Baggrunden for klagen

1. Grækenland modtager EU-midler til støtte for grænseforvaltningsaktiviteter gennem forskellige finansieringsprogrammer. For perioden 2014-2020 blev disse midler ydet under Fonden for Intern Sikkerhed — grænser og visum (ISF) og instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser. Efterfølgende er der ydet finansiering under instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV) for programmeringsperioden 2021-2027. Disse midler gennemføres hovedsagelig ved delt forvaltning (i fællesskab). Det betyder, at Europa-Kommissionen er ansvarlig for at vurdere og godkende det program, som medlemsstaten har foreslået, og derefter overvåge den samlede gennemførelse af programmet, mens opgaverne i forbindelse med budgetgennemførelsen uddelegeres til medlemsstaterne (i dette tilfælde Grækenland)[1].

2. Som med alle EU-fonde kræver reglerne for disse finansieringsprogrammer, at foranstaltningerne gennemføres under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder (chartret). Dette er fastsat i de regler, der gælder for hvert program [2], samt de mere generelle regler, der gælder for EU-midler, nemlig forordningen om fælles bestemmelser ^[3]. Forordningen fastsætter de gældende finansielle regler og kræver også, at "[m]edlemsstaterne og Kommissionen [...] sikrer, at de grundlæggende rettigheder overholdes, og at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder overholdes i forbindelse med gennemførelsen af fondene".^[4]

3. Bilagene til forordningen om fælles bestemmelser indeholder også »horisontale« og tematiske »grundforudsætninger«, som medlemsstaterne skal opfylde for at anmode om godtgørelse af deres udgifter til EU-finansierede programmer ^[5] Disse grundforudsætninger er »forudsætninger for en effektiv gennemførelse af fondenes specifikke mål«^[6]. En af de horisontale grundforudsætninger er en effektiv anvendelse og gennemførelse af chartret. For at opfylde denne horisontale grundforudsætning skal medlemsstaterne have indført ordninger, der både "sikrer, at de programmer, der støttes af fondene, og deres gennemførelse er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i chartret"og "aflægger rapport til overvågningsudvalget om tilfælde af manglende overensstemmelse mellem operationer, der støttes af fondene, og chartret og klager vedrørende chartret"^[7].

4. I begge finansieringsperioder har der været rapporter om krænkelser af de grundlæggende rettigheder, herunder "pushbacks"[8] ved de græske grænser, samt om nægtelse af adgang til asylprocedurer og mishandling af migranter, der forsøger at nå frem til Grækenland [9].

5. I 2023 modtog Den Europæiske Ombudsmand en klage fra flere civilsamfundsorganisationer [10] over Europa-Kommissionen. Klagerne udtrykte bekymring over, at Kommissionen ikke havde ført effektivt tilsyn med EU-finansierede grænseforvaltningsaktiviteter i Grækenland på baggrund af troværdige og vedvarende påstande om alvorlige krænkelser af menneskerettighederne begået af de græske myndigheder.

Undersøgelsen

6. Ombudsmanden indledte en undersøgelse for at undersøge de rejste spørgsmål og Kommissionens rolle i overvågningen af EU-finansierede grænseforvaltningsaktiviteter, navnlig med hensyn til overholdelsen af de grundlæggende rettigheder.

7. I løbet af undersøgelsen modtog Ombudsmanden Kommissionens svar [11] på klagen og på yderligere spørgsmål [12], som hun havde stillet. Efterfølgende modtog Ombudsmanden klagernes bemærkninger til Kommissionens svar. Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte også dokumenter, som Kommissionen var i besiddelse af, og mødtes med repræsentanter for Kommissionen [13] Endelig modtog Ombudsmanden klagernes bemærkninger til rapporten fra mødet med Kommissionen.

Argumenter forelagt Ombudsmanden

Klagernes argumenter

8. Klagerne var bekymrede over, at Kommissionen ikke havde sikret, at de EU-midler, der var tildelt Grækenland til forvaltning af de ydre grænser, blev brugt i overensstemmelse med standarderne for grundlæggende rettigheder og EU-retten.

9. Ifølge klagerne har Kommissionen længe været klar over, at der er afsat EU-midler til grænseforvaltningsaktiviteter (f.eks. indsættelse af personale og levering af udstyr, infrastruktur og anden kritisk støtte), som har bidraget til udbredte og systemiske krænkelser af de grundlæggende rettigheder. Kommissionen har imidlertid undladt at undersøge dette. Klagerne henviste navnlig til misbrug af EU-midler i Grækenland i forbindelse med grænsekontroloperationer langs Evros-floden og i Det Ægæiske Hav, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) også var involveret i.  

10. Klagerne anførte, at Kommissionen skal afvise at udbetale EU-midler, medmindre der er indført beskyttelsesforanstaltninger for at sikre overholdelse af forpligtelserne vedrørende grundlæggende rettigheder i henhold til forordningen om fælles bestemmelser. Ifølge klagerne baserer Kommissionen sig alt for meget på de græske myndigheders selvevaluering af, at disse aktiviteter er i overensstemmelse med den horisontale grundforudsætning for chartret, og Kommissionen vurderede ikke selv i tilstrækkelig grad, at disse garantier var på plads, da den godkendte Grækenlands program, som omfatter EU-finansierede grænseforvaltningsaktiviteter, og den sikrer heller ikke, at aktiviteterne er i overensstemmelse med forpligtelserne vedrørende grundlæggende rettigheder, mens programmet gennemføres.

11. I betragtning af de stigende beviser for systemiske overtrædelser af EU-retten, herunder retten til effektiv adgang til en asylprocedure og forbuddet mod non-refoulement [14], hævdede de, at Kommissionens overordnede overvågningsstrukturer er ineffektive, og at den ikke har levet op til sine forpligtelser til at vurdere situationen og reagere med passende afhjælpende foranstaltninger. Klagerne gav udtryk for betænkeligheder med hensyn til de finansielle kontrollers restriktive karakter, den nationale overvågningsmekanismes manglende upartiskhed og »overvågningsudvalgets« effektivitet [15].

