FOR PREVIEWING & TESTING PURPOSES ONLY.
This notification will disappear once the page will be published.
This link is available for less than 30 minutes.
  • Letlæselig
  • Tekststørrelse

Har du en klage over en EU-institution eller et EU-organ?

Nuværende sprog: 
  • Dansk
Kildesprog: 
Tilgængelige sprog: 
Denne side er maskinoversat.
Maskinoversættelser kan indeholde fejl, der potentielt gør teksten mindre klar og nøjagtig. Ombudsmanden påtager sig intet ansvar for eventuelle afvigelser. For de mest pålidelige oplysninger og den største retssikkerhed henvises der til originalversionen på engelsk, som der er linket til ovenfor.
Læs mere i vores sprog- og oversættelsespolitik.

Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om klage 1655/2001/IP over Europa-Kommissionen


Strasbourg, den 24. januar 2003

Kære S.
Kære P.

Den 15. november 2001 indgav De en klage til Den Europæiske Ombudsmand på vegne af den portugisiske sammenslutning "Movimento pró informação sobre o aterro sanitário do oeste" (MPIASO). Din klage var rettet mod Europa-Kommissionen og vedrørte Kommissionens beslutning om at finansiere opførelsen af et deponeringsanlæg i Portugal, Aterro sanitario do Oeste (ASO), på betingelserne for Den Europæiske Samhørighedsfonden (1).

Den 22. januar 2002 videresendte jeg klagen til formanden for Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionen fremsendte den portugisiske udgave af sin udtalelse den 8. maj 2002. Jeg fremsendte den til Dem sammen med en opfordring til at fremsætte bemærkninger, som De fremsendte den 26. juni 2002. Den 29. juli 2002 besluttede jeg, at det var nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser, og jeg anmodede derfor Kommissionen om en anden udtalelse. Jeg modtog Kommissionens anden udtalelse den 12. november 2002 og videresendte den til Dem med henblik på bemærkninger. Den 30. november 2002 fremsendte De Deres bemærkninger.

Jeg skriver nu for at informere Dem om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget.

Komplekset

Kommissionen finansierede et projekt til opførelse af et deponeringsanlæg i Oeste-regionen i Portugal under ECF. Ifølge klagerne skulle det pågældende projekt have været genstand for en vurdering af indvirkningen på miljøet i henhold til direktiv 85/337/EØF (2). Det ser imidlertid ud til, at Kommissionen udelukkende har baseret sin beslutning om at finansiere projektet på oplysningerne fra de portugisiske myndigheder.

I deres klage til Ombudsmanden hævdede klagerne, at Kommissionen ikke tog behørigt hensyn til miljøpåvirkningen, før den besluttede at finansiere opførelsen af "Aterro sanitário de Oeste" i Portugal gennem Samhørighedsfonden.

Forespørgslen

Kommissionens udtalelse

Klagen blev sendt til Kommissionen med henblik på en udtalelse, som kunne sammenfattes som følger:

Ved beslutning C (98) 2270 af 24. juli 1998 accepterede Kommissionen at finansiere et projekt vedrørende opførelse af et deponeringsanlæg i Oeste-regionen i Portugal inden for rammerne af ECF.

Den 7. juni 2000 anmodede de portugisiske myndigheder Kommissionen om at ændre ovennævnte beslutning ved at forhøje finansieringen.

Den 5. juli 2000 indgav et portugisisk advokatfirma på vegne af MPIASO en klage til Europa-Kommissionen vedrørende det pågældende projekt. Klagerne i den foreliggende sag er medlemmer af MPIASO. Den klage, der blev indgivet til Kommissionen, og som blev registreret under nr. 2000/4668, vedrørte de portugisiske myndigheders påståede overtrædelse af Det Europæiske Fællesskabs miljølovgivning. Ifølge klagerne foretog de portugisiske myndigheder ikke en miljøkonsekvensvurdering, før de godkendte opførelsen af deponeringsanlægget.

På baggrund af klage 2000/4668 fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at udsætte en beslutning efter anmodning fra de portugisiske myndigheder af 7. juni 2000, indtil der var foretaget en endelig vurdering af klagerens påstande.

Den 6. oktober 2000 anmodede Kommissionens Generaldirektorat for Miljø (GD ENV) de portugisiske myndigheder om oplysninger i sagen. Den 11. december 2000 fremsendte de portugisiske myndigheder de oplysninger, som Kommissionen havde anmodet om.

