Strasbourg, den 20. oktober 2004

Kære M.

Den 11. november 2003 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand over, at Rådet for Den Europæiske Union havde nægtet aktindsigt i den endelige rapport fra Gruppen vedrørende Ekstrem Fundamentalisme og Terrorisme.

Den 12. december 2003 videresendte jeg klagen til Rådets generalsekretær. Rådet afgav udtalelse den 23. februar 2004, og jeg sendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det. Ved brev af 16. april 2004 meddelte De mig, at De ikke ønskede at fremsætte bemærkninger.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Jeg vil gerne undskylde for den tid, det har taget at behandle Deres klage.

Komplekset

Den 3. september 2003 sendte klageren en første anmodning om aktindsigt i den "endelige rapport fra Gruppen vedrørende Ekstrem Fundamentalisme og Terrorisme". Rapporten, der er klassificeret som "CONFIDENTIEL UE", er udarbejdet af Gruppen for Ekstrem Fundamentalisme og Terrorisme (EFTG) og består af en gruppe af personlige repræsentanter for udenrigsministrene, som det danske formandskab har bestilt efter drøftelser i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 24. oktober 2002. Rapporten analyserede ekstrem fundamentalisme og terrorisme. Den indeholdt en række anbefalinger.

I sit svar af 9. oktober 2003 afslog Generalsekretariatet for Rådet at udlevere ovennævnte dokument på grundlag af artikel 4, litra l), i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1), idet det anførtes, at udbredelse heraf kunne forvolde Den Europæiske Unions eller en eller flere af dens medlemsstaters væsentlige interesser alvorlig skade for så vidt angår den offentlige sikkerhed i forbindelse med bekæmpelsen af terrorister og deres organisationer.

Som svar på en genfremsat begæring fra klageren bekræftede Rådet den 4. november 2003 Generalsekretariatets beslutning og afslog at udlevere dokumentet på grundlag af artikel 4, stk. 1, litra a), og artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001. Efter Rådets opfattelse kan udbredelsen af de oplysninger, der er indeholdt i rapporten, svække Unionens stilling i dens internationale forbindelser og i alvorlig grad skade dens beslutningsproces på området.

I sin klage til Ombudsmanden anførte klageren, at Rådets afgørelse var i strid med forordning 1049/2001. Han fremførte følgende argumenter:

1. Betænkningen må ikke indeholde hemmelige oplysninger, for så vidt som foranstaltningerne til bekæmpelse af terrorisme skal vedtages af de nationale lovgivere og derfor er genstand for offentlige debatter i medlemsstaterne.

2. Rådets argument om, at henstillingerne i rapporten ikke er endelige, kan ikke begrunde et afslag på aktindsigt i hele dokumentet. Der kunne gives delvis adgang, idet anbefalingerne blev slettet.

Forespørgslen

Rådets udtalelse

I sin udtalelse om klagen anførte Rådet, at det i princippet var enigt i, at dokumenter vedrørende igangværende drøftelser bør være så bredt tilgængelige som muligt, forudsat at deres frigivelse ikke skader beskyttelsen af de interesser, der er anført i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001. Rådet fandt imidlertid, at eftersom det pågældende dokument indeholdt en detaljeret analyse og en vurdering af ekstrem fundamentalisme og terrorisme i hele verden, herunder politisk følsomme evalueringer vedrørende et stort antal fremmede stater, ville udbredelse af dokumentet sandsynligvis medføre komplikationer i EU's forbindelser med disse stater.

Rådet erklærede, at rapporten indeholder henstillinger om styrkelse af de eksisterende foranstaltninger til forebyggelse og/eller bekæmpelse af ulovlige og voldelige ekstremistiske organisationer. At offentliggøre disse vil efter Rådets opfattelse give potentielle gerningsmænd til angreb sammenlignende vurderinger af effektiviteten af de eksisterende strukturer i de berørte medlemsstater eller tredjelande. Ifølge Rådet kan dette i alvorlig grad underminere de fælles bestræbelser på at finde konstruktive løsninger på de centrale aspekter af denne udfordring for det internationale samfund. Rådet fandt derfor, at undtagelsen i forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led (beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser), fandt anvendelse.

Rådet henviste også til sit møde i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003, hvor Det Europæiske Råd havde noteret sig rapporten og meddelt, at den ville blive drøftet yderligere med henblik på at fremme dens henstillinger. Drøftelserne om dokumentet i de relevante arbejdsgrupper i Rådet var på tidspunktet for denne undersøgelse stadig i en indledende fase. Rådet fandt, at udlevering af dokumentet ville begrænse medlemsstaternes mulighed for at tilpasse deres forhandlingspositioner og dermed i alvorlig grad undergrave Rådets beslutningsproces. Rådet fandt derfor, at undtagelsen i artikel 4, stk. 3, i forordning 1049/2001 også fandt anvendelse.

