- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Afgørelse om, hvordan Europa-Kommissionen agter at garantere respekten for menneskerettighederne i forbindelse med aftalememorandummet mellem EU og Tunesien (OI/2/2024/MHZ)
Afgørelse
Sag OI/2/2024/MHZ - Indledt den Fredag | 12 april 2024 - Afgørelse af Mandag | 21 oktober 2024 - Den vedrørte institution Europa-Kommissionen ( Ikke grund til yderligere undersøgelser ) - Land Frankrig
Undersøgelse indledt
12/04/2024Undersøgelse i gang
12/04/2024Resultat af undersøgelsen
11/10/2024
Denne undersøgelse på eget initiativ vurderede, hvordan Europa-Kommissionen agter at sikre respekt for menneskerettighederne i forbindelse med aftalememorandummet mellem EU og Tunesien. Der er udtrykt bekymring over aftalememorandummets karakter generelt og over støtten til grænsekontrolinitiativer i særdeleshed, navnlig i lyset af dybt foruroligende rapporter om, hvordan de tunesiske myndigheder håndterer migranter.
Ombudsmanden var navnlig bekymret over manglen på en forudgående konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder, navnlig vedrørende søjlen "Migration og mobilitet" i aftalememorandummet og de projekter, der er planlagt til at falde ind under denne søjle. Da denne søjle i aftalememorandummet klart er udformet med henblik på at begrænse og modvirke irregulær migration til EU gennem bedre migrationskontrol fra de tunesiske myndigheders side, har gennemførelsen af projekter, der gennemfører dette mål i praksis, helt klart en menneskerettighedsdimension. Ombudsmanden anmodede Kommissionen om at besvare en række spørgsmål om, hvordan den agter at overvåge indvirkningen på menneskerettighederne af foranstaltninger under aftalememorandummet, og hvilke foranstaltninger den har forudset og planlagt, herunder med hensyn til en eventuel suspension af EU-finansiering, hvis der konstateres krænkelser af menneskerettighederne.
Ombudsmanden fandt, at den på trods af gentagne påstande fra Kommissionen om, at der ikke var behov for en forudgående HRIA, faktisk havde afsluttet en risikostyringsøvelse for Tunesien, inden aftalememorandummet blev undertegnet.
Denne øvelse, som Kommissionen sagde, at den gennemfører med alle EU-partnerlande, der kan modtage EU-budgetstøtte, tog hensyn til kriterier svarende til dem, der blev anvendt i standard tidligere HRIA. Disse vurderer bl.a. situationen med hensyn til menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet, sikkerhed og konflikt i det relevante partnerland. Kommissionen havde imidlertid ikke proaktivt delt disse oplysninger, herunder i sit svar på Ombudsmandens strategiske initiativ på dette område.
Ombudsmanden fremsatte forslag til, hvordan dette kunne håndteres. Hun foreslog også - i betragtning af omfanget af de identificerede risici - at Kommissionen udarbejder konkrete kriterier for en eventuel suspension af EU-finansierede kontrakter vedrørende migrationsstyring, hvor den finder beviser for menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med gennemførelsen af projekter. I den forbindelse foreslog Ombudsmanden, at Kommissionen tilskynder sine gennemførelsespartnere til at oprette klagemekanismer, så enkeltpersoner kan indberette påståede krænkelser af deres menneskerettigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-finansierede projekter/programmer i Tunesien. I betragtning af de seneste rapporter om betydelige problemer på stedet har dette fået endnu større betydning.
Baggrund
1. EU har længe samarbejdet med Tunesien, bl.a. om migration.[1] Euro-Middelhavsassocieringsaftalen mellem EU og Tunesien, som er den overordnede retlige ramme for de bilaterale forbindelser mellem EU og Tunesien, blev indgået i 1998 [2].
2. Antallet af irregulære migranter og asylansøgere, der rejser fra og gennem Tunesien til Europa (hovedsagelig til Malta og Italien), steg dramatisk fra 2020 og fremefter. På denne baggrund bebudede formanden for Europa-Kommissionen, den italienske og den nederlandske premierminister i fællesskab med Tunesiens præsident den 11. juni 2023 en »omfattende partnerskabspakke«[3] (en »fælles erklæring«).
