Baggrunden for klagerne

1. Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) er involveret i bekæmpelsen af misbrug af børn online og offline, hvilket er en EU-prioritet, der indgår i programmet for den tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) 2022-2025 [1].

2. Klageren, en akademisk forsker, fremsatte to anmodninger til Europol om aktindsigt [2] i visse dokumenter vedrørende bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Den første anmodning, med forbehold af sag 1372/2024/OAM, vedrørte udvekslinger mellem Europol og Europa-Kommissionen vedrørende Kommissionens lovgivningsforslag til en forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (i det følgende benævnt »den foreslåede forordning om seksuelt misbrug af børn«)[3] Den vedrørte også Europols udvekslinger med Thorn, som beskriver sig selv som en nonprofitorganisation, der arbejder med bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Den anden anmodning, med forbehold af sag 2219/2024/OAM, vedrørte også e-mails, som Europol udvekslede med Thorn, men for en anden periode.

3. Europol besluttede at give delvis aktindsigt i flere dokumenter, som det identificerede, samtidig med at det nægtede at videregive andre.

4. Klageren var ikke tilfreds med den modtagne adgang og anmodede Europol om at tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse (ved at indgive "genfremsatte begæringer"). De genfremsatte begæringer vedrørte:

I sag 1372/2024/OAM:

• seks udvekslinger med Kommissionen om seksuelt misbrug/udnyttelse af børn online og/eller den foreslåede forordning om seksuelt misbrug af børn, der dækker perioden 1. januar 2022-24. februar 2023 (i det følgende benævnt "udvekslinger med Kommissionen")
• ni udvekslinger med Thorn, der dækker perioden fra den 1. januar 2021 til den 24. februar 2023 og
• I sag 2219/2024/OAM:
• syv udvekslinger med Thorn, der dækker perioden fra den 25. februar 2023 til den 1. maj 2024 (i det følgende benævnt "udvekslinger med Thorn").

5. I sine bekræftende afgørelser fastholdt Europol sine tidligere holdninger.

6. Med hensyn til udvekslingerne med Kommissionen gav Europol delvis aktindsigt i to dokumenter (to mødereferater), redigering af dele for at beskytte personoplysninger [4] og en beslutningsproces [5]. Europol gav afslag på aktindsigt i de resterende fire dokumenter (et rutediagram, to dokumenter vedrørende den juridiske tekst til den foreslåede forordning om materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og et orienterende notat) på grundlag af behovet for at beskytte offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed [6] samt en beslutningsproces.  

7. Med hensyn til udvekslingerne med Thorn gav Europol delvis aktindsigt i ni dokumenter (sag 1372/2024/OAM). Den tilbageholdt personoplysninger og begrænsede afsnit med den begrundelse, at disse skulle redigeres for at beskytte kommercielle interesser [7] og beslutningsprocessen samt offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed. Desuden gav den afslag på aktindsigt i syv dokumenter i deres helhed (sag 2219/2024/OAM) under henvisning til undtagelsen om beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed og dens beslutningsproces.

8. Klageren var utilfreds med dette resultat og henvendte sig til Ombudsmanden i juli og november 2024.

Forespørgslerne

9. Ombudsmanden indledte to undersøgelser af Europols afslag på at give (fuld) aktindsigt i de dokumenter, der var omhandlet i klagerne.

10. Da klageren ikke anfægtede redigeringen af personoplysninger i sine genfremsatte begæringer, vurderede Ombudsmanden ikke, om Europols anvendelse af denne undtagelse var berettiget.

11. Under undersøgelserne inspicerede Ombudsmandens undersøgelseshold de 22 pågældende dokumenter samt den dokumentation, som Europol havde fremlagt vedrørende sine høringer om anmodninger om aktindsigt med relevante tredjeparter [8].

12. På grundlag af aktindsigten i begge sager fremsatte Ombudsmanden to løsningsforslag i februar 2025.

Ombudsmandens løsningsforslag i sag 1372/2024/OAM

13. Inspektionen viste, at udvekslingen mellem Europol og Kommissionen skulle indgå i Kommissionens lovgivningsforslag til forordningen om materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.

