FOR PREVIEWING & TESTING PURPOSES ONLY.
This notification will disappear once the page will be published.
This link is available for less than 30 minutes.
  • Letlæselig
  • Tekststørrelse

Har du en klage over en EU-institution eller et EU-organ?

Nuværende sprog: 
  • Dansk
Kildesprog: 
Tilgængelige sprog: 
Denne side er maskinoversat.
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.

Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om klage 1367/2003/OV over Europa-Kommissionen

Sammendrag af afgørelse om klage 1367/2003/OV over Europa-Kommissionen

En borger med dobbelt fransk/bulgarsk statsborgerskab havde i maj 2003 ansøgt om en stilling som lokal agent "rådgiver for førtiltrædelse og politisk rapportering", som var ledig i Kommissionens delegation i Sofia, Bulgarien. Klagerens ansøgning blev imidlertid afvist på grund af hans dobbelte statsborgerskab. I den forbindelse henviste Kommissionens delegation til Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser. Klageren skrev til Kommissionen for at anmode om præciseringer, men modtog intet svar.

I juli 2003 indgav klageren en klage til Den Europæiske Ombudsmand med påstand om manglende gennemsigtighed i ansættelsesproceduren, og at Kommissionen ved at udelukke hans ansøgning på grund af hans dobbelte fransk-bulgarske statsborgerskab og Wienerkonventionen af 1961 havde tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling.

I sin udtalelse om klagen bemærkede Kommissionen, at den pågældende ledige stilling var til en "ALAT" ("agent local d'assistance administrative et technique"), hvis status indebærer anvendelse af artikel 37, stk. 2, i Wienerkonventionen af 1961. "ALAT"-kontrakter er forbeholdt ansøgere, der ikke er statsborgere i det land, hvor de skal udføre deres opgaver, og som ikke har fast bopæl i det pågældende land. I sine bemærkninger fastholdt klageren, at Kommissionen havde tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling samt princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.

I sin afgørelse påpegede Ombudsmanden for det første, at klagerens ansøgning var blevet afvist på grund af hans bulgarske statsborgerskab og ikke på grund af hans franske statsborgerskab. Princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i EF-traktatens artikel 12 forekom således irrelevant i den foreliggende sag, da der ikke var tale om forskelsbehandling mellem statsborgere i EU-medlemsstaterne. Ombudsmanden bemærkede imidlertid, at ingen af de tekster, der fandt anvendelse på lokalt ansatte, nævnte kategorien "ALAT" eller indeholdt bestemmelser om, at personer med bulgarsk statsborgerskab ville blive udelukket fra kontrakter med lokalt ansatte. Ombudsmanden konkluderede, at Kommissionen ikke havde givet en objektiv begrundelse for sin afgørelse om at afvise klagerens ansøgning på grund af hans bulgarske statsborgerskab og dermed havde tilsidesat princippet om ikkeforskelsbehandling eller ligebehandling. Han konstaterede ligeledes, at stillingsopslaget for den pågældende stilling ikke gav ansøgerne alle de nødvendige oplysninger om ansættelsesproceduren. Ombudsmanden fremsatte således kritiske bemærkninger.

Da den pågældende stilling i mellemtiden var blevet besat, var det ikke hensigtsmæssigt for Ombudsmanden at finde en mindelig løsning på sagen.


Strasbourg, den 18. november 2004

Kære I.

Den 24. juli 2003 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand mod Kommissionen vedrørende Deres udelukkelse fra en ansættelsesprocedure for en stilling som rådgiver med henblik på førtiltrædelse og politisk rapportering ved Kommissionens delegation i Sofia, Bulgarien.

Den 9. september 2003 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand. Kommissionen fremsendte sin udtalelse den 11. december 2003. Jeg videresendte den til Dem med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De sendte den 23. januar 2004.

Den 8. oktober 2004 kontaktede mine tjenestegrene Kommissionens delegation i Sofia telefonisk vedrørende den pågældende stilling.

