvis aktindsigt fandt Kommissionen, at dette ikke var muligt, da der ikke var nogen dele af disse dokumenter, der ikke var omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

3.3 Kommissionen tilføjede endvidere, at den den 16. marts 2005 besluttede at anlægge sag ved Domstolen vedrørende sag 2003/4372. Selv under retssagen kunne muligheden for at nå frem til en aftale med de italienske myndigheder ikke udelukkes, og udbredelsen af de dokumenter, som klageren havde anmodet om, kunne have bragt ethvert sådant forsøg på at løse problemet i fare.

3.4 I lyset af ovenstående redegørelse fra Kommissionen for at begrunde sin beslutning om ikke at give klageren aktindsigt i de relevante dokumenter på grundlag af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001, finder Ombudsmanden, at Kommissionens holdning forekommer rimelig og i overensstemmelse med EF-domstolenes retspraksis. Ombudsmanden mener endvidere, at begrundelsen i punkt 2.9-2.14 i denne afgørelse også gælder for den begrundede udtalelse, som Kommissionen sendte til de italienske myndigheder, og som var genstand for klagerens anmodning af 20. januar 2005.

3.5 Det ser derfor ud til, at Kommissionen ikke har gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.
**4 Kommissionens angivelige undladelse af at begrunde sin beslutning**   

4.1 Klageren hævdede i sin klage, at Kommissionen ikke havde givet en tilstrækkelig begrundelse for sit afslag på aktindsigt i de dokumenter, som han oprindeligt havde anmodet om den 18. april 2004 og derefter den 28. maj 2004 ved en genfremsat begæring.

4.2 Kommissionen anførte i sin udtalelse, at generalsekretæren i sit svar af 5. juli 2004 på klagerens genfremsatte begæring af 28. maj 2004 havde begrundet afslaget med, at de dokumenter, klageren havde anmodet om, var omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001.

4.3 I sine bemærkninger fastholdt klageren sin oprindelige påstand. Han var af den opfattelse, at Kommissionen havde afslået at give ham aktindsigt i de ønskede dokumenter uden at angive en konkret begrundelse for sin afgørelse.

4.4 I sit svar på Ombudsmandens anmodning om yderligere oplysninger forklarede Kommissionen endvidere, at udbredelsen af åbningsskrivelsen og den tidligere korrespondance med de italienske myndigheder inden for rammerne af traktatbrudsprocedure 2003/4372 ville have været til skade for bestræbelserne på at finde en løsning på sagen.

Med hensyn til listen over overtrædelsessager og de relevante beslutninger foreslået af kabinetscheferne, som blev nævnt i referatet af Kommissionens møde, indeholdt denne over 1400 sager. Disse referater var offentligt tilgængelige på internettet. Med hensyn til sag 2003/4372 var klageren blevet behørigt underrettet om Kommissionens beslutning om at sende en åbningsskrivelse til de italienske myndigheder i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om forbindelserne med klageren i sager om overtrædelse af fællesskabsretten. Kommissionen fandt endvidere, at offentliggørelsen af den fuldstændige liste over foreslåede afgørelser vedrørende verserende traktatbrudssager ville have påvirket formålet med igangværende undersøgelser, da det ville have forstyrret de igangværende drøftelser med medlemsstaterne og ville have mindsket chancerne for at nå til enighed om de relevante sager uden at indbringe dem for Domstolen. Desuden fandt institutionen, at klagerne i overensstemmelse med ovennævnte meddelelse underrettes om afgørelser, der er truffet i forbindelse med traktatbrudssager, som de har en interesse i.

4.5 Med hensyn til muligheden for at give delvis aktindsigt understregede Kommissionen, at den havde foretaget en vurdering fra sag til sag af de dokumenter, som klageren havde anmodet om aktindsigt i, og at muligheden for at give delvis aktindsigt også var blevet taget i betragtning. Det syntes imidlertid ikke at være muligt at give en sådan delvis aktindsigt i den foreliggende sag, henset til karakteren af de ønskede dokumenter, nemlig fordi det ikke på forhånd var muligt at afgøre, hvilke dele af dokumenterne der kunne udleveres, uden at dette berørte den igangværende undersøgelsesaktivitet.

4.6 I sine yderligere bemærkninger fandt klageren, at de grunde, som Kommissionen havde anført som begrundelse for sin holdning, var irrelevante, selv ikke-eksisterende.