3. Den 16. juli 2023 undertegnede Kommissionen og de tunesiske myndigheder et aftalememorandum om en omfattende ("strategisk og global") partnerskabspakke mellem EU og Tunesien [4], som indeholder et afsnit om "migration og mobilitet". Aftalememorandummet henviser i præamblen til den fælles erklæring.
4. På grundlag af aftalememorandummet forpligtede EU sig til at yde yderligere finansiering til Tunesien til uddannelse og teknisk støtte til grænseforvaltning med henblik på at bekæmpe operationer til bekæmpelse af smugling og styrke grænsekontrollen. EU har allerede ydet midler til Tunesien til migrationsstyring under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internt samarbejde (NDICI) – et globalt Europa og under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og fra 2017-2020 under Nordafrika-vinduet under EU's Nødtrustfond [5].
5. Der er udtrykt bekymring over aftalememorandummet generelt og støtten til grænsekontrolinitiativer i særdeleshed, navnlig i lyset af dybt foruroligende rapporter om, hvordan de tunesiske myndigheder håndterer migranter.
6. Den 13. september 2023 spurgte Den Europæiske Ombudsmand Kommissionen [6], hvordan den havde til hensigt at sikre respekt for menneskerettighederne i forbindelse med de EU-midler, der er afsat i aftalememorandummet, og hvordan den havde til hensigt at mindske risikoen for krænkelser af menneskerettighederne. Kommissionen svarede den 16. februar 2024.[7]
7. Da Ombudsmanden var af den opfattelse, at Kommissionens svar ikke havde behandlet alle de spørgsmål, hun havde rejst, indledte hun en undersøgelse på eget initiativ.
Forespørgslen
8. Ombudsmanden stillede spørgsmål til Kommissionen [8]. Hendes undersøgelsesteam gennemgik efterfølgende Kommissionens sagsakter i denne sag og mødtes med repræsentanter for Kommissionen, som besvarede Ombudsmandens spørgsmål [9].
Argumenter forelagt Ombudsmanden
9. Som svar på Ombudsmandens spørgsmål om, hvorvidt Kommissionen foretog en konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder af aftalememorandummet, inden det blev undertegnet, sagde Kommissionen, at der ikke er noget krav om at foretage en konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder, inden den underskrev et aftalememorandum. Dette skyldes, at aftalememorandummet er en ikkebindende politisk aftale, der fastlægger en forståelse af fælles mål, herunder på migrationsområdet.
10. Kommissionen anførte, at den rådede over tilstrækkelige oplysninger, som den kunne basere sig på under de forhandlinger, der førte til undertegnelsen af aftalememorandummet. Specifikt havde EU's delegation i Tunesien overvåget menneskerettighedssituationen i landet i lang tid forud for aftalememorandummet. Det gør den ved hjælp af factfinding på stedet ("missioner") og møder med alle relevante interessenter, på grundlag af hvilke den regelmæssigt foretager vurderinger af Kommissionen. Disse vurderinger dannede grundlag for forhandlingerne om aftalememorandummet og var retningsgivende for gennemførelsen af alle foranstaltninger under aftalememorandummet. EU-delegationen giver regelmæssige opdateringer om situationen på stedet.
11. En anden informationskilde er "trepartsmøder" mellem Kommissionen, de tunesiske myndigheder og det tunesiske civilsamfund. Disse møder finder sted forud for hvert tematisk underudvalg om migration, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og beskæftigelse mellem EU og de tunesiske myndigheder inden for rammerne af associeringsaftalen.[10] Det sidste møde om migration, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og beskæftigelse fandt sted den 25. januar 2023. Kommissionen mødes også regelmæssigt med tunesiske civilsamfundsorganisationer for at drøfte menneskerettighedsspørgsmål og sætte dem i stand til at udøve fortalervirksomhed og opretholde deres aktiviteter.
12. EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden [11] indeholder et kapitel om Tunesien, som også indeholder oplysninger om situationen i Tunesien, herunder om migration.
13. Som med alle EU-partnerlande, der modtager eller kan modtage EU-budgetstøtte, gennemførte Kommissionen en årlig risikostyringsøvelse for Tunesien, som omfattede en vurdering af menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet, sikkerhed og konflikter.
14. Som svar på Ombudsmandens spørgsmål om, hvorvidt Kommissionen agter at gennemføre regelmæssige HRIA'er af foranstaltninger, der iværksættes i forbindelse med gennemførelsen af aftalememorandummet, sagde Kommissionen, at programmer og projekter, der iværksættes efter undertegnelsen af aftalememorandummet og gennemføres gennem kontrakter, løbende overvåges med hensyn til overholdelse af menneskerettighedsforpligtelserne.
15. De »bidragsaftaler«[12], som Kommissionen har indgået med partnere, der gennemfører EU-finansierede projekter, indeholder menneskerettighedsklausuler, som fastsætter, at projekter skal gennemføres i overensstemmelse med menneskerettighedsforpligtelserne.
16. Kommissionen overvåger gennemførelsen af disse projekter gennem rapporter fra sine gennemførelsespartnere. Disse partnere skal fremlægge regelmæssige beskrivende og finansielle rapporter samt en erklæring om, at EU-midlerne er blevet brugt i overensstemmelse med bidragsaftalen. Disse rapporter er et af værktøjerne under standardovervågningsprocessen.
17. Kommissionen er også afhængig af eksterne eksperter til at gennemføre specifikke "resultatorienterede overvågningsøvelser" (ROM). ROM'er iværksættes af EU-delegationerne og kan bl.a. omfatte miljø- og menneskerettigheder. I 2023 indledte EU's delegation i Tunesien en række ROM'er. Der er også planlagt ROM'er for Tunesien i 2024, der dækker migrationsprogrammer under NDICI.
18. Kommissionen sagde endvidere, at der på migrationsområdet ikke er nogen direkte finansiering til de tunesiske myndigheder. Den Internationale Organisation for Migration (IOM), Det Internationale Center for Udvikling af Migrationspolitik (ICMPD), De Forenede Nationers højkommissær for menneskerettigheder (UNHCR) og ikkestatslige organisationer er Kommissionens "gennemførelsespartnere". De modtager EU-midler til støtte for migrationsaktioner i Tunesien.
19. Alle gennemførelsespartnere på migrationsområdet i Tunesien har dokumenterede resultater og højt specialiseret teknisk ekspertise, herunder inden for overvågning og evaluering. De indeholder omfattende og hyppige analyser af de skiftende forhold, hvorunder de opererer i Tunesien, og af menneskerettighedssituationen.
20. Menneskerettighedsklausulerne i alle bidragsaftaler med gennemførelsespartnere giver Kommissionen mulighed for at træffe foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse og om nødvendigt tilpasse gennemførelsen.
21. De generelle betingelser for finansieringsaftaler giver mulighed for at suspendere den samlede aftale og/eller suspendere betalinger i tilfælde af krænkelser af grundlæggende rettigheder.
22. Som svar på Ombudsmandens spørgsmål om, hvilke kriterier den baserer afgørelser om suspension af finansiering på, anførte Kommissionen, at det i de generelle betingelser for bidragsaftaler er fastsat, at sådanne afgørelser kan træffes under ekstraordinære omstændigheder.
23. Kommissionen sagde, at den har et tredjepartsovervågningssystem for migrationsrelaterede programmer, der gennemføres i Libyen. Det har også til hensigt at styrke overvågningssystemet for migrationsrelaterede programmer i Tunesien, herunder med hensyn til princippet om ikke at gøre skade og overholdelse af menneskerettighederne.
24. Som svar på Ombudsmandens spørgsmål om, hvorvidt Kommissionen har til hensigt at offentliggøre flere oplysninger om gennemførelsen af aftalememorandummet, herunder projekterne og projektpartnerne, og om, hvordan gennemførelsen overvåges, sagde Kommissionen, at offentlige oplysninger om den generelle samarbejdsramme mellem EU og Tunesien er tilgængelige på dens websider om Tunesien.[13] Disse er for nylig blevet ajourført. Der er også en særlig webside på webstedet for EU-delegationen i Tunesien [14].
25. Kommissionen er bevidst om betydningen af en gennemsigtig kommunikation om EU's samarbejde med Tunesien og arbejder på at forbedre tilgængeligheden af oplysninger.
Ombudsmandens vurdering
26. Ombudsmandens undersøgelse havde til formål at vurdere, hvilke administrative skridt Kommissionen tog for at evaluere aftalememorandummets potentielle indvirkning på menneskerettighederne og løbende de menneskerettighedsrisici i forbindelse med EU-finansierede projekter, der er fastsat i aftalememorandummet. Det er ikke Ombudsmandens rolle at vurdere fordelene ved selve aftalememorandummet eller den politiske proces, der førte til, at Kommissionen indgik aftalememorandummet [15].
27. EU-midler bør ikke støtte foranstaltninger, der er i strid med bestemmelserne i EU's charter om grundlæggende rettigheder [16] og den internationale menneskerettighedslovgivning. I forordning (EU) 2021/947 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internt samarbejde (NDICI), hvorfra der ydes finansiering til Tunesien, hedder det, at midlerne bør anvendes til at håndtere menneskerettigheds- og demokratiseringsspørgsmål på alle niveauer, og at demokrati og menneskerettigheder bør afspejles og integreres i hele gennemførelsen af NDICI [17].
28. Ombudsmanden har tidligere understreget betydningen af at gennemføre forudgående HRIA'er, inden EU træffer foranstaltninger i lande uden for EU, navnlig når der er risiko for indvirkninger på menneskerettighederne for dem, der er direkte berørt af foranstaltningerne [18]. I afgørelsen i hendes undersøgelse vedrørende fraværet af en forudgående HRIA i forbindelse med erklæringen fra EU og Tyrkiet [19] understregede Ombudsmanden, at for alle EU's politikker og foranstaltninger, der påvirker mennesker, bør enhver evaluering indeholde en udtrykkelig overvejelse af disse politikkers og foranstaltningers indvirkning på menneskerettighederne. Denne evaluering bør ideelt set finde sted, inden disse foranstaltninger påbegyndes, og politikkerne vedtages, og i form af en forudgående konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder.
29. Tidligere HRIA'er er vigtige redskaber til at identificere potentielle menneskerettighedsproblemer, der opstår som følge af aftaler med lande uden for EU, og til at vedtage afbødende foranstaltninger.[20] Gennemførelsen af en tidligere HRIA bidrager også til at imødekomme offentlighedens bekymringer over arten af EU's engagement med tredjelande, da HRIA'er bør offentliggøres.
30. Det forhold, at et aftalememorandum måske ikke skaber retligt bindende forpligtelser i henhold til international eller national ret, betyder ikke, at det ikke er nødvendigt eller tilrådeligt at foretage en forudgående HRIA. For Tunesiens vedkommende indeholder aftalememorandummet f.eks. politiske forpligtelser, der vil føre til betydelig finansiering af migrationsrelaterede foranstaltninger, som Kommissionen er ansvarlig for. Kommissionen anerkender, at programmer og projekter, der finansieres af EU, blev iværksat efter undertegnelsen af aftalememorandummet.
31. Desuden er migrations- og mobilitetssøjlen i aftalememorandummet (en af de fem søjler) klart udformet med henblik på at begrænse og modvirke irregulær migration til EU gennem bedre migrationskontrol fra de tunesiske myndigheders side. Gennemførelsen af projekter, der gennemfører dette mål i praksis, indebærer i sagens natur en indvirkning på folks menneskerettigheder.
32. Kommissionen hævdede, at der ikke var behov for en forudgående HRIA, da den var bekendt med menneskerettighedssituationen i Tunesien, inden den underskrev aftalememorandummet. Denne bevidsthed kom fra delegationens rapporter og bilaterale kontakter med de tunesiske myndigheder inden for rammerne af Euro-Middelhavsassocieringsaftalen og dens kontakter med det tunesiske civilsamfund.
33. Som Kommissionen selv har anført i sine retningslinjer for bedre regulering [21], bør alle de politiske løsningsmodeller, som den forfølger, screenes for at kontrollere deres konsekvenser for de grundlæggende rettigheder. Dette indebærer, at ikke-bindende aftaler også bør vurderes på forhånd. Det fremgår ikke af dokumenter vedrørende den operative standardprocedure for "ikkebindende instrumenter", som Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Rådet for Den Europæiske Union er nået til enighed om, og som blev inspiceret af Ombudsmandens undersøgelsesteam [22], at ikkebindende aftaler ikke bør have en forudgående vurdering af menneskerettighederne.
34. På denne baggrund er det klart, at en forudgående HRIA-øvelse eller tilsvarende øvelse var afgørende, før aftalememorandummet med Tunesien blev indgået, for at fastsætte foranstaltninger til at afbøde mulige krænkelser af menneskerettighederne.
35. Selv om Kommissionen gentagne gange sagde, at der ikke var behov for en forudgående HRIA, afsluttede den en risikostyringsøvelse for Tunesien [23], inden aftalememorandummet blev undertegnet. I forbindelse med denne undersøgelse blev der taget hensyn til kriterier svarende til dem, der blev anvendt i tidligere standard-HRIA'er [24].
36. På trods af dette henviser aftalememorandummet kun generelt til respekt for menneskerettighederne, værdigheden og folkeretten [25] og indeholder ingen bestemmelser om menneskerettighedsgarantier, såsom oprettelse af en overvågningsmekanisme eller bestemmelser om suspension/ophør af finansiering i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne. Selv om Ombudsmanden finder det betryggende, at Kommissionen faktisk omhyggeligt og omhyggeligt undersøgte indvirkningen på menneskerettighederne forud for undertegnelsen af aftalememorandummet, er hun fortsat overbevist om, at en forudgående HRIA er at foretrække, navnlig - som anført ovenfor - den stilles normalt til rådighed for offentlig kontrol. Manglen på offentligt tilgængelige oplysninger i denne sag, herunder gennem Kommissionens svar på Ombudsmandens strategiske initiativ på dette område, gav tydeligvis anledning til bekymring. Det er også i denne forbindelse umuligt at overse de dybt foruroligende rapporter, der fortsat dukker op om menneskerettighedssituationen i Tunesien, navnlig hvad angår behandlingen af migranter. Det er derfor af afgørende betydning, at Kommissionen udviser vedvarende årvågenhed.
37. For at afhjælpe disse mangler med hensyn til gennemsigtighed bør Kommissionen på sit websted offentliggøre et resumé af sin risikostyringsøvelse for Tunesien. Ombudsmanden vil fremsætte et forslag til forbedringer for at afhjælpe dette nedenfor.
38. På grundlag af de inspicerede dokumenter [26] forstår Ombudsmanden, at gennemførelsen af NDICI-programmerne udgør en afbødende foranstaltning.[27] Desuden viser stikprøven af inspicerede rapporter, at rapporteringen om gennemførelsen af projekterne er forsvarlig. De »Almindelige betingelser« i bidragsaftalerne med Kommissionens gennemførelsespartnere opregner imidlertid kun to situationer, hvor kontrakten kan suspenderes på grund af krænkelser af menneskerettighederne [28]. Ombudsmanden er enig med Kommissionen i, at alle faktorer bør afvejes, inden det besluttes at suspendere en kontrakt. Af hensyn til den administrative klarhed bør Kommissionen imidlertid vedtage detaljerede kriterier, der fastsætter de "særlige" omstændigheder, der kan føre til suspension af kontrakter. Hun vil fremsætte et forslag til forbedring for at løse dette nedenfor.