12. De hævdede, at overvågningsmekanismen for grænseforvaltning er ineffektiv, da kun én af de involverede institutioner (den nationale gennemsigtighedsmyndighed) har beføjelser til at undersøge tilbagedrivelser. De gjorde også gældende, at mekanismen ikke er fuldstændig uafhængig eller upartisk. De anførte, at Kommissionen ikke har kontrolleret og dermed sikret, at HEC-chartret fortsat er opfyldt, og at den fandt, at den omstændighed, at mekanismen blev oprettet, var tilstrækkelig til at fastslå, at det græske program overholder sine forpligtelser vedrørende grundlæggende rettigheder. Kommissionen har en forpligtelse til at sikre lovlig anvendelse af EU-midler ("resultatforpligtelse") og ikke blot til at sikre, at medlemsstaterne har indført en overvågningsmekanisme ("due diligence-forpligtelse"). ^[16]

13. Klagerne hævdede, at Kommissionen ikke fremlagde oplysninger om, hvordan den udøvede sin rådgivende rolle i overvågningsudvalget. Klagerne var også bekymrede over, at civilsamfundsorganisationer indtil for nylig var udelukket fra at deltage i dette udvalg, og at der selv nu er praktiske mangler og begrænsninger i deres deltagelse. Civilsamfundsorganisationer får f.eks. delvise og alt for tekniske oplysninger uden henvisning til grundlæggende rettigheder. Klagerne var også bekymrede over dette udvalgs effektivitet, da det er afhængigt af den nationale overvågningsmekanisme for at henlede dets opmærksomhed på spørgsmål om manglende overholdelse af grundlæggende rettigheder eller relaterede klager.

14. Efter klagernes opfattelse håndhæver Kommissionen ikke effektivt de betingelser vedrørende grundlæggende rettigheder, der er fastsat i reglerne om EU-midler. De henviste bl.a. til de mekanismer, hvorved Kommissionen kan suspendere, inddrive, begrænse eller pålægge betingelser for anvendelsen af midler [17] Kommissionen har ikke indført mekanismer og processer, der kan sikre en effektiv og uafhængig vurdering af opfyldelsen af den horisontale grundforudsætning for chartret i forbindelse med udbetalingen af EU-midler til medlemsstaterne.

15. Klagerne hævdede også, at der er manglende gennemsigtighed med hensyn til de oplysninger, der er tilgængelige om de foranstaltninger, som Grækenland kan forpligte sig til at overholde sine forpligtelser vedrørende grundlæggende rettigheder. Det samme gælder for, hvordan Kommissionen vurderede Grækenlands opfyldelse af den horisontale grundforudsætning for chartret, da det nationale program blev godkendt, og hvordan den fortsat overvåger opfyldelsen af disse betingelser i hele finansieringsperioden. De hævdede også, at offentligheden ikke har adgang til oplysninger om resultaterne af de klager, der behandles af Grækenlands klagemekanisme til undersøgelse af påstande om krænkelser af de grundlæggende rettigheder. 

16. Efter klagernes opfattelse har Kommissionen heller ikke behandlet påstande om inddragelse af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) i tilbagedrivelser i grænseforvaltningsoperationer i Grækenland. Kommissionen har stemmeret i Frontex' bestyrelse og er ansvarlig for at gennemgå dets arbejde samt evaluere og godkende videreførelsen af Frontex' missioner og EU's finansiering heraf.

Kommissionens argumenter

17. Kommissionen anførte, at opgaverne i forbindelse med gennemførelsen af finansieringen for begge programmeringsperioder er uddelegeret til de græske myndigheder. Medlemsstaterne bevarer det primære ansvar for at sikre overholdelse af EU-retten og folkeretten, herunder forpligtelser vedrørende grundlæggende rettigheder, og for at undersøge eventuelle påstande om overtrædelser. Kommissionens rolle er på forhånd at vurdere og godkende udformningen af det finansieringsprogram, som medlemsstaten har foreslået, og derefter føre tilsyn med og overvåge de finansierede projekter. Kommissionen bør sikre, at medlemsstaterne har indført forvaltnings- og kontrolsystemer, der opfylder kravene i den retlige ramme.

18. Senest i februar i året efter det år, hvor der blev afholdt midler i et projekt under et program, udarbejder og sender den pågældende medlemsstat en »akkumuleringsrapport« til Kommissionen. Dette danner grundlag for Kommissionens beslutning om, hvorvidt betalinger kan refunderes, eller om og hvordan der skal foretages finansiel kontrol og revision. Disse kan være i form af "skrivebordsgennemgange" (dvs. dets personale i Bruxelles, der gennemgår de tilgængelige oplysninger), besøg på stedet og systemrevisioner og efterfølgende revisioner. For den nuværende programmeringsperiode skal rapporten foreligge i februar 2025 og vil være den første rapport af denne art for denne periode.

19. Overvågningen af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder er blevet styrket i perioden 2021-2027, da medlemsstaterne nu skal sikre opfyldelsen af horisontale grundforudsætninger, herunder chartret om grundlæggende rettigheder. Kommissionen kan ikke godtgøre udgifter i forbindelse med operationer, der er knyttet til en specifik målsætning, for hvilken HEC'erne ikke er opfyldt ^[18]. Hvis Kommissionen finder, at HEC'erne ikke længere er opfyldt, vil den følge de trin, der er fastsat i artikel 15, stk. 6, i forordningen om fælles bestemmelser ^[19] Overholdelsen af HEC'erne, herunder chartret om HEC'er, vurderes, når programmerne oprindeligt godkendes og i hele programperioden.

20. For at sikre, at Grækenland overholder den horisontale grundforudsætning for chartret, anmodede Kommissionen de græske myndigheder om at oprette en overvågningsmekanisme til at kontrollere, at projekter, der gennemføres under det nationale program, effektivt anvender og gennemfører chartrets bestemmelser. Denne mekanisme giver de relevante græske myndigheder mulighed for at efterforske (og retsforfølge) forseelser. Ifølge Kommissionen har Grækenland påberåbt sig et »tretrinssystem«, der omfatter:

a. Interne efterforskningsprocedurer (f.eks. af det græske politi og den græske kystvagt)

b. Uafhængige nationale myndigheder (den nationale gennemsigtighedsmyndighed, den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i ministeriet for migration og asyl, det særlige udvalg om overholdelse af grundlæggende rettigheder i ministeriet for migration og asyl og den græske ombudsmand)

c. Retsmyndighederne (dvs. den offentlige anklager og domstolene, herunder søretterne, hvor det er relevant).