Jeg skriver nu for at fortælle Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er blevet foretaget. Jeg undskylder for den tid, det har taget at behandle din klage.


KLAGEREN

Ifølge klageren var de relevante faktiske omstændigheder som følger:

I maj 2003 offentliggjorde Kommissionens delegation i Sofia på sit websted en ledig stilling som "rådgiver for førtiltrædelse og politisk rapportering" med base i Sofia. Kun ansøgere, der er statsborgere i en medlemsstat, kan ansøge.

Klageren, der har dobbelt fransk/bulgarsk statsborgerskab og den krævede profil til stillingen, ansøgte den 8. maj 2003. I betragtning af de manglende oplysninger i stillingsopslaget om proceduren for besættelse af stillingen skrev klageren den 18. maj 2003 og anmodede om præciseringer på forskellige punkter. Da han ikke modtog noget svar, gentog han sin anmodning den 26. maj 2003. Klageren kontaktede også Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) for at få flere oplysninger om ansættelsesprocedurerne i Kommissionens delegationer. EPSO meddelte klageren, at delegationerne ikke kan afholde udvælgelsesprøver, og at alle ansættelsesprocedurer går gennem EPSO. Klageren bemærker, at denne procedure tilsyneladende ikke er blevet fulgt af delegationen i Bulgarien.

Den 27. maj 2003 meddelte Kommissionens delegation i Sofia klageren, at hans ansøgning om stillingen ikke kunne imødekommes på grund af hans dobbelte fransk-bulgarske statsborgerskab. Kommissionens delegation påberåbte sig Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser af 18. april 1961. Under en telefonsamtale den 28. maj 2003 underrettede Kommissionens delegation klageren om, at Kommissionens GD for Eksterne Forbindelser aldrig havde til hensigt at rekruttere statsborgere fra den pågældende stat til delegationerne for at forhindre et eventuelt pres fra de nationale myndigheders side. Klageren bemærker, at dette er en absolut uberettiget formodning, og at dobbelt statsborgerskab (fra en medlemsstat og bulgarsk) snarere ville udgøre en fordel for stillingen.

Den 3. juni 2003 bekræftede GD for Eksterne Forbindelser, at klageren ikke var berettiget til den pågældende stilling på grund af hans dobbelte statsborgerskab. Samme dag skrev klageren for at give udtryk for sin uenighed i de anførte grunde. Da han ikke modtog noget svar, sendte han den 26. juni 2003 en anmodning om fornyet behandling til GD for Eksterne Forbindelser. Klageren modtog ikke noget svar.

Den 24. juli 2003 indgav klageren derfor denne klage til Den Europæiske Ombudsmand. Klageren hævder i sin klage, at:

1. Der manglede gennemsigtighed i den ansættelsesprocedure, som Kommissionens delegation i Bulgarien og GD for Eksterne Forbindelser fulgte.

2. Ved at udelukke hans ansøgning på grund af hans dobbelte fransk-bulgarske statsborgerskab og Wienerkonventionen af 1961 har Kommissionen tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling.

Klageren hævder, at delegationen bør tage hans ansøgning om stillingen i betragtning.

FORESPØRGSELEN

Kommissionens udtalelse

Kommissionen mindede om sagens faktiske omstændigheder. Den bemærkede, at klagerens ansøgning var blevet afvist i forhåndsudvælgelsesfasen på grund af hans bulgarske statsborgerskab og det forhold, at han havde fast bopæl i Bulgarien. Som nævnt i stillingsopslaget var den ledige stilling til en "ALAT" ("agent local d'assistance administrative et technique") Task Manager local agent. Status som ALAT-stilling indebærer anvendelse af artikel 37, stk. 2, i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser. En sådan lokalansat ansættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 79 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber i overensstemmelse med gældende regler og praksis på det sted, hvor den ansatte skal udøve sit hverv. Lokalt ansattes rettigheder og forpligtelser er fastsat i rammeforordningen for lokalt ansatte.

