# Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om klage 270/2003/GG over Europa-Kommissionen
- Forfatter: Den Europæiske Ombudsmand
- Dato: 2003-09-04T00:00+02:00[Europe/Paris]
- [URL](https://www.ombudsman.europa.eu/da/decision/da/1858)
---
Strasbourg, den 4. september 2003   

Kære fru

Den 6. februar 2003 indgav De på vegne af GAW-GmbH en klage til Den Europæiske Ombudsmand vedrørende Europa-Kommissionens behandling af projektreference 33428 (D/95/A/020/PIII/FPC-R).

Den 17. februar 2003 videresendte jeg klagen til Kommissionens formand.

Den 8. april 2003 sendte De mig yderligere oplysninger om Deres klage, som jeg videresendte til Kommissionen den 28. april 2003.

Kommissionen afgav udtalelse den 4. juni 2003. Jeg fremsendte den til Dem den 6. juni 2003 med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 23. juni 2003.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset
----------

*Den oprindelige klage*   

I 1995 fik et konsortium af virksomheder eller institutioner fra fire (senere fem) medlemsstater tildelt en kontrakt under Leonardo da Vinci-programmet (kontrakt D/95/A/020/PIII/FPC) om et projekt vedrørende sprogkvalifikationer ("Europäische Sprachenqualifikation für Berufspraktiker im Bereich Tourismus"; projektreference 3428). Formålet med projektet var at udvikle og forberede sprogprøver for personer, der arbejder i turistsektoren. Kontrakten blev indgået for en periode på to år (1. december 1995 til 31. december 1997). Kommissionens medkontrahent var et organ ved navn "Reiseverkehrsakademie Düsseldorf -- RVA -- der GFS-GmbH".

Der blev efterfølgende udarbejdet en ny kontrakt om forlængelse af projektet med lidt over et år (1. januar 1998 til 30. april 1999; projektreference 33428). Denne kontrakt blev indgået mellem Kommissionen og "Reiseverkehrsakademie Düsseldorf -- RVA -- der GAW-GmbH". Koordinatoren af den første kontrakt havde tidligere meddelt Kommissionen, at anpartsselskabet nu hed ("heißt jetzt") GAW (brev af 2. februar 1998)[(1)](#(1)){#Footnote1}.

Det viste sig efterfølgende, at GFS-GmbH og GAW-GmbH (selv om de forvaltes og ejes af samme familie) var to forskellige virksomheder. GFS-GmbH er siden gået konkurs.

Kommissionen fandt, at den var blevet vildledt, og anmodede den 17. december 2001 GAW om at tilbagebetale det beløb, der allerede var blevet udbetalt i henhold til den nye kontrakt. Den 2. januar 2002 gjorde direktørinden for GAW-GmbH indsigelse.

Den 12. november 2002 meddelte Kommissionen klageren, at den havde besluttet at afvise klagen af 2. januar 2002, og at klageren skulle tilbagebetale et beløb på 43 113,22 EUR. Kommissionen påpegede, at der efter dens opfattelse ikke var indgået nogen juridisk bindende kontrakt vedrørende projektreference 33428, eftersom det efterfølgende var kommet frem, at GAW-GmbH ikke var identisk med GFS-GmbH, men et særskilt selskab. Ved brev af 29. november 2002 påklagede klageren denne beslutning og anmodede Kommissionen om at betale et beløb på 16 200 EUR, som efter klagerens opfattelse stadig var udestående i henhold til kontrakt 33428. Klagen blev afvist den 23. januar 2003, og den 27. januar 2003 mindede Kommissionen klageren om, at den endnu ikke havde tilbagebetalt det pågældende beløb.

I to skrivelser af 3. februar 2003 og et yderligere brev af 6. februar 2003 meddelte klageren Kommissionen, at den ikke accepterede sidstnævntes holdning. Klageren var af den opfattelse, at kontrakten for det tredje år utvetydigt var blevet indgået med GAW-GmbH, og at Kommissionen ikke rettidigt havde gjort indsigelse mod denne ændring. Den tilføjede, at enhver undladelse af at underrette Kommissionen (som klageren bestred) under alle omstændigheder ville have været den tidligere GFS-GmbH's skyld. Klageren meddelte endvidere Kommissionen, at den ikke havde nogen midler, og at den ville være nødt til at indlede konkursbehandling, hvis Kommissionen insisterede på, at den skulle tilbagebetale det relevante beløb.

