Strasbourg, den 12. oktober 2004

Kære K.

Den 2. oktober 2003 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende Deres deltagelse i den almindelige udvælgelsesprøve KOM/A/11/01 afholdt af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO).

Den 17. november 2003 videresendte jeg klagen til EPSO’s direktør. EPSO fremsendte sin udtalelse den 1. marts 2004. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 29. marts 2004.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Jeg undskylder for den tid, det har taget at behandle din klage.

Komplekset

Baggrund

Klageren deltog i den almindelige udvælgelsesprøve KOM/A/11/01, som Europa-Kommissionen afholdt for at oprette en reserve af ledende administratorer på det civil- og strafferetlige område. Organisationen blev overtaget af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) efter dets oprettelse. Klageren bestod ikke den mundtlige prøve (afsluttende prøve) i ansættelsesproceduren, fordi hans karakter kun var 19, mens det krævede minimum var 20. Klageren indgav derfor en klage til Kommissionen i henhold til artikel 90, stk. 2, nr. 1, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (i det følgende benævnt "artikel 90-klagen"). Han gjorde gældende, at der forelå forskellige uregelmæssigheder, som efter hans opfattelse kunne begrunde, at han fik en højere karakter for prøven og blev opført på reservelisten, eller subsidiært, at han fik mulighed for at tage den mundtlige prøve igen. Han hævdede også at have fået aktindsigt i referatet af sin mundtlige prøve.

I sin artikel 90-klage understregede klageren navnlig, at:

• testen havde været kortere end annonceret


• I modsætning til andre kandidater var han i det væsentlige ikke blevet stillet spørgsmål, som der var et objektivt svar på, men snarere spørgsmål, som havde indebåret en meningstilkendegivelse.


• han var blevet forskelsbehandlet på grund af sit handicap


• Da antallet af ansøgere, der fik adgang til den mundtlige prøve (25), havde været mindre end antallet af pladser på reservelisten (30), var det ikke nødvendigt at udelukke ansøgerne, og den mundtlige prøve burde kun have haft til formål at kontrollere, at ansøgerne opfyldte minimumskravene for at blive opført på reservelisten.


• Afprøvningen af klagerens kendskab til et andet sprog (engelsk) havde været uventet intensiv og havde ikke været i overensstemmelse med de oplysninger, som han fik under den uddannelse, som de tyske myndigheder gav ham med henblik på hans deltagelse i prøven.

Den 3. september 2003 afviste EPSO klagerens artikel 90-klage og bekræftede det pointtal, han havde fået. Med hensyn til de forskellige punkter, som klageren havde rejst, svarede EPSO kortfattet, at:

• Mindre variationer i varigheden af den mundtlige prøve var uundgåelige. Klageren havde ikke gjort indsigelse ved testens afslutning, og varigheden havde ikke haft nogen indflydelse på vurderingen af klagerens resultater.


• Udvælgelseskomitéerne råder over et vidt skøn med hensyn til indholdet af de spørgsmål, der stilles ansøgerne. De kan variere fra den ene kandidat til den anden. I klagerens tilfælde havde udvælgelseskomitéen navnlig stillet klageren spørgsmål om hans manglende internationale erfaring og manglende praktisk erfaring på det administrative område. Spørgsmålene gik ikke ud over indholdet af meddelelsen om udvælgelsesprøven. De spørgsmål, der blev stillet til ansøgeren, havde ikke til formål at teste aspekter, som han havde bevist sin viden om i tidligere prøver, men at teste hans evne til at argumentere og strukturere sine svar.


• Klageren var ikke blevet forskelsbehandlet på grund af sit handicap. Den ansøger, der havde opnået det bedste resultat i den mundtlige prøve, havde et større handicap end klageren.


• Hvad angår afprøvningen af klagerens kendskab til et andet sprog, kunne udvælgelseskomitéen ikke have været bundet af de oplysninger, som de tyske myndigheder havde givet klageren. Desuden skal kvalifikationen "tilfredsstillende kundskaber" i meddelelsen om udvælgelsesprøve fortolkes i lyset af det relativt høje ansættelsesniveau (lønklasse A4/A5).

Klage

Klageren var delvis utilfreds med EPSO's svar på hans artikel 90-klage og mente, at EPSO ikke havde besvaret alle aspekter af hans klage, og indgav derfor en klage til Den Europæiske Ombudsmand, hvori han fremsatte følgende påstande:

1. EPSO's forklaringer vedrørende afvisningen af hans klage i henhold til artikel 90 fokuserede kun på formelle spørgsmål og undlod at give oplysninger om substansen, som ville gøre det muligt for ham at forstå det mærke, han fik tildelt.

2. Der var forskel på de spørgsmål, der blev stillet klageren under den mundtlige prøve, og meddelelsen om udvælgelsesprøven. Hverken manglende international erfaring eller den påståede mangel på praktisk erfaring på det administrative område kunne begrunde hans karakter eller afvisningen af hans artikel 90-klage. Disse krav var ikke indeholdt i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Desuden havde han 22 måneders erfaring inden for det administrative område.

Klageren hævdede, at karakteren af hans mundtlige prøve burde hæves til 20, eller at han burde opfordres til at tage den mundtlige prøve igen. Under alle omstændigheder opfordrede klageren i lyset af sin anden påstand til større præcision i fremtidige meddelelser om udvælgelsesprøver.

Forespørgslen

EPSO's udtalelse

I sin udtalelse om klagen anførte EPSO kortfattet følgende:

Klagerens artikel 90-klage var blevet grundigt taget i betragtning, og ansættelsesmyndigheden havde forsøgt at besvare alle de punkter, som klageren havde rejst, for at give ham et tilstrækkeligt begrundet svar.

Hvad angår klagerens anmodning om at blive underrettet om årsagerne til, at han ikke bestod den mundtlige prøve, var det fast retspraksis, at udvælgelseskomitéerne i forbindelse med almindelige udvælgelsesprøver havde et vidt skøn med hensyn til vurderingen af prøverne. Udvælgelseskomitéen var ikke forpligtet til at forklare, hvorfor ansøgerens svar var blevet anset for utilstrækkelige.

Bedømmelsen af fortjenesterne ved den mundtlige prøve havde været af sammenlignende karakter, og der skulle sikres ligebehandling af alle ansøgere. For hver ansøger, der deltog i den mundtlige prøve, havde udvælgelseskomitéen derfor udarbejdet et evalueringsskema på grundlag af tidligere aftalte kriterier. De samme kriterier blev anvendt for alle kandidater.

Klagerens kendskab til det kompetenceområde, han havde valgt, var blevet vurderet under den skriftlige prøve, men den mundtlige prøve havde til formål at vurdere klagerens evne til at argumentere og strukturere sine svar med særlig vægt på hans specifikke sproglige viden og evne til at tilpasse sig et multikulturelt miljø som fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Udvælgelseskomitéen havde ikke sat spørgsmålstegn ved klagerens berettigelse på grundlag af erhvervserfaring. Sidstnævnte var blevet undersøgt og taget i betragtning under optagelsesproceduren. Udvælgelseskomitéen baserede udelukkende sin vurdering på klagerens præstation under den mundtlige prøve.

Den omstændighed, at antallet af ansøgere, der fik adgang til den mundtlige prøve (25), var mindre end antallet af pladser på reservelisten (30), skabte hverken en forpligtelse for udvælgelseskomitéen til at overvurdere ansøgere, der ikke havde de krævede færdigheder, eller en skærpet forpligtelse til at forklare de point, der var tildelt disse ansøgere.

Klagerens påstand om, at han skulle tildeles en højere karakter eller have tilladelse til at tage prøven igen, måtte afvises. Klagerens overbevisning om, at han havde besvaret de spørgsmål, der blev stillet ham, på passende vis, indebar sandsynligvis ikke en automatisk revision af udvælgelseskomitéens afgørelse.

Klagerens bemærkninger

Den Europæiske Ombudsmand fremsendte EPSO's udtalelse til klageren med en opfordring til at fremsætte bemærkninger. Klageren anførte i sit svar kortfattet følgende:

EPSO gav igen en forklaring uden at tage hensyn til prøvens indhold. Selv om udvælgelseskomitéen rådede over et vidt skøn med hensyn til vurderingen af prøverne, burde dette ikke have forhindret udvælgelseskomitéen i at begrunde denne vurdering. Det var ikke tilstrækkeligt blot at offentliggøre varemærket uden at forklare, hvordan og på hvilket grundlag dette varemærke var blevet beregnet. Det ville have været rimeligt at give oplysninger om indholdet af evalueringsskemaet eller de kriterier, der blev anvendt til evalueringen, samt om de faktiske detaljer i evalueringen af klagerens resultater.