21. Indtil videre har Kommissionen ikke modtaget "bekræftet dokumentation" gennem denne overvågningsmekanisme for, at EU-midler blev anvendt til eller lettede krænkelser af de grundlæggende rettigheder, hvilket ville give anledning til at suspendere disse midler.

22. Kommissionen har også en overvågnings- og rådgivningsrolle i de »overvågningsudvalg«, som medlemsstaterne har nedsat for at overvåge gennemførelsen af de nationale programmer [20]. Hvis udvalgene konstaterer potentielle krænkelser af de grundlæggende rettigheder, træffes der opfølgende foranstaltninger.

23. Overvågningsudvalget i Grækenland modtager årlige ajourføringer om sager, der gennemgås af overvågningsmekanismen, og klager vedrørende krænkelser af de grundlæggende rettigheder. Kommissionen anmodede Grækenland om at udvide medlemskabet af overvågningsudvalget til at omfatte civilsamfundet og internationale organisationer, hvilket Grækenland for nylig indvilligede i at gøre.

24. Som en yderligere mekanisme til overvågning af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder blev der i 2020 undertegnet et aftalememorandum [21] af Kommissionen, EU-agenturerne og den græske regering. Derefter blev der oprettet en taskforce for migrationsstyring [22], der består af de samme parter, og hvis arbejde støttes af Kommissionens personale, der er fast udstationeret i Grækenland.

25. Kommissionen er fast besluttet på fortsat at samarbejde med de græske myndigheder for at sikre, at det eksisterende system er robust og giver mulighed for undersøgelse af påstande og den nødvendige opfølgning gennem interne disciplinærorganer, uafhængige myndigheder og retsvæsenet [23]. Kommissionen anmoder om regelmæssige opdateringer om status for igangværende undersøgelser og henviste til specifikke eksempler på disse anmodninger [24].

26. Efter en klage [25], der blev indgivet i juli 2023 af Frontex' ansvarlige for grundlæggende rettigheder, gav Kommissionen de græske myndigheder en kopi af klagen, opfordrede dem til at undersøge den og underrette Kommissionen om resultatet. Den endelige rapport er endnu ikke færdigbehandlet, men i juni 2024 meddelte den græske nationale myndighed med ansvar for forvaltning af projekterne Kommissionen, at den foreløbige konklusion er, at der ikke er noget bevis for krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med EU-midler. Det er for tidligt for Kommissionen at overveje, hvilke foranstaltninger den kan træffe, når den har modtaget undersøgelsens endelige rapport. Det er første gang, at Kommissionen har modtaget en "klage fra interessenter", jf. artikel 69, stk. 7, i forordningen om fælles bestemmelser, vedrørende Grækenland og generelt.

27. På samme måde sendte Kommissionen efter medierapporter i juni 2024 om krænkelser af de grundlæggende rettigheder [26] et brev til de græske myndigheder, hvori den anmodede Grækenland om at bekræfte, hvilke foranstaltninger de nationale myndigheder havde truffet. De græske myndigheder besvarede Kommissionens anmodning den 8. august 2024.

28. I princippet vil Kommissionen ikke anfægte resultatet af de nationale undersøgelser. Hvis civilsamfundsorganisationer eller andre troværdige kilder fremlægger yderligere oplysninger, kan Kommissionen tage hensyn hertil og gøre medlemsstatens regering eller overvågningsudvalget opmærksom herpå. Hvis der imidlertid er bevis for, at EU-midler ikke anvendes i overensstemmelse med gældende ret, herunder chartret, vil Kommissionen gøre brug af de midler, den har til rådighed, herunder afbryde eller suspendere betalinger, anvende finansielle korrektioner og indlede traktatbrudsprocedurer.

29. For så vidt angår Frontex har Kommissionen som medlem af Frontex' bestyrelse ført an i bestræbelserne på at styrke Frontex' ramme for overvågning og overholdelse af de grundlæggende rettigheder. I 2024 offentliggjorde Kommissionen sin evaluering af, hvordan Frontex-forordningen ^[27] anvendes, hvori den konstaterede, at selv om forordningen i væsentlig grad udvidede og styrkede rammen for overvågning og overholdelse af de grundlæggende rettigheder i Frontex, er rammens overordnede effektivitet begrænset af mangler og manglende klarhed i forordningen, navnlig for så vidt angår de nationale myndigheder med ansvar for grænseforvaltning ^[28]. Efter Kommissionens opfattelse vil dette skulle håndteres ved hjælp af en mere effektiv gennemførelse.

30. Kommissionen erklærede, at den fortsat vil arbejde tæt sammen med de græske myndigheder, også i sin rådgivende rolle i det græske overvågningsudvalg, for at sikre gennemsigtighed i undersøgelserne og overholdelse af de grundlæggende rettigheder med hensyn til gennemførelsen af EU-midler i Grækenland til støtte for grænseforvaltningen.

Ombudsmandens vurdering

Vurdering af Grækenlands nationale program

31. EU-lovgivningen om finansiering af grænseforvaltning til Grækenland kræver, at alle finansierede aktiviteter og programmer er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og EU-retten [29]. I forbindelse med andre undersøgelser vedrørende EU-midler har Ombudsmanden anført, at selv om Kommissionen ikke selv har mulighed for direkte at overvåge grænseforvaltningsaktiviteter på stedet, har den beføjelse og en forpligtelse til at sikre, at EU-midler, der ydes til en medlemsstat, anvendes i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og EU-retten [30].

32. I forordningen om fælles bestemmelser fastsættes det, at vurderingen af, om medlemsstaterne opfylder de horisontale grundforudsætninger, er en integreret del af Kommissionens vurdering af deres nationale programmer forud for deres godkendelse [31]. Kommissionens afgørelse om godkendelse af nationale programmer omfatter Kommissionens holdning til, om de opfylder grundforudsætningerne.

33. På grundlag af Kommissionens svar i forbindelse med denne undersøgelse forstår Ombudsmanden, at det forhold, at Grækenland har indført en overvågningsmekanisme og et overvågningsudvalg (yderligere oplysninger nedenfor), er centralt for Kommissionens konklusion om, at det græske program opfylder den horisontale grundforudsætning for chartret. I Kommissionens gennemførelsesafgørelser og tilhørende bilag om godkendelse af de nationale programmer anføres det imidlertid blot i artikel 3, at de "horisontale grundforudsætninger er opfyldt". Hverken den oprindelige afgørelse, bilagene hertil eller de ajourførte udgaver fra 2023 eller 2024 og bilagene hertil indeholder nogen begrundelse for, hvordan Kommissionen vurderede, at programmerne opfyldte den horisontale grundforudsætning for chartret.