I sin klage til Ombudsmanden gjorde klageren grundlæggende gældende, at Kommissionen med urette krævede det nævnte beløb tilbage på grund af en påstået misforståelse i forbindelse med ændringen af kontraktpartneren. Ifølge klageren rejste denne misforståelse ikke tvivl om den korrekte anvendelse af fællesskabsmidlerne og bør derfor ikke sanktioneres med den maksimale sanktion, dvs. tilbagebetaling af de beløb, der allerede var blevet overvæltet på partnerne, med tillæg af renter, som ville gå konkurs. Klageren understregede, at den foreliggende tvist ikke kun berørte klageren selv, men også dennes partnere, og at sagen går flere år tilbage.

Efter klagerens opfattelse ville de relevante fællesskabsmidler under alle omstændigheder være gået tabt, hvis GFS havde videreført kontrakten, eftersom sidstnævnte var gået konkurs. Ifølge klageren havde den omstændighed, at den nye GAW-GmbH havde videreført projektet i dets tredje år, således sparet fællesskabsmidler. Klageren understregede også, at projektet havde givet positive resultater. Virksomheden hævdede derfor, at Kommissionen skulle betale det beløb, der (ifølge klageren) stadig var udestående i henhold til den nye kontrakt. Klageren anmodede Ombudsmanden om hurtig hjælp og foreslog, at Ombudsmanden skulle sørge for, at indtægtsordren blev suspenderet.
*Klagerens yderligere brev*   

Den 8. april 2003 sendte klageren Ombudsmanden en skrivelse af 26. marts 2003, som den havde modtaget fra det kompetente medlem af Kommissionen, og kopier af to skrivelser, som den havde sendt til Kommissionen den 8. april 2003. I disse sidstnævnte skrivelser og i skrivelsen til Ombudsmanden nævnte klageren bl.a., at det endelige regnskab for "projekt 99/01" stadig manglede.

Forespørgslen
-------------

Klagen blev hurtigt videresendt til Kommissionen med henblik på dens bemærkninger. Ombudsmanden henledte Kommissionens opmærksomhed på, at klageren anså sagen for at haste. Samtidig blev klageren imidlertid underrettet om, at Ombudsmanden ikke har beføjelse til at suspendere afgørelser truffet af Kommissionen.
**Kommissionens udtalelse**   

I sin udtalelse fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger til klagen:

Der var opstået tvivl om klagerens finansielle håndtering af projektet i forbindelse med evalueringen af den endelige rapport, der var blevet forelagt for den første kontrakt i februar 1998. Kommissionen har flere gange anmodet om oplysninger og supplerende dokumentation. De dokumenter, som klageren havde fremlagt, havde imidlertid ikke gjort det muligt for Kommissionen at analysere de støtteberettigede omkostninger korrekt. Kommissionen havde derfor anmodet Deloitte \& Touche om en ekstern revision, der blev foretaget den 26. og 27. november 2000.

Gennem denne revision var Kommissionen blevet opmærksom på, at dens kontraktpartner ("GFS") i mellemtiden var gået konkurs og var blevet "genskabt" under et andet navn ("GAW"), hvilket ændrede status, samtidig med at kontrakten stiltiende blev videreført. Revisionen havde også vist en næsten total mangel på tilstrækkelige finansielle regnskaber. Blandt andet var de fleste fakturaer og bilag skrevet i hånden eller fandtes slet ikke, og der var ingen "timesedler" til dokumentation af personaleomkostninger. Revisorerne konkluderede derfor, at alle omkostninger ikke var støtteberettigede.

Ved brev af 16. juli 2001 meddelte Kommissionen klageren, at den ville anmode om tilbagebetaling af et beløb på 116 299 EUR (96 107 EUR plus renter), der allerede var betalt i henhold til den første kontrakt, og af det forskud på 43 113,22 EUR (37 800 EUR plus renter), der var betalt i henhold til den anden kontrakt. Den første indtægtsordre blev sendt til klageren den 21. februar 2002, den anden den 17. december 2001.

Klageren returnerede den første indtægtsordre til Kommissionen den 7. marts 2002. Klageren ("GAW") hævdede, at den ikke var adressaten, og at den ikke repræsenterede "GFS", med hvem den oprindelige kontrakt var blevet indgået. Den anden indtægtsordre blev også anfægtet af klageren.