39. På grundlag af den årlige risikostyringsøvelse ser det ud til, at der bør foretages regelmæssige vurderinger af indvirkningen på menneskerettighederne af projekter under aftalememorandummet, når de begynder at blive gennemført [29]. Dette kan bidrage til at identificere de langsigtede indvirkninger på menneskerettighederne af hvert projekt.
40. Den inspektion, der blev foretaget af Ombudsmandens undersøgelsesteam, viste, at EU's delegation i Tunesien giver Kommissionen regelmæssige og grundige rapporter om gennemførelsen af aftalememorandummet gennem sine "kontrolmissioner", som dækker menneskerettighedssituationen i Tunesien. Kommissionen foretager selv en vis overvågning gennem sine egne missioner til Tunesien. Eksterne organisationer, der gennemfører de kontrakter, der er omfattet af NDICI, overvåger også indvirkningen på menneskerettighederne, i nogle tilfælde sammen med den nationale myndighed i en EU-medlemsstat. Desuden gennemfører EU's delegation i Tunesien "resultatorienterede overvågningsøvelser" på grundlag af eksterne vurderinger.
41. Selv om alle disse overvågningsforanstaltninger er værdifulde, lever de ikke op til en formel selvstændig periodisk HRIA. Meget af overvågningen udføres af eksterne aktører, og resultaterne præsenteres i forskellige former og i forskellige dokumenter, som ikke er offentlige.[30] Det er derfor svært for offentligheden eller ansvarlighedsorganer som Ombudsmanden at få et fuldstændigt billede. Kommissionen bør regelmæssigt udarbejde og ajourføre et dokument, der gennemgår, hvordan indvirkningen på menneskerettighederne af hvert migrationsrelateret projekt/program under aftalememorandummet er blevet overvåget. Dette dokument bør også offentliggøres. Ombudsmanden vil fremsætte et forslag til forbedringer for at afhjælpe dette nedenfor.
42. Endelig kan overvågningen af overholdelsen af menneskerettighederne ikke være fuldt effektiv uden at medtage dem, der er berørt af sådanne krænkelser. Kommissionen bør kræve, at dens gennemførelsespartnere, som i sidste ende spiller en vigtig rolle i udviklingen af Tunesiens grænseforvaltningskapacitet, indfører klagemekanismer, der gør det muligt for enkeltpersoner at indberette påståede krænkelser af deres menneskerettigheder i forbindelse med EU-finansierede projekter/programmer. Dette kan bidrage til at overvåge projekternes indvirkning på menneskerettighederne og sætte Kommissionen i stand til at følge op på overtrædelser. Ombudsmanden vil fremsætte et forslag til forbedring med henblik herpå nedenfor.
Konklusion
På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion:
Europa-Kommissionen vedtog ikke en selvstændig konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder, før den underskrev aftalememorandummet med Tunesien, og den har ikke foretaget selvstændige periodiske vurderinger af virkningen af de foranstaltninger, der gennemføres i henhold til aftalememorandummet. En risikostyringsøvelse, som Kommissionen gennemførte, før aftalememorandummet blev undertegnet, bidrager imidlertid til at afhjælpe dette. Forskellige overvågningsforanstaltninger, som beskrevet af Kommissionen, bør udarbejde periodiske vurderinger af indvirkningen på menneskerettighederne af foranstaltninger under aftalememorandummet.
Ombudsmanden mener derfor ikke, at yderligere undersøgelser er berettigede, men opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på nedenstående forslag.
Kommissionen vil blive underrettet om denne beslutning.
Forslag til forbedringer
1. Kommissionen bør på sit websted offentliggøre et resumé af den risikostyringsøvelse, den har gennemført for Tunesien, inden den undertegnede aftalememorandummet.
2. Kommissionen bør i et enkelt dokument samle oplysninger om resultatet af menneskerettighedsovervågningen foretaget af de partnere, der gennemfører projekter om migrationsstyring under NDICI – et globalt Europa i Tunesien, som blev indledt efter aftalememorandummet. Dette dokument bør ajourføres regelmæssigt og gøres offentligt tilgængeligt.