I betragtning af situationen i denne ansættelsesprocedure, dvs. at antallet af ansøgere, der fik adgang til den mundtlige prøve (25), var mindre end antallet af pladser på reservelisten (30), ville det af hensyn til gennemsigtigheden have været endnu vigtigere, at det opnåede antal point blev behørigt forklaret, navnlig i tilfælde, hvor pointtallet lå tæt under det krævede antal point.

EPSO's afvisning af at revidere hans karakter eller give ham tilladelse til at tage prøven igen ville have været forståelig, hvis reservelisten havde været fuldstændig, og hvis klagerens optagelse på reservelisten ville have været til skade for en anden ansøger. I den foreliggende sag ville der imidlertid ikke være sket nogen skade, hvis EPSO havde givet ham mulighed for at gøre tjeneste i Den Europæiske Union.

En anden udvælgelseskomité i forbindelse med en ansættelsesprocedure tilrettelagt af Europa-Parlamentet og Domstolen havde konstateret, at hans kvalifikationer kvalificerede ham til at arbejde for Den Europæiske Union og opførte ham på en reserveliste.

Afgørelsen

1 Påstået undladelse af at give en korrekt forklaring på et mærke, der er givet i testen

1.1 Ifølge klageren fokuserede EPSO's forklaringer vedrørende afvisningen af hans artikel 90-klage kun på formelle spørgsmål og undlod at give oplysninger om substansen, som ville gøre det muligt for ham at forstå det mærke, han fik.

1.2 EPSO har gjort gældende, at udvælgelseskomitéerne i forbindelse med de almindelige udvælgelsesprøver har et vidt skøn med hensyn til bedømmelsen af prøverne. Udvælgelseskomitéen var ikke forpligtet til at forklare, hvorfor en ansøgers svar var blevet anset for utilstrækkelige. Den omstændighed, at antallet af ansøgere, der fik adgang til den mundtlige prøve (25), var mindre end antallet af pladser på reservelisten (30), skabte ikke yderligere forpligtelser for udvælgelseskomitéen.

1.3 Ombudsmanden bemærker, at klageren fremsatte en række påstande og påstande i sin artikel 90-klage, navnlig vedrørende fremlæggelsen af referatet af undersøgelsen, prøvens varighed, testen af hans engelskkundskaber og deltagelsen af handicappede ansøgere, som ikke blev gentaget inden for rammerne af den klage, der blev indgivet til Den Europæiske Ombudsmand. Disse aspekter af klagerens artikel 90-klage vil derfor ikke blive undersøgt i denne afgørelse, som vil være begrænset til at undersøge, om EPSO har givet klageren en korrekt forklaring på det pointtal, der blev opnået ved den mundtlige prøve.

1.4 Ombudsmanden bemærker også, at klageren i sine bemærkninger understregede, at EPSO kunne have givet ham evalueringskriterierne eller evalueringsskemaet for den mundtlige prøve. Der synes endnu ikke at være fremsat nogen begæring om aktindsigt i disse dokumenter. Denne beslutning vil derfor ikke omfatte dette aspekt. Klageren kan dog frit anmode om aktindsigt i de pågældende dokumenter og indgive en ny klage til Ombudsmanden, hvis svaret på en sådan anmodning skulle være utilfredsstillende.

1.5 Ifølge Fællesskabets retsinstansers faste praksis udgør meddelelsen til ansøgerne af det pointtal, der er opnået ved en prøve, og som afspejler udvælgelseskomitéens vurdering af dem, en tilstrækkelig begrundelse for udvælgelseskomitéens afgørelse (2). Endvidere har Retten fastslået, at "det ikke kan kræves, at en udvælgelseskomité, når den begrunder, hvorfor en ansøger ikke har bestået en prøve, identificerer de svar, der blev anset for utilfredsstillende, eller forklarer, hvorfor de blev anset for utilfredsstillende. (…) En ansøger har ret til forklaringer på andre punkter end udvælgelseskomitéens vurdering af hans præstationer, f.eks. procedurens forløb, hvis han udtrykkeligt anmoder herom"(3).

1.6 I den foreliggende sag blev klageren underrettet om det pointtal, der var opnået ved den mundtlige prøve.

1.7 Uanset ovennævnte retspraksis mener Ombudsmanden, at det er god forvaltningsskik at besvare præcise spørgsmål fra ansøgerne, uanset om de vedrører deres præstationer i en prøve eller ej. Det ser imidlertid ud til, at der i den foreliggende sag, med undtagelse af det aspekt, der behandles i punkt 1.8 nedenfor, ikke synes at være noget sådant spørgsmål, der forbliver ubesvaret i forlængelse af klagerens artikel 90-klage.

1.8 Klageren var af den opfattelse, at udvælgelseskomitéen var bundet af en skærpet forpligtelse til at begrunde sin beslutning om at give ham en udvælgelsesprøve på grund af særlige faktiske omstændigheder i forbindelse med den mundtlige prøve og det pointtal, som klageren fik (dvs. at antallet af ansøgere var mindre end antallet af pladser på reservelisten, og at det pointtal, han fik, kun var et point lavere end det krævede antal point).

1.9 Ombudsmanden er ikke bekendt med bestemmelser eller retspraksis, der pålægger udvælgelseskomitéerne skærpede forpligtelser i denne henseende. EPSO's holdning synes derfor at være rimelig.

1.10 På baggrund af ovenstående konkluderer Ombudsmanden, at der ikke er tale om fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.

2 Påstået forskel mellem de spørgsmål, der blev stillet klageren under den mundtlige prøve, og meddelelsen om udvælgelsesprøven

2.1 Ifølge klageren var der en uoverensstemmelse mellem de spørgsmål, han fik stillet under den mundtlige prøve, og meddelelsen om udvælgelsesprøven. Han hævdede, at hverken manglende international erfaring eller den påståede mangel på praktisk erfaring på det administrative område kunne begrunde det pointtal, han havde opnået ved den mundtlige prøve, eller afvisningen af hans artikel 90-klage. Disse krav var ikke indeholdt i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Desuden havde han 22 måneders erfaring inden for det administrative område.

2.2 EPSO anførte, at selv om ansøgerens kendskab til kompetenceområdet for ansættelsesproceduren var blevet vurderet under den skriftlige prøve, havde den mundtlige prøve til formål at vurdere ansøgerens evne til at argumentere og strukturere sine svar med særlig vægt på vedkommendes specifikke sprogkundskaber og evne til at tilpasse sig et multikulturelt miljø som fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Udvælgelseskomitéen havde ikke sat spørgsmålstegn ved klagerens berettigelse på grundlag af erhvervserfaring. Sidstnævnte var blevet undersøgt og taget i betragtning under optagelsesproceduren. Udvælgelseskomitéen havde udelukkende baseret sin vurdering på klagerens præstation under den mundtlige prøve.

2.3 Ombudsmanden bemærker, at udvælgelseskomitéen ifølge fast retspraksis har vide skønsbeføjelser med hensyn til procedurerne for og indholdet af prøverne i en udvælgelsesprøve. Domstolene må ikke undersøge det detaljerede indhold af en prøve, medmindre dette indhold overskrider de grænser, der er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, eller ikke er i overensstemmelse med formålet med prøven eller udvælgelsesprøven (4).

2.4 Ombudsmanden bemærker også, at EPSO ud over forklaringen fra EPSO i forbindelse med denne klage også forklarede i sin afgørelse af 2. september 2003 vedrørende klagerens artikel 90-klage, at både klagerens manglende internationale erfaring og påståede mangel på praktisk erfaring på det administrative område blev inddraget i drøftelserne under den mundtlige prøve med henblik på at vurdere klagerens evne til at "tilpasse sig et multikulturelt arbejdsmiljø" som fastsat i afsnit VI i meddelelsen om udvælgelsesprøve eller til at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i afsnit II i meddelelsen om udvælgelsesprøve.

2.5 Ombudsmanden mener, at EPSO således har givet en rimelig forklaring på udvælgelseskomitéens arbejde. Det kunne derfor ikke godtgøres, at sidstnævnte gik ud over de grænser, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Der er derfor ikke konstateret noget tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.

3 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været fejl eller forsømmelser fra Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Direktøren for Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

---

(1) Artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber:
(…)
2. Enhver, der er omfattet af denne vedtægt, kan indbringe en klage for ansættelsesmyndigheden over en akt, der indeholder et klagepunkt imod ham, enten når ansættelsesmyndigheden har truffet en afgørelse, eller når den har undladt at træffe en i vedtægten foreskrevet foranstaltning. Klagen skal indgives inden for tre måneder. (…)

(2) Sag C-254/95, Parlamentet mod Innamorati, Sml. 1996 I, s. 3423.

(3) Sag T-291/94, Pimley-Smith mod Kommissionen, Sml. Pers. 1995, s. IA-209, II-637.

(4) Sag 228/86, Goossens mod Kommissionen, Sml. 1988, s. 1819.