4.7 Som Fællesskabets retsinstanser til stadighed har fastslået, skal den begrundelse, som kræves i henhold til EF-traktatens artikel 253, tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret.

4.8 Ombudsmanden bemærker endvidere, at Retten i sin dom af 26. april 2005 i de forenede sager T-110/03, T-150/03 og T-405/03, *Sison mod Rådet* [(17)](#(17)){#Footnote17} fastslog, at når der er tale om en begæring om aktindsigt, skal den pågældende institution, når den giver afslag på en sådan aktindsigt, i hvert enkelt tilfælde på grundlag af de oplysninger, den råder over, godtgøre, at de dokumenter, der er begæret aktindsigt i, faktisk er omfattet af undtagelserne i forordning 1049/2001.

Det påhviler den institution, der har givet afslag på aktindsigt i et dokument, at give en begrundelse, der gør det muligt at forstå og efterprøve, dels om det ønskede dokument faktisk henhører under det område, der er omfattet af den påberåbte undtagelse, dels om behovet for beskyttelse i forbindelse med denne undtagelse er reelt.

Den kortfattede begrundelse, som den berørte institution har givet, kan ifølge Retten godtages, henset til den omstændighed, at angivelsen af supplerende oplysninger, bl.a. med henvisning til indholdet af de pågældende dokumenter, kan fratage formålet med de påberåbte undtagelser.

4.9 I den foreliggende sag er Ombudsmanden af den opfattelse, at Kommissionen først i korrespondancen med klageren og derefter i forbindelse med de undersøgelser, der er foretaget vedrørende den foreliggende klage, klart har forklaret, at udbredelsen af de ønskede dokumenter efter dens opfattelse kunne have bragt dialogen mellem Kommissionen og de italienske myndigheder inden for rammerne af den igangværende traktatbrudsprocedure i fare, og har givet en begrundelse for ikke at give delvis aktindsigt i de relevante dokumenter.

4.10 I lyset af ovenstående er Ombudsmanden af den opfattelse, at Kommissionen har begrundet sin afgørelse om ikke at give aktindsigt i de dokumenter, som klageren har anmodet om, og har givet en begrundelse, der synes at være tilstrækkelig til, at klageren kan forstå den.

Ombudsmanden mener derfor ikke, at der er tale om fejl eller forsømmelser for så vidt angår dette aspekt af sagen.
**5 Kommissionens påståede undladelse af at besvare klagerens skrivelse af 8. juni 2004**   

5.1 I sin klage til Ombudsmanden gjorde klageren ud over de påstande, der er omhandlet i punkt 2 og 3 i denne afgørelse, også gældende, at Kommissionen ikke havde besvaret hans skrivelse af 8. juni 2004, hvori han havde påpeget, at institutionen havde undladt at offentliggøre henvisningen til sin afgørelse af 30. marts 2004 om at sende en åbningsskrivelse til de italienske myndigheder på sit websted. Selv om Kommissionen i Ombudsmandens åbningsskrivelse ikke var blevet anmodet om at kommentere dette aspekt af sagen, anførte Ombudsmanden i sin udtalelse, at henvisninger til afgørelser om at sende åbningsskrivelser til nationale myndigheder i henhold til de relevante regler om offentliggørelse af afgørelser om overtrædelser generelt ikke offentliggøres på Kommissionens websted. Eftersom klageren den 1. april 2004 var blevet underrettet om de relevante foranstaltninger, som institutionen havde truffet i forbindelse med traktatbrudssagen 2003/4372, fandt den desuden, at der ikke var behov for yderligere foranstaltninger med hensyn til skrivelsen af 8. juni 2004.

Ombudsmanden mente, at dette aspekt af sagen burde have været medtaget i denne undersøgelse og i hans anmodning om yderligere oplysninger, der blev sendt til Kommissionen den 30. august 2005, anmodede han institutionen om at sende ham en kopi af den skrivelse, der blev sendt til klageren den 1. april 2004.

5.2 Kommissionen fremsendte en kopi af det relevante dokument i sit svar til Ombudsmanden af 3. januar 2006. Efter at have analyseret indholdet af meddelelsen bemærker Ombudsmanden, at klageren den 1. april 2004 rent faktisk blev underrettet om, at Kommissionen på sit møde den 30. marts 2004 havde besluttet at sende en åbningsskrivelse til de italienske myndigheder i overensstemmelse med artikel 226-proceduren.

