- DA Dansk
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.
Afgørelse om EU-Udenrigstjenestens afslag på at give fuld aktindsigt i dokumenter vedrørende dialogen mellem EU og Israel om terrorbekæmpelse (sag 141/2023/NH)
Afgørelse
Sag 141/2023/NH - Indledt den Onsdag | 25 januar 2023 - Afgørelse af Torsdag | 22 juni 2023 - Den vedrørte institution EU-Udenrigstjenesten ( Ingen fejl eller forsømmelser fundet ) - Land Belgien
Klage indsendt
16/01/2023Analyse af klagen
19/01/2023Undersøgelse i gang
25/01/2023Resultat af undersøgelsen
22/06/2023
Klageren, en journalist, anmodede Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om aktindsigt i dokumenter, der indeholder de nationale israelske organer, der deltog i dialogerne mellem EU og Israel om terrorbekæmpelse mellem 2015 og 2022. EU-Udenrigstjenesten gav delvis aktindsigt i fire dokumenter, men redigerede alle deltagernes navne og tilhørsforhold. I den forbindelse påberåbte den sig tre undtagelser i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt og gjorde gældende, at udbredelse ville være til skade for beskyttelsen af privatlivets fred, den offentlige sikkerhed og EU's internationale forbindelser.
Ombudsmandens undersøgelseshold inspicerede de pågældende dokumenter og afholdt et møde med repræsentanter for EU-Udenrigstjenesten. På grundlag heraf fandt Ombudsmanden, at EU-Udenrigstjenesten havde handlet rimeligt, da den redigerede detaljerne om de israelske organer, der deltog i dialogerne, da der var risiko for, at udbredelsen af disse oplysninger ville skade offentlighedens interesser med hensyn til EU's forbindelser med Israel.
Ombudsmanden afsluttede undersøgelsen med den konklusion, at der ikke var tale om fejl eller forsømmelser fra EU-Udenrigstjenestens side i denne sag.
Baggrunden for klagen
1. I de seneste år har EU etableret politiske dialoger om terrorbekæmpelse med tredjelande og multilaterale organisationer under ledelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).
2. I oktober 2022 fremsatte klageren, en journalist, en anmodning om aktindsigt i dokumenter [1], som EU-Udenrigstjenesten var i besiddelse af. Han anmodede om adgang til listerne over embedsmænd, eksperter og andre, der blev indbudt til eller deltog i "dialogerne om terrorbekæmpelse"mellem EU og Israel, der blev afholdt mellem januar 2015 og oktober 2022.
3. EU-Udenrigstjenesten gav delvis aktindsigt i de fire dokumenter, som den identificerede som værende omfattet af anmodningens anvendelsesområde: dagsordenerne og deltagerlisterne for terrorbekæmpelsesdialogerne mellem EU og Israel for 2015, 2016, 2019 og 2022. Den redigerede personoplysninger på grundlag af behovet for at beskytte privatlivets fred og den enkeltes integritet.[2] EU-Udenrigstjenesten hævdede også, at fuld udbredelse af disse dokumenter ville skade tillidsforholdet mellem EU-aktører og israelske partnere, både på politisk og operationelt plan.
4. Klageren var utilfreds med EU-Udenrigstjenestens afgørelse om kun at give delvis aktindsigt og anmodede EU-Udenrigstjenesten om at tage sin holdning op til fornyet overvejelse i november 2022 (ved at indgive en "genfremsat begæring"). Efter at have foretaget en gennemgang videregav EU-Udenrigstjenesten visse personoplysninger om de deltagere, herunder EU-tjenestemænd, som havde givet deres samtykke i denne henseende. EU-Udenrigstjenesten videregav ikke personoplysninger om de israelske deltagere i terrorbekæmpelsesdialogen på grundlag af behovet for at beskytte privatlivets fred og den enkeltes integritet samt offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed og internationale forbindelser [3].
5. I december 2022 kontaktede klageren igen EU-Udenrigstjenesten. Han søgte oplysninger om, hvilke israelske nationale myndigheder og institutioner der havde deltaget i terrorbekæmpelsesdialogen. EU-Udenrigstjenesten svarede ved at anføre, at den allerede havde behandlet klagerens anmodning om aktindsigt i overensstemmelse med de gældende regler. Det forklarede, at terrorbekæmpelsesdialogerne med Israel finder sted inden for rammerne af fortrolighed, og at EU-Udenrigstjenesten ikke kunne afsløre de organer eller enkeltpersoner, der deltog i dialogerne, da det ville skade forbindelserne mellem EU og Israel.
6. Klageren var utilfreds med EU-Udenrigstjenestens behandling af hans anmodning og henvendte sig til Ombudsmanden i januar 2023.