Rådet anførte endvidere, at det havde undersøgt, om der kunne gives delvis aktindsigt i dokumentet i overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 6. I den forbindelse noterede Rådet sig, at analyserne og henstillingerne i rapporten skal betragtes som et enkelt udeleligt arbejdsdokument. Rådet konkluderede derfor, at ovennævnte undtagelser fandt anvendelse på hele dokumentet.

Klagerens bemærkninger

Klageren meddelte Ombudsmanden, at han ikke ønskede at fremsætte bemærkninger.

Afgørelsen

1 Påstået tilsidesættelse af forordning (EF) nr. 1049/2001

1.1 Klageren hævdede, at Rådets svar af 4. november 2003 på hans genfremsatte begæring om aktindsigt i "den endelige rapport fra Gruppen vedrørende Ekstrem Fundamentalisme og Terrorisme" var i strid med forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Rådet havde givet afslag på aktindsigt på grundlag af undtagelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, og artikel 4, stk. 3, i forordning 1049/2001, fordi udbredelsen af oplysningerne i rapporten efter Rådets opfattelse kunne svække Den Europæiske Unions position i dens internationale forbindelser og i alvorlig grad skade Rådets beslutningsproces på området.

Klageren fremførte følgende argumenter:

1. Betænkningen må ikke indeholde hemmelige oplysninger, for så vidt som foranstaltningerne til bekæmpelse af terrorisme skal vedtages af de nationale lovgivere og derfor er genstand for offentlige debatter i medlemsstaterne.

2. Rådets argument om, at henstillingerne i rapporten ikke er endelige, kan ikke begrunde et afslag på aktindsigt i hele dokumentet. Der kunne gives delvis adgang, idet anbefalingerne blev slettet.

1.2 I sin udtalelse bekræftede Rådet sit svar af 4. november 2003 på klagerens genfremsatte begæring. Rådet anførte endvidere, at det havde undersøgt, om der kunne gives delvis aktindsigt i dokumentet i overensstemmelse med forordningens artikel 4, stk. 6. I den forbindelse noterede Rådet sig, at analyserne og henstillingerne i rapporten skal betragtes som et enkelt udeleligt arbejdsdokument. Rådet konkluderede derfor, at ovennævnte undtagelser gælder for hele dokumentet.

1.3 Ombudsmanden bemærker, at et afslag på aktindsigt i henhold til en af undtagelserne i forordning 1049/2001 skal være baseret på gyldige og specifikke grunde.

1.4 Med hensyn til undtagelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), tredje led, har Rådet forklaret, at rapporten indeholder en detaljeret analyse og en vurdering af ekstrem fundamentalisme og terrorisme i hele verden, herunder politisk følsomme evalueringer vedrørende et stort antal fremmede stater. Efter dens opfattelse ville en udbredelse kunne skabe komplikationer i Den Europæiske Unions forbindelser med disse stater. Rådet forklarede endvidere, at analysen i rapporten efterfølges af henstillinger om styrkelse af de eksisterende foranstaltninger til forebyggelse og/eller bekæmpelse af ulovlige og voldelige ekstremistiske organisationer. Efter dens opfattelse vil en offentliggørelse af disse henstillinger give potentielle gerningsmænd til angreb sammenlignende vurderinger af effektiviteten af de eksisterende strukturer i de berørte medlemsstater eller tredjelande. Dette kan ifølge Rådet i alvorlig grad underminere de fælles bestræbelser på at finde konstruktive løsninger på de centrale aspekter af denne udfordring for det internationale samfund.

Med hensyn til undtagelsen i artikel 4, stk. 3, har Rådet erklæret, at Det Europæiske Råd har besluttet, at rapporten bør drøftes yderligere med henblik på at fremme dets henstillinger. Ifølge Rådet befinder drøftelserne om dokumentet i de relevante arbejdsgrupper i Rådet sig på tidspunktet for denne undersøgelse stadig i en indledende fase. Rådet mener, at udlevering af dokumentet vil begrænse medlemsstaternes mulighed for at tilpasse deres forhandlingspositioner og dermed i alvorlig grad undergrave Rådets beslutningsproces.

1.5 Ombudsmanden er af den opfattelse, at de grunde, som Rådet henviser til, er gyldige og tilstrækkeligt specifikke inden for rammerne af forordning 1049/2001.

1.6 Med hensyn til muligheden for at give delvis aktindsigt i henhold til artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1049/2001 har Rådet anført, at analyserne og henstillingerne i rapporten skal betragtes som et enkelt udeleligt arbejdsdokument, og at ovennævnte undtagelser gælder for hele dokumentet.

I lyset af bemærkningerne og konklusionerne i punkt 1.3-1.5 ovenfor synes Rådets synspunkt om, at undtagelse 4, stk. 1, litra a), og artikel 4, stk. 3, i forordning 1049/2001 finder anvendelse på hele dokumentet, at være rimeligt.

2 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes Rådet for Den Europæiske Union ikke at have begået fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, EFT L 145, s. 43.