14. Ombudsmanden bemærkede, at enhver borger i henhold til EU-traktaterne har "ret til at deltage i Unionens demokratiske liv".[9] EU's beslutninger skal derfor træffes "så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt".[10] Dette prærogativ anses for at være særlig vigtigt, når EU-institutionerne handler som "lovgivere".[11] Borgernes mulighed for at kontrollere og blive gjort opmærksom på alle de oplysninger, der danner grundlag for EU's lovgivningsmæssige tiltag, er en forudsætning for en effektiv udøvelse af deres demokratiske rettigheder [12].

15. »Lovgivningsdokumenter« skal derfor gøres direkte tilgængelige i videst muligt omfang.[13] Medmindre der kan påvises konkrete, konkrete og specifikke beviser ^[14] for ekstraordinære omstændigheder, er EU-institutionerne retligt forpligtet til straks at udlevere de ønskede lovgivningsdokumenter.

16. EU's retspraksis har præciseret, at lovgivningsdokumenter omfatter dokumenter, som Kommissionen har udarbejdet eller modtaget i forbindelse med udarbejdelsen af et lovgivningsforslag ^[15] De pågældende dokumenter bør derfor være omfattet af den bredere aktindsigt i lovgivningsdokumenter.

17. Europol påberåbte sig undtagelsen til beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed for at give afslag på aktindsigt i fire af dokumenterne i deres helhed. Selv om Ombudsmanden i princippet accepterede, at anvendelsen af undtagelsen til beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed i lyset af Europols vide skønsbeføjelse [16] ikke var åbenbart forkert, var hun ikke enig i, at de fire dokumenter var omfattet af denne undtagelse i deres helhed. Europol var stadig nødt til bedre at underbygge sine synspunkter og påvise en "specifik og faktisk risiko", der med rimelighed kunne forudses og ikke var rent hypotetisk. Det var ikke tilstrækkeligt, at de ønskede dokumenter vedrørte en beskyttet interesse [17].

18. Europol påberåbte sig desuden undtagelsen for beskyttelse af en beslutningsproces og hævdede, at (fuld) offentliggørelse af alle seks udvekslinger med Kommissionen ville være til skade for beslutningsprocessen hos de medlovgivere, der stadig forhandler om den foreslåede forordning om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn [18]. Ombudsmanden fandt, at Europols argumenter for at nægte adgang ikke var tilstrækkelige i denne henseende. Europol anførte blot, at disse (dele af) dokumenter ikke kunne udleveres, fordi lovgivningsprocessen var i gang. En igangværende beslutningsproces kan imidlertid ikke i sig selv begrunde, at der ikke gives aktindsigt, og dette gælder så meget desto mere, når de pågældende dokumenter er af lovgivningsmæssig karakter. Europol skal dokumentere, hvordan udbredelsen af dokumenterne ville være til alvorlig skade for den igangværende beslutningsproces på en måde, der med rimelighed kan forudses, og som ikke er rent hypotetisk [19].

19. Europol gav også delvis adgang til ni udvekslinger med Thorn, der dækker perioden fra den 1. januar 2021 til den 24. februar 2023.

20. Ved at nægte fuld adgang til nogle (dele) af disse udvekslinger med Thorn påberåbte Europol sig beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed. Ombudsmanden fandt, at selv om Europol har en bred skønsmargen i forbindelse med anvendelsen af denne undtagelse (jf. punkt 17) på grundlag af en gennemgang af dokumenterne og Europols forklaringer, var det fortsat uklart, hvordan udbredelsen ville skade offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed.

21. For så vidt angår de andre undtagelser, der blev påberåbt for at redigere visse dele af udvekslingerne, nemlig beskyttelsen af Europols beslutningsproces og kommercielle interesser, fandt Ombudsmanden ligeledes, at Europol ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for redigeringerne. Nærmere bestemt præciserede Europol ikke, hvilken beslutningsproces det henviste til, og hvordan udbredelsen af dokumenterne ville være til alvorlig skade for denne proces på en måde, der med rimelighed kunne forudses, og som ikke var rent hypotetisk. Med hensyn til de begrænsede redigeringer, der blev foretaget i henhold til undtagelsen for beskyttelse af kommercielle interesser, fandt Ombudsmanden det tvivlsomt, om Europol redigerede følsomme oplysninger vedrørende intellektuel ejendomsret. I stedet syntes nogle af de tilbageholdte elementer at være af mere generel karakter.