5.3 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen som svar på hans anmodning om yderligere oplysninger anførte, at afgørelser om at sende en åbningsskrivelse generelt ikke offentliggøres på Kommissionens websted i modsætning til, hvad der sker med afgørelser om at sende en begrundet udtalelse til den pågældende medlemsstat. Ikke desto mindre erkendte Kommissionen, at det ville have været hensigtsmæssigt at underrette klageren herom i et svar på hans brev af 8. juni 2004.

5.4 I sine bemærkninger påpegede klageren, at henvisninger til åbningsskrivelser, som institutionen har sendt til de nationale myndigheder i forbindelse med traktatbrudssager, i modsætning til, hvad Kommissionen havde anført, ofte er lagt ud på Kommissionens websted. Klageren understregede endvidere, at hele proceduren i forbindelse med hans klage 2003/4372 ofte havde været præget af anspændte forbindelser med institutionen. Skrivelsen af 8. juni 2004 burde derfor have været forstået i denne sammenhæng, og det formelle aspekt af det manglende svar udgør et mindre aspekt i forhold til indholdet af hans klagepunkter.

5.5 Ombudsmanden bemærker, at Kommissionen begrundede sit manglende svar på klagerens skrivelse af 8. juni 2004 med, at i) der ikke havde været nogen udeladelse fra dens side med hensyn til den påståede manglende henvisning til dens beslutning om at sende en åbningsskrivelse til de italienske myndigheder på dens websted, og at ii) klageren allerede den 1. april 2004 var blevet underrettet om denne beslutning.

I den forbindelse vil Ombudsmanden gerne bemærke, at efter at have kontrolleret Kommissionens websted ser det ud til, at der som anført af klageren undertiden offentliggøres henvisninger til åbningsskrivelser, som Kommissionen har sendt til den pågældende medlemsstat. På den anden side fremgår det ikke, at Kommissionen er forpligtet til at foretage sådanne udstationeringer. I overensstemmelse med artikel 12 i Kommissionens meddelelse om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten[(18)](#(18)){#Footnote18} "offentliggøres*Kommissionens beslutninger om overtrædelsessager senest en uge efter deres vedtagelse på Generalsekretariatets websted (...). Beslutninger om at afgive en begrundet udtalelse til en medlemsstat eller indbringe sagen for Domstolen vil også blive offentliggjort i en pressemeddelelse, medmindre Kommissionen træffer anden afgørelse.* Det ser derfor ud til, at der ikke er fastsat nogen forpligtelse til at offentliggøre afgørelsen om at sende en åbningsskrivelse i forbindelse med en traktatbrudssag.

5.6 Selv om det derfor viser sig, at Kommissionens beslutning om ikke at offentliggøre henvisningen til dens beslutning om at sende en åbningsskrivelse til de italienske myndigheder i forbindelse med klage 2003/4372 ikke kan betragtes som en undladelse af en forpligtelse fra dens side, mener Ombudsmanden ikke, at Kommissionen har godtgjort, at et skriftligt svar på klagerens skrivelse af 8. juni 2004 var unødvendigt. Han mener endvidere, at det forhold, at klageren den 1. april 2004 var blevet underrettet om, at Kommissionen havde besluttet at sende en åbningsskrivelse til de italienske myndigheder, ikke kan begrunde, at den pågældende skrivelse ikke blev besvaret. Kommissionens undladelse af at besvare klagerens skrivelse udgjorde derfor et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

I betragtning af, at Kommissionen har anerkendt, at det ville have været hensigtsmæssigt at besvare klagerens skrivelse, og at klageren i sine bemærkninger anførte, at det formelle aspekt af det manglende svar udgjorde et mindre aspekt i forhold til indholdet af hans klage, finder Ombudsmanden det imidlertid ikke nødvendigt at fremsætte en kritisk bemærkning vedrørende dette aspekt af sagen.
**6 Klagerens påstand**   

6.1 Klageren hævdede i sin klage, at Kommissionen burde tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse og give ham aktindsigt i de ønskede dokumenter.