3. Kommissionen bør fastsætte de kriterier, som suspensionen af kontrakter på grund af krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med gennemførelsen af EU-finansierede projekter i Tunesien vil være baseret på. Disse kriterier bør offentliggøres.
4. Kommissionen bør tilskynde sine gennemførelsespartnere til at oprette klagemekanismer, så enkeltpersoner kan indberette påståede krænkelser af deres menneskerettigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-finansierede projekter/programmer i Tunesien.
Emily O'Reilly
Den Europæiske Ombudsmand
Strasbourg, den 21.10.2024
[1] https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/european-neighbourhood-policy/countries-region/tunisia_da
[2] https://eur-lex.europa.eu/EN/legal-content/summary/euro-mediterranean-association-agreement-mellem-the-eu-and-tunisia.html
[3] https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/news/european-union-and-tunisia-agreed-work-together-comprehensive-partnership-package-2023-06-11_da,
[4] https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_23_3887
Aftalememorandummet blev undertegnet af kommissæren med ansvar for naboskabspolitik og udvidelse og Tunesiens udenrigsminister, immigrationsminister og minister for tunesere i udlandet.
[5] https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/european-neighbourhood-policy/countries-region/tunisia_da
[6] https://www.ombudsman.europa.eu/en/doc/correspondence/en/183009
[7] Svaret findes på: https://www.ombudsman.europa.eu/en/doc/correspondence/en/183009
[8] Tilgængelig på: https://www.ombudsman.europa.eu/en/opening-summary/en/184858
[9] Kommissionen udpegede rapporten om mødet og bilaget med listen over kontrollerede dokumenter som fortrolige.
[10] https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/MEMO_17_1263
[11] Den seneste offentligt tilgængelige version dækker 2022: https://www.eeas.europa.eu/sites/default/files/documents/2023/2022%20EU%20Annual%20Human%20Rights%20and%20Democracy%20Country%20Reports_0.pdf
[12] https://international-partnerships.ec.europa.eu/funding-and-technical-assistance/guidelines/working-partner-organisations_da
[13] https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/european-neighbourhood-policy/countries-region/tunisia_da
[14] https://www.eeas.europa.eu/delegations/tunisia_da
[15] Navnlig beslutningen om at indgå et aftalememorandum som fastsat i den fælles erklæring og karakteren af beslutningsprocessen for vedtagelse af aftalememorandummet, herunder de andre institutioners rolle.
[16] Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 51: https://fra.europa.eu/en/eu-charter/article/51-field-application
[17] F.eks. betragtning 28, 40 og 42 i præamblen. Med hensyn til "Migration, tvangsfordrivelser og mobilitet" fastsætter bilag II, punkt 3, litra i), i NDCI-GE-forordningen målet om: "[e] sikring af beskyttelse, respekt og opfyldelse af menneskerettighederne for alle migranter, flygtninge, tvangsfordrevne og internt fordrevne, herunder dem, der er fordrevet på grund af klimaændringer, idet der lægges særlig vægt på sårbare grupper".
[18] Sag 1409/2014/MHZ https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/64308; sag 1026/2020/MAS https://www.ombudsman.europa.eu/en/case/en/57236 sag 1904/2021/MHZ https://www.ombudsman.europa.eu/en/case/en/60368
[19] https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/75160
[20] I sin henstilling i 1409/2014/MHZ (se fodnote 18) anførte Ombudsmanden, at en konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder, når den gennemføres korrekt, er et analytisk redskab, der sikrer, at alle nødvendige faktorer og omstændigheder er taget i betragtning ved udformningen af en politik. Værktøjet til konsekvensanalyse af menneskerettigheder identificerer kilderne til risici og menneskerettighedsvirkningerne for de berørte interessenter på hvert trin i gennemførelsen af den pågældende aftale. Dens rolle er i første omgang forebyggende, fordi de forhandlede bestemmelser, når der konstateres negative virkninger, enten skal ændres, eller der skal træffes afgørelse om afbødende foranstaltninger, inden aftalen indgås.