22. På baggrund af ovenstående betragtninger foreslog Ombudsmanden, at Europol genovervejede sin holdning til udbredelsen af de pågældende dokumenter med henblik på at give den bredest mulige aktindsigt. Ombudsmanden foreslog også, at hvis Europol mener, at der ikke kan gives aktindsigt, bør det i detaljer og med henvisning til hvert enkelt dokument forklare, hvordan udbredelse ville være til skade for en eller flere af de interesser, der er anført i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001, om nødvendigt i et fortroligt bilag [20].

23. Som svar på Ombudsmandens løsningsforslag besluttede Europol at give bredere aktindsigt i dokumenterne.

24. Med hensyn til udvekslingerne mellem Kommissionen og Europol om den foreslåede forordning om materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, gav Europol bredere aktindsigt i et af de to dokumenter, som det allerede delvist havde videregivet, og gav fuld eller bredere delvis aktindsigt i tre af de fire dokumenter, som det tidligere havde tilbageholdt fuldt ud. Europol fastholdt sit afslag på aktindsigt i et dokument i sin helhed.

25. Med hensyn til udvekslingerne mellem Europol og Thorn fjernede Europol nogle af sine redigeringer i fire dokumenter.

Ombudsmandens løsningsforslag i sag 2219/2024/OAM

26. Europol gav afslag på aktindsigt i syv udvekslinger med Thorn, der dækker perioden fra den 25. februar 2023 til den 1. maj 2024, i deres helhed.

27. Ved afslaget på aktindsigt påberåbte Europol sig undtagelsen om beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed. Den anførte, at dokumenterne indeholder fortrolige oplysninger vedrørende "medlemmer af børnesikkerhedsøkosystemet"og "strategiske oplysninger af operationel relevans vedrørende Europols arbejdsmetoder i forbindelse med brugen af billedklassifikatorer". Offentliggørelse ville underminere den korrekte udførelse af Europols opgaver, da det ville bringe Europols operationelle processer og aktiviteter i fare. Dette vil igen have en negativ indvirkning på interne arbejdsgange, operationelle støtteaktiviteter og partnernes tillid. I forbindelse med tre af de syv dokumenter påberåbte Europol sig desuden undtagelsen for beskyttelse af sin beslutningsproces med den begrundelse, at videregivelse ville afsløre interne holdninger, der er en del af Europols drøftelser og indledende konsultationer vedrørende retshåndhævelsesefterforskningsværktøjer. Europol identificerede ingen tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen af de tre dokumenter.

28. På grundlag af gennemgangen af dokumenterne og Europols forklaringer i de oprindelige og genfremsatte svar var det ikke umiddelbart klart for Ombudsmanden, at alle syv omtvistede dokumenter indeholder følsomme oplysninger, som, hvis de blev offentliggjort, kunne skade offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed. Ombudsmanden bemærkede i denne forbindelse Europols vide skønsbeføjelse (jf. præmis 17 ovenfor), men at det stadig skal godtgøres, at der foreligger en »specifik og faktisk risiko« for den offentlige sikkerhed, som med rimelighed kan forudses, og som ikke er rent hypotetisk. Også i dette tilfælde mindede hun Europol om, at det ikke er tilstrækkeligt, at de ønskede dokumenter vedrører en beskyttet interesse [21].

29. Ombudsmanden bemærkede endvidere, at det er vanskeligt at se, hvordan alle de omhandlede dokumenter i denne sag adskiller sig fra de udvekslinger mellem Europol og Thorn, der var omhandlet i hendes sideløbende undersøgelse 1372/2024/OAM, som Europol gav delvis aktindsigt i. Nærmere bestemt fandt Ombudsmanden, at Europol delvist havde udleveret ét dokument i forbindelse med den begæring om aktindsigt, der var genstand for hendes sideløbende undersøgelse.