34. Overholdelsen af den horisontale grundforudsætning for chartret bør fastslås på grundlag af dokumentation og en særlig vurdering fra Kommissionens side. I løbet af undersøgelsen sendte Kommissionen Ombudsmanden de skrivelser, den havde sendt til den græske regering, med sine bemærkninger til Grækenlands selvevalueringer af landets overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder. Kommissionen fremlagde imidlertid ikke sin egen vurdering af det græske programs overensstemmelse med den horisontale grundforudsætning for chartret, da den godkendte programmet.

35. Denne mangel på gennemsigtighed er beklagelig og er noget, som Kommissionen bør forsøge at afhjælpe, når den revurderer Grækenlands overholdelse af den horisontale grundforudsætning for chartret i forbindelse med overvågningen af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder under programgennemførelsen, jf. nedenfor.

Overvågning af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder

36. Der er en række måder, hvorpå Kommissionen overvåger anvendelsen af EU-midler i Grækenland, navnlig gennem: a) finansiel kontrol og revision i henhold til finansforordningen eller de relevante forordninger om fondene, b) dens rådgivende rolle i overvågningsudvalget og c) dens rolle i taskforcen om migrationsstyring.

37. Med hensyn til finansiel kontrol forklarede Kommissionen, at den opfylder sin overvågningsforpligtelse ved hjælp af rapporteringskrav, skrivebordsgennemgange og besøg på stedet og kan foretage revisioner og kontroller på stedet. Kommissionen anførte, at den forventede, at Grækenland ville forelægge sin første "akkumuleringsrapport" senest den 15. februar 2025. Ombudsmanden forstår, at denne akkumuleringsrapport vedrører "sikkerhedspakken" for regnskabsaflæggelse fra medlemsstater, der modtager EU-midler. Dette vil være et vigtigt skridt i fastlæggelsen af den finansielle kontrol, den vil anvende, og i vurderingen af, om Grækenland fortsat overholder den horisontale grundforudsætning for chartret i programperioden.

38. Selv om den finansielle kontrol kan bidrage til at kontrollere overholdelsen af principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, er det imidlertid ikke klart, hvor effektiv denne kontrol er med hensyn til at identificere og overvåge overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, der støttes af anvendelsen af EU-midler. Disse kontroller fokuserer på at kontrollere, om programmerne overholdt de gældende regler, og om regnskaberne for programmerne er fuldstændige, nøjagtige og retvisende.

39. På grundlag af inspektionen i forbindelse med denne undersøgelse blev der for perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2023 ikke konstateret nogen overtrædelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af EU-midler i nogen af de 30 »besøg på stedet«, revisioner eller evalueringsrapporter, som Kommissionen førte tilsyn med [32].

40. Kommissionen erkendte, at formålet med dens revisioner ikke er at undersøge overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, men at fastslå, om systemet til forvaltning og kontrol af EU-finansiering på medlemsstatsniveau er robust. Hvis der opstår spørgsmål om potentielle overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, gør Kommissionen (i tilfælde af delt forvaltning) de relevante nationale myndigheder opmærksom herpå, og i første omgang foretager disse myndigheder enhver undersøgelse. Kommissionen anførte, at individuelle krænkelser af de grundlæggende rettigheder ikke i sig selv ville gøre det muligt for den at suspendere eller begrænse midler, medmindre der etableres en direkte forbindelse til en specifik EU-udgift, og da først efter en indledende undersøgelse foretaget af den relevante nationale myndighed. I løbet af undersøgelsen erkendte den imidlertid, at manglende opfyldelse af den horisontale grundforudsætning for chartret kunne udgøre en alvorlig mangel og/eller en uregelmæssighed, som ville føre til, at den ville afbryde eller suspendere en betalingsanmodning og/eller pålægge en finansiel korrektion [33]. Dette understøttes af ordlyden af forordningen om fælles bestemmelser, idet manglende opfyldelse af den horisontale grundforudsætning for chartret kunne betyde, at Kommissionen vil trække disponible uudnyttede midler tilbage og betyde, at medlemsstaten ikke længere har adgang hertil (»frigørelse«)[34].

41. Ombudsmanden er opmærksom på begrænsningerne i Kommissionens finansielle kontrol med hensyn til at identificere overtrædelser af de grundlæggende rettigheder som beskrevet ovenfor. For den nuværende programperiode (2021-2027) er disse kontroller imidlertid blevet styrket ved forordningen om fælles bestemmelser med indførelsen af den horisontale grundforudsætning for chartret, som forbyder tilbagebetaling af betalinger, som en medlemsstat har anmeldt, medmindre den har indført en mekanisme til effektiv anvendelse og gennemførelse af chartret og til indberetning af spørgsmål om manglende overholdelse eller klager vedrørende grundlæggende rettigheder. Forordningen styrkede også både Kommissionens overvågningsrolle og overvågningsforpligtelse, da Kommissionen er eneansvarlig for at vurdere, om betingelserne er opfyldt for hele programperioden.

42. Som nævnt ovenfor godkendte Kommissionen det græske program og fandt på daværende tidspunkt, at Grækenlands overvågningsmekanisme og -udvalg opfyldte den horisontale grundforudsætning for chartret. Grækenland har specifikt indført en mekanisme til overvågning af grundlæggende rettigheder , som efterforsker og retsforfølger forseelser begået af de relevante græske myndigheder, herunder påstande om overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, og skal rapportere til overvågningsudvalget. Som Ombudsmanden anførte i forbindelse med en tidligere undersøgelse vedrørende EU's midler til grænseforvaltning, bør en sådan overvågningsmekanisme være uafhængig, og den bør være effektiv med hensyn til at sikre overholdelse af de grundlæggende rettigheder og EU-retten [35]. Senest tre måneder efter godkendelsen af Grækenlands nationale program for Grækenland modtog Kommissionen et fælles indlæg fra civilsamfundsorganisationer, der gav udtryk for flere betænkeligheder med hensyn til denne overvågningsmekanismes uafhængighed og upartiskhed.