Kommissionen har anført, at det pågældende projekt er opført i bilag II til direktiv 85/337. Det er derfor blandt dem, der skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering, hvis medlemsstaterne mener, at deres karakteristika kræver det. De portugisiske myndigheder havde gennemført undersøgelser af projektets virkninger. Ifølge resultaterne af disse undersøgelser viste det sig, at projektet ikke kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. På grundlag af de oplysninger, som både klagerne og de nationale myndigheder modtog, konkluderede Kommissionen foreløbigt, at de portugisiske myndigheder ikke havde overtrådt fællesskabsretten. Den 15. maj 2001 meddelte Kommissionen derfor klagerne, at den agtede at afslutte sagen, og opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger og fremsende eventuelle nye oplysninger senest en måned efter modtagelsen af skrivelsen, hvis de ønskede det. Klagerne anfægtede Kommissionens foreløbige beslutning om at afslutte sagen og fremsendte resultaterne af visse videnskabelige undersøgelser, som efter deres opfattelse var i modstrid med oplysningerne fra de portugisiske myndigheder, til Kommissionen. Efter en omhyggelig gennemgang af klagernes bemærkninger rettede Kommissionen den 26. oktober 2001 en ny anmodning om oplysninger til de portugisiske myndigheder, som svarede den 3. december 2001 (3).

Med hensyn til de portugisiske myndigheders anmodning af 7. juni 2000 vedtog Kommissionen en beslutning den 5. september 2001 (beslutning K(01)2104). Det besluttede at ændre beslutningen af 24. juli 1998 og øge finansieringen med 13 857 604 EUR. Desuden indvilligede Kommissionen i at frigive midler til projektets anden fase.

Kommissionen kommenterede også klagernes bemærkninger til institutionernes svar af 23. oktober 2001 til to forskellige afsendere. Ved skrivelse af 10. oktober 2001 anmodede P., medlem af MPIASO, Kommissionen om at oplyse ham om, hvorvidt Kommissionen havde besluttet at afslutte sag 2000/4668 og finansiere projektets anden fase, således som det fremgår af de portugisiske medier. I sit svar af 23. oktober 2001 meddelte Kommissionen P., at sagen stadig var under behandling, og at midlerne til projektets anden fase var blevet frigivet. Efter klagernes opfattelse var dette svar i modstrid med GD ENV's svar på en skrivelse af 5. september 2001 fra P., tidligere sekretær for Junta de Freguesia de Vilar. P. anfægtede i sin skrivelse Kommissionens foreløbige konklusion om at afslutte sag 2000/4668. Kommissionen påpegede, at dens tjenestegrene kun anførte, at de ville overveje hans bemærkninger uden at tage stilling til sagens retlige aspekt.

Kommissionen påpegede, at svarene og oplysningerne til afsenderne ikke var modstridende.

Som en sidste bemærkning understregede Kommissionen, at den manglende opførelse af ASO ville have indebåret vedligeholdelse af ni uofficielle deponeringsanlæg med deraf følgende overtrædelse af Fællesskabets miljølovgivning.

Klagernes bemærkninger

I deres bemærkninger fastholdt klagerne i det væsentlige deres klage.

De påpegede endvidere, at Kommissionen ikke forklarede, hvorfor den den 5. september 2001 besluttede at frigive midler til projektets anden fase, mens klage 2000/46 stadig var under behandling. Klagerne undrede sig over, hvorfor Kommissionen ikke fandt det mere hensigtsmæssigt at vente, indtil sagen var afsluttet, med at træffe afgørelse om anmodningen, også i betragtning af at dette var institutionens første tilgang.

De understregede endvidere, at beslutningen om at købe jorden til opførelse af ASO blev truffet inden gennemførelsen af undersøgelserne af projektets indvirkning på miljøet, og at kun en del af de kommuner, der var involveret i projektet, deltog i beslutningen.

Yderligere undersøgelser

Efter nøje overvejelse af Kommissionens udtalelse og klagerens bemærkninger viste det sig, at der var behov for yderligere undersøgelser. Den 29. juli 2002 anmodede Den Europæiske Ombudsmand Kommissionen om at forklare, hvorfor den den 5. september 2001 besluttede at frigive yderligere midler til opførelsen af deponeringsanlægget Aterro sanitario do Oeste i Portugal, selv om klage 2000/4668 stadig var under behandling.

