# Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om klage 1585/2003/GG over Europa-Kommissionen
- Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand
- Dato: null
- [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/da/1969)
---
Strasbourg, den 9. februar 2004   

Kære K.

Den 8. august 2003 indgav De en klage til mig over Europa-Kommissionen. Denne klage, der blev indgivet på vegne af Erzeugergemeinschaft der Muschelzüchter Schleswig-Holstein e.V., vedrørte fortolkningen af Rådets direktiv 92/43/EØF.

Den 3. september 2003 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Kommissionen. Kommissionen sendte sin udtalelse den 12. november 2003, og jeg fremsendte den til Dem den 19. november 2003 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, hvis De ønsker det, senest den 31. december 2003. Der ser ikke ud til at være modtaget bemærkninger fra Dem.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset
----------

*De relevante faktiske omstændigheder*   

I henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter[(1)](#(1)){#Footnote1} ("direktivet") skal der udpeges særlige bevaringsområder, som bør beskyttes. I henhold til direktivets artikel 4, stk. 2, udarbejder Kommissionen på grundlag af de relevante kriterier, der er fastsat i direktivet og dets bilag, og efter aftale med hver medlemsstat et udkast til en liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning, der er udarbejdet på grundlag af de lister, som medlemsstaterne har forelagt. Listen over lokaliteter, der er udvalgt som lokaliteter af fællesskabsbetydning, vedtages derefter af Kommissionen efter proceduren i direktivets artikel 21 (udvalgsprocedure). I henhold til direktivets artikel 6 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige bevaringsforanstaltninger for de lokaliteter, der er blevet valgt.

Bilag 1 til direktivet opregner "rev" (habitattype 1170) som et levested, der kan beskyttes.

Den tyske delstat Niedersachsen (Niedersachsen) foreslog at udpege området "Nationalpark Niedersächsisches Wattenmeer" som en lokalitet af fællesskabsbetydning i henhold til direktivet. Ifølge klageren, som er en tysk sammenslutning af muslingeopdrættere, omfattede den relevante anmeldelse under naturtype 1170 et område i Nordsøen på ca. 1400 ha, som efter klagerens opfattelse næsten udelukkende består af blåmuslingebevoksninger på sandede eller mudrede substrater.

Klageren mener, at denne betegnelse var ukorrekt, da det pågældende område efter klagerens opfattelse ikke kan betragtes som "rev" i direktivets forstand.

Kommissionen blev gjort opmærksom på problemet ved skrivelse af 13. december 2001 fra Landesfischereiverband Weser-Ems e.V. (en tysk sammenslutning af fiskere). I sit svar af 18. juni 2002 forklarede Kommissionen, at den ikke var enig i, at blåmuslingebanker kun kunne betegnes som "rev", hvis de var placeret på stenede substrater. Efter Kommissionens opfattelse omfattede naturtype 1170 også biogene formationer på havbunden. Kommissionen påpegede endvidere, at dette bl.a. kunne ses i dens "Interpretation Manual of EU natural Habitats"[(2),](#(2)){#Footnote2} som udtrykkeligt nævnte naturtyper med forskellige former for substrater som værende omfattet af naturtype 1170. Kommissionen anførte endvidere (som svar på et spørgsmål herom), at åbenbare fejl i de formularer, som en medlemsstat havde indgivet, kun kunne berigtiges, hvis den pågældende medlemsstat underrettede Kommissionen herom og på grundlag af videnskabelige kriterier godtgjorde, at der forelå en fejl. I sit brev nævnte Kommissionen også, at andre medlemsstater såsom Danmark og Nederlandene havde anmeldt blåmuslingebanker på bløde substrater som rev i direktivets forstand.

Den 26. juni 2002 skrev Landesfischereiverband Weser-Ems e.V. på ny til Kommissionen og anmodede denne om ikke at acceptere en vilkårlig fortolkning af direktivet.

I sit svar af 19. november 2002 fastholdt Kommissionen sin holdning.

Den 10. juni 2003 skrev klagerens advokat til Kommissionen på vegne af klageren for at give udtryk for sidstnævntes opfattelse af, at muslingebanker i yderområder ikke kunne betragtes som "rev" som omhandlet i direktivets naturtype 1170, og at de nationale myndigheders relevante udpegning derfor var ukorrekt. Klageren anførte, at den ville anvende alle de midler, den havde til rådighed, til at forsvare sig mod enhver foranstaltning, der kunne påvirke dens økonomiske interesser, og som kunne være baseret på den angiveligt mangelfulde udpegelse i fremtiden.
*Det første klagepunkt*   

Den 18. juni 2003 indgav klageren en klage (1102/2003/GG) til Ombudsmanden, hvori klageren hævdede, at Kommissionens fortolkning af direktivet udgjorde et "retligt misbrug" ("rechtsmissbräuchliche Auslegung"). Klageren hævdede, at Kommissionen burde afvise den relevante formular fra de tyske myndigheder, som efter klagerens opfattelse var blevet udfyldt forkert.

I det omfang skrivelsen af 10. juni 2003 kunne betragtes som en passende forudgående tilgang, fandt Ombudsmanden, at Kommissionen endnu ikke havde haft tilstrækkelig tid til at undersøge sagen. Klagen blev derfor afvist på grundlag af artikel 2, stk. 4, i Ombudsmandens statut den 4. juli 2003.
*Den nye klage*   

Ved skrivelse til Ombudsmanden af 8. august 2003 fornyede klageren sin klage. Sagsøgte har gjort gældende, at skrivelserne fra Landesfischereiverband Weser-Ems e.V. af 13. december 2001 og 26. juni 2002 skal anses for at være tidligere indfaldsvinkler.

Klagerens brev blev registreret som en ny klage (1585/2003/GG). Da der var gået næsten to måneder, siden klageren havde skrevet til Kommissionen den 10. juni 2003, fandt Ombudsmanden, at klageren havde truffet passende forudgående foranstaltninger, og sendte derfor klagen til Kommissionen med henblik på en udtalelse.
*Klagerens argumenter*   

Klageren fremsendte sammen med sin klage en kopi af sit brev til Kommissionen af 10. juni 2003, som indeholdt følgende argumenter:

Listen over levesteder i bilaget til direktivet var udtømmende, og Kommissionen havde ikke tilladelse til at tilføje den. Sådanne ændringer skal godkendes af Rådet på forslag af Kommissionen. "Fortolkningshåndbogen om EU's naturtyper" gav kun Kommissionen mulighed for at fortolke og ikke ændre direktivet.

Begrebet "rev" er ikke defineret i direktivet. Bilagene til direktivet var generelt kendetegnet ved en meget præcis videnskabelig klassificering. Det var korrekt, at udtrykket "rev" i sammenligning med andre levesteder fremstod temmelig overfladisk og som en undtagelse. Der skulle således være en vis fleksibilitet med hensyn til fortolkningen af dette begreb. Der skulle imidlertid trækkes en linje, hvor fortolkningen gik så langt som til at kollidere med andre levesteder, der kunne defineres mere præcist. Udtrykket "muslingeseng" var et internationalt anerkendt videnskabeligt udtryk. I direktivet er muslingebede hidtil ikke opført som levesteder, der skulle beskyttes. Hvis en sådan beskyttelse anses for nødvendig, påhviler det Kommissionen at fremsætte et tilsvarende forslag til ændring af direktivet.

Blåmuslingen var ikke nævnt i nogen af bilagene til direktivet. Hvis lovgiveren havde ønsket at yde blåmuslingebanker særlig beskyttelse, ville sidstnævnte have været nævnt i direktivet.