Undersøgelsen
7. Ombudsmanden indledte en undersøgelse af EU-Udenrigstjenestens afslag på at give offentlig adgang til oplysninger om de israelske organer, der deltager i dialogerne om terrorbekæmpelse.
8. I løbet af undersøgelsen inspicerede Ombudsmandens undersøgelsesteam de fire omtvistede dokumenter og afholdt et møde med repræsentanter for EU-Udenrigstjenesten, hvorunder det gennemgik et fortroligt dokument vedrørende fortrolighedsniveauet for dialogen mellem EU og Israel om terrorbekæmpelse samt en e-mail fra EU-Udenrigstjenesten til de israelske myndigheder. Ombudsmanden gav også klageren mulighed for at fremsætte sine bemærkninger til møderapporten og til undersøgelsesholdets foreløbige synspunkter i denne sag.
Argumenter forelagt Ombudsmanden
af EU-Udenrigstjenesten
9. EU-Udenrigstjenesten gjorde gældende, at en fuldstændig udbredelse af de omtvistede dokumenter ville være til skade for offentlighedens interesser med hensyn til Unionens internationale forbindelser, nærmere bestemt dens forbindelser med Israel. Det erklærede, at et miljø med gensidig tillid med israelske samtalepartnere er afgørende for fortsættelsen og succesen af partnerskabet mellem EU og Israel og dialogen om terrorbekæmpelse. Ensidig videregivelse af personoplysninger om de deltagere, der repræsenterer Israel, vil "i alvorlig grad skade tillidsforholdet"mellem EU og Israel og dermed hæmme igangværende og fremtidige dialoger, både på politisk og operationelt plan, og i sidste ende skade EU's bilaterale forbindelser med landet.
10. Med hensyn til muligheden for at afsløre de organer, som de israelske repræsentanter var tilknyttet, forklarede EU-Udenrigstjenesten, at sådanne oplysninger kunne anvendes uden for konteksten til at skade EU's og Israels omdømme. I betragtning af Israels insisteren på at føre dialogerne på højeste niveau af fortrolighed vil videregivelsen af de israelske organer, der er repræsenteret heri, selv uden at give nogen personoplysninger, underminere tillidsforholdet mellem EU og Israel.
11. EU-Udenrigstjenesten bemærkede også, at dokumenterne indeholder navnene på personer, der arbejder med terrorbekæmpelse. Aktører med interesser, der ikke er i overensstemmelse med EU's, kan udnytte disse oplysninger til ondsindede formål og dermed bringe EU's terrorbekæmpelsesindsats i fare og afsløre de personer, der arbejder på dette område. EU-Udenrigstjenesten fandt derfor, at fuld udlevering til offentligheden af de ønskede dokumenter, navnlig i forbindelse med de personer, der ikke gav samtykke eller ikke besvarede anmodningen om samtykke til offentliggørelse af deres personoplysninger, ville bringe EU's og Israels offentlige sikkerhed i fare.
12. Desuden nægtede EU-Udenrigstjenesten at videregive oplysninger på grundlag af behovet for at beskytte privatlivets fred og enkeltpersoners integritet. Den fandt, at klageren ikke havde påvist nødvendigheden af at få sådanne oplysninger fremsendt til et specifikt formål i offentlighedens interesse.
af klageren
13. Klageren hævdede, at EU-Udenrigstjenesten som minimum burde offentliggøre de israelske organer og myndigheder, der var repræsenteret i dialogerne. Klageren mente, at der var en stærk offentlig interesse i at vide, "om EU's samtalepartnere er involveret i besættelsen af Vestbredden (herunder Østjerusalem) og andre menneskerettighedskrænkelser".
14. Han gjorde gældende, at videregivelse af sådanne oplysninger ikke ville være i strid med EU-reglerne om databeskyttelse eller udgøre en risiko for enkeltpersoners privatliv. Klageren hævdede også, at de ønskede oplysninger er af meget grundlæggende karakter, og at det derfor er vanskeligt at se, hvorfor de bør betragtes som følsomme, og hvordan frigivelsen heraf ville skade EU's forhold til et tredjeland.
15. I sine bemærkninger til rapporten fra mødet mellem Ombudsmandens undersøgelseshold og EU-Udenrigstjenestens repræsentanter bemærkede klageren, at forholdet mellem EU og Israel er reguleret af en associeringsaftale, der blev undertegnet i 2000.[4] Ifølge klageren viser denne aftale, at forholdet mellem EU og Israel ikke er baseret på tillid, men snarere på respekt for menneskerettighederne og de demokratiske principper. Han forklarede, at han gennem sin anmodning om aktindsigt havde til hensigt at indhente oplysninger om, hvorvidt EU og Israel stadig respekterer disse rettigheder og principper. Han forstod ikke, hvorfor Ombudsmanden mener, at det er rimeligt at bevare et "tillidsforhold"mellem EU og Israel.
