Baggrunden for klagen

1. I september 2023 anmodede klageren om aktindsigt i dokumenter vedrørende Europa-Kommissionens annoncer fra 2022 og 2023 på X, Instagram, Facebook, Google og TikTok i forbindelse med dens forslag om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSAM) og den tilhørende Flash Eurobarometerundersøgelse.

2. I november 2023 sendte Kommissionen sit svar. Den identificerede en endelig rapport fra en kontrahent om betalt annoncering på X som værende omfattet af klagerens anmodning om aktindsigt og gav delvis aktindsigt. I den forbindelse påberåbte Kommissionen sig undtagelser i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt [1] (forordning (EF) nr. 1049/2001) og hævdede, at udbredelse af hele dokumentet kunne skade privatlivets fred og enkeltpersoners integritet [2] og forretningsmæssige interesser [3]. Desuden forsynede Kommissionen klageren med flere Twitter/X-webadresser, der indeholdt oplysninger om opsætningen af den betalte annonce.

3. Klageren var utilfreds med Kommissionens svar og anmodede Kommissionen om at tage sin holdning op til fornyet overvejelse (ved at indgive en "genfremsat begæring").

4. Kommissionen forlængede fristen for sit svar på klagerens genfremsatte begæring til den 19. januar 2024.

5. Da klageren ikke havde modtaget et svar inden for den forlængede frist, henvendte han sig til Ombudsmanden i februar 2024.

Undersøgelsen

6. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af Kommissionens manglende svar inden for de gældende frister på klagerens genfremsatte begæring.

7. I lyset af den vedvarende forsinkelse anmodede Ombudsmanden imidlertid om en gennemgang af det eller de dokumenter, der blev identificeret som værende omfattet af anmodningen om aktindsigt, i juli 2024.

8. Efter gennemgangen af det dokument, som Kommissionen identificerede i den indledende fase, delte Ombudsmanden sine foreløbige synspunkter med Kommissionen om, at der kunne gives yderligere aktindsigt i det omtvistede dokument.

9. Den 19. september 2024 vedtog Kommissionen en bekræftende afgørelse om at give bredere aktindsigt i det omtvistede dokument i Ombudsmandens foreløbige synspunkter. Kommissionen identificerede også et yderligere dokument, som den delvist offentliggjorde med redigeringer af personoplysninger.

10. Klageren fremsatte bemærkninger til Ombudsmandens foreløbige synspunkter og Kommissionens bekræftende afgørelse. De gav ikke udtryk for betænkeligheder med hensyn til redigeringerne i det supplerende dokument.

Argumenter forelagt Ombudsmanden

11. I sit oprindelige svar på begæringen om aktindsigt gjorde Kommissionen gældende, at undtagelsen vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet var til hinder for en fuldstændig udbredelse af det omtvistede dokument. Den præciserede, at dokumentet indeholder oplysninger om en identificeret eller identificerbar fysisk person, såsom navne eller stillinger i en organisation. Kommissionen fandt, at klageren hverken gav udtryk for nogen særlig interesse i disse personoplysninger eller fremførte argumenter for at fastslå nødvendigheden af at få oplysningerne videregivet til et specifikt formål i offentlighedens interesse.

12. Kommissionen fandt endvidere, at fuld offentliggørelse af dokumentet var forhindret af behovet for at beskytte kontrahentens følsomme forretningsoplysninger og mere specifikt "priser og finansielle resultater, herunder den samlede pris".

13. I sin genfremsatte begæring hævdede klageren, at Kommissionens svar var ufuldstændigt, og at de angivne Twitter-URL'er ikke fungerede, og henviste til Twitter/X-gennemsigtighedsrapporter, der kun indeholdt begrænsede oplysninger. De var desuden af den opfattelse, at der skulle gives fuld aktindsigt i det omtvistede dokument. De mente også, at personoplysningerne i dokumentet burde have været videregivet. Mere specifikt hævdede de, at der er en "meget stærk offentlig interesse" i fremlæggelsen af oplysninger, da der havde været rapporter, der viste, at Kommissionen "har forsøgt at påvirke den offentlige mening"om lovgivningsforslaget om materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, ved hjælp af mikromålretning. Klageren mente derfor, at"offentligheden skal være i stand til at kontrollere det fulde omfang af de målretningsmuligheder, som deres regering har valgt, selv om disse målretningsmuligheder omfatter personoplysninger".

14. I sin bekræftende afgørelse bekræftede Kommissionen, at dele af dokumentet indeholder personoplysninger, "f.eks. navne, funktioner, kontaktoplysninger og kontonavne på sociale medier for personer uden for Europa-Kommissionen, som ikke er offentlige personer". Ifølge Kommissionen ville den ønskede overførsel af disse oplysninger ikke være nødvendig for, at klageren kunne forfølge sit mål. I den forbindelse påpegede Kommissionen, at der findes bedre egnede retsmidler, f.eks. indgivelse af en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse [4] for at fastslå, om påstandene om ulovlig mikromålretning er begrundede. Desuden fandt Kommissionen, at der er grund til at antage, at de berørte personers legitime interesser ville blive skadet af videregivelsen af deres personoplysninger i det ønskede dokument.  

15. Kommissionen forklarede, at de øvrige redigerede dele af dokumentet vedrører "ikkeoffentlige kommercielt følsomme oplysninger, såsom den detaljerede omkostningsstruktur for [...] kampagnen, overvejelser vedrørende kontrahentens markedsstrategi og knowhow". Da disse oplysninger vedrører kontrahentens forretningshemmeligheder og virksomhedsstrategi, ville offentliggørelse heraf udgøre en reel og ikkehypotetisk risiko for kontrahentens kommercielle interesser ved at give konkurrenterne en uberettiget fordel. Ifølge Kommissionen forklarede klageren ikke, hvordan udbredelsen af de kommercielt følsomme oplysninger ville bidrage til at sikre beskyttelsen af den offentlige interesse, der er omhandlet i deres genfremsatte begæring. Kommissionen var ikke selv i stand til at identificere nogen mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen.  