43. På trods af disse betænkeligheder synes Kommissionen indtil videre ikke at have revurderet mekanismen. I mellemtiden har internationale menneskerettighedsorganer og EU's menneskerettighedsorganer [36] og den græske ombudsmand givet udtryk for forskellige troværdige bekymringer over krænkelser af de grundlæggende rettigheder. Senest fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i januar 2025, at der var en systematisk praksis med tilbagedrivelser af tredjelandsstatsborgere fra de græske myndigheders side [37]. Kommissionen bør tage hensyn til disse betænkeligheder, når den revurderer, om Grækenlands program opfylder den horisontale grundforudsætning for chartret, inden der udbetales midler.

44. Grækenland har også nedsat et enkelt udvalg til overvågning af sine programmer under tre EU-finansieringsinstrumenter, hvoraf to er omfattet af denne undersøgelse. Oprettelsen af overvågningsudvalget i Grækenland er en positiv udvikling. Selv om det er uklart, hvorfor civilsamfundsorganisationer ikke blev inddraget fra starten, er det siden blevet muligt for dem at deltage som medlemmer. Der synes dog stadig at være grænser for deres deltagelse. Fire civilsamfundsorganisationer har stemmeret, når udvalget drøfter tværgående spørgsmål eller spørgsmål, der specifikt vedrører Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, men de har ikke stemmeret i spørgsmål, der er specifikke for FIS og IGFV. Som sådan kan de ikke foreslå, at spørgsmål opføres på dagsordenen for møder, der er specifikke for FIS og IGFV, og de kan heller ikke rejse disse spørgsmål på møder uden udvalgets samtykke.

45. Civilsamfundsorganisationernes meningsfulde deltagelse i overvågningsudvalgene spiller en afgørende rolle i overvågningsprocessen [38]. Dette er også i overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om at styrke anvendelsen af chartret, herunder styrke civilsamfundsorganisationer, rettighedsforkæmpere og retsvæsenets aktører [39]. Kommissionen bør derfor indtrængende opfordre Grækenland til at fremme en meningsfuld deltagelse af sådanne organisationer som medlemmer af overvågningsudvalg med fuldgyldige rettigheder.

Desuden baserer udvalget sig på overvågningsmekanismens effektive og rettidige rapportering af bekymringer vedrørende grundlæggende rettigheder. Hvis overvågningsmekanismen ikke handler upartisk, vil dette have en negativ indvirkning på udvalgets effektivitet ved at fratage det de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sin egen funktion.

47. Taskforcen for migrationsstyring spiller en vigtig rolle med hensyn til at give Kommissionen oplysninger om overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af EU-midler, navnlig gennem sit personale, der permanent er udstationeret på stedet i Grækenland. På samme måde vil Kommissionen som medlem af Frontex' bestyrelse være opmærksom på bekymringer vedrørende overholdelse af de grundlæggende rettigheder, som kan være forbundet med anvendelsen af EU-midler på grænseforvaltningsområdet. Disse oplysninger er uvurderlige og kan anvendes som grundlag for Kommissionens risikoanalyse, når den overvejer anvendelsen af finansiel kontrol og revision. Det kan også være en kilde til oplysninger om Grækenlands fortsatte opfyldelse af den horisontale grundforudsætning for chartret i det nationale programs løbetid.

48. Det er bydende nødvendigt, at personer med faktisk førstehåndskendskab til bekymringer vedrørende grundlæggende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af EU-midler inddrages i processen med henblik på at danne grundlag for Kommissionens foranstaltninger og afgørelser, herunder om udøvelse af finansiel kontrol, eller enhver revurdering af, om Grækenlands program opfylder den horisontale grundforudsætning for chartret.

49. Inspektionen i forbindelse med denne undersøgelse viste, at Kommissionen har udarbejdet nogle interne retningslinjer for, hvordan vurderingen af opfyldelsen af den horisontale grundforudsætning for chartret skal foretages, samt en arbejdsgang med angivelse af de relevante dele af den ansvarlige Kommission, fristerne for deres bidrag og en tjekliste. På grundlag af Ombudsmandens undersøgelse ser det imidlertid ud til, at Kommissionen ikke har indført formelle procedurer til vurdering af overholdelsen af den horisontale grundforudsætning for chartret i hele programperioden eller kriterier for at fastslå, hvordan den vil etablere en forbindelse mellem manglende overholdelse af de grundlæggende rettigheder i en konkret sag og de EU-midler, der ydes til de nationale myndigheder. Ombudsmanden vil behandle dette med forslag nedenfor.

50. Selv om Kommissionen bør sikre Grækenlands overholdelse af den horisontale grundforudsætning for chartret under hele gennemførelsen af det nationale program, ser det ud til, at tidspunktet for en eventuel revurdering er knyttet til udbetalingen af midler, da midlerne ikke kan udbetales, medmindre betingelserne er opfyldt. En eventuel revurdering bør således foretages senest, når Grækenland har indgivet en betalingsanmodning til Kommissionen, men inden en udbetaling finder sted. Som sådan skal dette nu behandles af Kommissionen som led i dens vurdering af, hvad den beskrev på mødet med Ombudsmandens undersøgelseshold som Grækenlands "akkumuleringsrapport" (jf. punkt 37).

Gennemsigtighed i overvågnings- og rapporteringsprocessen

51. For at sikre offentlig kontrol med og ansvarlighed for, hvordan Grækenland overholder sine forpligtelser vedrørende grundlæggende rettigheder i forbindelse med EU-finansierede grænseforvaltningsaktiviteter, bør der være tilstrækkelig gennemsigtighed i alle relevante dokumenter. Selv om Grækenlands programmer for både FIS og IGFV er offentligt tilgængelige, er der kun få detaljer om de mekanismer, Grækenland har indført for at opfylde den horisontale grundforudsætning for chartret, og denne detalje stemmer ikke overens med de forklaringer, som Kommissionen gav på mødet med Ombudsmandens undersøgelseshold.