Ombudsmandens vurdering
16. EU's retspraksis har i årenes løb bekræftet, at EU's forvaltning har vide skønsbeføjelser til at afgøre, om udbredelse af et dokument ville være til skade for nogen af de offentlige interesser, der er beskyttet i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1049/2001, såsom beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til offentlig sikkerhed og internationale forbindelser [5].
17. Ombudsmandens undersøgelse havde som sådan til formål at fastslå, om der var en åbenbar fejl i EU-Udenrigstjenestens vurdering, som den baserede sin afgørelse om afslag på fuld aktindsigt i de dokumenter, som den havde identificeret som værende omfattet af klagerens anmodning.
18. Den undersøgelse, som Ombudsmandens undersøgelseshold foretog, bekræftede, at EU-Udenrigstjenesten i de omtvistede dokumenter havde redigeret navnene på deltagerne i sikkerhedsdialogerne mellem EU og Israel om terrorbekæmpelse og deres tilhørsforhold.
19. Med hensyn til offentliggørelsen af de organer og/eller myndigheder, der var repræsenteret på disse møder, navnlig fra israelsk side, sagde klageren, at repræsentanter for disse organer deltager i sådanne dialoger i deres faglige kapacitet, hvilket betyder, at offentliggørelsen af navnene på disse organer ikke vil skade nogens ret til privatlivets fred eller personoplysninger.
20. Under mødet med Ombudsmandens undersøgelseshold forklarede EU-Udenrigstjenesten, at Israel havde insisteret på at gennemføre dialogerne om terrorbekæmpelse på højeste fortrolighedsniveau. EU-Udenrigstjenesten sagde, at videregivelse af oplysninger om de israelske myndigheder, der var repræsenteret i dialogerne, ville undergrave tillidsforholdet mellem EU og Israel. Ombudsmandens undersøgelseshold undersøgte et fortroligt dokument under mødet til støtte for dette argument. Ombudsmanden finder derfor, at det var rimeligt, at EU-Udenrigstjenesten hævdede, at offentliggørelsen af de israelske enheder, der deltog i dialogerne, ville bringe EU's internationale forbindelser med dette land i fare.
21. Ombudsmanden bemærker, at beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser i henhold til EU-lovgivningen om aktindsigt ikke kan tilsidesættes af andre offentlige interesser [6]. Det betyder, at hvis en institution mener, at denne interesse kan blive skadet af udbredelse, skal den nægte at give aktindsigt. Klagerens argumenter vedrørende en eventuel mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, nemlig at udbredelsen er nødvendig for at vide, om EU's samtalepartnere er involveret i menneskerettighedskrænkelser, kunne således ikke tages i betragtning.
22. I lyset af ovenstående finder Ombudsmanden, at EU-Udenrigstjenesten var berettiget til at nægte offentligheden adgang til oplysninger om de israelske organer, der deltager i terrorbekæmpelsesdialogerne.
23. Efter at have konkluderet, at EU-Udenrigstjenesten anvendte undtagelserne i forordning 1049/2001 på en rimelig måde, finder Ombudsmanden, at EU-Udenrigstjenestens afgørelse om kun at give delvis aktindsigt i de ønskede dokumenter ikke udgør fejl eller forsømmelser.
Konklusion
På grundlag af undersøgelsen afslutter Ombudsmanden denne sag med følgende konklusion [7]:
Der forelå ingen fejl eller forsømmelser fra Tjenesten for EU’s Optræden Udadtils side i dens afgørelse om kun at give delvis aktindsigt i de omtvistede dokumenter.
Klageren og EU-Udenrigstjenesten vil blive underrettet om denne afgørelse.
Rosita Hickey Forespørgselsdirektør
Strasbourg, den 22. juni 2023
[1] I henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/en/TXT/?uri=CELEX%3A32001R1049.
[2] I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1049/2001.
[3] I overensstemmelse med henholdsvis artikel 4, stk. 1, litra a), første og tredje led, i forordning nr. 1049/2001.
[4] Findes her: https://eeas.europa.eu/archives/delegations/israel/documents/eu_israel/asso_agree_en.pdf.
[5] Se f.eks. Rettens dom af 11. juli 2018, ClientEarth mod Kommissionen, sag T-644/16: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=203913&pageIndex=0&doclang=EN&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=46943.
[6] Jf. artikel 4, stk. 1, i forordning 1049/2001.
[7] Denne klage er blevet behandlet i henhold til delegeret sagsbehandling i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser.