Kære hr.

Den 23. december 2003 indgav De på vegne af X en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende Kommissionens forvaltning af toldværdiansættelsen.

Den 23. januar 2004 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand. Den 18. maj 2004 meddelte De mig, at De ikke længere ønskede at forfølge Deres klage. Den 1. juni 2004 havde du en telefonsamtale med mit kontor.

Som anmodet om i Deres brev af 19. januar 2004 er Deres klage blevet behandlet fortroligt.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Denne klage er indgivet af et konsulentfirma, der handler på vegne af virksomhed X, der er etableret i Nederlandene (i det følgende benævnt "klageren").

Klagen vedrører den måde, hvorpå toldværdiansættelsen forvaltes af Europa-Kommissionen. Toldværdiansættelse er en procedure, der anvendes til at fastsætte værdien af importerede varer med henblik på beregning af "værditold".

I særberetning nr. 23/2000 (1) anførte Den Europæiske Revisionsret, at Kommissionen ikke havde truffet passende foranstaltninger til at afhjælpe en række svagheder i forvaltningen af toldværdiansættelsen og i tilsynet med myndighederne i de medlemsstater, der udgør toldunionen.

Ifølge klageren er de relevante faktiske omstændigheder i den foreliggende sag følgende:

Klagerens erfaring er, at fællesskabslovgivningen ikke fortolkes på samme måde i forskellige medlemsstater, f.eks. Nederlandene og Spanien. Betydelige beløb i told, importmoms og renter på i alt 1 646 454 EUR for årene 1997-2001 er blevet fastsat med tilbagevirkende kraft af de spanske toldmyndigheder. Disse vurderinger med tilbagevirkende kraft er baseret på de spanske toldmyndigheders fejlagtige fortolkning af Fællesskabets regler om toldværdiansættelse. Alle sager (toldrevision for årene 1997, 1998, 1999, 2000 og 2001) har været genstand for tvister ved de spanske domstole og verserer efter anke stadig med forventede domme i årene 2006/2007.

Den 15. september 2000 skrev klageren til Kommissionen og anmodede den om at give sin fortolkning af Fællesskabets toldlovgivning, da det fremgik, at de spanske myndigheder ikke havde fortolket forskellige punkter i EF-toldkodeksen korrekt. I sit svar af 20. december 2000 anførte Kommissionen, at de fortolkningsspørgsmål, som klageren havde rejst, henhørte under de nationale toldmyndigheders kompetence, og at den ikke havde noget ansvar for at foretage en detaljeret undersøgelse af meget specifikke enkeltsager, hvilket var de nationale myndigheders opgave. Klageren sendte efterfølgende forskellige e-mails til Kommissionen og anmodede den om at præcisere sin holdning. Klageren var ikke tilfreds med Kommissionens svar og skrev tilbage og påpegede, at den nuværende situation resulterer i en anden anvendelse og fortolkning af de gældende regler i de forskellige medlemsstater. I et brev af 12. december 2001 foreslog klageren endvidere, at sagen skulle drøftes i Toldkodeksudvalget (afdelingen for toldværdiansættelse) så hurtigt som muligt. I sit svar af 21. december 2001 afviste Kommissionen denne idé.

Den 22. januar 2002 understregede klageren, at det er uacceptabelt, at toldkodeksen fortolkes forskelligt i to medlemsstater, og at det er Kommissionens opgave at præcisere lovgivningen og retningslinjerne. Klageren gentog sin anmodning om at få spørgsmålet drøftet i Toldkodeksudvalget. Kommissionen har imidlertid endnu ikke besvaret skrivelsen af 22. januar 2002.

Den 23. december 2003 indgav klageren denne klage til Ombudsmanden med følgende påstande (liste over påstande på side 8-10 i klagen) og påstand (på side 12 i klagen):

1. I modsætning til, hvad Kommissionen anførte i sin skrivelse af 21. december 2001, har den endnu ikke offentliggjort yderligere eksempler som retningslinjer for både toldmyndighederne og de erhvervsdrivende.

2. Kommissionen undlod at besvare klagerens brev af 22. januar 2002 og besvarede ikke klagerens anmodning om at sætte sin sag på Toldkodeksudvalgets dagsorden (punkt 2 og 4 på klagerens liste over påstande).

3. Kommissionen har ikke underrettet klageren om, hvorvidt den har anmodet medlemsstaterne om oplysninger om den praktiske anvendelse af bestemmelsen om indkøbsprovision (som anført i dens brev af 21. december 2001).

4. Kommissionen har meddelt Revisionsretten, at den vil træffe foranstaltninger for at overvinde forskelsbehandlingen af erhvervsdrivende, der opererer i flere medlemsstater, men den har ikke truffet nogen foranstaltninger og undlader at gennemføre den nødvendige fællesskabslovgivning for at sikre ensartede handelsvilkår i medlemsstaterne. I den forbindelse fremgår det af Kommissionens svar til Revisionsretten, at den synes at fremstå som et organ, der mangler tilstrækkelige ressourcer og beføjelser (punkt 5 og 7 på klagerens liste over påstande).