52. Det er vigtigt at bemærke, at overvågningsudvalgets mødereferater foreligger rettidigt. Ombudsmanden er imidlertid af den opfattelse, at Kommissionen bør sikre proaktiv offentliggørelse af i) eventuelle foranstaltninger, som Grækenland har vedtaget for at overholde den horisontale grundforudsætning for chartret, ii) Grækenlands egenvurdering(er), iii) Kommissionens vurdering(er) og iv) oplysninger om, hvordan de eksisterende overvågningsmekanismer fungerer [40]. Denne øgede gennemsigtighed vil bidrage til at sikre offentlighedens tillid til EU og dets evne til at beskytte de grundlæggende rettigheder. Dette er så meget desto vigtigere, som klagerne hævder, at de er stødt på vanskeligheder med at få aktindsigt [41] i visse dokumenter, som Kommissionen er i besiddelse af, vedrørende Grækenlands overholdelse af sine forpligtelser med hensyn til grundlæggende rettigheder. Som nævnt ovenfor opfordrer Ombudsmanden i betragtning af betydningen af at lette offentlighedens kontrol med og ansvarlighed for, hvordan disse midler anvendes, Kommissionen til at foregribe anmodninger om aktindsigt og sikre størst mulig gennemsigtighed ved kun under ekstraordinære omstændigheder at anvende de undtagelser fra aktindsigt, der er fastsat i lovgivningen [42].

Hvordan Kommissionen behandler specifikke rapporter om krænkelser af grundlæggende rettigheder i Grækenland

53. Som nævnt ovenfor er det Kommissionens praksis at afvente resultaterne af procedurer og undersøgelser på nationalt plan, inden den foretager sin egen vurdering, hvis der er påstande om krænkelser af de grundlæggende rettigheder. Kommissionen er imidlertid ikke retligt forpligtet til at gøre dette. Kommissionen er ansvarlig for at sikre, at medlemsstaterne overholder EU-retten, herunder chartret, og skal også handle for at beskytte EU-budgettet [43].

54. I henhold til forordningen om fælles bestemmelser er Kommissionen ansvarlig for proaktivt at vurdere, om en medlemsstat opfylder den horisontale grundforudsætning for chartret, mens programmet er i gang, og ikke for, at den kun kan handle, hvis medlemsstaten signalerer en potentiel overtrædelse. Dermed overholder den sine forpligtelser til at sikre overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder. Desuden fremgår det ikke af Kommissionens interne vejledning til medlemsstaterne om, hvordan man sikrer overholdelse af den horisontale grundforudsætning for chartret, at Kommissionen kun vil vurdere overholdelsen på grundlag af resultaterne af nationale undersøgelser. Det fremgår heller ikke af vejledningen, at Kommissionen kun ville foretage sin egen vurdering, hvis medlemsstaten underrettede den om en potentiel overtrædelse. Hvis Kommissionen modtager troværdige klager over krænkelser af de grundlæggende rettigheder, enten gennem det græske overvågningsudvalg eller direkte eller gennem taskforcen for migrationsstyring eller Frontex' bestyrelse [44], bør den derfor behandle disse alvorligt. Dette indebærer en vurdering af, om der er en identificerbar forbindelse til EU-finansierede aktiviteter, og om der umiddelbart er tegn på potentiel manglende overholdelse af finansieringsreglerne. Kommissionen bør også undersøge, om sådanne klager giver anledning til bekymring med hensyn til manglende opfyldelse af den horisontale grundforudsætning for chartret og bør danne grundlag for bredere drøftelser om, hvorvidt den pågældende medlemsstat overholder EU-retten. 

55. I løbet af undersøgelsen henviste Ombudsmanden til to specifikke eksempler på rapporter, der gav anledning til troværdige bekymringer over krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af EU-midler: en klage, der blev henvist af Frontex' ansvarlige for grundlæggende rettigheder, og en hændelse i juni 2024, der blev dækket af internationale medier [45]. I forbindelse med klagen fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder gav Kommissionen de græske myndigheder en kopi af klagen og opfordrede dem til at undersøge klagen og underrette Kommissionen om resultatet. Kommissionen blev i juni 2024 underrettet om, at der efter en foreløbig inspektion foretaget af forvaltningsmyndigheden i Grækenland ikke var bevis for krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med EU-midler. Med hensyn til medierapporterne svarede de græske myndigheder i august 2024 efter en anmodning om at bekræfte de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan. I begge tilfælde anførte Kommissionen, at den var nødt til at forlade sig på de græske myndigheder for at undersøge sagen. Under mødet med undersøgelsesholdet sagde Kommissionen, at den afventede en endelig rapport fra de græske myndigheder, og at den, hvis dette afslørede krænkelser af de grundlæggende rettigheder, ville foretage sin egen vurdering af klagen fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder.

56. Under omstændigheder, hvor Kommissionen indhenter synspunkter fra den relevante nationale forvaltnings- eller revisionsmyndighed i Grækenland, bør disse ikke betragtes som afgørende, men snarere som forberedende, der har til formål at danne grundlag for Kommissionens egen vurdering af overholdelsen. De bør heller ikke unødigt forsinke eller forhindre Kommissionens vurdering. På samme måde bør ethvert resultat af de administrative eller retslige myndigheders undersøgelser inden for rammerne af den nationale overvågningsmekanisme også danne grundlag for Kommissionens egen vurdering og ikke erstatte den. Mens Grækenlands nationale overvågningsmekanisme har til formål at undersøge og håndtere overtrædelser af national ret, bør Kommissionen vurdere potentielle overtrædelser af chartret om grundlæggende rettigheder, standarder for grundlæggende rettigheder og EU-retten mere generelt.  

57. I forbindelse med en anden undersøgelse vedrørende delt forvaltning af EU-midler [46] anførte Ombudsmanden, at Kommissionen bør gøre alt, hvad der står i dens magt, for at sikre respekten for de grundlæggende rettigheder, når EU-midlerne anvendes. Det forhold, at Kommissionen ikke er direkte ansvarlig for forvaltningen af midlerne, bør aldrig bruges som en grund til ikke at handle, hvis de grundlæggende rettigheder er blevet eller risikerer at blive krænket i forbindelse med anvendelsen af disse midler. Kommissionen har også mulighed for at indlede traktatbrudsprocedurer, hvis en medlemsstat vedvarende og systematisk misligholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten og/eller folkeretten, herunder chartret. I denne forbindelse er Kommissionen heller ikke afhængig af nogen vurdering fra en national myndighed i den pågældende medlemsstat.

58. På denne baggrund er Ombudsmanden af den opfattelse, at Kommissionen bør foretage sin egen vurdering af, om disse rapporter tyder på en overtrædelse af de betingelser, der er knyttet til finansieringsprogrammerne. Ved gennemførelsen af denne vurdering bør Kommissionen anvende de værktøjer, den har til rådighed i henhold til finansieringsforordningerne og forordningen om fælles bestemmelser, såsom skrivebordskontrol og kontrol på stedet. På grundlag af denne uafhængige vurdering fra Kommissionen bør den, hvis der er legitime betænkeligheder med hensyn til krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med EU-midler, overveje de muligheder, der er til rådighed for at afhjælpe den manglende overholdelse, og træffe passende foranstaltninger. Ombudsmanden vil behandle dette i sine forslag nedenfor.