30. Ved at nægte aktindsigt i tre af de ønskede dokumenter påberåbte Europol sig også behovet for at beskytte en igangværende beslutningsproces. Ombudsmanden fandt, at denne undtagelse kun syntes at være relevant i forbindelse med to dokumenter, da disse dokumenter indeholder henvisninger til Europols overvejelser om specifikke værktøjer.

31. På baggrund af ovenstående betragtninger foreslog Ombudsmanden, at Europol tog sin holdning til klagerens anmodning op til fornyet overvejelse med henblik på at give den videst mulige aktindsigt i dokumenterne [22].

32. Som svar gav Europol delvis aktindsigt i fem af de syv udvekslinger, der var anmodet om. Med hensyn til de resterende to udvekslinger fandt Europol, at der ikke kunne gives adgang for at beskytte offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed og Europols beslutningsproces i forbindelse med interne drøftelser vedrørende retshåndhævelsesefterforskningsværktøjer.

33. Ombudsmanden anmodede klageren om at fremsætte bemærkninger til de to løsningsforslag og til Europols svar. Klageren hilste den yderligere adgang velkommen. Han beklagede imidlertid, at det tog Europol så lang tid at give delvis aktindsigt i nogle af dokumenterne og først efter Ombudsmandens indgriben.

34. Med hensyn til udvekslingerne med Kommissionen erkendte klageren, at Europol har givet nogle yderligere grunde til ikke at videregive oplysninger, men han mente, at disse stadig er vage, og at Europol "ikke tog behørigt hensyn til og tillagde de pågældende dokumenters lovgivningsmæssige karakter fuld vægt".

35. Med hensyn til udvekslingerne med Thorn beklagede klageren de redigeringer, som Europol havde foretaget på grundlag af overvejende generiske begrundelser. Han tvivlede på, at nogle af de oplysninger, som Europol hævdede at beskytte, kunne betragtes som følsomme kommercielle oplysninger. Han satte endvidere spørgsmålstegn ved, om alle redigeringer, der var foretaget for at beskytte offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed, var berettigede.

Ombudsmandens vurdering efter løsningsforslagene

36. Ombudsmanden glæder sig over den bredere delvise aktindsigt, som Europol nu har givet i de ønskede dokumenter.

37. Specifikt vedrørende udvekslingerne med Kommissionen:

• gav bredere delvis aktindsigt i et dokument, der tidligere var blevet offentliggjort
• fastholdt, at der ikke var mulighed for yderligere aktindsigt i det andet dokument, der tidligere var blevet offentliggjort
• gav fuld aktindsigt i et dokument (rutediagrammet), som den tidligere havde afslået at udlevere i sin helhed
• gav delvis aktindsigt i to dokumenter (et af de to dokumenter vedrørende lovteksten til den foreslåede forordning om materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og det orienterende notat), som den tidligere havde afslået at udlevere i deres helhed og
• fastholdt, at der ikke kunne gives aktindsigt i ét dokument (det andet dokument vedrørende lovteksten til den foreslåede forordning om materiale, der viser seksuelt misbrug af børn).

38. Europol præciserede, at det blot ydede teknisk ekspertise for at bistå Kommissionen i forbindelse med det lovgivningsforslag, som Kommissionen havde delt med Europol efter eget skøn. Den sagde, at den ikke, som anført af Ombudsmanden i hendes løsningsforslag, delte disse oplysninger med Kommissionen "med det formål at informere og/eller påvirke udarbejdelsen af lovgivningsforslaget".