5. Der mangler en "database over bindende værdiansættelsesafgørelser", hvilket forklarer, hvorfor denne sag ikke er blevet behandlet tilstrækkeligt.

6. Kommissionen bør træffe forskellige foranstaltninger for at forbedre sin forvaltning af toldværdiansættelsen, således at den anvendes ensartet i alle medlemsstater.

Forespørgslen

Den 23. januar 2004 sendte Ombudsmanden klagen til Kommissionen med henblik på en udtalelse med frist den 30. april 2004. Ved skrivelse af 4. maj 2004 meddelte Kommissionen Ombudsmanden, at dens tjenestegrene var i færd med at færdiggøre deres svar på klagen. Den 18. maj 2004 meddelte klageren imidlertid Ombudsmanden, at han i betragtning af resultatet af et møde den 14. maj 2004 med tjenestemænd fra Kommissionens Direktorat for Beskatning og Toldunion (TAXUD B1) ikke længere ønskede at forfølge klagen. Klageren anførte også, at Kommissionen var blevet underrettet herom på det nævnte møde.

Kommissionens tjenestegrene underrettede telefonisk Ombudsmandens tjenestegrene den 25. maj 2004 om, at klageren havde meddelt Kommissionen, at klagen ikke ville blive videreført. Begge tjenestegrene var enige om, at udtalelsen under disse omstændigheder ikke længere ville tjene noget formål.

I en telefonsamtale den 1. juni 2004 meddelte klageren Ombudsmandens kontor, at han var tilfreds med den holdning, som Kommissionen havde indtaget i sagen, og med dens forslag om at undersøge udestående problematiske spørgsmål. Klageren mente derfor, at sagen var afsluttet.

Afgørelsen

1.1 Klagen indgives af et konsulentfirma, der handler på vegne af et selskab, der er etableret i Nederlandene (i det følgende benævnt "klageren"). Klagen vedrører den måde, hvorpå toldværdiansættelsen forvaltes af Europa-Kommissionen. Toldværdiansættelse er en procedure, der anvendes til at fastsætte værdien af importerede varer med henblik på beregning af "værditold". Klageren hævdede grundlæggende, at Kommissionen ikke havde opfyldt sine forpligtelser med hensyn til toldværdiansættelse korrekt og dermed heller ikke havde sikret ensartede handelsvilkår i medlemsstaterne. Klageren fremsatte en række mere præcise påstande og påstande mod Kommissionen i denne henseende (2).

1.2 Den 18. maj 2004 meddelte klageren Ombudsmanden, at han i betragtning af resultaterne af et møde den 14. maj 2004 med tjenestemænd fra Kommissionens Direktorat for Beskatning og Toldunion (TAXUD B1) ikke længere ønskede at forfølge klagen, og at Kommissionen var blevet underrettet herom på det nævnte møde. I en telefonsamtale den 1. juni 2004 meddelte klageren endvidere Ombudsmandens kontor, at han var tilfreds med den holdning, som Kommissionen havde indtaget i sagen, og med dens forslag om at undersøge udestående problematiske spørgsmål. Klageren mente derfor, at sagen var afsluttet.

Det fremgår af klagerens brev af 18. maj 2004 og telefonsamtalen af 1. juni 2004, at Kommissionen har taget skridt til at løse sagen og dermed har tilfredsstillet klageren. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

(1) EFT C 84 af 14.3.2001, s. 1.

(2) Påstandene og påstandene er: 1) Kommissionen har i modsætning til, hvad den anførte i sit brev af 21. december 2001, endnu ikke offentliggjort yderligere eksempler som retningslinjer for både toldmyndighederne og de økonomiske operatører. 2) Kommissionen undlod at besvare klagerens brev af 22. januar 2002 og besvarede ikke klagerens anmodning om at sætte sin sag på Toldkodeksudvalgets dagsorden (punkt 2 og 4 på klagerens liste over påstande). 3) Kommissionen har ikke underrettet klageren om, hvorvidt den har anmodet medlemsstaterne om oplysninger om den praktiske anvendelse af bestemmelsen om indkøbsprovision (som anført i dens brev af 21. december 2001). 4) Kommissionen har meddelt Revisionsretten, at den vil træffe foranstaltninger for at overvinde forskelsbehandlingen af erhvervsdrivende, der driver virksomhed i flere medlemsstater, men den har ikke truffet nogen foranstaltninger og har ikke gennemført den nødvendige fællesskabslovgivning for at sikre ensartede handelsvilkår i medlemsstaterne. I den forbindelse fremgår det af Kommissionens svar til Revisionsretten, at den synes at fremstå som et organ, der mangler tilstrækkelige ressourcer og beføjelser (punkt 5 og 7 på klagerens liste over påstande). 5) Der mangler en "database over bindende værdiansættelsesafgørelser", hvilket forklarer, hvorfor denne sag ikke er blevet behandlet tilstrækkeligt. og 6) Kommissionen bør træffe forskellige foranstaltninger for at forbedre sin forvaltning af toldværdiansættelsen, således at den anvendes ensartet i alle medlemsstater.