Konklusion

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:

Undersøgelsen identificerede områder, som Kommissionen bør tage fat på for at forbedre den måde, hvorpå den overvåger og sikrer overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med de grænseforvaltningsmidler, der ydes til Grækenland. Disse behandles i de relaterede forslag til forbedringer.

Eftersom Kommissionen i øjeblikket afventer en endelig rapport fra de græske myndigheder i en af de individuelle sager om påståede krænkelser af de grundlæggende rettigheder, der er rejst i denne undersøgelse, og nu også vil vurdere Grækenlands udgifter under det relevante program, mener Ombudsmanden, at der ikke er grundlag for yderligere undersøgelser på nuværende tidspunkt.

Klagerne og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Forslag til forbedringer

Kommissionen bør:

1. Fastlægge retningslinjer for vurdering af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, navnlig den horisontale grundforudsætning vedrørende chartret om grundlæggende rettigheder, i hele programmeringsperioden. Retningslinjerne bør omfatte behovet for at tage hensyn til uafhængige informationskilder i Kommissionens vurderinger. Som led i disse retningslinjer bør Kommissionen fastsætte kriterier for at afgøre, under hvilke omstændigheder den vil tilbageholde eller suspendere EU-midler for manglende overholdelse af de grundlæggende rettigheder og/eller den horisontale grundforudsætning for chartret, og offentliggøre disse kriterier.

2. Overveje, om den horisontale grundforudsætning for chartret fortsat er opfyldt i lyset af de troværdige klager, den har modtaget om potentielle spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder, herunder de to sager om påstået manglende overholdelse af grundlæggende rettigheder, der er rejst i denne undersøgelse.

3. Øge gennemsigtigheden af de foranstaltninger, som Grækenland har truffet for at opfylde den horisontale grundforudsætning for chartret, Kommissionens egen vurdering(er) af opfyldelsen af den horisontale grundforudsætning for chartret og indberetningen af klager over og manglende overholdelse af den horisontale grundforudsætning for chartret ved proaktivt at offentliggøre alle relevante oplysninger.

4. opfordrer indtrængende Grækenland til at fremme civilsamfundsorganisationers meningsfulde deltagelse som medlemmer af overvågningsudvalget med fulde rettigheder;

Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand

Strasbourg, den 21. februar 2025

 

[1] Yderligere oplysninger om de forskellige måder at forvalte EU-midler på findes på: https://commission.europa.eu/funding-tenders/find-funding/funding-management-mode_en og https://home-affairs.ec.europa.eu/funding/borders-and-visa-funds/integrated-border-management-fund-border-management-and-visa-instrument-2021-27_en.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 af 16. april 2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:32014R0514

Artikel 4 i forordning (EU) 2021/1148 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2021/1148/oj/eng

[3] Forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik: https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2021/1060/oj.

[4] Artikel 9, stk. 1, i forordning 2021/1060.

[5] Artikel 15 i forordning 2021/1060.

[6] Artikel 2, stk. 2, i forordning 2021/1060.

[7] Ibid.

[8] FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder definerer tilbagedrivelser som: "forskellige foranstaltninger truffet af stater, som resulterer i, at migranter, herunder asylansøgere, summarisk tvinges tilbage til det land, hvorfra de forsøgte at passere eller har passeret en international grænse uden adgang til international beskyttelse eller asylprocedurer eller nægtes enhver individuel vurdering af deres beskyttelsesbehov, som kan føre til en overtrædelse af princippet om non-refoulement."

[9] Se blandt mange andre:

https://rm.coe.int/letter-addressed-to-the-prime-minister-of-greece-by-dunja-mijatovic-co/1680ac03ce

https://rm.coe.int/pushed-beyond-the-limits-urgent-action-needed-to-end-human-rights-viol/1680a5a14d

https://rm.coe.int/1680b0e4e1

[10] de:border//migration justice collective, Legal Centre Lesvos, Equal Rights Beyond Borders, HIAS Greece og Mobile Info Team sammen med flere efterforskningspartnere.

[11] https://www.ombudsman.europa.eu/en/doc/correspondence/en/187208

[12] https://www.ombudsman.europa.eu/en/opening-summary/en/177468

[13] https://www.ombudsman.europa.eu/en/doc/inspection-report/en/195172

I henhold til international menneskerettighedslovgivning garanterer princippet om non-refoulement, at ingen bør sendes tilbage til et land, hvor de ville blive udsat for tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og anden uoprettelig skade. Dette princip gælder for alle migranter til enhver tid, uanset migrationsstatus.

[15] Udvalgets rolle er at identificere og effektivt imødegå bekymringer om, at EU-midler er blevet anvendt i strid med de grundlæggende rettigheder. Den inddrager de nationale myndigheder, civilsamfundets aktører og Kommissionen, som har en rådgivende rolle.

[16] Klagerne henviste til: en ekspertrapport indgivet i en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (A.E. mod Grækenland, tillæg nr. 15783/21: https://hudoc.echr.coe.int/#{%22itemid%22:[%22001-214647%22]}); en beslutning fra Europa-Parlamentet af 7. februar 2024: https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2024-0069_EN.html; en rapport fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmperes situation »Preliminary observations and recommendations«, 22. juni 2022 https://view.officeapps.live.com/op/view.aspx?src=https%3A%2F%2F%2Fwww.ohchrorg.%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2F2022-06%2FEOM-Statement-Grece-Defendersdocx& wdOrigin=BROWSELINK; bidrag fra det græske civilsamfund og den græske ombudsmand, der er nævnt i Kommissionens årlige rapport om retsstatssituationen 2024 om Grækenland https://commission.europa.eu/document/download/6741f4b2-6a10-44ba-b40c-97a5a38e6827_en?filename=21_1_58062_coun_chap_greece_en.pdf;, s. 27-28; og en rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Vejledning om undersøgelse af påstået mishandling ved grænserne, se afsnit 4.2 https://fra.europa.eu/en/publication/2024/guidance-investigating-alleged-ill treatment-borders.