Kommissionens anden udtalelse

I sin anden udtalelse fremsatte Kommissionen følgende bemærkninger:

Sagens finansielle aspekter:

Kommissionen påpegede, at den omstændighed, at Kommissionen behandler en klage vedrørende et projekt, ikke udgør en tilstrækkelig grund til at blokere eller afvise en finansiering. Projekter, der omfatter miljøaspekter, er meget ofte genstand for klager, og undersøgelser i disse tilfælde kan kræve langvarige undersøgelser. Hvis Kommissionen blokerede eller nægtede at finansiere et projekt, hver gang der blev indgivet en klage vedrørende det pågældende projekt, ville ECF's mål blive bragt i alvorlig fare.

Endvidere mindede Kommissionen om, at det af artikel 24 i forordning 2082/93 (4) fremgår, at "hvis en operation eller foranstaltninger ikke synes at berettige hverken en del af eller hele den tildelte støtte, foretager Kommissionen en passende undersøgelse af sagen inden for rammerne af partnerskabet og anmoder navnlig den eller de myndigheder, som den har udpeget til at gennemføre operationen, om at fremsætte deres bemærkninger ( ).

Efter denne undersøgelse kan Kommissionen nedsætte eller suspendere støtten til den pågældende aktion eller foranstaltning, hvis undersøgelsen viser, at der foreligger en uregelmæssighed eller en væsentlig ændring af en art, som ikke har kunnet godkendes af Kommissionen. ( )"

Kommissionen konkluderede på grundlag af en analyse af de oplysninger, som de parter, der er involveret i denne sag, havde fremlagt, at de portugisiske myndigheder ikke havde overtrådt fællesskabsretten. Der var derfor ingen grund til ikke at tage stilling til de portugisiske myndigheders anmodning af 7. juni 2000.

Miljømæssige aspekter af sagen:

Kommissionen henviste til sin første udtalelse. Endvidere mindede institutionen om, at det i forbindelse med projekter, der er opført i bilag II til direktiv 85/337/EØF, er op til medlemsstaterne at kontrollere, om der bør foretages en vurdering af indvirkningen på miljøet. Ikke desto mindre fremsendte Kommissionen klagerens bemærkninger om den påståede uoverensstemmelse mellem resultaterne af de undersøgelser, som de nationale myndigheder havde anmodet om, og resultaterne af de undersøgelser, som klagerne selv havde forelagt de portugisiske myndigheder. De påpegede, at der ikke var nogen signifikante forskelle mellem de resultater, der blev opnået ved de forskellige undersøgelser.

Kommissionens tjenestegrene har også foretaget en tilbundsgående analyse af de undersøgelser, som klagerne har fremlagt. På grundlag af resultaterne heraf kunne Kommissionen ikke konkludere, at de portugisiske myndigheder overskred deres skønsmæssige beføjelser i henhold til direktiv 85/337/EØF.

De påståede uregelmæssigheder vedrørte købet af grunden til opførelsen af ASO

Dette aspekt kan ikke behandles af Kommissionen, som kun er forpligtet til at analysere projektet i lyset af fællesskabsretten.

Endelig anførte Kommissionen, at den den 10. oktober 2000 underrettede klageren i sag 2000/4668 om, at den agtede at afslutte sagen. En kopi af dette brev, hvori Kommissionen gav en detaljeret redegørelse for sin afgørelse, er blevet fremsendt til Ombudsmanden.

Klagernes anden bemærkning

Klagerne påpegede igen den påståede uoverensstemmelse mellem indholdet af Kommissionens svar til Pereira Azevedo og P.

Med hensyn til Kommissionens bemærkning om, at det forhold, at Kommissionen behandler en klage vedrørende et projekt, ikke udgør en tilstrækkelig grund til at blokere eller afvise en finansiering, accepterede klagerne dette princip. De påpegede imidlertid, at den omstændighed, at Kommissionen midlertidigt suspenderede finansieringen, viste, at den fandt, at projektet var behæftet med en uregelmæssighed eller en væsentlig ændring, der påvirkede dets karakter. Kommissionen burde ikke have ændret holdning.

Med hensyn til projektets art og Kommissionens rolle i sagen fastholdt klagerne deres klage.

Afgørelsen

Indledende bemærkninger

For at undgå misforståelser er det vigtigt at minde om, at artikel 195 i EF-traktaten giver Den Europæiske Ombudsmand beføjelse til kun at undersøge eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner og organer. Det fremgår udtrykkeligt af Den Europæiske Ombudsmands statut (5), at der ikke kan klages til Ombudsmanden over handlinger foretaget af nogen anden myndighed eller person.

Ombudsmandens undersøgelser af klagen har derfor været rettet mod at undersøge, om der har været fejl eller forsømmelser i Europa-Kommissionens aktiviteter.