Klageren accepterede, at det var muligt at antage, at åbenbare fejl i de formularer, som en medlemsstat havde indsendt, kun kunne korrigeres, hvis den pågældende medlemsstat underrettede Kommissionen herom og på grundlag af videnskabelige kriterier påviste, at der var sket en fejl. Efter dens opfattelse var chancerne for at indgå i en så kritisk dialog med de kompetente tyske myndigheder uden at anlægge sag imidlertid begrænsede.

Ifølge de foreliggende oplysninger havde hverken Danmark eller Nederlandene foreslået at udpege blåmuslingebanker som "rev".

Forespørgslen
-------------

**Kommissionens udtalelse**   

I sin udtalelse fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:

I sine skrivelser af 18. juni og 19. november 2002 fastholdt Kommissionen det synspunkt, at naturtype 1170 ikke kun omfattede stenede substrater, men også biogene formationer på havbunden. Klageren havde gentaget sine argumenter i sit brev af 10. juni 2003. Kommissionen havde efterfølgende registreret dette brev som en klage (sagsnummer 2003/4841) og underrettede klageren herom ved brev af 21. august 2003. Kommissionens tjenestegrene vil nu undersøge de oplysninger, som klageren har fremlagt. Desuden blev klage 2003/4841 behandlet fuldt ud i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten[(3).](#(3)){#Footnote3}

Klagerens argumenter syntes at være drevet af økonomiske overvejelser. På grund af medtagelsen af blåmuslingebanker på sandede og mudrede grunde i den foreslåede lokalitet af fællesskabsbetydning frygtede klageren betydelige begrænsninger af sin fiskeriaktivitet og dermed økonomisk skade.

Fra et videnskabeligt synspunkt var blåmuslingebanker på sandede og mudrede grunde af høj økologisk værdi og bør derfor være omfattet af direktivet.

Ud fra et formelt synspunkt var der fortsat usikkerhed. Disse skyldtes hovedsagelig, at der stadig var ved at blive udviklet en fælles tilgang til fortolkningen af naturtype 1170. Seminaret om det atlantiske biogeografiske område i Haag i juni 2002 afsluttede en "havundersøgelse" (generel reserve) for alle berørte medlemsstater vedrørende naturtype 1170. En havarbejdsgruppe (oprettet af Habitatudvalget) var bl.a. i færd med at gennemgå flere definitioner vedrørende havområder.

I sine skrivelser af 18. juni og 19. november 2002 havde Kommissionen baseret sin holdning på den daværende videnskabelige opfattelse og dermed på legitime kriterier. Selv hvis det skulle vise sig nødvendigt at ændre holdning i løbet af denne undersøgelse eller på et tidspunkt i fremtiden, ville det derfor ikke udgøre retsmisbrug fra Kommissionens side.
**Klagerens bemærkninger**   

Der blev ikke modtaget bemærkninger fra klageren.

Afgørelsen
----------

**1 Påstået misbrug af Kommissionens fortolkning af et direktiv**   

1.1 I henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter[(4)](#(4)){#Footnote4} (i det følgende benævnt "direktivet") skal der udpeges særlige bevaringsområder, som bør beskyttes. Bilag 1 til direktivet opregner "rev" (habitattype 1170) som et levested, der kan beskyttes. Den tyske delstat Niedersachsen (Niedersachsen) foreslog at udpege området "Nationalpark Niedersächsisches Wattenmeer" som en lokalitet af fællesskabsbetydning i henhold til direktivet. Ifølge klageren, som er en tysk sammenslutning af muslingeopdrættere, omfattede den relevante anmeldelse under naturtype 1170 et område i Nordsøen på ca. 1400 ha, som efter klagerens opfattelse næsten udelukkende består af blåmuslingebevoksninger på sandede eller mudrede substrater. Ved skrivelser af 13. december 2001 og 26. juni 2002 opfordrede Landesfischereiverband Weser-Ems e.V. (en tysk sammenslutning af fiskere) Kommissionen til ikke at acceptere, hvad den anså for at være en vilkårlig fortolkning af direktivet. I sine svar af 18. juni 2002 og 19. november 2002 fandt Kommissionen, at naturtype 1170 ikke kun omfattede stenede substrater, men også biogene formationer på havbunden. I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at dette var en retsstridig fortolkning af direktivet.