[17] Artikel 17 og 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 33 i forordning 2018/1046 (finansforordningen), artikel 9, 15, 96 og 97 i forordning 2021/1060 (forordningen om fælles bestemmelser), artikel 3-5 i forordning 2020/2092 (den generelle ordning med konditionalitet), artikel 3, stk. 4, artikel 10, stk. 2 og 3, i forordning 515/2014 (ISF-forordningen).

[18] Artikel 15 og bilag III i forordningen om fælles bestemmelser.

[19] Artikel 15, stk. 6: "Hvis Kommissionen finder, at en grundforudsætning ikke længere er opfyldt, underretter den medlemsstaten og redegør for sin vurdering. Derefter følges proceduren i stk. 4, andet og tredje afsnit. Hvis Kommissionen på grundlag af medlemsstatens bemærkninger konkluderer, at den manglende opfyldelse af grundforudsætningen fortsætter, og uden at det berører artikel 105, kan udgifter vedrørende den pågældende specifikke målsætning medtages i betalingsanmodninger, men godtgøres ikke af Kommissionen, før Kommissionen har underrettet medlemsstaten om opfyldelsen af grundforudsætningen i henhold til nærværende artikels stk. 4, første afsnit."

[20] Medlemsstaterne har ansvaret for at nedsætte overvågningsudvalg til at overvåge gennemførelsen af nationale programmer i forbindelse med fondene på området indre anliggender. For perioden 2014-2020, se artikel 12 i forordning (EU) nr. 514/2014. For perioden 2021-2027, se artikel 38, 39 og 40 i forordningen om fælles bestemmelser.

[21] https://home-affairs.ec.europa.eu/system/files/2020-12/03122020_memorandum_of_understanding_en.pdf

[22] https://home-affairs.ec.europa.eu/policies/migration-and-asylum/migration-management/task-force-migration-management_en

[23] Ifølge Kommissionen havde det græske kontor for grundlæggende rettigheder modtaget 29 klager, og den nationale myndighed for gennemsigtighed havde behandlet 194 klager vedrørende hændelser i forbindelse med migrationsstyring. Siden 2020 har de græske retslige myndigheder indledt 77 undersøgelser vedrørende påståede krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseoperationer. Resultatet af disse undersøgelser vil blive forelagt de græske anklagemyndigheder, som er bundet af strenge fortrolighedskrav. Kommissionen vil derfor først få kendskab til sagens realitet, når en eventuel procedure er afsluttet. Kommissionen overvåger også overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, herunder at have indført rettidige og effektive undersøgelser, gennem rapporterne om retsstatssituationen.

[24] I november 2021 underrettede Kommissionen ministeriet for migration og asyl om betænkeligheder vedrørende tilbagedrivelser.

[25] Klagen blev indgivet i henhold til artikel 69, stk. 7, i forordningen om fælles bestemmelser, i henhold til hvilken interessenter kan indgive klager over påstået ulovlig anvendelse af EU-midler, der er omfattet af forordningen. Klagen vedrører væsentlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder og mangler i de nationale procedurer for undersøgelse af krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af EU-midler.

[26] https://www.bbc.com/news/articles/c0vv717yvpeo

[27] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:32019R1896

[28] https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:52024DC0075

[29] Forordning (EU) nr. 514/2014, anden betragtning, forordning 2021/1148, artikel 4, forordning (EU) 2021/1060, sjette og 95. betragtning, artikel 9, 73 og bilag III

[30] https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/152811

[31] Artikel 23, stk. 1, i forordning 2021/1060 

[32] https://www.ombudsman.europa.eu/da/doc/inspection-report/da/195172

[33] Artikel 96, 97 og 103 i forordning 2021/1060

[34] Ibid. kapitel IV

[35] https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/152811

EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder har også opfordret til, at sådanne overvågningsmekanismer skal være uafhængige:

https://fra.europa.eu/en/publication/2023/eu-funds

[36] I november 2024 blev dette rejst af FN's Menneskerettighedskomité, jf. navnlig punkt 20-21:

https://docstore.ohchr.org/SelfServices/FilesHandler.ashx?enc=6QkG1d%2FPPRiCAqhKb7yhskVPFlQ4IoSDu8fUhvjkp803voJpeNnAq2tdDU5DKW4pUxIYB45fsyJxMkSBgSLySwF8uXoQPd2wL6z2F%2BslBu3AthBTIiFvNBayyY8OIHFp

[37] A.R.E. mod Grækenland, dom af 7. januar 2025 i sag nr. 15783/21

 https://hudoc.echr.coe.int/eng#{%22itemid%22:[%22001-238636%22]}

[38] Jf. også https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/155353 (præmis 36).

[39] https://commission.europa.eu/aid-development-cooperation-fundamental-rights/your-rights-eu/eu-charter-fundamental-rights/application-charter/eu-strategy-strengthen-application-charter_en

[40] Med hensyn til omfanget af de oplysninger, som den nationale gennemsigtighedsmyndighed stiller direkte til rådighed om behandlingen af andragender, klager og publikationer vedrørende migration, henviste dens seneste årsberetning fra 2023 (græsk udgave) til at have undersøgt og evalueret 194 rapporter og publikationer, men fremlagde ingen andre detaljer eller statistikker om arten af de klager, som de var rettet mod, resultatet af dens vurdering. Det er værd at bemærke, at der ikke findes nærmere oplysninger om disse aktiviteter i resuméet af den engelske udgave af samme rapport.

[41] I overensstemmelse med forordning 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/en/TXT/?uri=CELEX%3A32001R1049

[42] Artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001

[43] Artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 317 og 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 33, 63, 135, 136, 138 og 142 i forordning 2018/1046 (finansforordningen), artikel 2, nr. 32) og 33), artikel 9, stk. 1, artikel 15, 35, 83, 96, 97 og 104 og bilag III, artikel 3, stk. 5, i forordning 1060/2021 (forordningen om fælles bestemmelser), artikel 3, stk. 5, i forordning 513/2014 (FIS), artikel 4, 21, 31, 42, 55 og 57 i forordning 514/2014 (horisontal forordning), artikel 4 i forordning 2021/1148 (IGFV-forordningen) og EU's charter om grundlæggende rettigheder.

[44] I overensstemmelse med artikel 69, stk. 7, i forordning 2021/1060.

[45] Jf. præmis 27 og 28 ovenfor.

[46] https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/59836