1 Kommissionens beslutning om at finansiere projektet

1.1 Klagerne hævdede, at Kommissionen ikke tog behørigt hensyn til miljøpåvirkningen, før den besluttede at finansiere opførelsen af "Aterro sanitário de Oeste" i Portugal gennem Samhørighedsfonden.

1.2 Kommissionen anførte i sin udtalelse, at det pågældende projekt er opført i bilag II til direktiv 85/337. Det er derfor blandt dem, der skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering, hvis medlemsstaterne mener, at deres karakteristika kræver det. De portugisiske myndigheder havde gennemført undersøgelser af projektets virkninger. Ifølge resultaterne af disse undersøgelser viste det sig, at projektet sandsynligvis ikke ville få væsentlige indvirkninger på miljøet. Kommissionen accepterede derfor de portugisiske myndigheders anmodning og besluttede at finansiere projektet.

1.3 Artikel 8 i Rådets forordning nr. 1164/94 om oprettelse af Den Europæiske Samhørighedsfond bestemmer, at finansieringen af projekter skal ske "i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser, de retsakter, der er udstedt i medfør heraf, og Fællesskabets politikker, herunder dem, der vedrører miljøbeskyttelse (...)". Dette skaber en forpligtelse for Kommissionen til bl.a. at tage hensyn til Fællesskabets miljølovgivning, når den finansierer under Den Europæiske Samhørighedsfonden.

1.4 Ombudsmanden mener ikke, at der på grundlag af de undersøgelser, der er foretaget, er noget, der tyder på, at Kommissionen har overskredet sine skønsbeføjelser eller overtrådt regler, der er bindende for den, når den beslutter at finansiere projekterne.

Det ser ikke ud til, at Kommissionen har gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.

2 Kommissionens beslutning om at frigive midler til projektets anden fase

2.1 I deres første bemærkninger påpegede klagerne, at Kommissionen ikke forklarede, hvorfor den den 5. september 2001 besluttede at frigive midler til projektets anden fase, da klage 2000/46 stadig var under behandling. Klagerne undrede sig over, hvorfor Kommissionen ikke fandt det mere hensigtsmæssigt at vente, indtil sagen var afsluttet, med at træffe afgørelse om anmodningen, også i betragtning af at dette var institutionens første tilgang.

Ombudsmanden anmodede Kommissionen om en anden udtalelse om dette punkt.

2.2 Kommissionen har gjort gældende, at den omstændighed, at Kommissionen behandler en klage vedrørende et projekt, ikke udgør en tilstrækkelig grund til at blokere eller afvise en finansiering. Hvis Kommissionen blokerer eller nægter at finansiere et projekt, hver gang der indgives en klage vedrørende det pågældende projekt, vil Den Europæiske Samhørighedsfondens mål blive bragt i alvorlig fare. I henhold til artikel 24 i forordning (EØF) nr. 2082/93 kan Kommissionen nedsætte eller suspendere støtten til den pågældende aktion eller foranstaltning, hvis der konstateres en uregelmæssighed eller en væsentlig ændring af en art, som ikke har kunnet godkendes af Kommissionen.

2.3 På grundlag af ovenstående ser det ud til, at der ikke er noget, der tyder på, at Kommissionen overskred sin retlige beføjelse, da den besluttede at frigive midlerne til projektets anden fase. Ombudsmanden konkluderer derfor, at Kommissionen ikke har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med dette aspekt af sagen.

3 Konklusion

På grundlag af Ombudsmandens undersøgelser af denne klage synes der ikke at have været tale om fejl eller forsømmelser fra Europa-Kommissionens side. Ombudsmanden afslutter derfor sagen.

Formanden for Europa-Kommissionen vil også blive underrettet om denne afgørelse.

Din oprigtige,

 

Jacob SÖDERMAN


(1) Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 af 16. maj 1994 om oprettelse af Samhørighedsfonden (EFT L 130 af 25.5.1994, s. 1).

(2) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40-48).

(3) Da Kommissionen fremsendte sin udtalelse, var den i færd med at undersøge de yderligere oplysninger, som de portugisiske myndigheder havde givet.

(4) Rådets forordning (EØF) nr. 2082/93 af 20. juli 1993 om ændring af forordning (EØF) nr. 4253/88 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, offentliggjort i EFT L 193 af 31. juli 1993, s. 20-33.

(5) Europa-Parlamentets afgørelse om ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv

Hvad syntes du om denne automatiske oversættelse? Vi vil gerne høre din mening.