I maj 2002 rådførte Kommissionen sig med sin Juridiske Tjeneste, som havde konkluderet, at den anden kontrakt var ugyldig, da den var behæftet med en væsentlig fejl vedrørende medkontrahentens person. Den Juridiske Tjeneste havde frarådet at anlægge sag med henblik på at inddrive de beløb, der var udbetalt i henhold til den første kontrakt.

Den 18. oktober 2002 havde Kommissionen modtaget koordinatoren for projektet med henblik på at finde en "venlig løsning". Tvivlen om kontrahentens alvor var imidlertid fortsat efter dette møde.

Kommissionen havde derfor besluttet at tilbagesøge det forskud, der var udbetalt i henhold til den anden kontrakt, samtidig med at den ændrede retsgrundlaget for dette krav, som nu var kontraktens ugyldighed. Den nye indtægtsordre på 43 113,22 EUR blev sendt til klageren den 27. januar 2003.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) var også blevet beslaglagt. Ved notat af 11. februar 2003 meddelte OLAF Kommissionen, at det havde indledt en ekstern undersøgelse af klageren.

Med hensyn til klagerens argumenter fandt Kommissionen, at der ikke blot var tale om en "misforståelse". Kommissionens tjenestegrene var kun blevet underrettet om en ændring i navnet på dens medkontrahent, og det var blevet understreget, at der ikke var sket nogen ændring af den kontraherende organisation (se brev af 2. februar 1998). Kommissionen var også blevet underrettet om, at den nye repræsentant for selskabet var J.F., der erstattede M.F. Nogle måneder senere, den 20. august 1998, var GFS-GmbH imidlertid blevet erklæret konkurs (uden at Kommissionen var blevet underrettet herom). Dette viste, at der var to forskellige enheder, og at F. familien måtte være opmærksom på dette faktum. Argumentet om, at klageren havde "reddet" fællesskabsmidler, var ikke overbevisende. Hvis Kommissionen var blevet gjort bekendt med konkursen, ville der ikke være sket yderligere betaling efter denne dato.

Den dokumentation, som klageren fremlagde, gjorde det ikke muligt for Kommissionen at fastslå omkostningerne i forbindelse med projektet. Dette betød, at alle omkostninger ikke var støtteberettigede.

Kommissionen konkluderede, at selv en lille organisation var i stand til at have finansielle konti, opbevare filer med den nødvendige dokumentation og håndtere banktransaktioner. Desuden rejste de mange bilag, der var skrevet i hånden, og forvirringen med hensyn til forbindelserne mellem koordinatoren (F.), initiativtageren (den virksomhed, der først blev ledet af fru M.F. -- hustruen -- derefter efter fru J.F. -- datterens konkurs) og partnerne og med hensyn til deres respektive roller grundlæggende tvivl om, hvor alvorligt dette projekt var blevet gennemført.

Kommissionens tjenestegrene fandt derfor, at de anmeldte omkostninger ikke var støtteberettigede, selv om projektet syntes at have givet visse resultater.

Med hensyn til klagerens yderligere brev til Ombudsmanden af 8. april 2003 fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:

Klagerens betalingsanmodning for "projektet i 1999" (et forventet beløb på 43 387,50 EUR), som var blevet indgivet den 20. juli 2001, og som siden var blevet undersøgt, var ved at blive afsluttet. I dette tilfælde kan en del af omkostningerne betragtes som støtteberettigede. Dette beløb var imidlertid mindre end forskuddet på 101 237,50 EUR. Det nøjagtige beløb, der skulle tilbagesøges, var endnu ikke kendt, men ville højst sandsynligt være på ca. 6 401,17 EUR. Der ville blive sendt en afslutningsskrivelse til klageren i de kommende dage.
**Klagerens bemærkninger**   

I sine bemærkninger fastholdt klageren sin klage og var af den opfattelse, at Kommissionen fejlagtigt havde fremlagt nogle af sagens faktiske omstændigheder. Klageren påpegede også, at det meste af det, som Kommissionen havde skrevet i den faktuelle del af sin udtalelse, ikke vedrørte klageren selv, men den tidligere GFS-GmbH. Den understregede, at GFS-GmbH og den selv var to særskilte juridiske personer.