1.2 Klageren henvendte sig først til Ombudsmanden i juni 2003 (klage 1102/2003/GG) og fremsendte bl.a. en kopi af en detaljeret skrivelse, som klageren havde sendt til Kommissionen den 10. juni 2003. Da Ombudsmanden fandt, at Kommissionen endnu ikke havde haft tilstrækkelig tid til at behandle sagen, afviste han denne klage. I august 2003 fornyede klageren sin klage til Ombudsmanden. Dette andet klagepunkt er genstand for denne afgørelse.

1.3 Kommissionen forklarede i sin udtalelse, at klagerens brev af 10. juni 2003 var blevet registreret som en klage (sagsnummer 2003/4841), og at klageren var blevet underrettet herom ved brev af 21. august 2003. Kommissionens tjenestegrene vil nu undersøge de oplysninger, som klageren har fremlagt. Kommissionen tilføjede, at denne klage blev behandlet i fuld overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten[(5).](#(5)){#Footnote5}

1.4 Med hensyn til fortolkningen af direktivet accepterede Kommissionen, at der fra et formelt punkt fortsat var usikkerhed om, hvorvidt blåmuslingebanker på sandede og mudrede grunde kunne betragtes som "rev" i henhold til naturtype 1170 i bilag 1 til direktivet, men anførte, at denne usikkerhed hovedsagelig skyldtes, at der stadig var ved at blive udviklet en fælles tilgang til fortolkningen af denne naturtype. Kommissionen var af den opfattelse, at den i sine skrivelser af 18. juni 2002 og 19. november 2002 havde baseret sin holdning på den daværende videnskabelige udtalelse og dermed på legitime kriterier. Selv hvis det skulle vise sig nødvendigt at ændre holdning i løbet af denne undersøgelse eller på et tidspunkt i fremtiden, ville det derfor ikke udgøre retsmisbrug fra Kommissionens side.

1.5 Ombudsmanden mener, at Kommissionens forklaring på det synspunkt, den gav udtryk for i sine skrivelser af 18. juni 2002 og 19. november 2002, er rimelig. Selv om klageren har fremlagt, hvad der synes at være gode argumenter til støtte for sit synspunkt om, at Kommissionens fortolkning af den relevante bestemmelse i direktivet var tvivlsom, mener Ombudsmanden ikke, at den har godtgjort, at denne fortolkning udgjorde et retsmisbrug.

1.6 Ombudsmanden bemærker endvidere, at Kommissionen har registreret klagerens brev af 10. juni 2003 som en klage, og at den er i færd med at undersøge klagerens argumenter i forbindelse med denne undersøgelse. Denne undersøgelse synes stadig at være under behandling. Det fremgår af Kommissionens opfattelse, at Kommissionen ikke udelukker muligheden for, at dens fortolkning af direktivet skal revideres i forbindelse med denne undersøgelse og i lyset af dens nuværende bestræbelser på mere klart at definere, hvad der skal være omfattet af naturtype 1170 i direktivet.

1.7 Under disse omstændigheder mener Ombudsmanden ikke, at Kommissionen har begået fejl eller forsømmelser.
**2 Konklusion**   

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at være tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Formanden for Europa-Kommissionen vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

*** ** * ** ***

[(1)](#Footnote1){#(1)} EFT 1992 L 206, s. 7.

[(2)](#Footnote2){#(2)} Et link, der gør det muligt at downloade dokumentet, findes på et websted for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø (<http://ec.europa.eu/environment/nature/natura.htm>).

[(3)](#Footnote3){#(3)} EFT 2002 nr. C 244, s. 5.

[(4)](#Footnote4){#(4)} EFT 1992 L 206, s. 7.

[(5)](#Footnote5){#(5)} EFT 2002 nr. C 244, s. 5.