39. For så vidt angår de (dele af) dokumenter, som Europol fortsat tilbageholder, påberåbte Europol sig undtagelserne til beskyttelse af offentlige interesser med hensyn til offentlig sikkerhed og hævdede, at (fuld) udbredelse kunne bringe tilliden og samarbejdet med Europols partnere i fare og dermed hindre Europols opgaver og beskyttelsen af en beslutningsproces, da offentliggørelse af udvekslingerne ville undergrave de lovgivningsmæssige drøftelser om den foreslåede forordning om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. De redigerede dele af de to dokumenter, der nu er delvist offentliggjort, indeholder "følsomme kommentarer" til forslaget, Europols kapacitet, værktøjer, databaser og operationelle flow, såsom oplysninger vedrørende netværksprogrammet til sikker informationsudveksling (SIENA). Europol mente endvidere, at det dokument, der blev afvist i sin helhed, var et "tidligt internt foreløbigt udkast", som Kommissionen havde udarbejdet, og som skitserede forskellige lovgivningsmæssige muligheder, der var under overvejelse, og som indeholdt følsomme oplysninger om disse foreløbige muligheder.  

40. Med hensyn til de resterende redigeringer mener Ombudsmanden, at Europols påberåbelse af undtagelsen for beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed ikke er åbenbart forkert i betragtning af Europols vide skønsmargen.

41. Hun beklager imidlertid, at Europol stadig er afhængig af undtagelsen for at beskytte en beslutningsproces, dvs. forhandlingerne om den foreslåede forordning om materiale, der viser seksuelt misbrug af børn. Denne argumentation er ikke i overensstemmelse med gældende retspraksis (jf. også præmis 14-16 ovenfor). Ifølge Domstolen skal der gives "videre aktindsigt" i EU's lovgivningsmæssige dokumenter, og eventuelle undtagelser herfra skal fortolkes "så meget desto strengere" som "borgernes mulighed for at kontrollere og blive gjort bekendt med alle de oplysninger, der danner grundlag for EU's lovgivningsmæssige tiltag, er en forudsætning for en effektiv udøvelse af deres demokratiske rettigheder"[23].

42. Hvad angår udvekslingerne med Thorn, Europol:

• gav en bredere delvis aktindsigt i fire af de ni omhandlede dokumenter i sag 1372/2024/OAM
• gav delvis aktindsigt i fem af de syv omhandlede dokumenter i sag 2219/2024/OAM, som Europol tidligere havde givet afslag på aktindsigt i i deres helhed.

43. Ombudsmanden minder om, at udvekslingerne mellem Europol og Thorn er meget korte e-mails, der udveksles i forbindelse med Europols aktiviteter til bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn.

44. For så vidt angår de dele, som Europol fortsat tilbageholder, har det påberåbt sig de samme undtagelser som dem, der blev påberåbt i dets oprindelige og bekræftende afgørelser. Europol støttede sig navnlig på beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til den offentlige sikkerhed for så vidt angår beskyttelsen af tilliden og samarbejdet med Europols partnere. Den påberåbte sig ligeledes beskyttelsen af en juridisk persons forretningsmæssige interesser med hensyn til redigering af oplysninger vedrørende intellektuel ejendomsret og beskyttelsen af Europols beslutningsproces i forbindelse med drøftelser om visse teknologiske værktøjer og projekter.

45. Med hensyn til de resterende redigeringer mener Ombudsmanden ikke, at Europols holdning om, at nogle af disse redigeringer er omfattet af undtagelsen vedrørende den offentlige sikkerhed, er åbenbart forkert. Ombudsmanden er imidlertid stadig ikke overbevist af Europols påberåbelse af de andre undtagelser, navnlig beskyttelsen af forretningsmæssige interesser. Hun bemærker imidlertid, at de redigeringer, der er omfattet af denne undtagelse, er meget begrænsede og ikke berettiger, at sagen forfølges yderligere.

46. Afslutningsvis glæder Ombudsmanden sig over, at Europol gav en bredere delvis aktindsigt i dokumenterne, men bemærker som beskrevet ovenfor, at hun ikke er overbevist om Europols fortsatte afhængighed af undtagelserne vedrørende beslutningstagning og kommercielle interesser for nogle af dokumenterne. På trods af hendes specifikke anmodning om i detaljer at forklare, hvordan videregivelse af de resterende redigerede oplysninger ville være til skade for en eller flere af de interesser, der er anført i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001, har Europol desuden kun givet meget begrænsede yderligere forklaringer.

47. Europol har derfor kun delvist accepteret løsningsforslagene. I denne forbindelse minder ombudsmanden Europol om et forslag til forbedring, som hun for nylig fremsatte i forbindelse med en anden undersøgelse med Europol [24]. Mere specifikt foreslog ombudsmanden, at Europol i alle sine afgørelser om afslag på aktindsigt giver tilstrækkelig begrundelse til, at personer, der begærer aktindsigt i dokumenter, kan forstå, hvorfor der ikke eller kun delvist kan gives aktindsigt, under hensyntagen til hvert enkelt dokuments specifikke indhold.

Konklusion

På grundlag af undersøgelserne afslutter Ombudsmanden disse sager med følgende konklusion:

Ved at indvillige i at give yderligere aktindsigt i de dokumenter, som klageren havde anmodet om, accepterede Europol delvist Ombudsmandens løsningsforslag.

Klageren og Europol vil blive underrettet om denne afgørelse.

Teresa Anjinho
Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 28. november 2025

 

[1] Yderligere oplysninger om EMPACT findes på: https://www.europol.europa.eu/crime-areas-and-trends/eu-policy-cycle-empact

[2] I henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:32001R1049, der finder anvendelse på Europol i overensstemmelse med Styrelsesrådets afgørelse af 13. december 2016: https://www.europol.europa.eu/sites/default/files/documents/decision_of_the_mb_rules_applying_reg_1049_2001.pdf.

[3] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (COM(2022) 209 final): https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=COM%3A2022%3A209%3AFIN. Den 26. november 2025 besluttede Rådet at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på at nå til enighed om den endelige forordning: https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2025/11/26/child-sexual-abuse-council-reaches-position-on-law-protecting-children-from-online-abuse/.

[4] Artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning 1049/2001.

[5] Artikel 4, stk. 3, i forordning 1049/2001.

[6] Artikel 4, stk. 1, litra a), første led, i forordning 1049/2001.

[7] Artikel 4, stk. 2, første led, i forordning 1049/2001.

[8] Artikel 4, stk. 4, i forordning 1049/2001.

[9] Artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

[10] Artikel 1 og artikel 10, stk. 3, i TEU.

[11] Sjette betragtning til forordning (EF) nr. 1049/2001.

[12] Jf. i denne retning Domstolens dom af 1. juli 2008, Sverige og Turco mod Rådet, C‑39/05 P og C‑52/05 P, præmis 46: http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=C-39/05&language=en, og af 17. oktober 2013, Rådet mod Access Info Europe, C‑280/11 P, præmis 33: http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?num=C-280/11&language=EN.

[13] Artikel 12, stk. 2, og betragtning 6 i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[14] Dom af 25. januar 2023, De Capitani mod Rådet, sag T-163/21, præmis 83, 85 og 93: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=269684&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=26618867.

[15] Se f.eks. dom af 4. september 2018, ClientEarth mod Kommissionen, sag C-57/16 P, præmis 85, 88 og 90-93: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=205322&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=3693014.

[16] Rettens dom af 11. juli 2018, ClientEarth mod Kommissionen, T-644/16: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=203913&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=46943.

[17] Dom af 27. november 2019, Izuzquiza og Semsrott mod Frontex, sag T-31/18, præmis 61-65: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=221083&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=4082546.

[18] https://www.europarl.europa.eu/legislative-train/spotlight-JD22/file-combating-child-sexual-abuse-online.

[19] Se i den forbindelse dom af 25. januar 2023, De Capitani mod Rådet, sag T-163/21: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=269684&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=3531724.

[20] Den Europæiske Ombudsmands forslag til en løsning i sag 1372/2024/OAM, som findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/solution/214483

[21] Samme som fodnote 17.

[22] Den Europæiske Ombudsmands forslag til en løsning i sag 2219/2024/OAM, som findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/solution/214484.

[23] Dom af 4. september 2018, ClientEarth mod Kommissionen, sag C-57/16 P, præmis 84: https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=205322&pageIndex=0&doclang=en&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=3693014.

[24] Se afsluttende afgørelse i sag 851/2024/SF, som findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/214746.