Klageren anmodede Ombudsmanden om at sørge for, at OLAF's involvering blev trukket tilbage, og at alle dets (klagerens) bilag, som var i hænderne på dets skatterådgiver, blev undersøgt.

Ifølge klageren var dennes arbejde blevet tildelt det europæiske sprogmærke.

Klageren anmodede Ombudsmanden om at bruge sin indflydelse til at bidrage til at suspendere indtægtsordren og betalingen af de udestående beløb fra 1998/99 og 1999/2001. Den tilføjede, at der ville blive fremsat yderligere bemærkninger, så snart Kommissionens regnskab for 1999/2001 var modtaget.

Afgørelsen
----------

**1 Indledende bemærkninger**   

1.1 Den oprindelige klage vedrørte en kontrakt indgået mellem Europa-Kommissionen og GAW-GmbH (klageren), et tysk selskab. Denne kontrakt var indgået i forbindelse med projektreference 33428 og for perioden fra den 1. januar 1998 til den 30. april 1999. Det var en efterfølger til en tidligere kontrakt, der var indgået mellem Kommissionen og "GFS-GmbH" vedrørende projektreference 3428 og for perioden fra den 1. december 1995 til den 31. december 1997.

1.2 I sit yderligere brev af 8. april 2003 nævnte klageren for første gang et "projekt 99/01". I sin udtalelse bemærkede Kommissionen, at klagerens betalingsanmodning under "projektet for 1999" snart ville blive behandlet. Det ser ud til, at disse henvisninger vedrører en yderligere kontrakt, der synes at være indgået mellem Kommissionen og klageren i 1999. I betragtning af at klageren ikke har givet nærmere oplysninger om indholdet af denne kontrakt, og at Kommissionens afgørelse om klagerens krav om betaling i henhold til denne kontrakt synes at være umiddelbart forestående, mener Ombudsmanden, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at behandle klagerens klager i forbindelse med denne kontrakt inden for rammerne af denne undersøgelse.

1.3 Kommissionen påpegede i sin udtalelse, at sagen var blevet beslaglagt af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Ved notat af 11. februar 2003 meddelte OLAF Kommissionen, at det havde indledt en ekstern undersøgelse af klageren. I sine bemærkninger til Kommissionens udtalelse anmodede klageren Ombudsmanden om at sørge for, at inddragelsen af OLAF blev trukket tilbage. Ombudsmanden mener, at klageren således har indgivet endnu en klage. Da det er vanskeligt at forestille sig, hvordan Kommissionen skulle kunne trække en sag tilbage fra OLAF, som den har forelagt dette organ, og som OLAF allerede har indledt en undersøgelse af, bør denne påstand sandsynligvis forstås som en anmodning til OLAF om at afslutte sin undersøgelse. Der er imidlertid intet, der tyder på, at klageren tidligere har henvendt sig administrativt til OLAF med henblik herpå. Ombudsmanden mener derfor ikke, at han er i stand til at behandle denne påstand i denne undersøgelse.

1.4 Nærværende afgørelse vedrører således kun klagerens oprindelige påstand vedrørende den indtægtsordre, der blev udstedt under projektreference 33428. I denne forbindelse havde klageren anmodet Ombudsmanden om hurtig hjælp og foreslået, at Ombudsmanden skulle sørge for, at indtægtsordren blev suspenderet. Det skal bemærkes, at Ombudsmanden ikke har beføjelse til at suspendere afgørelser truffet af Kommissionen. Klageren blev gjort opmærksom på dette forhold i den skrivelse, hvori han blev underrettet om Ombudsmandens indledning af undersøgelsen.
**2 Påstået ukorrekt indtægtsordre**   

2.1 Den 17. december 2001 tilsendte Kommissionen klageren et pålæg om tilbagebetaling af forskuddet på 43 113,22 EUR (37 800 EUR plus renter) i henhold til den anden kontrakt. Klagerens klage af 2. januar 2002 over denne beslutning blev afvist af Kommissionen den 12. november 2002. I sin klage til Ombudsmanden hævdede klageren, at Kommissionens afgørelse var forkert, og at Kommissionen desuden skulle betale et beløb på 16 200 EUR, som efter klagerens opfattelse stadig var udestående i henhold til den relevante kontrakt.