[21] Retningslinjer for bedre regulering: https://commission.europa.eu/document/download/de79fb8e-4cc1-45a0-ac34-72f73a5147ca_da?filename=BRT-2023-Chapter%203-Identifying%20impacts%20in%20evaluations%20fitness%20checks%20and%20impact%20assessments.pdf (side 244-250)
[22] Kommissionen anførte, at disse dokumenter er fortrolige.
[23] Kommissionen anførte, at disse dokumenter er fortrolige.
[24] Punkt 25 i Den Europæiske Ombudsmands afgørelse i sag 1409/2014/MHZ: https://www.ombudsman.europa.eu/nl/decision/en/64308
Med hensyn til HRIA-metoden henvises til: "Europa-Kommissionens retningslinjer for analyse af indvirkningen på menneskerettighederne i konsekvensanalyser af handelsrelaterede politiske initiativer" på: https://circabc.europa.eu/ui/group/7fc51410-46a1-4871-8979-20cce8df0896/library/991d8e1d-dbaa-49d6-8582-bb3aab2cab48/details arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Operational Guidelines on taking into account of Fundamental Rights in Commission's Impact Assessments" (Operationelle retningslinjer for hensyntagen til grundlæggende rettigheder i Kommissionens konsekvensanalyser) på: https://commission.europa.eu/system/files/2017-09/opperational-guidance-fundamental-rights-in-impact-assessments_en.pdf
Politik for due diligence i forbindelse med menneskerettigheder vedrørende FN's støtte til ikke-FN's sikkerhedsstyrker – vejledende notat på: https://unsdg.un.org/sites/default/files/Inter-Agency-HRDDP-Guidance-Note-2015.pdf
[25] "Denne tilgang bygger på respekt for menneskerettighederne og omfatter bekæmpelse af kriminelle netværk af migrantsmuglere og menneskehandlere (...). Begge parter er enige (...) i overensstemmelse med folkeretten."
[26] Ombudsmandens undersøgelseshold inspicerede en stor mængde af Kommissionens dokumenter under denne undersøgelse. Kommissionen anførte, at alle disse dokumenter er fortrolige. Inspektionen omfattede NDICI-projekter, der var i gang, da aftalememorandummet blev underskrevet. På kontroltidspunktet forelå der ingen rapporter om gennemførelsen af kontrakter, der var indgået efter undertegnelsen af aftalememorandummet.
[27] F.eks. et projekt til uddannelse af den tunesiske kystvagt, som omfatter en menneskerettighedskomponent.
[28] Artikel 11 i de almindelige betingelser for bidragsaftaler: "Den ordregivende myndighed kan også underrette organisationen om suspensionen af gennemførelsen af aftalen, hvis særlige omstændigheder kræver det, navnlig: a) når der er vedtaget en relevant EU-afgørelse om konstatering af en krænkelse af menneskerettighederne eller b) i tilfælde som f.eks. en krise, der medfører en ændring af EU's politik."
[29] Ombudsmanden understregede i sin afgørelse om den fælles undersøgelse af klage 506-509-674-784-927-1381/2016/MHZ, at konsekvensanalyser vedrørende grundlæggende rettigheder også spiller en vigtig rolle, efter at den pågældende foranstaltning allerede er påbegyndt (https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/75160
Ombudsmanden drog lignende konklusioner i afgørelsen om sin undersøgelse på eget initiativ OI/3/2022/MHZ (https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/170792 (præmis 51).
[30] Kommissionens websted vedrørende Tunesien indeholder kun et faktablad om EU's støtte til migrationsstyring i Tunesien, som ikke henviser til den EU-støtte, der blev ydet efter indgåelsen af aftalememorandummet. https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/document/download/5fd60eeb-7748-4f29-bda6-de875be53317_en0
Dokumentfortegnelsen for Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger synes ikke at have nogen nylige dokumenter om projekter i Tunesien under programmet NDICI – et globalt Europa. https://neighbourhood-enlargement.ec.europa.eu/about-us/documents-repository_en
I kapitlet om Tunesien nævner EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden (se fodnote 11) ikke Kommissionens partnere, der gennemfører EU-finansierede programmer/projekter.