"ALAT"-kontrakter er forbeholdt ansøgere, der ikke er statsborgere i det land, hvor de skal udføre deres opgaver, og som ikke har fast bopæl i det pågældende land (artikel 37, stk. 2, i Wienerkonventionen). Det var således i overensstemmelse med de gældende regler for denne type stillinger, at klagerens ansøgning ikke kunne bevares.

Med hensyn til den påståede manglende gennemsigtighed bemærkede Kommissionen, at de oplysninger, som EPSO gav klageren, blot var forklaringer vedrørende afholdelsen af udvælgelsesprøver på vegne af de forskellige fællesskabsinstitutioner. For så vidt angår klagerens anmodning vedrørende de procedurer, der blev anvendt i forbindelse med stillinger i delegationerne, overførte EPSO den til de kompetente tjenestegrene i Kommissionen.

Kommissionen accepterer, at visse formelle aspekter af den udvælgelsesprocedure, som delegationen fulgte, kunne være blevet forbedret, f.eks. ved at gøre stillingsopslaget mere eksplicit med hensyn til udelukkelseskriterierne og meddele den afgørelse, der er truffet med hensyn til de ikke udvalgte ansøgere.

Klagerens bemærkninger

Med hensyn til hans anden påstand henviste klageren til EF-traktatens artikel 17 om unionsborgerskab, som han i sit tilfælde har på grundlag af sit franske statsborgerskab. Dette er den eneste faktor, som Kommissionen og dens delegation i Bulgarien måtte tage hensyn til for at sikre en ikke-diskriminerende behandling af hans ansøgning. I sin udtalelse henviste Kommissionen imidlertid fortsat til klageren som bulgarsk statsborger. Klageren påpeger også, at Kommissionen fejlagtigt anførte, at han havde fast bopæl i Bulgarien, mens hans adresse og bopæl altid har været i Frankrig.

Klageren henviser til EF-traktatens artikel 12, hvori det hedder, at enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet er forbudt. Klageren henviser navnlig til en dom fra Domstolen, ifølge hvilken fællesskabsstatsborgerskabet bør have forrang for anvendelsen af fællesskabsretten, hvis lovgivningen i en medlemsstat tillader dobbelt statsborgerskab (1). Ifølge Domstolens praksis er den omstændighed alene, at en statsborger i en medlemsstat også er statsborger i et tredjeland, hvor han er bosat, hvilket ikke er tilfældet for klageren, ikke til hinder for, at han som statsborger i en medlemsstat påberåber sig forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet (2).

I den foreliggende sag er klageren blevet forskelsbehandlet som EF-borger. Denne forskelsbehandling kan ikke anses for at være berettiget og stå i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål. Klageren afviste navnlig forklaringen fra Kommissionens delegation i Bulgarien om, at formålet med praksis med ikke at rekruttere statsborgere fra den pågældende stat var at forhindre et eventuelt pres fra de nationale myndigheders side. Klageren påpegede, at Kommissionens delegation i Bulgarien medregnede bulgarere blandt sit personale.

Klageren påpegede også, at "ALAT"-status ikke fremgår af vedtægten eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, som begge forbyder forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse (henholdsvis artikel 27 og artikel 12).

Kommissionens delegation i Bulgarien tilsidesatte også det generelle princip om ligebehandling af ansøgere, da klageren befandt sig i nøjagtig samme situation som de øvrige ansøgere til stillingen.

Endelig finder klageren det meget vanskeligt at forstå, at hans kandidatur som fransk-bulgarsk statsborger til en stilling som førtiltrædelsesrådgiver ikke var støtteberettiget, da denne stilling kræver indgående kendskab til det bulgarske sprog og den juridiske og politiske struktur. Man skulle således tro, at dobbelt statsborgerskab i dette tilfælde ville være en fordel for en ansøger.

Klageren fastholdt således sin klage og håbede, at der kunne findes en mindelig løsning.

YDERLIGERE FORESPØRGSLER

Den 8. og 11. oktober 2004 kontaktede Ombudsmandens kontor telefonisk Ricardo Oriol, administrationschef for Kommissionens delegation i Sofia, for at få at vide, hvad der var sket med den stilling, som klageren havde ansøgt om. Administrationschefen meddelte ombudsmandens kontor, at stillingen var besat.

Ombudsmandens kontor anmodede også om en kopi af rammebestemmelserne om ansættelsesvilkårene for lokalt ansatte ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, der gør tjeneste i tredjelande, og af de særlige ansættelsesvilkår for lokalt ansatte, der gør tjeneste i Bulgarien. Disse blev sendt til Ombudsmanden den 11. og 12. oktober 2004.

AFGØRELSEN

1 Den påståede manglende gennemsigtighed i ansættelsesproceduren

1.1 Klageren hævder, at der manglede gennemsigtighed i den ansættelsesprocedure, som Kommissionens delegation i Bulgarien og GD for Eksterne Forbindelser fulgte.

1.2 Kommissionen accepterede, at visse formelle aspekter af den udvælgelsesprocedure, som delegationen fulgte, kunne være blevet forbedret, f.eks. ved at gøre stillingsopslaget mere eksplicit med hensyn til udelukkelseskriterierne og meddele den afgørelse, der var truffet med hensyn til de ikke udvalgte ansøgere.

1.3 Ombudsmanden bemærker, at stillingsopslaget til stillingen som ALAT Task Manager - rådgiver for førtiltrædelse og politisk rapportering" (Post Sof TM/02/03) var yderst kort for så vidt angår udvælgelseskriterierne og kravene til kandidater. Stillingsopslaget indeholdt nemlig en beskrivelse af opgaverne og begrænsede sig til at anføre følgende: "fremragende kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt, er umistelige. Fremragende beherskelse af engelsk i mundtlig og skriftlig er også nødvendig. ALAT vil følge instrukserne fra delegationens ledende medarbejdere. han/hun vil blive integreret i det team, der beskæftiger sig med den overordnede overvågning af den europæiske integrationsproces, og han/hun vil derfor blive støttet af andre delegationsaktiviteter og vil bidrage til dem".

1.4 Stillingsopslaget indeholdt imidlertid ingen oplysninger til ansøgerne om særlige udvælgelseskriterier eller manglende adgang på grundlag af dobbelt statsborgerskab eller en henvisning til artikel 37, stk. 2, i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser af 18. april 1961 (i det følgende benævnt "Wienerkonventionen"), som delegationen påberåbte sig over for klagerens ansøgning.

1.5 Ombudsmanden bemærker endvidere, at klageren på grund af manglende oplysninger i stillingsopslaget den 18. og 26. maj 2003 skrev til Kommissionens delegation for at få mere detaljerede oplysninger om forskellige punkter i ansættelsesproceduren (ansættelseskalender, forhåndsudvælgelseskriterier). Klageren modtog ikke noget svar fra Kommissionens delegation, men blev den 27. maj 2003 blot underrettet om, at hans ansøgning var blevet afvist på grund af hans dobbelte statsborgerskab.

1.6 Principperne for god forvaltningsskik kræver, at offentligheden får de oplysninger, de anmoder om, og at disse oplysninger er klare og forståelige (3). I det foreliggende tilfælde fremgår det, at stillingsopslaget vedrørende stillingen som førtiltrædelsesrådgiver ikke gav ansøgerne alle de nødvendige oplysninger om ansættelsesproceduren. Kommissionen gav heller ikke klageren klare oplysninger om ansættelsesproceduren efter hans anmodninger af 18. og 26. maj 2003. Disse udgør tilfælde af fejl eller forsømmelser, og Ombudsmanden vil derfor fremsætte en kritisk bemærkning nedenfor.

2 Den påståede tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling

2.1 Klageren har gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling ved at udelukke hans ansøgning på grund af hans dobbelte fransk-bulgarske statsborgerskab og Wienerkonventionen af 1961.

2.2 Kommissionen bemærker, at den ledige stilling var en lokal agentstilling og nærmere bestemt en "ALAT"-opgaveansvarlig, hvilket indebærer anvendelse af Wienerkonventionens artikel 37, stk. 2. "ALAT"-kontrakter er forbeholdt ansøgere, der ikke er statsborgere i det land, hvor de skal udføre deres opgaver, og som ikke har fast bopæl i det pågældende land.

2.3 Ombudsmanden påpeger for det første, at klagerens ansøgning blev afvist på grund af hans bulgarske statsborgerskab. Hans franske statsborgerskab var ikke afgørende for denne afvisning, og det ser ud til, at enhver anden kandidat med både statsborgerskab i en anden EU-medlemsstat og bulgarsk statsborgerskab også ville være blevet afvist af samme grund. Der synes derfor ikke at være tale om forskelsbehandling af statsborgere fra EU-medlemsstater. Princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i EF-traktatens artikel 12 forekommer derfor ikke relevant i den foreliggende sag. Ombudsmanden mener heller ikke, at Domstolens praksis i sag C-122/96 (4), som klageren nævner i sine bemærkninger, finder anvendelse på omstændighederne i den foreliggende sag.

2.4 Med hensyn til det generelle princip om forbud mod forskelsbehandling minder Ombudsmanden om, at dette princip i henhold til fast retspraksis finder anvendelse, når sammenlignelige situationer behandles forskelligt, og forskelsbehandlingen ikke er objektivt begrundet.

2.5 Ombudsmanden skal således undersøge, om Kommissionen har givet en objektiv begrundelse for sin afgørelse om at afvise klagerens ansøgning på grund af hans bulgarske statsborgerskab.

2.6 Kommissionen har i sin udtalelse henvist til artikel 37, stk. 2, i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser. Denne artikel har følgende ordlyd:

»Medlemmer af missionens administrative og tekniske personale og deres familiemedlemmer, der er en del af deres respektive husstande, skal, hvis de ikke er statsborgere eller har fast bopæl i modtagerstaten, nyde de privilegier og immuniteter, der er anført i artikel 29-35, bortset fra at modtagerstatens immunitet med hensyn til civilretlig og administrativ jurisdiktion som anført i artikel 31, stk. 1, ikke omfatter handlinger, der udføres uden for rammerne af deres hverv. De nyder også de i artikel 36, stk. 1, omhandlede rettigheder for så vidt angår genstande, der importeres på tidspunktet for den første installation."

Ombudsmanden forstår ikke, hvordan denne bestemmelse kan anses for at begrunde udelukkelsen af bulgarske statsborgere fra at komme i betragtning til den pågældende stilling. Tværtimod synes det at forudse muligheden for, at administrativt og teknisk personale kan have statsborgerskab i værtsstaten, i dette tilfælde Bulgarien.

2.7 Ombudsmanden bemærker endvidere, at de regler, der gælder for lokalt ansatte i Kommissionens delegation i Bulgarien, er indeholdt i tre tekster, nemlig 1) artikel 79-81 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, 2) "rammebestemmelserne om ansættelsesvilkårene for lokalt ansatte i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber med tjenestested i tredjelande" (i det følgende benævnt "rammebestemmelserne") og 3) "reglerne om særlige ansættelsesvilkår for lokalt ansatte med tjenestested i Bulgarien" ("de særlige betingelser"), som blev vedtaget den 26. juni 1996 af generaldirektøren for personale og administration.

2.8 Ingen af disse tekster nævner den kategori af lokalt ansatte, der i delegationens stillingsopslag omtales som "ALAT Task Manager", eller indeholder nationalitetskrav for lokalt ansatte. "Betingelserne for ansættelse" i rammebestemmelserne (artikel 2-3) eller i de særlige betingelser (dvs. kapitel II, artikel 2-4) indeholder heller ingen bestemmelse om, at personer med bulgarsk statsborgerskab udelukkes fra lokale agentkontrakter.

2.9 På baggrund af ovenstående konkluderer Ombudsmanden, at Kommissionen ikke har givet en objektiv begrundelse for sin afgørelse om at afvise klagerens ansøgning på grund af hans bulgarske statsborgerskab. Kommissionen har således tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling eller ligebehandlingsprincippet, som finder anvendelse, når ensartede situationer behandles forskelligt, og forskelsbehandlingen ikke er objektivt begrundet. Dette udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Ombudsmanden vil derfor fremsætte en kritisk bemærkning nedenfor.

3 Kravet om adgang til ansættelsesproceduren

3.1 Klageren hævder, at delegationen bør tage hans ansøgning om stillingen i betragtning.

3.2 I denne forbindelse bemærker Ombudsmanden på baggrund af de yderligere undersøgelser, at den pågældende stilling er blevet besat, og at udvælgelsesproceduren således er afsluttet. Det er derfor ikke længere muligt for Kommissionen at imødekomme klagerens påstand om at tage hans ansøgning om stillingen i betragtning. Af samme grund er det ikke hensigtsmæssigt, at Ombudsmanden søger en mindelig løsning.

3.3 I lyset af Ombudsmandens konklusioner har klageren imidlertid mulighed for at klage direkte til Kommissionen og indgive en ny klage til Ombudsmanden, hvis han er utilfreds med Kommissionens svar.

4 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af del 1 og 2 i denne klage er det nødvendigt at fremsætte følgende kritiske bemærkninger:

Principperne om god forvaltningsskik kræver, at offentligheden får de oplysninger, de anmoder om, og at disse oplysninger er klare og forståelige (5). I det foreliggende tilfælde fremgår det, at stillingsopslaget vedrørende stillingen som førtiltrædelsesrådgiver ikke gav ansøgerne alle de nødvendige oplysninger om ansættelsesproceduren. Kommissionen gav heller ikke klageren klare oplysninger om ansættelsesproceduren efter hans anmodninger af 18. og 26. maj 2003. Disse udgør tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Kommissionen har ikke givet en objektiv begrundelse for sin beslutning om at afvise klagerens ansøgning på grund af hans bulgarske statsborgerskab. Kommissionen har således tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling eller ligebehandlingsprincippet, som finder anvendelse, når ensartede situationer behandles forskelligt, og forskelsbehandlingen ikke er objektivt begrundet. Dette udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Da disse aspekter af sagen vedrører procedurer vedrørende specifikke begivenheder i fortiden, og navnlig at den pågældende stilling er blevet besat, og udvælgelsesproceduren er afsluttet, er det ikke hensigtsmæssigt at søge en mindelig løsning på sagen. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Formanden for Kommissionen vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtigt,

 

P. Nikiforos DIAMANDOUROS


(1) Sag C-369/90, Micheletti/Delegación del Gobierno en Cantabria, Sml. 1992 I, s. 4239.

(2) Sag C-122/96, Saldanha og MTS/Hiross, Sml. 1997 I, s. 5325.

(3) Artikel 22, stk. 1, i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.

(4) Sag C-122/96, Saldanha og MTS/Hiross, Sml. 1997 I, s. 5325, præmis 15. Denne sag vedrørte en medlemsstats (Østrigs) forskelsbehandling af en statsborger fra en anden medlemsstat (Det Forenede Kongerige), som også var statsborger i et tredjeland (USA). Domstolen fastslog, at "den blotte omstændighed, at en statsborger i en medlemsstat også er statsborger i et tredjeland, hvor han har bopæl, ikke fratager ham retten til som statsborger i denne medlemsstat at påberåbe sig forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet".

(5) Artikel 22, stk. 1, i den europæiske kodeks for god forvaltningsskik.

Hvad syntes du om denne automatiske oversættelse? Vi vil gerne høre din mening.