2.2 Kommissionen påpegede, at den første kontrakt var indgået med "GFS-GmbH". Ifølge Kommissionen var dens tjenestegrene kun blevet underrettet om en ændring af dens medkontrahents navn, og det var blevet understreget, at der ikke var sket nogen ændring af den kontraherende organisation (jf. skrivelse af 2.2.1998). Kommissionen understregede, at det kun var gennem en revision af den første kontrakt, at den var blevet opmærksom på, at dens medkontrahent ("GFS") i mellemtiden var gået konkurs og var blevet "genskabt" under et andet navn ("GAW"), hvilket ændrede status, samtidig med at kontrakten stiltiende blev videreført. Ifølge Kommissionen var GFS-GmbH og klageren to forskellige enheder. Kommissionen fandt derfor, at den anden kontrakt var ugyldig, da den var behæftet med en væsentlig fejl vedrørende medkontrahentens person. Den fremførte endvidere, at den dokumentation, som klageren havde fremlagt, ikke havde gjort det muligt for den at fastslå omkostningerne i forbindelse med projektet, og at alle omkostningerne derfor ikke var støtteberettigede.

2.3 Denne klage vedrører påstande og krav, der udspringer af en kontrakt indgået mellem Kommissionen og klageren.

2.4 I henhold til EF-traktatens artikel 195 har Den Europæiske Ombudsmand beføjelse til at modtage klager "over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer". Ombudsmanden mener, at der foreligger fejl eller forsømmelser, når et offentligt organ undlader at handle i overensstemmelse med en bindende regel eller et bindende princip[(2).](#(2)){#Footnote2} Der kan således også konstateres fejl eller forsømmelser i forbindelse med opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af kontrakter indgået af Fællesskabernes institutioner eller organer.

2.5 Ombudsmanden mener imidlertid, at omfanget af den kontrol, han kan foretage i sådanne tilfælde, nødvendigvis er begrænset. Ombudsmanden er navnlig af den opfattelse, at han ikke bør forsøge at fastslå, om en af parterne har misligholdt kontrakten, hvis sagen er omtvistet. Dette spørgsmål kan kun behandles effektivt af en kompetent domstol, som vil have mulighed for at høre parternes argumenter vedrørende den relevante nationale lovgivning og vurdere modstridende beviser om eventuelle omtvistede faktiske omstændigheder.

2.6 Ombudsmanden er derfor af den opfattelse, at det i sager om kontraktlige tvister er berettiget at begrænse sin undersøgelse til at undersøge, om fællesskabsinstitutionen eller -organet har givet ham en sammenhængende og rimelig redegørelse for retsgrundlaget for sine handlinger, og hvorfor Ombudsmanden mener, at Ombudsmandens opfattelse af den kontraktlige situation er berettiget. Hvis dette er tilfældet, vil Ombudsmanden konkludere, at hans undersøgelse ikke har afsløret et tilfælde af fejl eller forsømmelser. Denne konklusion påvirker ikke parternes ret til at få deres kontraktlige tvist undersøgt og autoritativt afgjort af en kompetent domstol.

2.7 I den foreliggende sag har Kommissionen fremlagt en sammenhængende og rimelig redegørelse for grundene til, at den mener, at den pågældende kontrakt er ugyldig, og har således begrundet sin beslutning om ikke at betale yderligere beløb til klageren og om at tilbagesøge det allerede udbetalte beløb. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at klageren selv accepterer, at GFS-GmbH og klageren selv er to særskilte juridiske personer. Det er derfor ikke nødvendigt, at Ombudsmanden tager hensyn til Kommissionens yderligere argument om, at den dokumentation, som klageren havde fremlagt, ikke havde gjort det muligt for den at fastslå omkostningerne i forbindelse med projektet, og at alle omkostningerne derfor ikke var støtteberettigede.

2.8 Under disse omstændigheder synes der ikke at være tale om fejl eller forsømmelser fra Kommissionens side.
**3 Konklusion**   

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Kommissionens formand vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

P. Nikiforos DIAMANDOUROS

*** ** * ** ***

[(1)](#Footnote1){#(1)} Se også Ombudsmandens afgørelse af 20. juni 2002 om klage 1453/2001/GG (findes på Ombudsmandens websted - <http://www.ombudsman.europa.eu>), som vedrørte de samme kontrakter.

[(2)](#Footnote2){#(2)} Jf. årsberetningen for 1997, s. 22.