6.2 På baggrund af konklusionen i punkt 2.17, 3.5 og 4.10 ovenfor ser det ud til, at klagerens påstand ikke kan tages til følge.
**7 Konklusion**   

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side i forbindelse med klagerens påstande, der er behandlet i punkt 2, 3 og 4 i denne afgørelse, og i forbindelse med klagerens påstand om, at Kommissionen bør tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse. Med hensyn til klagerens påstand, der behandles i punkt 5 i denne afgørelse, ser det ud til, at Kommissionens påståede manglende svar udgjorde et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Af de grunde, der er anført i punkt 5.6 ovenfor, finder Ombudsmanden det imidlertid ikke nødvendigt at fremsætte en kritisk bemærkning vedrørende dette aspekt af sagen. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

*** ** * ** ***

[(1)](#Footnote1){#(1)} Klagerens brev af 22. juli 2004 var oprindeligt blevet registreret som én klage under klage nr. 2290/2004/IP. På grundlag af klagerens brev af 23. juli 2004 blev der imidlertid registreret endnu en klage under klage nr. 2391/2004/UP.

[(2)](#Footnote2){#(2)} EFT L 145, s. 43.

[(3)](#Footnote3){#(3)} Sag T-191/99, *Petrie m.fl. mod Kommissionen,* Sml. 2001 II, s. 3677.

[(4)](#Footnote4){#(4)} Sag T-191/99, *Petrie m.fl. mod Kommissionen,* Sml. 2001 II, s. 3677, præmis 68.

[(5)](#Footnote5){#(5)} Der var tale om følgende tre dokumenter:

1. Et notat fra Den Juridiske Tjeneste vedrørende en specifik traktatbrudssag (som ifølge Kommissionen ikke var den sag, som klageren var interesseret i), SEK(2004) 381,
2. referatet af et særligt møde mellem kabinetscheferne vedrørende den periodiske gennemgang af de påståede traktatbrudssager, SEK(2004) 393;
3. Listen over de påståede traktatbrudsprocedurer med de foreslåede beslutninger, SEK(2004) 396.

[Der](#Footnote6){#(6)} *gives afslag på aktindsigt i dokumenter, der indeholder meningstilkendegivelser til internt brug som led i drøftelser og indledende konsultationer inden for den pågældende institution, selv efter at der er truffet afgørelse, hvis dokumentets udbredelse ville være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet.*

[(7)](#Footnote7){#(7)} KOM(2002) 141 endelig.

[(8)](#Footnote8){#(8)} Se fodnote 5.

[Der](#Footnote9){#(9)} *gives afslag på aktindsigt i dokumenter, der indeholder meningstilkendegivelser til internt brug som led i drøftelser og indledende konsultationer inden for den pågældende institution, selv efter at der er truffet afgørelse, hvis dokumentets udbredelse ville være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet.*

[(10)](#Footnote10){#(10)} EFT 2001 L 145, s. 43.

[(11)](#Footnote11){#(11)} sag C-41/00 P, *Interporc mod Kommissionen,* Sml. 2003 I, s. 2125, præmis 48; Sag T-84/03, *Turco mod Rådet,* Sml. 2004 II, s. 4061, præmis 71.

[(12)](#Footnote12){#(12)} Se Ombudsmandens afgørelser om klage 271/2000/(IJH)JMA og klage 790/2003/GG (<http://www.ombudsman.europa.eu>).

[(13)](#Footnote13){#(13)} I sit svar på Ombudsmandens anmodning om yderligere oplysninger meddelte Kommissionen ham, at den den 16. marts 2005 havde besluttet at indlede en retssag ved Domstolen vedrørende sag 2003/4372.

[(14)](#Footnote14){#(14)} Sag T-105/95, *WWF UK mod Kommissionen,* Sml. 1997 II, s. 313, præmis 63.

[(15)](#Footnote15){#(15)} EFT 1994 L 46, s. 58.

[(16)](#Footnote16){#(16)} Se Den Europæiske Ombudsmands afgørelser 412/2003/GG og 2403/2003/MF, som findes på Ombudsmandens websted ([http://www.ombudsman.europa.eu).](http://www.ombudsman.europa.eu)

[(17)](#Footnote17){#(17)} Dom af 26.4.2005, forenede sager T-110/03, T-150/03 og T-405/03, *Sison mod Rådet,* endnu ikke offentliggjort, præmis 62-63. Disse forenede sager er under appel (C-266/05 P).

[(18)](#Footnote18){#(18)} KOM(2002) 141 endelig.