16. Kommissionen gav også klageren nye Twitter-webadresser.

17. I sine bemærkninger anførte klageren, at vedkommende var usikker på anvendeligheden af en af undtagelserne for at nægte aktindsigt i en redigeret tabel i det omtvistede dokument (et uddrag af Twitter-dashboardet, der afspejler relevansen af håndtag og nøgleord).

Ombudsmandens vurdering

18. I sine foreløbige synspunkter anførte Ombudsmanden, at det ikke var umiddelbart klart, hvordan alle de redigerede oplysninger i rapporten om betalt annoncering på X ville kunne betragtes som oplysninger vedrørende "priser og finansielle resultater"og dermed ville være følsomme forretningsoplysninger. Mere specifikt var det ikke klart for Ombudsmanden, hvordan offentliggørelsen af kontrahentens navn og kontaktoplysninger samt nogle yderligere redigerede oplysninger ville skade kontrahentens kommercielle interesser.

19. Ombudsmanden fandt endvidere, at redigeringen af indholdet af en tabel i dokumentet (et uddrag af Twitter-dashboardet, der afspejler relevansen af håndtag og nøgleord) syntes at være inkonsekvent i betragtning af de offentliggjorte oplysninger, der er indeholdt i andre tabeller i dokumentet. Endelig syntes dokumentet kun at indeholde begrænsede personoplysninger (nogle få X-handles), som kunne redigeres for at beskytte de berørte personer.

20. I overensstemmelse med Ombudsmandens foreløbige synspunkter fremlagde Kommissionen kontrahentens navn og kontaktoplysninger. Kommissionen gav også en bredere delvis adgang til nogle af de oplysninger, som den havde anset for kommercielt følsomme i den indledende fase. Desuden oplyste den de samlede omkostninger og omkostninger ved kampagnen på de sociale medier pr. land.

21. Selv om Ombudsmanden mener, at de resterende redigeringer generelt er rimelige, er hun fortsat ikke overbevist om, at uddraget af Twitter-dashboardet skulle redigeres fuldt ud. I Kommissionens bekræftende afgørelse blev det præciseret, at de kommercielt følsomme oplysninger i dokumentet ikke kun vedrørte "priser og finansielle resultater" , men også "overvejelser vedrørende markedsstrategi og knowhow ". Det er imidlertid stadig uklart, hvordan offentliggørelsen af denne tabel ville være til skade for kontrahentens kommercielle interesser. Desuden kan Kommissionen redigere X-handles, der henviser til en fysisk person. Kun for så vidt angår disse håndtag kunne Kommissionen gyldigt påberåbe sig undtagelsen om beskyttelse af personoplysninger.

22. Da Kommissionen imidlertid netop har vedtaget sin endelige holdning efter ni måneders forsinkelse, vil en fortsættelse af undersøgelsen ikke tjene noget formål på nuværende tidspunkt.

23. Når det er sagt, bemærker Ombudsmanden den meget betydelige forsinkelse, som Kommissionen har haft med at besvare klagerens genfremsatte begæring. I henhold til forordning 1049/2001 skal en EU-institution senest 15 arbejdsdage efter registreringen af den genfremsatte begæring enten give aktindsigt i det ønskede dokument eller skriftligt begrunde, hvorfor der gives helt eller delvist afslag. Fristen på 15 arbejdsdage kan under særlige omstændigheder forlænges med yderligere 15 arbejdsdage ^[5].

24. I dette tilfælde tog det Kommissionen mere end ni måneder at vedtage en bekræftende afgørelse om en begæring om aktindsigt vedrørende to korte dokumenter. Denne sag er således endnu et eksempel på de betydelige og systemiske forsinkelser, som Kommissionen oplever i forbindelse med behandlingen af genfremsatte begæringer, og som Ombudsmanden anså for at udgøre fejl eller forsømmelser ^[6]. Efter en særlig beretning fra Ombudsmanden til Europa-Parlamentet om sagen opfordrede Europa-Parlamentet indtrængende Kommissionen til at rette op på sine systematiske og betydelige forsinkelser i behandlingen af begæringer om aktindsigt ^[7].

Konklusioner

På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusioner [8]:

Ingen yderligere undersøgelser er berettigede.

Ombudsmanden beklager dybt den forsinkelse, som Kommissionen har haft med at besvare klagerens anmodning. Manglende overholdelse af de frister, som lovgiver har fastsat i forordning nr. 1049/2001, kan ikke betragtes som god forvaltningsskik. Hun opfordrer igen indtrængende Kommissionen til som en prioritet at forbedre sin behandling af anmodninger om aktindsigt og henviser til anbefalingen i sin strategiske undersøgelse OI/2/2022/OAM.

Klageren og Kommissionen vil blive underrettet om denne afgørelse.

Rosita Hickey Forespørgselsdirektør

Strasbourg, den 18. december 2024

[1] Forordning 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex:32001R1049.

[2] Artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning 1049/2001.

[3] Artikel 4, stk. 2, første led, i forordning 1049/2001.

[4] Kapitel VIII i forordning 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger findes på: https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj.

[5] Artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001.

[6] Henstilling om den tid, det tager Europa-Kommissionen at behandle begæringer om aktindsigt

(strategisk undersøgelse OI/2/2022/OAM), tilgængelig på https://www.ombudsman.europa.eu/en/recommendation/en/167661.

[7] Se https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2024-0172_EN.html.

[8] Denne klage er blevet behandlet i henhold til delegeret sagsbehandling i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser.